Als Nørre herred

Nordborg flække, se s. 1143. Sognene: Egen, Svenstrup, Havnbjerg, Oksbøl, Nordborg landsogn.

Als Nørre herred udgør den nordl. del af øen Als og grænser mod s. til Als Sønder herred langs en ca. 6 km lang linie fra Ketting nor til Lille Bælt kysten ud for Taksensand. Hrd.s øvr. grænser er kystgrænser: mod Lille Bælt, Als fjord og Augustenborg fjord. Lille Bælt kysten fra Taksensand til mundingen af Als fjord er en moden udligningskyst m. klinter og udfyldte bugter. Bortset fra enkelte små næs er der ingen halvøer og heller ingen øer. Kystlinien på denne strækning er derfor præget af jævne buer uden markerede indskæringer. Ud for kysten findes alle vegne et kystflak, som ud for Taksensand, Tranerodde og Tontoft Nakke har en bredde af ca. 1 km. I øvrigt har nø.siden af Als en åben karakter m. betydelig materialvandring og har derfor ikke været let tilgængelig for skibsfarten el. bekvem for anlæg af havne. Kystlinien mod Als fjord og Augustenborg fjord har en helt anden karakter. Den er stærkt fliget m. halvøer og næs, der adskilles af vige og nor. Kystklinter og strandvoldsystemer er i dette område svagt udviklet, og overgangen ml. kystland og havbund er oftest ganske blid. Fjorde og vige har render af o. 10 m’s dybde, hvis kanter ofte ligger så nær kysten, at man her – selv m. en ret primitiv havneteknik – finder landingsmuligheder og ankerpladser. Denne kyst har derfor fra gl. tid haft søfartsmæssig interesse. Flere af de lavvandede indskæringer er afdæmmede og tørlagte. I øvrigt har vigene meget forsk. former og dybdeforhold. Det ene yderpunkt repræsenteres af Sandvig, der er en åben, bred bugt uden forgreninger, og Stegsvig m. en indviklet topografi af render, næs og små, dybe vige m. velbeskyttede ankerpladser. Hrd.s s.grænse løber langs en lavning ml. Ketting nor og Lille Bælt kysten ud for Østerholm. Terrænmæssigt kan Als Nr. hrd. deles i to ret forsk. områder, et sydl. og et nordl. Det sydl. område, der hovedsagelig omfatter sognene Egen og Svenstrup, har et centralt, sammenhængende bakkeområde m. højder på over 40 m og maksimale tophøjder på 62 m ved Svenstrup og 61 m ved Fruerhøj i Egen sogn. Det nordl. område er delt i mindre, lavere bakkepartier m. største højde ved Havnbjerg Møllebakke, 49 m. Opdelingen af n.området skyldes et system af dale, delvis tunneldale, der domineres af tre furer, Nordborg-dalen, Oldenor-dalen og Mjels-Bundsø-dalen. Selv om disse m. dybder på 20–30 m har langt mindre dimensioner end de store tunneldale på Sønderjyllands ø.kyst, har de dog præget hele Nordals og givet denne region en særl. karakter, som har været bestemmende for ikke blot den ældre bebyggelsesudvikling, men også for den vældige ekspansion, der foregår i nutiden. Også trafikmæssigt har disse dale haft betydning som spærringer.

Jordbundsforholdene præges i overvejende grad af sammenhængende dækker af fedt, stenfattigt moræneler. Kun i to områder træffer man større arealer, hvor lagdelt, delvis forstyrret materiale af sand og stenfrit ler gør sig stærkere gældende. Det største ligger mod nv. på halvøen v.f. Nordborg og på begge sider af Stegsvig. I dette område findes ret betydelige dækker af såvel sand som varvigt ler. Et mindre felt ligger i det høje land ml. Sjellerup og Svenstrup. Det har en anden karakter og indeholder bl.a. forstyrrede lag af grovere materiale. Afvandingen sker hovedsagelig mod v. gennem småvandløb. Nordborg sø er den eneste velbevarede sø s. 1283 på Als. Flere bækkener er kunstigt afvandede, således ved Mjels, Bundsø og Oldenor, medens Ketting nor er afspærret, men ikke tørlagt. Det marine forland er svagt udviklet, men flere lavtliggende områder langs kysterne har måttet digebeskyttes, delvis ved forstærkning af naturlige strandvolde. Als Nørre hrd. er relativt skovfattigt, men rummer dog et antal små skovenheder, hovedsagelig i de kystnære egne.

Bebyggelsen er koncentreret i den centrale del af hrd., medens hele det store kystland er folkefattigt, delvis endog folketomt. I så henseende er de to Als-herreder meget forsk., idet Sønder hrd. har betydelige koncentrationer af kystbefolkning og desuden rydningsbebyggelser af nyere dato i kystnære områder. Sådanne mangler ganske i Als Nørre herred. Langs hrd.s midterakse ligger en af vort lands rigeste bondebygder m. store landsbyer. Den moderne udvikling har i meget høj grad ændret det befolkningsmæssige mønster, fordi den store virksomhed Danfoss, der er vokset op siden 1933 i egnen Nordborg-Havnbjerg, har ændret og er i færd med at ændre det befolkningsmæssige, sociale og økon. mønster i denne del af Als og i øvrigt langt uden for grænserne af Als Nørre herred.

Areal 1960: 12.431 ha, deraf 10.160 ha landbrugsareal og 242 ha vandareal. – Befolkningen omfattede 1930: 10.898 indb., fordelt på 2983 husstande (1910: 3282, 1930: 6758, 1955: 7484). – Husdyrholdet i Als Nørre hrd. 1964: 62 heste, 11.912 stk. hornkv., deraf 4463 malkekøer, 35.087 svin og 149.938 høns.

I kirkelig henseende omfatter hrd. 7 pastorater under Sønderborg provsti, Haderslev stift.

Als Nørre herred. I ValdJb. 1231 nævnes kun 2 hrdr. på Als. Det ene var Nørræhæreth. Sen. var der tre særskilte hrdr., idet Egen hrd. blev udskilt som en særl. jurisdiktion. 1597 tales der om 3 hrdr. på øen. Da der allr. 1502 nævnes en herredsfoged »tho landesdinghe in Alssen«, og den sa. mand snart kaldes landsdommer, snart herredsfoged, er det sandsynligt, at Egen herredsting og landstinget har bestået ved siden af hinanden tilbage til senmiddelalderen.

Als Nr. hrd. synes opr. at have bestået af Nordborg, Havnbjerg, Oksbøl, Egen og Svenstrup so. samt mul. en del af Notmark sogn. Ketting nor og Tingsted bæk har udgjort en del af skellet ml. de to hrdr. I sen. tid bestod Egen hrd. af de to len Østerholm og Hjortspring og omfattede hele Egen og Svenstrup so., samt Elsmark og Lunden af Havnbjerg so. og Helleved, Østerholm, Frydendal, Frederikshof, Katryde og Naldmose i Notmark so. Den øvr. del af Havnbjerg so. samt hele Nordborg og Oksbøl so. lå under Als Nr. hrd., mens den øvr. del af Notmark so. hørte under den augustenborgske tingret for Rumohrsgd. og Augustenborg.

Als Nr. hrd. bestod siden hertug Hans d. Y.s tid af 2 len: Mjelsgd. og Nordborg Ladegd. Fra slutn. af 1600t. og til 1730 har der været en særl., hertugelig hofret, som helt el. delvis overtog herredsrettens opgaver. Bl. dens medlemmer var amtsforvalteren og hertugens sekretær Bockelmann. Fra 1741 havde Als Nr. hrd. herredsfoged fælles m. Egen hrd. Tingkredsen bestod af herredsfogden og 8 synsmænd samt retsskriveren.

Herredsretterne blev ophævet fra 1/9 1867, og Nørre hrd. kom sa. m. Egen hrd. til at udgøre Nordborg amtsret. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun med forvaltningen at gøre. De to nordborgske hrdr. blev forenet i Nordborg herredsfogderi. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og ved det prøjsiske indenrigsministeriums bestemmelse af 18/8 1889 blev der fra 1/10 i stedet oprettet amtsforstanderskaber. Holm og Pøl kom under amtsforstanderen i Holm, mens Oksbøl og Havnbjerg so. hver kom til at udgøre ét amtsforstanderskab, opkaldt efter sognebyen.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920 og bkg. nr. 349 af 8/7 1920 blev Als Nr. hrd. en del af retskr. nr. 94, der også omfattede Egen og Als Sdr. hrdr. Ved bkg. nr. 329 af 14/12 1956 blev den til retskr. nr. 103a og blev betegnet som Als herredsret. Den blev fra 1/3 1957 sammenlagt m. den tidl. retskr. for Sønderborg by m.m. i h. t. lov nr. 56 af 21/3 1956 og fik derefter nr. 103. Ved ovenn. lov af 1920 og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 blev hrd. en del af politikr. nr. 70, Als Nr. og Sdr. hrdr. Ved lov nr. 239 af 12/6 1922, jf. bkg. nr. 494 af 20/11 1922, blev den forenet m. politikr. for Sønderborg s. 1284 kbst., Dybbøl, Sottrup og Broager so., m. undt. af Egernsund, i politikr. nr. 69, nu nr. 70.

Det er ukendt, hvor Als Nr. hrd.s ting har været holdt i ældre tid. I Havnbjerg nævnes i en udskiftningsakt fra 1772 Tingstedmark og Tingstedvej. Traditionen siger, at tingstedet har været på den store møllebakke, lidt nnø.f. Havnbjerg kirke. En slags dobbelthøj, lidt v.f. Holm by, ikke langt fra kysten ved Stegsvig, bærer navnet Tinghøj, som allr. forekommer i udskiftningsakter fra 1771. En gd., som ligger i umiddelbar nærhed deraf, har fået navnet Tinghøj. Det vides ikke, om der har været holdt ting på dette noget afsides sted. I Mjels nævnes Galgeager i en Jb. fra o. 1775, Galgehøj forekommer i den ty. matrikel.

Sen. blev tinget holdt i Nordborg. Overflytningen er formodentlig sket allr. i 1600t. I kirkebogen fra dette so. oplyses det, at 2 pers. 1680 og 1681 blev halshugget »for Peder Støds dør«. Herredsfoged Peder Stød boede ligesom sin forgænger, faderen Peder Rasmussen, »i Købing«. Als Nr. hrd.s mest kendte rettersted var ved Fægteborg, en lille bebyggelse lige på den anden side grænsen ml. Nordborg og Havnbjerg sogne. Den nævnes første gang 1691. En enke blev 1748 henrettet m. sværd på Lavensby mark »ved højen, som ligger ved Fægteborg«. Denne Galgehøj var en lille gravhøj, der lå på det højeste sted på Fægteborgs mark, sø.f. gden.

Als Nr. hrd.s ret blev 1728 holdt i amtsstuen i Nordborg – måske er der her tale om hofretten el. amtsretten, som denne også kaldes – og 1743 nævnes en mand i Købing, »boendes ved tinget«. Det fortælles 1831, at da tinget blev holdt i fri luft, benyttede man som tingsted en plads, der lå foran kroen og tilhørte denne. 1772 var tingstedet forfaldent, men da tinget nu ikke mere blev holdt i fri luft, var det unødvendigt at bruge penge på at istandsætte det gl. tingsted. Derimod var man inde på, at der skulle være tingstue i det fængsel, der skulle bygges. Det blev dog ikke til noget. 1830 skulle der bygges et nyt fængsel, og herredsfogden ønskede da, at der her også skulle være plads til et retslokale. Den tingstue, der var i den gl. kro, var utilfredsstillende, kold og dyster, vanskeligt tilgængelig. Tinget blev dog også i den flg. tid holdt i kroen.

Als Nr. hrd. har aldrig ligget i noget syssel. Det har fra den ældste tid været nær knyttet til Nordborg slot og har været en del af Nordborg len el. amt, som en tid var selvstændigt, til andre tider sa. m. Sønderborg len og amt. Ved delingerne 1490 og 1544 tilfaldt det kongen. Ved delingen 1564 overgik det til hertug Hans d. Y., der dog først kunne overtage det, efter at hans moder dronn. Dorothea var død 1571. Hun havde haft Als som livgeding siden 1559. Efterhånden kom al godset i Als Nr. hrd. i hertugens besiddelse, ikke mindst ved køb fra el. mageskifter m. adelen. Nørre hrd., der på denne tid må være helt udskilt fra Egen hrd., blev delt i 2 len, Nordborg og Mjels. Af en Jb. fra denne tid fremgår det, at Nordborg len bestod af Holm, Pøl, Lavensby og Havnbjerg, Mjelsgd. af Oksbøl, Brandsbøl, Broballe og Mjels byer, hvortil kom selve Købing. Som det vil ses, har de to len netop det sa. omfang som det dav. Als Nr. hrd.

I sit testamente fra 1621 bestemte hertug Hans, at Nordborg og Mjelsgd. len skulle tilfalde hans søn Johan Adolf. Den nordborgske linie gik konkurs 1667, og kongen overtog hertugdømmet. 1676 fik den plønske hertug August Nordborg amt. 1730 vendte de to nordligste len og dermed Als Nr. hrd. tilbage til kronen. Ved forordn. af 22/9 1867 blev hrd. en del af Sønderborg kr. og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 af det nyoprettede Sønderborg amt.

Hrd. hørte fra gl. tid under Fyns stift på sa. måde som det øvr. Als. Efter reformationen var det en kort tid under en flensborgsk præst, der skulle være »visitator«. 1540 kom det på ny under biskoppen i Odense. Dronn. Dorothea udnævnte 1566 en fælles provst for hele Als og Sundeved. Det vakte kongens uvilje, og da hun døde 1571, kom hrd. på ny under Fyns stift. Her forblev det indtil 1676, da hertugen af Nordborg-Pløn indsatte en særl. provst for sit hertugdømme. Efter at dette helt var overgået til kongen 1730, kom sognene på ny under biskoppen i Odense, men det særl. provsti for Nordborg a. blev dog ved at bestå. Det blev ved konsistoriets forordn. af 25/11 1878 indlemmet i Sønderborg provsti fra 1/5 1879 at regne. Siden da har Als Nr. hrd. hørt herunder.

Als Nr. hrd. kom 1819 under det nyoprettede bispedømme for Als og Ærø. Det blev ophævet 26/8 1864, og hele Als kom derefter under generalsuperintendenten i Slesvig. Fra 1922 har øen været en del af det nyoprettede Haderslev stift.

Retsprotokollerne, der er fælles for Als Nr. og Egen hrdr., er først bev. fra 1847. Skyld- og panteprotokollerne findes fra 1756.

Egen herred. Als var opr. delt i 2 hrdr. Først 1597 tales der om 3 hrdr. på øen. Delingen er dog sikkert sket længe før. 1502 omtales Peter Lassen som herredsfoged »tho landesdinghe in Alssen«, og 1554 bruges den sa. betegnelse om Jakob Wrang, der 1526 benævnes herredsfoged på s. 1285 Als. Endnu efter 1600 bruges tilsvarende udtryk. Der synes ikke at kunne være tvivl om, at den sa. mand har været både landsdommer og herredsfoged, dog ikke herredsfoged i Als Nr. el. Als Sdr. hrd., men i det tredie hrd., i Egen hrd., en betegnelse, der forekommer første gang 1608. Der må altså på Als uden for Sønderborg have været 4 ting på denne tid, Als Nr. hrd., Als Sdr. hrd., Egen hrd. og selve landstinget, som synes at have været i funktion ved enkelte lejligheder og vel først kan siges at være helt forsvundet efter delingen 1622.

Egen hrd. bestod i sen. tid af Egen og Svenstrup so., Elsmark og Lunden af Havnbjerg so. samt Frydendal, Helleved, Katryde og Naldmose i Notmark so., hvortil kom Frederikshof og Østerholm. Det vil sige de to len Østerholm og Hjortspring, der stammer fra hertug Hans’ tid. Visse mindre reguleringer har sikkert fundet sted under denne hertug, ikke mindst m. h. t. ejendomme i Notmark. Men 1535 nævnes i en Jb. Jep Wranges len, der omfattede Egen og Svenstrup sogne, samt Elsmark i Havnbjerg so. Lunden synes at være en forholdsvis sen bebyggelse. Hertil kom nogle få ejendomme i Broballe og Oksbøl, men de var blevet købt af Chr. II og må af ham, selv om de lå i Nordborg len, være lagt til Sønderborg. Jep Wrang er den sa. som den ovenn. Jakob Wrang, der både nævnes som landsdommer, som herredsfoged på Als og som herredsfoged til landstinget. Det må formodes, at det len, som Jep Wrang havde, netop var det område, som hørte under det ting, han var tingfoged over.

Skellet ml. de to opr. hrdr. på Als, der nævnes i ValdJb. 1231 og i sen. kilder, har uden tvivl været ved Ketting nor og Tingsted bæk. Det vil sige, at hele el. så at sige hele det sen. Egen hrd.s område har ligget n.f. skellet og opr. må have været en del af Als Nr. hrd. og Nordborg len. Det er altså Nørre hrd., der er blevet delt i to hrdr. Den Jb. fra 1535, hvori Jep Wrangs len forekommer, omfatter kun Sønderborg a., og det sen. Egen hrd. har altså på denne tid hørt herunder. Det var ikke noget nyt. Det første skatteregister, der er bev. fra Sønderborg len, er fra 1483 og omfatter også Nordborg len, som på denne tid må have været forenet m. Sønderborg len. Heri nævnes under Nordborg len kun mænd i Oksbøl so., Nordborg so. samt i Lavensby, Havnbjerg og Brandsbøl i Havnbjerg so., dvs. de byer, som sen. kom til at udgøre Nordborg og Mjelsgd. len. Egen og Svenstrup sogne og den øvr. del af Havnbjerg so. hørte også på dette tidspunkt under Sønderborg len. Den retslige deling af Als Nr. hrd. svarer altså til og er vel nært forbundet m. en administrativ deling. Den må være sket før 28/11 1460, da Chr. I pantsatte Sønderborg til Johan Ahlefeldt. Lenets tilliggende opregnes: Als Nr. hrd., »des wii daranne to Sunderborg hebben«, Sønder hrd., Nybøl hrd. og Kegnæs. Den platty. sætning må oversættes: »den del deraf, som vi har til Sønderborg«. Den øvr. del lå nemlig til Nordborg len.

Hvornår denne deling af Als Nr. hrd. og Nordborg len er foretaget, vides ikke. Mest nærligende er det vel, at det er sket i forb. m. en af de mange pantsættelser, som var så alm. i 1400t. Man har pantsat Nordborg slot og 1/2 hrd. Nordborg og Sønderborg len havde som regel forsk. amtmænd el. pantherrer. Den anden del af hrd. er da blevet lagt til Sønderborg og er fulgt med dette, når det blev pantsat el. der her blev indsat en fyrstelig amtmand. Den, der var herre på Sønderborg, ville ikke lade sine undersåtter søge ting under en anden herres ting, under Nørre hrd.s ting. Landsdommeren på øen, der i slutn. af 1400t. og i 1500t. boede i Egen so., blev også foged på det nye ting.

Tingstedet var som for landstinget (se under dette s. 1064) ved Egen kirke, retterstedet på Egen Galgebakke i nærheden. 8/1 1634 blev »nogle misdædere rettet ved Egen ting, som gav sig ud for tartarer«. Endnu 1791 fandt der henrettelse sted på Egen Galgebakke.

Selve tingstedet var o. midten af 1700t. blevet henlagt til Egen kro. Da der 1772 var tale om at bygge en tingstue i forb. m. et nyt fængsel i Nordborg, blev det udtrykkeligt fastslået, at Egen-tinget nu som før skulle holdes i Egen by. 1782 blev det dog flyttet herfra til Svenstrup kro. Det skete efter herredsfogdens ønske, fordi kroværten i Egen ikke ville indrette et særl. rum til tingets afholdelse. Egen herredsting blev holdt i Svenstrup indtil ty. tid.

Fra slutn. af 1600t. og til 1730 har der været en særl. hofret, som helt el. delvis overtog herredsrettens opgaver. Bl. dens medl. var amtsforvalteren og hertugens sekretær. Fra 1741 havde Als Nr. hrd. og Egen hrd. sa. herredsfoged, men de 2 ting blev ved med at have hvert sit tingog rettersted. Herredsretten bestod af herredsfogden, 8 synsmænd og retsskriveren.

Egen herredsting blev ophævet fra 1/9 1867, da det kom til at udgøre en del af Nordborg amtsret, fra 1/7 sa. år blev de forvaltningsmæssige opgaver i området udført af Nordborg herredsfogderi. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og ved bestemmelse af 18/8 1889 blev der fra 1/10 i stedet indsat amtsforstandere. Havnbjerg, Svenstrup, Egen og Notmark sogne kom hvert til at udgøre ét »Amtsbezirk«, opkaldt efter sognebyen.

1920 blev hrd. en del af retskr. nr. 94, fra 1957 nr. 103. Den omfattede også Als Nr. og Sdr. s. 1286 hrdr., fra 1957 også Sønderborg kbst. m.m. Hrd. blev 1920 en del af politikr. nr. 70, der også omfattede de to andre alsiske herreder. Den blev 1922 forenet m. politikredsen for Sønderborg kbst. m.m.

Egen hrd. har opr. hørt under Nordborg len, men kom som nævnt til Sønderborg len før 28/11 1460. Ved delingerne 1490 og 1544 tilfaldt det kongen, 1564 hertug Hans d. Y., der dog først kunne overtage det, efter at hans moder dronn. Dorothea var død 1571. Hertugen erhvervede efterhånden alt kgl. og adeligt gods i hrd., og ved den nyopdeling i len, som han gennemførte, kom det til at bestå af Østerholm og Hjortspring len. 1622 tilfaldt disse i h. t. hertugens testamente af 1621 hertug Johan Adolf sa. m. Rumohrsgd., Nordborg og Mjelsgård. 1667 overtog kongen på ny hrd., idet hertugen af Nordborg blev erklæret konkurs. 1676 blev Egen og Als Nr. hrdr. m. de fire len overdraget hertug August. Egen hrd. kom på ny til kongen 1723, og fra 1730 var Als Nr. hrd. også under kronen. Ved forordn. af 22/9 1867 blev hrd. en del af Sønderborg kr., ved lov nr. 299 af 28/6 1920 af det nyoprettede Sønderborg amt.

Hrd.s tilhørsforhold har været ganske de sa. som Als Nr. hrd.s, se s. 1283, jf. dog under Egen so. s. 1296.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 27–31. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. La ndsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 74 f. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik. IV. 1842. 1632–51. DaSaml. V. 1869–70. 274–352, VI. 1870–71. 45–80. 137–85. J. Raben i Fra Als og Sundeved. I. 1926. 57–61. Nis Nissen. De nationale Forhold paa Nordals i min Ungdom, H. P. Hanssen Festskrift 1932. 253–55.