Augustenborg

Augustenborg by ligger helt i A. bykom. i Als Sønder hrd. Byen ligger under 54°56’40” n. br. og 9°52’10” ø.l. f. Grw. (2°42’30” v.l. f. Kbh.). Fra A. er der ad landevejen 7 km til Sønderborg, 10 km til Fynshav og 19 km til Nordborg. Byen ligger i et bakket moræneland ved A. fjords inderste del. Omegnen er gennemgående leret, frugtbar og velopdyrket. Terrænet falder ret stejlt af mod havnen s.f. bycentret og mod Lillehav, fjordens østligste del, der ved en dæmning er afspærret fra den egentlige fjord. Pulverbækken løber ud i Lillehav, som er en ferskvandssø. N.f. slotsparken når terrænet 28 m o.h.

Byens hovedgade, Storegade, forløber stort set i ø.-vestl. retning. Den fortsætter mod ø. i Stavnsbølgade n. om Lillehav. Hvor Storegade skifter navn til Stavnsbølgade, udgår Banegårdsgade, der fører mod s. forbi byens lille havn og over dæmningen ml. fjorden og Lillehav til landevejen, der fører mod s. til Sønderborg og mod nø. mod Fynshav og Nordborg. S.f. Storegade og parallelt med denne løber Slots Allé fra Banegårdsgade mod v. til det gl. Augustenborg slot, der nu er statshospital (se ndf. s. 1131). N.f. dette ligger Slotskirken og v. herfor slotsparken, der er byens vigtigste grønne område. Banegårdsgades nordøstl. fortsættelse, Kettingvej, fortsætter i en landevej, der fører mod Nordborg. Fra Storegade fører Søndergade mod nord. Den fortsætter i Vestergade, hvorfra Nørregade fører mod øst. Sammenhængende husrækker findes først og fremmest ved Storegade og Slots Allé, medens den øvr. by domineres af villaer og andre énfamilieshuse.

Byen har en udpræget mangesidet erhvervsstruktur. Takket være statshospitalet er administrative og liberale erhverv den erhvervsgruppe, der beskæftiger flest personer, og tilsammen beskæftiger administration og serviceerhverv over halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning. Af håndværk og industri må især fremhæves en trævarefabr., der er beliggende s.f. fjorden, samt en del foretagender inden for næringsmiddelindustrien. Byen har ingen væsentlig betydning som oplandsby, men må selv henregnes til Sønderborgs opland. A. har haft jernbaneforb. m. Sønderborg og Nordborg i årene 1898–1933. Nu opretholdes forbindelsen m. omverdenen ved busruter og et godt vejnet.

I landdistriktet ligger Augustenborg Hovedgd. (103 ha; ejdv. 720, grv. 367) og Ny Stavnsbøl, en saml. statshuse, dannet ved udstykning fra hovedgården.

Augustenborg flækkes samlede areal var 1964: 392 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1964: 9,7 km. Af arealet var i 1964 194 ha landbrugsareal.

Der var i Augustenborg flække 1965 283 stk. hornkv., deraf 123 malkekøer, endv. 884 svin og 773 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i Augustenborg flække 22,3 mill. kr. og grundværdien 2,5 mill. kr. Forsikringssummen for de i Bygningsbrandforsikrings-Foreningen og Den alm. Brandforsikring for Landbygninger indtegnede ejendomme var 1965 32,1 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Det af hertug Ernst Günther opførte ældste Augustenborg har rummet et †kapel, overført fra Gammelgård i Ketting so., Als Nr. hrd., hvori det var indr. 1665, men allr. opløst fem år senere.

Den nuv. slotskirke, der tjener som kirke for flækkens beboere, men opr. var forbeholdt hertugen og hans betjente, mens andre beboere sognede til Ketting kirke, er indrettet i ndr. sidefløj af det 1770–76 opførte slot. I det ydre svarer kirken til det øvr. anlæg. Til de opr. to døre, midt i s.façaden samt i ø.gavlen, er i nyere tid tilføjet endnu en, idet n.sidens vestligste vindue er omdannet til dør. Det anselige og smukke, to etager høje rum m. omløbende galleri er holdt i hvidt m. nogen forgyldning, mens gulvet er lagt m. vekslende sorte og hvide marmorfliser. Balustergalleriet bæres af 2 × 6 toskanske søjler af eg, der deler rummet i et bredt midtskib og to smallere sideskibe, og herover står korintiske søjler, som støtter gesimsen ml. de flade gallerilofter og midtskibets tøndehvælv, begge prydet m. stukdekorationer i rokoko svarende til havesalens, der skal være udført af Michel Angelo Taddei fra s. 1130 Lugano. I ø. den smukke rokokoopbygning af prædikestolen, anbragt over alterbordet og ml. kannelerede søjler, og på galleriet herover det tretårnede orgel. I v.enden er i stueetagen afskilret hertugstolen, som dog nu er indrettet til forhal for menigheden, men hvis opr. funktion bl.a. ses af en kakkelovnsniche på v.væggen. Det enkle stoleværk m. skabsstole for præst og degn i kapellets ø.hjørner samt to lukkede stole m. øvre rudegitter ved siden heraf stammer fra opførelsestiden og føjer sig nøje til den øvr. indretning. – Altersølvet, kalk, disk, oblatæske og vinkande, m. årst. 1775 og initialer for Æmil August Prinz zu Schleswig-Holstein, er udført af Åbenråguldsmeden Fr. Chr. Hansen. En anden vinkande er et Hamborgarbejde fra 1700t.s begyndelse. Sygekalk og -disk, opr. kirkens hovedkalk og -disk, er fra o. 1500 m. tilføjelser fra 1671. Alterstager af sølv fra o. 1650 m. stempel for H. Lambrecht, Hamborg; nyere, syvarmet sølvlysestage. Alterkrucifiks af træ, skåret af hertug Fr. Christian d. Ældres lakaj Chr. Rud. Ebeling. Alterskranke m. drejede træbalustre som galleriets brystværn. Klassicistisk døbefont af alabast, skænket 1807 af den russiske kejser. Dåbsfad af sølv 1655 m. det hollandske regentvåben, udført af Nic. Loockemans, Haag. Orgel 1773, bygget af Joh. Daniel Busch, Itzehoe, omb. 1907 af orgelbygger Zachariassen, Åbenrå, i rokoko m. gitterværksog rocailledekorationer. Malmlysekrone mærket H. L. 1955. To klokker, ophængt i portbygningens spir, er støbt 1767 af Joh. David Kriesche, Eckernförde.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2161–2170 og oversigt og registre 2648.

Kirkegården ligger mod ø. i byen ved Stavnsbølgade. Den anlagdes 1848, udvidedes 1869 og omfatter 8510 m². 1958 opførtes et nyt kapel og 1963 en klokkestabel af egetræ (begge ved arkt. Mogens Meyling); klokken, m. indskr. »Støv, oprejst er din forsoner, stat nu op i påskemorgengry«, er udført af Aug. Nielsen, Vejle. På kgd. er der mange krigergrave: tæt ved indgangen findes en samlet gruppe på 20 og et monument, »rejst af det danske Folk«, en høj, sleben granitsøjle m. marmorkapitæl. Af andre krigergrave skal nævnes: oberst L. S. Schouw, † 23/7 1850; den svenske digter Sommelius, faldet 5/6 1848; kapt. Stockfleth og overlæge Boesen, begge faldet ved Dybbøl 18/4 1864; den norske militærlæge S. D. Schiøtz, † 8/3 1864, m. gravskr.: »Hvad i Glædens Stund han loved, han i Nødens Time voved; fløj fra Fjæld, fra Hjem, fra Viv, gav for Brødrene sit Liv«. 1964 foretoges en regulering af kgd., hvorved et særl. afsnit reserveredes for urnebegravelser, et andet afsnit er reserveret begravelser fra statshospitalet.

Præstegården er opf. 1937 på hjørnet af Kettingvej og Østergade.

Augustenborg slot

Skønt Augustenborgs bygninger udgør det eneste helstøbte, fyrstelige slotsanlæg fra de sidste tre århundreder, der er bev. i hertugdømmerne, og skønt den imponerende, stort gennemførte helhed af slot, domestik-, økonomi- og staldbygninger i det ydre står forbløffende velbev., og skønt slottet og den lille by m. de mange pyntelige 1700t.s huse, som er bygget af de hertugelige hofembedsmænd, indtil de seneste år har udgjort et enestående fint og fornemt milieu, er denne sjældne bebyggelses arkitekturhistorie endnu mærkeligt ukendt og uoplyst, når undtages nogle ganske få, nøgne kendsgerninger. Hverken fra da. el. fra ty. side er bragt bidrag af betydning til belysning af den rige kunst- og kulturudfoldelse, som opførelsen og indretningen af disse store bygn. i 1700t.s midterste trediedel har været; kun i hovedtræk er kronologien kendt, og af navne på de medvirkende skabende kunstnere har vi kun et enkelt. Hele det gl. slotsanlæg, m. kavalerbygningen ud til Storegade og »Palæet«, er fredet i kl. A.

Det første Augustenborg blev opført på den nedlagte landsby Stavnsbøls jorder af hertug Ernst Günther, vistnok ret kort efter at denne 1651 havde ægtet prinsesse Augusta af Glücksborg. Bygningerne kendes kun fra en tegn. i Resens Atlas (o. 1670), der viser et helt traditionelt udformet herregårdsanlæg, m. 4 om en gårdsplads sammenbyggede fløje og et tårn m. højt, kuplet spir på s.façaden; ø.f. hovedbygn. lå i nogen afstand den trefløjede ladegård. Hertug Ernst Günthers slot var kun af bindingsværk, men havde if. Pontoppidan et fyrsteligt udstyr, bl.a. nævnes smukke tapeter (gobeliner). 1670 blev det ved Gammelgård i bindingsværk opførte slotskapel overflyttet til Augustenborg. Dette ældste slot, som vi næsten intet ved om, blev nedbrudt af hertug Frederik Christian d. Æ., efter at han ved den fordelagtige ordning af det Pløn’ske arvespørgsmål 1764 havde fået store midler, og 1770–76 lod han det nuv. slot opføre.

Den vældige, trefløjede bygn. åbner sig bredt favnende mod den aksefaste tilkørsel ad Slots Allé gennem staldgårdens port. Det strengt symmetriske, men i øvrigt yderst nøgternt udformede hus domineres af den gennemgående midterrisalit, der løfter sig over hovedfløjens tre etager m. store, hævede frontoner, hvori s. 1132 der til begge sider er sandstensrelieffer m. bygherrens kronede monogram, omgivet af trofæer og krigsattributter. Ellers er slottets ydre blottet for skulpturel udsmykning, og de store, pudsede murflader brydes kun af en gennemført fagindeling m. brede øreliséner, der ml. første og anden etage overskæres af en kraftig cordongesims. Indgangene er placeret m. sa. strenge regularitet som vinduerne: hovedindgangen er i risalittens midterfag, hovedfløjen har endv. to porte i det tredie fag fra hver ende, og to porte er anbragt over for hinanden i hver af sidefløjene. Om de fladbuede indgange er kun enkle, riflede trægerigter, og vinduerne er anbragt i murene uden indfatninger; kun risalittens vinduer fremhæves ved simple træfordakninger. En vis arkitektonisk bevægelse i disse i deres store enkelhed næsten tørt virkende bygningsmasser fremkommer kun ved spændingen ml. sidefløjenes østligste 7 fag, der er i to stokv., og de vestligste 5 fag, der ligesom den 15 fag brede hovedfløj er opført i 3 stokv.; det øverste er dog lavere end de nedre. I øvrigt har de toetages dele af sidefløjene meget kraftigt profilerede og delvis i træ skårne hovedgesimser, medens gesimserne på de treetages dele af bygn. er enklere og smallere. De m. blåsorte, glaserede teglsten lagte tage er fuldt afvalmede, dog er taget over de treetages dele af sidefløjene afsluttet m. høje gavle m. brandkamme, hvilket er en ændring af de opr. forhold. Medens havefaçaderne er helt hvidkalkede, står gårdfaçaderne m. gulkalkede blindinger og hvidkalkede liséner og gesimser. De lave, sorttjærede fundamenter er beklædt m. store granitkvadre; der er ingen kælder, og stueetagen er kun lidt hævet over det omgivende terræn. Slotsgården er brolagt og afdelt ved fjorten høje stenpiller m. kæder.

Indvendig er der, p.gr.af den meget omtumlede tilværelse Augustenborg slot har ført, siden det blev forladt af hertugen i 1848, ikke bev. mange interiører af større s. 1133 interesse. Den opr. rumdisposition med lange korridorer mod gården er dog i hovedtræk bev., da den ikke har lagt væsentlige hindringer i vejen for den anv. til lazaret, kaserne (fra 1865), seminarium (fra 1878) og sindssygehospital (fra 1932), der har været slottets skæbne. I de velproportionerede rum bemærkes det gode snedkerarb. i paneler og fløjdøre, men et interiør af virkelig kvalitet er kun bev. i den gennem hele midterrisalittens stueetage gående havesal, hvis vægge og lofter er rigt smykket m. vidunderlige stukkaturer, udf. 1777 af Michel Angelo Taddei fra Lugano. De store vægflader, der brydes ved glatte pilastre, er over de knæhøje paneler dækket m. en yppig dek. m. blomstervaser og -kurve, trofæer og festons; over de fire fløjdøre er pragtfulde arkitekturfantasier, og medens der midt på den ene langvæg er en af viltert rocailleværk indfattet ovnniche, har den anden en figurlig fremstilling af et måltid i antikt sceneri (mul. Hannibal i Capua), alt i fint bev. relief. Også loftet har en stukkeret indfatning af det glatte, runde midterfelt. Slotskapellet er indrettet i den lave del af n.fløjen og er nu sognekirke for Augustenborg (se s. 1129).

Den del af det opr., meget rige inventar, der ikke af hertugen blev ført til Tyskland, bortsolgtes ved store auktioner 1852; mange og væsentlige genstande (portrætter, møbler, sølv) er 1930 kommet til Frederiksborg-museet fra Primkenau. Ved slottets omdannelse til sindssygehospital blev bygningerne gennemgribende istandsat og ombygget ved kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen 1930–32.

Augustenborgs arkt. er ikke kendt. Anv. af den Eigtved’ske lisénstil fra 1740’rne s. 1134 på et fyrsteligt byggeri i 1770’erne er påfaldende, men det forsinkede, arkitektoniske formsprog kan måske i nogen grad forklares ved, at det var i denne stil, at Augustenborgs bygherre havde ladet landbygmester Johann Gottfried Rosenberg istandsætte Gråsten slot efter dettes brand 1757. Den lidet interessante, næsten kedsommeligt virkende udformning af Augustenborgs vældige mure og disses uhyre spartanske og nøgterne udsmykning gør det dog ikke sandsynligt, at det er nogen større mester, der har det kunstneriske ansvar for slottet. Tømrerm. Christian August Bohlsmann, der byggede Sandbjerg, er blevet bragt på tale, men denne bygn., hvis arkitektoniske formsprog i høj grad minder om Augustenborg, er dog mere end ti år yngre end slottet og er snarere inspireret af dette. Også forhold ved slottets planløsning peger tilbage i tiden, fx. hovedtrappernes placering i sidefløjene (som på Prinsens Palæ) og den store, gennemgående havesal (som på Hirschholm).

Meget taler da også for, at visse hovedtræk ved Augustenborg har været bestemt længe før 1770’erne. Den store slotsbygn. udgør sa. m. den trefløjede staldgård en imponerende, klart opbygget helhed. Trods det overbevisende helstøbte præg er staldgården opført over en 30-årig periode fra 1733 til 1764, og anlæggets regularitet synes næsten at forudsætte den sen. opførelse af det store, trefløjede slot. Staldgårdens længer står i blank mur og er på den kvaderklædte sokkel opført af en dejlig, rødgylden mursten, og de fint udførte, kraftigt formede enkeltheder hæver bygningerne til stor arkitektur. De to helt ens, 25 fag lange fløje i s. og n. er bygget henh. 1733 og 1764. Det fremspringende midterste fag, hvor den rundbuede port sidder i en muret pilasterportal, hvis overdel er udformet som en dobbelt volut, var tidl. ført op i en kraftig, svungen afdækning m. det hertugelige våben i sandsten, men denne er nu ændret til en trekantsfronton. Ml. hvert andet fag er façaden opdelt af smalle pilastre, i det tredie fag fra hver ende sidder en dør, omgivet af en træportal, og fire kviste, støttet af volutter, er anbragt i det afvalmede tag, der springer frem over en svær, profileret trægesims. Krumme mure forbinder i ø. længerne med den mul. noget yngre portfløj, der har liséner og seks fag m. to store vognporte på hver side af det knejsende, tårnagtige porthus, der er refendfuget om den høje portgennemkørsel og derover har et meget højt stokv., opdelt af øreliséner og over vinduerne prydet m. ovale murblindinger. En lav trekantsfronton m. et klokketårn i form af en åben, ottekantet trælanterne dækker portbygningen, hvis udformning er tydeligt påvirket af den tårnagtige opbygning over portfløjen på det brændte Gråsten slot.

Også anlæggets tværakse er trukket klart op. Den nuv. hovedindkørsel fra n. flankeres på ø.siden af den 1764 opførte vaskeribygn., hvis ganske enkle udformning m. fremspringende dørparti i midten, hvorover en trekantsfronton, er ført op i det afvalmede tag, og to mindre sideindgange (alle rundbuede) underordner sig fint helheden. Denne bygn. er opført i blank mur af rødgule sten, ligesom den n.f. slottet liggende, toetages bygn., i hvis mur et pragtfuldt sandstensrelief m. hertug Frederik Christians kronede monogram, holdt af løver, er indsat; bygn. blev under 1. verdenskrig forlænget i v. m. en køkkenbygn., der er forbundet m. slottet.

Et ganske andet præg har den ved den nordl. slotsindfart liggende hvidpudsede kavalerbygning (nu statshospitalets administrationsbygn.), der er opført på en høj kælder i to etager m. lavt valmtag. Huset har trods den stumpe vinkel, hvori det er bygget, en meget stateligt virkende hovedfaçade, hvis brede endefag betones s. 1135 ved kvaderpilastre, medens der om stueetagens lidt sammenklemte indgangsparti er opsat en hel lille tempelfront m. fire kanellerede pilastre, bærende en trekantsfronton – alt af grønmalet træ! Inspirationen fra C. F. Hansens Altona-huse er tydelig i denne vistnok o. 1800 opførte bygning.

Også det s.k. Palæ, der ligger i slotsparken for enden af Palævej, afslører stort kendskab til samtidens moderne arkitektur. Det meget pompøst virkende hus er opført til afløsning af en ældre bygn. af hertug Frederik Christian d. Y. vistnok 1786–88, som bol. for søsteren, den begavede, ugifte prinsesse Louise; efter hendes død 1816 flyttede enkehertuginde Louise Augusta ind i Palæet, der sen. en lang tid var herredsfogderi og borgmesterkontor og siden 1932 har været overlægebol. for statshospitalet. Bygn. er i to fulde stokv. og afdækket m. et svært, sort mansardtag; medens de brede gavlsider har øreliséner ligesom slottet, er hovedfaçaderne udformet i nøje forb. m. Harsdorff-skolens krav – tredelte, m. kraftigt betonet midterpartier og virkningsfuldt anbragte, antikiserende enkeltheder. Pompøs er navnlig gårdfaçaden, hvor midterpartiet viger tilbage som en niche m. to store, joniske træsøjler og bred, lav stentrappe; nichen og sidefagene står refendfuget, medens endefagene er glatte og betones ved trekantsfrontoner på konsoller over vinduerne. Mod haven springer midterpartiet kraftigt frem m. fire joniske pilastre, der bærer en attika, ligesom også gårdfaçaden tidl. gjorde. Muren står hvidkalket, medens udsmykning og gesimser er oliemalet mørkegrønt. Palæets hovedfaçade og planløsning er i meget nær overensstemmende m. en tegn. til »et belvedere el. maison de chasse« fra 1775, som traditionelt tillægges Peter Meyn, – at denne selv har stået for den med djærv kraft udformede, men stilistisk noget ejendommeligt sammensatte og usikkert proportionerede bygn., er dog næppe sandsynligt. Palæet er også i slægt m. C. F. Hansens 1786 opførte landsted for Cesar Godeffroy i Altona. Til Palæet slutter sig m. fin virkning en enkel, toetages bygn. m. stort valmtag samt en lav staldlænge; begge står nu rødkalkede.

Augustenborg slot har en køn og landskabelig bemærkelsesværdig beliggenhed på den høje brink over fjorden; den store park, der går i ét m. lystskoven, blev allr. berømmet af Pontoppidan for sin skønhed. Af det gl., fr. anlæg er langs fjorden bev. en imponerende, dobbelt lindeallé, der fortsætter igennem skoven. Endnu 1796 var store blomsterparterrer anlagt foran såvel slottet som Palæet, men kort efter omlagdes parken i eng. stil m. vældige plæner. Bl. træerne er en del sjældne løvtræer (plataner og ægte kastanier). Under en stor lind er den no. frivillige, militærlæge S. D. Schiøtz († 1864) begr.; på en anden lind meddeler en indskr., at her »havde digteren H. C. Andersen sin hvileplads under sine besøg på Augustenborg«. Af »de fire brødre«, fire gl. ædelgraner af ca. 40 meters højde, er én nyligt faldet i storm, og af de tre »Edsege«, hvorunder der skal være lagt råd op mod Griffenfeld, er kun én bev. på roden, en nu stærkt hældende kæmpeeg. I parkens nordl. del, hvor der tidl. var frugthave, er 1930–32 opf. fire store hospitalsbygninger ved kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen.

Litt.: Jørgen Paulsen i DSlHerreg. IV. 617–28.

Rådhuset er den gl. skole i Storegade, opf. 1780 af hertug Frederik Christian; over hovedindgangen indskr.: In Gloriam Dei et Salutem Proximi (til Guds ære og næstens velfærd); her er kom.kontor og byrådssal, prydet m. malerier m. egnsmotiver, malet og skænket af P. Sandkamm-Møller, og et bykort, udført af afdøde s. 1136 skoleinsp. C. F. Jans. Dernæst er Kavalerbygningen ved slottet, som en tid var præstebol., indrettet som administrationsbygning.

Politistationen er opf. 1964.

Skolen er opf. 1932 og udv. 1952 og 1963–64 (arkt. Svend Lindhus Larsen); den har realafd., 18 klasseværelser og 8 faglokaler, 550 elever, en skoleinspektør, en viceinspektør og 24 lærere. Her har også den kommunale ungdomsskole lokaler. Et lærerindeseminarium opretholdtes 1878–1920 på slottet af den prøjsiske stat, og før genforeningen undervistes alle piger og alle drenge under 10 år på øvelsesskolen, medens de større undervistes af én lærer i den gl. skole i Storegade.

Biblioteket blev opret. 1921 som en selvejende inst. m. lok. i den gl. skole; ved udv. af den nye skole 1952 indrettedes her i v.fløjen moderne bibliotekslok.; bogbestanden er nu 5450 bd., foruden ca. 2000 for børn.

Augustenborg-Ketting forsamlingshus opførtes 1936; det har teaterscene.

Statshospitalet (sindssygehospital) på slottet indrettedes 1930–32, idet der foretoges en ombygning og opførtes flere bygn. imellem slottet og Palæet; der er plads til ca. 500 patienter og ansat ca. 250 funktionærer; i Palæet er der overlægebolig, og i det gl. arresthus i en sidebygn. til Palæet bor nu en reservelæge og hospitalets gartner.

Caroline-Amaliehjemmet, alderdomshjem for Augustenborg, Asserballe, Egen, Hørup, Kegnæs, Ketting, Lysabild, Notmark og Tandslet kom., opførtes 1949 (arkt. Mogens Meyling) på hj. af Kettingvej og Parkgade.

En stiftelse, det s.k. hospital, er vistnok oprettet af hertug Frederik Christian o. 1780; der er 10 små lejligheder, som byrådet har uddelt som friboliger; men nu, da det nye alderdomshjem er opført, bliver der ikke uddelt flere, idet dog de nuv. beboere må blive boende.

Den sønderjyske Fonds Kystsanatorium indrettedes i det tidl. børnehjem »Sonnenschein«s bygn., opret. 1899 af frk. Hünecken fra Hamborg for egne midler; 1905 lod hun det nedrive og opførte den nuv. bygn.; kun børn fra Hamborg blev optaget. Efter genforeningen købtes bygn. af Sønderjysk Fond, der lod den ombygge og indrette til ca. 50 kirtelsvage børn; nu er det mest belagt m. miljøskadede børn.

Vandværket ligger ved havnen, opf. 1932; der er intet gasværk, men en del ejendomme forsynes m. gas fra Sønderborg; elektriciteten fås fra Sønderjyllands Højspændingsværk i Åbenrå.

En varmecentral opførtes 1956 i Møllegade som andelsselskab.

Byens sprøjtehus i Slots Allé er antagelig opført samtidig m. byens brandværn 1811, der betaltes af hertugen; et frivilligt brandværn oprettedes 1895.

Et moderne stadion indrettedes 1965 nv.f. skolen.

Et biografteater, Palle-Bio, m. ca. 250 pl., er opf. 1939.

Af hoteller er der Slotshotellet (m. teatersal) i Storegade, Hotel Augustenborg på hj. af Storegade og Kettingvej og Fjordhotellet, der åbnede 1965; af restauranter er der Alskroen i Stavnsbølgade.

Rutebilstationen ligger i Stavnsbølgade, postkontoret på hj. af Storegade og Poststien; det er opf. 1888–89 af en privatmand og købt af staten 1924; toldkontoret ligger ved havnen.

Et mindre lystanlæg findes ved Østergade og Kettingvej, anlægget Lille Skov ved Alskroen; desuden er slotsparken m. tilh. lystskov off. tilgængelig.

Af pengeinstitutter er der filialer af Folkebanken for Als og Sundeved og Sønderborg Bys Sparekasse.

Af foreninger skal nævnes Brandværnsforeningen, stiftet 1895, Haandværkerforeningen, stiftet 1919, Det danske Samfund, opret. 1927, A. Idræts- og Ungdomsforening og Ringriderforeningen.

En genforeningssten er rejst i skoven ud for Alskroen.

Af større erhvervsvirksomheder skal nævnes A/S Kornimporten for Als og Sundeved, A/S Augustenborg Trælast- og Tømmerhandel og Chr. Storke, trælast, brændsel.

GAMLE HUSE

De sidste tredive års udvikling er faret hårdt frem mod Augustenborgs karakter af fornem, gl. fyrsteby. Uoprettelige skår er gjort i den enestående fine helhed, som det vældige slotsanlæg m. sine tilh. domestik-, administrations- og staldbygninger og de små gaders fint kultiverede, borgerlige bebyggelse udgjorde. Med A/S Kornimporten for Als og Sundeveds dominerende silobygn. på havnen er m. eftertryk dette årh.s akcent påtrykt det lille bysamfund, der endnu ved genforeningen så helt overvejende var præget af 1700t.s graciøse bygningskunst, og lidet hensynsfulde nybygninger bryder nu ofte det karakterfulde og harmoniske gadebillede.

Augustenborg indtager en vigtig, ofte overset plads i den da. bygningskulturs historie. Det store, hertugelige byggeri i 1770’erne, der selv i så væsentlig grad stod i gæld til en ældre tids arkitekturopfattelse, kom på afgørende vis til at præge byggeskikken på Als og Sundeved. Vidnesbyrd om den stærke indflydelse, som slottets konsekvent gennemførte lisénstil og den i den lille hof by udformede herskabelige bygningstype øvede på egnens mere pretentiøse byggeri, træffes langt ind i 1800t. På grund af Augustenborg bevarede byggeskikken på Als og Sundeved væsentlige af Eigtved-stilens fine kvaliteter helt frem til historicismens indbrud.

Slots Allés vestlige ende beherskes ganske af de huse, som opførtes til de »fyrstelige Hofbetiente« i 1700t.s slutning. I hovedtræk er de alle ens, sikkert proportionerede, førladne langhuse m. halvt afvalmede, let opskalkede tegltage og brede, højt opbyggede midterrisalitter, hvis store frontoner og ofte fint sirede indgangspartier giver helheden et stateligt præg. Façaderne står lyst kalkede el. malede, m. sorttjærede kampestenssokler; døre og vinduer er gerne fladbuede. Postholderens Hus, Slots Allé 23, er vistnok opf. o. 1760 og således den ældste repræsentant for typen, endnu i bindingsværk, men m. grundmuret façade. Det meget yndefulde, kortstammede hus har fint svungne vinduesafdakninger og dørfløjene rige udskæringer m. drueklaser. Bygn. generes dog stærkt af en butikstilbygning. I det lidt yngre Slots Allé 11, Hofrådens Hus, er typen mere gennemarbejdet; den fuldt grundmurede, anselige bygn. har lisénprydet risalit, medens det øvr. murværk s. 1138 står glatpudset. Dette gælder også det mere beskedne Slots Allé 15, medens no. 19 (der skæmmes af store butiksruder) har liséner over hele façaden – risalittens uden, langhusets med ører. Den statelige gård er if. frontonens murankre opf. 1788 og har et fint dørparti m. konsolbåret dækplade. Slots Allé 28 (if. murankrene opf. 1769) beherskes ganske af den brede trefagsrisalit m. de djærvt udskårne dørfløje, og som repræsentanter for en enklere udformning af sa. bygningstype kan nævnes Slots Allé 12 og 13. Gavlkvisthuse af mere traditionelt tilsnit er Slots Allé 20, den gl. skole, nu kommunekontor, opf. 1780 og m. en dørindfatning af ganske sa. type som slottets (dette ses også andetsteds), og de enkle, ret sene, små huse Slots Allé 5–9. Sit stateligste udtryk har den karakteristiske Augustenborg-bygningstype fundet i Slotspræstegården, Palævej 7, opf. 1776 på hertugelig foranledning. Vinduerne har fint profilerede og svungne træfordakninger, og dørpartiet er rigt udskåret. Fint udskårne dørfløje har også den enkle bebyggelse, Bagergade 1. Slotshotellet, Storegade 4, udgør et morsomt, gammeldags bygningskompleks, rejst på høj, tjæret kampestenssokkel og delvis stammende fra 1700t., men m. en nydelig, 1866 opf. kørelade ud til Slots Allé. Her savnes nu i høj grad de vældige, gl. allétræer, der blev fældet 1964, og som dannede den imponerende opkørsel til slotsanlægget. Gadens fornemme, gl. karakter er gået tabt, men omgivet af moderne, mod milieuet lidet hensynsfuldt udformet villa- og erhvervsbebyggelse står endnu det gl. hospital og vidner m. stor vægt om 1700t.s højt udviklede bygningskultur. Fem rundbuede revledøre og fem sikkert placerede skorstene i det store valmtag forvandler den enkle, lave længe til arkitektur af kvalitet.

Statistik.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindtægter udgjorde 1963/64 1.050.000 kr.; skatterne indbragte 1.010.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 860.000 kr., erhvervskommuneskat 6000 kr. og ejendomsskyld 97.000 kr.), grundstigningsskyld 7000 kr., dækningsafgift af off. ejendomme 28.000 kr., formue- og erhvervsindtægter 33.000 kr. Overskud af vand-, gas- og elværker 7000 kr., andre faste ejd. 9000 kr., forsk. formueindtægter 32.000 kr., beregnede renter af anlægskapital m.v. 31.000 kr., renter og omkostninger af gæld 28.000 kr.

Augustenborgs samlede kommunale driftsudgifter var 1963/64 1.040.000 kr., heraf 81.000 kr. udgifter til alm. administration, 274.000 kr. til sociale formål, 185.000 kr. til undervisningsvæsen, 7000 kr. til biblioteker, museer olgn.; til medicinalvæsen androg udgifterne 37.000 kr., til vejvæsen 223.000 kr., gadebelysning 24.000 kr., snerydning 2000 kr. og off. renholdelse i øvrigt 26.000 kr., brandvæsen 5000 kr., til parker og idrætsanlæg m.v. medgik 6000 kr. og til forsk. andre udgifter 21.000 kr., udgifter til nyanskaffelser, afholdt af driften 42.000 kr. og henlæggelser afholdt af driften 107.000 kr. Endv. menighedsudgifter 62.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1964: 2.655.000 kr., hvoraf 1.691.000 kr. i faste ejendomme og 964.000 kr. i værdipapirer og beholdninger; kom.s gæld var 1.019.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1964/65: 8,0, den kommunale beskatningsprocent 11,4; begge procenter var lavere end gennemsnittet for bykommuner m. under 2000 indb.

I kirkelig henseende udgør Augustenborg et pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift; pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Augustenborg byråd består af 13 medl., hvoraf 7 er valgt af Socialdemokratiet, 6 på borgerlig fællesliste.

Augustenborg flække har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderborg kbst.; dog hører flækken til 81. skattekr. (Als) og til 3. vurderingskr. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 190. lægd og har sessionssted i Augustenborg.

Indbyggerantallet i Augustenborg var ved folketællingen 26/9 1960: 1926 indb. fordelt på 550 husstande (1860: 531, 1890: 604, 1900: 663, 1910: 1016, 1921: 762, 1930: 982, 1955: 1722). Opgjort på grundlag af folkeregistret var indbyggerantallet i A. flække 1/1 1965: 2201 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 89 levede af landbr. m.v., 626 af håndv. og industri, 195 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 540 af administration og liberale erhverv, 48 af anden erhvervsvirksomhed, 366 af formue, rente understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 flg. i Augustenborg: 17 fremstillingsvirksomheder m. et personel på i alt 27, en årsomsætning 1957 på 524.000 kr. og en lønudgift på 34.000 kr. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var der ligeledes 17 virksomheder; de havde et personel på 56 pers. og en samlet årsomsætning på 2.064.000 kr. og en lønudgift på 419.000 kr., Der var 2 engroshandelsvirksomheder s. 1140 m. et personel på 23 og en lønudgift på 432.000 kr. og 27 detailhandelsvirksomheder m. et personel på 63, en årsomsætning på 3.835.000 kr. og en lønudgift på 127.000 kr. og 5 vognmandsforretninger m. 7 beskæftigede og en årsomsætning på 112.000 kr. og en lønudgift på 9000 kr. årlig. Der var endv. 3 hoteller og restaurationer m.v. m. et personel på 12, en årsomsætning på 383.000 kr. og en lønudgift på 22.000 kr. Endelig var der 9 virksomheder, der drev forsk. servicevirksomhed (vaskerier, renserier, frisører osv.); de havde et personel på 11, en samlet årsomsætning på 58.000 kr. og en lønudgift på 6000 kr. Der var i Augustenborg ved udgangen af året 1964 indregistreret 306 alm. personbiler, 2 hyrevogne og 1 sygebil; endv. 78 vare- og lastbiler – tilsammen 388 automobiler; 11 lastpåhængsvogne og 32 motorcykler.

Byens faste ejendomme omfatter rådhuset, administrationsbygningen, skolen, andel af alderdomshjemmet og af Landshospitalet i Sønderborg, Caroline-Amaliehjemmet, vandværket, havnen, sprøjtehuset, stadion, anlæggene og forsk. jordarealer.

Havnen anlagdes 1884; før den tid var der kun et bolværk. Den er sen. uddybet 3 gange, sidst 1923, m. en samlet udgift på 200.000 kr., hvoraf 75.000 var statstilskud. Kajlængden er 178 m, dybden 4 m. For midten af dæmningen er anl. en bådebro for mindre fartøjer. Havnepladsen, for nylig udv., har et areal af ca. 8000 m². Her ligger kbmd. Storkes store lagerbygninger. Havnen bestyres af havneudvalget, der består af borgmesteren og 3 byrådsmedl. I 1958 var indtægten af havne- og bropenge 44.600 kr.

Historie. På n.siden af A. fjord, der i ældre tid mul. har strakt sig helt ind til Mjang sø, lå opr. landsbyen Stavnsbøl (*1298 Stavesbol, Steuesbola, 1464 Stauensbul), der 1651 sa. m. andre ejendomme af Fr. III solgtes til hertug Ernst Günther, der på terrænet ned mod fjorden opførte det første A. slot, som opkaldtes efter hans gemalinde Augusta af Glüksborg. Hans efterkommere udvidede besiddelserne, bl.a. ved køb af Gråsten m. andre ejendomme i Sundeved samt Sønderborg slot og en række større gårde på Als. Af disse ejendomme oprettedes 1783 et samlet fideikommis. 1770 blev det gl. slot nedrevet, og hertug Frederik Christian opførte 1770–76 det nuv. slotsanlæg i barokstil, omgivet af et stort parkanlæg m. smukke lindealleer, der førte ned til fjorden.

Allr. i beg. af 1700t. begyndte et lille bysamfund at vokse frem langs slotsalleen og den sen. Storegade. Husene beboedes hovedsagelig af folk, der var knyttet til hertughoffet. De søgte opr. Ketting kirke, men 1776 ansatte hertugen en slotspræst, og slotskapellet åbnedes også for byens beboere. 1780 byggede hertugen et skolehus på Storegade, og samtidig oprettedes også en stiftelse (hospitalet) for værdige trængende. Slottet var den augustenborgske families hovedsæde, og kun sommeren tilbragtes på Gråsten. Da hertug Fr. Chr. den Yngre 1794 havde arvet de udstrakte besiddelser, tog han ophold på A. sa. m. sin gemalinde Louise Augusta, Fr. VI.s søster. Der holdtes formelig hof på slottet, og man samlede omkr. sig en talr. skare af kunstnere og forfattere, fx. Baggesen og prof. Reinhold. 1814 overgik slottet til hertug Christian August, hvis søster var g. m. den sen. Chr. VIII. Hertugen var stærkt hesteinteresseret, og der indrettedes nu et stort stutteri på slottet. Som gæst kom H. C. Andersen ved flere lejligheder til A. Hertugen var desuden en af lederne af den slesvig-holstenske bevægelse. 1845 afholdtes en stor sangerfest på A., hvor »Schleswig-Holstein meerumschlungen« blev afsunget. Det gav anledning til danske moddemonstrationer, men stemningen i selve byen var dog hertugen venligtsindet.

Da oprøret brød ud marts 1848, måtte hertugfamilien hovedkulds flygte fra slottet, og dette blev indrettet til lazaret for da. soldater. Under sit ophold på Als 1848 besøgte Fr. VII slottet. Slotspræstens virksomhed ophørte, og beboerne henvistes på ny til at søge Ketting kirke. Dog indrettedes 1848 en kirkegård i A., og adsk. da. soldater fra treårskrigen og sen. fra felttoget s. 1141 1864 fandt deres sidste hvilested her. Efter krigen 1848–50 indrettedes slottet til da. kaserne, og dette såvel som hertugens øvr. ejendomme på Als erhvervedes af den da. stat.

Efter krigen 1864 overtog den prøjsiske stat slottet, og indtil 1876 anvendtes det til prøjsisk kaserne. Fra 1878–1920 residerede et ty. kvindeseminarium i slottets sale. Da en udsoning havde fundet sted ml. det prøjsiske hof og hertugfamilien, overgik slottet 1885 til hertug Ernst Günther, men han tog aldrig ophold på slottet.

Bysamfundet havde o. 1860 ca. 530 beboere, og indbyggertallet steg kun langsomt i den flg. periode. Det nåede 1900 663 pers. og 1921 762. Da hoffet på slottet forsvandt, måtte byens beboere søge deres udkomme på anden måde, og håndv. og navnlig handel m. omegnens bønder blev byens vigtigste indtægtskilde. Der havde fra gl. tid eksisteret en primitiv havn for slottet. Denne udbyggedes nu, og der førtes 1898 et jernbanespor fra amtsbanegården, der anlagdes i byens østl. udkant, ned til havnen. 1898 åbnedes amtsbanen Sønderborg-Nordborg, og A. fik på denne måde bedre forb. m. oplandet. En dæmning over fjorden satte byen i forb.m landevejen til Sønderborg. Det var navnlig handel m. korn- og foderstoffer samt trælast, der havde betydning for byens erhvervsliv. 1874 fik bysamfundet på ny sin egen præst.

Bysamfundet havde altid været stærkt hertugsindet og slesvig-holstensk indstillet. Man var skuffet over den politiske udvikling efter 1864, men man udsonede sig m. de nye magthavere og sluttede sig nært til dem. Ved valget 1887 blev der i A. kun afgivet 4 da. stemmer mod 102 ty. Fra ca. 1890 voksede imidlertid et da. parti frem, og ved folkeafstemningen 10/2 1920 blev der afgivet 256 da. og 236 ty. stemmer, heraf kom de 36 fra Danmark og 97 fra Tyskland.

Efter genforeningen er bysamfundet begyndt at vokse. Indbyggerantallet var 1921 762, og det ligger i dag omkr. 2200. Slottet overgik på ny i da. statseje, og efter at det havde stået tomt en del år, indrettedes det 1932 til sindssygehospital. Den gl. hovedgård, der lå i flækkens nordl. udkant, og som havde været prøjsisk domæne, blev udstykket, og foruden hovedparcellen oprettedes en mindre gård og en række statshusmandsbrug. Det af frk. Hünecken 1899 oprettede børnehjem for hamborgske børn blev erhvervet af Sønderjysk Fond og indrettet som kystsanatorium for kirtelsvage børn. Amtsbanen er nu nedlagt, men vejnettet er udbygget, ligesom havnen er blevet udvidet. Dette er kommet byens erhvervsliv til gode. Håndv. og handel er stadig de vigtigste næringsveje.

I årene efter 1920 er danskheden blevet yderligere styrket. Ved byrådsvalget 1922 formåede hjemmetyskerne endnu at vælge 4 repræsentanter til byrådet, men i dag har de ingen. Indtil 1958 var det de borgerlige repræsentanter, der udpegede borgmesteren. Siden 1958 er socialdemokraten Jørgen Jørgensen borgmester.

Augustenborg Hovedgård, beliggende n.f. slottet, tilhørte til 1852 den augustenborgske hertugfamilie, som til tider bortforpagtede gden, til tider selv administrerede den. Ca. 1735–52 nævnes som forp. Arend Thomsen Syndermann, 1776–99 Nis Jørgensen fra Bojskov, der også havde Majbølgård. I en længere årrække i beg. af 1800t. dreves gden ved bestyrer. Forvalter var H. Stannius. 1852 blev den m. et areal på 382 overtaget af den da. stat, der allr. 1851 havde antaget insp. Heinrich Adolph Haack som forpagter. 1861 solgtes ejd. m. 380 tdr. jord + 116 køer og 4 tyre + øvr. besætning for 137.000 rdl. til kammerråd H. Fr. Fenger, som 1870 videresolgte ejd. til brygger i Sønderborg Peter Petersen for 117.750 thlr. prøjs. cour. 1884 fik hans datter Louise Marie Christine Kaufmann i ægteskab m. Asmus Chr. Michael K. († 1893) ejd., men solgte den 1899 til den prøjsiske domæneforvaltning, som drev den nu 234 ha store ejd. ved forpagter. Sidste forpagter før genforeningen var H. Erichsen. Efter 1920 gennemførtes en udstykning, og hpcl. på 80 ha overtoges 1924 ved mageskifte m. Grøngård i Slogs hrd. af Eduard Nissen. Nuv. ejer er sønnen Erik Nissen.

Samtidig med at hertug Christian August 1733 beg. opførelsen af slottets store staldgård, blev slottets ladegård anl. ca. 300 m n. herfor, hvor der af de bygninger, han opførte, endnu står en prægtig, stråtækt lade fra dette år med gavlcifre. Bygn., der er opført af de sa. smukke, rødgyldne sten som staldgården, har halvvalme og hjørnerustik; i s.gavlen er desværre i nyeste tid brudt tre store, skæmmende portåbninger igennem; laden er fredet i kl. B. Hovedbygningen er en anselig, hvidkalket, grundmuret længe m. bred, gennemgående, toetages frontispice og vistnok opf. ved 1800t.s midte. En stor elmeallé fører fra slottet ad Osbækvej til hovedgården.

Biskoppen i Slesvig havde tidligt erhvervet birkeret over sine fæstere. 1523 oplyses det, at på Als i Odense stift havde han et birk m. hele landsbyen Stavnsbøl, 8 fæstegde i Sebbelev samt en del ejendomme på Sundeved, i Dybbøl, Nybøl, Stenderup og Blans. Det hed: »Stiftets lensmand s. 1142 har valget, om han for disse stiftsgårdes og undersåtters vedk. vil holde ting og ret i Sundeved eller Als, da de hører til én birkeret i dette stift«. Birkefogder til Stavnsbøl birk nævnes 1464 og flere gange i 1500t. Birkefogden boede 1653 i Sebbelev.

Birket blev bestående, også efter at det biskoppelige gods var kommet til at udgøre et særl. a., Svavsted amt. Da hertug Ernst Günther 1651 erhvervede Stavnsbøl by og gdene i Sebbelev, fik han også »tingsrettighederne … som kongens forfædre har brugt dem«. Derefter blev tinget flyttet til Ketting, se i øvrigt under Ketting sogn.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 39f.

For de personer, »som har den lykke at stå i Deres Højfyrstelige Durchlauchts tjeneste«, var der en særl. hofret, der kunne holdes både på Augustenborg og på Gråsten. Den blev kun nedsat i de enkelte tilfælde, hvor der var brug for den.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 9 da., 50 ty.; 1884: 1 da., 83 ty.; 1912: 29 da., 67 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 256 da., 236 ty. (tilrejsende 36 da., 97 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 153 da., 92 ty., 36 S.; 11/4 1924: 119 da., 64 ty., 60 S.; 2/12 1926: 181 da., 95 ty., 100 S.; 24/4 1929: 144 da., 82 ty., 153 S.; 16/11 1932: 173 da., 77 ty., 197 S.; 22/10 1935: 202 da., 92 ty., 238 S.; 3/4 1939: 485 da., 120 ty.; 28/10 1947: 559 da., 45 ty.; 5/9 1950: 623 da., 20 ty.; 22/9 1953: 665 da., 44 ty.; 14/5 1957: 740 da., 41 ty.; 15/11 1960: 866 da., 39 ty.; 22/9 1964: 1061 da., 54 ty.

Skove: Augustenborg skov, 33 ha, tilh. siden 1921 den da. stat og administreres under Sønderborg skovdistr. (jf. Ulkebøl so. s. 1228). Skoven ligger på et sydhæld langs n.kysten af Augustenborg fjord. Jordbunden består af sandblandet ler. Mod ø. grænser skoven op til slotsparken

Fredede oldtidsminder: En høj og to skålsten i Augustenborg skov. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje.

Personregisterdistr.: Augustenborg.

I A. fødtes 1736 forstmanden C. A. Clausen, 1765 Frederik Christian, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1767 Emil, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768 generalen og statholderen Christian August, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1769 veterinæren Fr. Nielsen, 1795 officeren August Baggesen, 1803 præsten, hist. forf. Karl Hansen, 1816 senatspræsidenten Poul Christian Henrici, 1817 handelsgartneren Ludvig Dæhnfeldt, 1829 Frederik, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

Litt.: Julius Clausen. Frederik Christian, Hertug af Augustenborg (1765–1814). 1896. P. F. Bruhn. Das Augustenburger Schloss, Die Heimat 1897. 129–33. P. Hennings. Der Silberschatz der Augustenburger, smst. 1903. 135–36. J.H. Gebauer. Christian August, Herzog von Schleswig-Holstein. 1910. Hans Schultz. Augustenburg. Ein Wandertag. 1912. Andreas Grau. Minder fra Hertugen af Augustenborgs Tid, Sprogforeningens Almanak. 1913. 49–55. Katharina Petersen. Das Augustenburger Lehrerinnenseminar, Die Heimat. 1920. 1–4. Chr. Tränkner. Augustenburg, Schlesw.-Holst. Jahrbuch (Kunstkalender). 1920. 58–62. H. Wullenweber. Das Augustenburger »Palais« und seine beiden fürstlichen Bewohnerinnen, Heimats-Blätter für den Kreis Sonderburg. 4. årg. 1922. 113–22. Jørgen Paulsen. Om nogle sønderjydske Sølvarbejder fra A. Slot, SdjyAarb. 1940. 244–52. Sa. Nogle A. Minder, SdjyM. 1942. 161–84 og 200. Tilde Svensson og Holger Dahl. Hertuger, Prinsesser og A. 1962.