Dallerup sogn

(D. kom.) omgives af Århus a. (Skørring so. i Framlev hrd.), Låsby, Linå, Voel, Skannerup, Røgen og Sporup so. Det overvejende storformede bakkeland, der kulminerer i Sorring Låddenhøj med 147,5 m (trig.stat.), står m. stejle skrænter ned mod en tunneldal, hvori Lyngbygård å løber mod ø., dannende skel til Låsby. Et mærkeligt dalsystem, bestående af en række mere el. mindre sammenhængende bassiner, strækker sig fra sø.hjørnet mod nv., hvor det på en strækning danner skel til Røgen. De meget stejle og indtil 60 m høje skrænter omkr. dalen er for en stor del skovklædte (Tovstrup skov, Nørreskov (1683 Nørreschouf), Sorring skov), mens Sønderskov kanter den sydl. tunneldal. Jorderne er letmuldede, men hører til de bedste i hrd. Gennem so. går landevejen Skanderborg-Låsby-Hammel med en afgrening til Sorring.

Areal i alt 1960: 2083 ha. Befolkning 26/9 1960: 1228 indb. fordelt på 366 husstande (1801: 385, 1850: 927, 1901: 1392, 1930: 1230, 1955: 1153). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. inkl. 14 indb. af Linå so., se nedenfor, sig 1960 i flg. grupper: 570 levede af landbr. m.v., 291 af håndv. og industri, 94 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 164 af rente, formue, pension olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Dallerup (*1245 Daldorp, 1482 Daldrvp; u. 1774 og 1780) m. kirke og præstebol. (opf. 1922–23, arkt. Frederiksen); Tovstrup (*1346 Toxtorp, 1482 Towstrvp; u. 1771) m. forsamlingshus (opf. 1897, udv. 1952); Sorring (1482 Soringh; u. 1792 el. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 416 indb., fordelt på 144 husstande (1955: 395); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 60 levede af landbr. m.v., 144 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 104 af rente, formue, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (ved ombygning af gl. skole), bibl. (i skolen; opret. 1904; 3100 bd.), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1898), alderdomshjem (opf. 1940), Dallerup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 s. 587 1962 var indskuddene 1,3 mill. kr., reserverne 105.000 kr.), lervarefabr. »Dania«, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Volstrup Mark (1584 Vulstrup). – Gårde: Rosengd.; Rosenlund; Tovstrup ml. (1573 Toustrup Mølle), møllen nedlagt; Horskilde andelsmejeri (opret. 1908).

D. so., der udgør én sognekom. (hvortil dog også hører en lille del af Linå so. m. 14 indb. fordelt på 3 husstande) og sa. m. Låsby so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 59. retskr. (Skanderborg) og har tingsted i Skanderborg, under 41. politikr. (Silkeborg), under 35. lægekr. (Skanderborg), Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, 42. skattekr. (Skanderborg) og under a.s 6. ejendomsskyldvurderingskr. (Gjern hrd.) samt under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 207. og 208. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den lille, blytækkede kirke er en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib, begge på skråkantsokkel, samt et sen. tilføjet våbenhus ved s.siden. I de gl. kvadermure er der spor af opr. vinduer; ét ses endnu, tilmuret, på korets n.side, og ved våbenhuset er henlagt en romansk monolit-overligger til et af de andre vinduer. Den tilmurede n.dør kan endnu spores; dens tympanon m. fremstilling af Daniel i løvekulen er indsat over våbenhusets dør. Den meget høje s.dør har over de glatte karme et tympanonfelt m. den tronende Kristus ml. Peter (til venstre) og Paulus (Mackeprang.JG. 171, 183f.). Våbenhuset er en yngre tilføjelse, antagelig fra 1700t. I kirkens indre, der har fladt panelloft i skibet, er korbuen bev. m. to umage kragsten (tovsnoning på den ndr., arkademotiver på den sdr.). – På et nyere alterbord m. frisøjler (som i Tulstrup) står en renæssancetavle fra 1614, udf. af Jørgen Maler (meddelt i kirkens regnskab), m. sidevinger og glatte, doriske søjler som ramme om midterfeltets krucifiksmaleri fra 1804; dette s. 588 sidstn. er 1946 genfremdraget, efter at feltet siden 1874 havde båret et andet bill., Kristus i Gethsemane, nu ophængt i skibet. Romansk granitfont m. udhuggede ranker (Mackeprang.D. 338). Et stort, senmiddelald. korbuekrucifiks hænger nu på skibets n.væg. Prædikestolen er et renæssancesnitværk fra sa. tid som altertavlen, m. doriske søjler som ramme om indskriftfelter. Den i rig bruskbarok skårne himmel er fra et lidt sen. tidspunkt i 1600t. og bærer øverst den sejrende Kristus, samt stående på gesimsen: Peter, Johannes og Paulus, og desuden bøjler m. englebørn bærende marterredskaber. Stolegavlene m. udskårne muslingskaller opgives at være fra 1804, fornyet 1946. I skibets nø.hjørne står Rosborgs herskabsstol fra 1700t., hvori orgelet er indbygget (gave 1926). Skibets to lysekroner bærer årst. 1910. Et par gl. smedejernslysekroner, to stolegavle o.a. kirkeinventar er afleveret til Den gamle By i Århus (ØstjyHj. 1954. 102). Et moderne epitafium over en dansk-amerikansk soldat, faldet på vestfronten 1918, udf. af Elias Ølsgaard, er ophængt på skibets s.væg. I våbenhuset er opstillet et brudstykke af en romansk gravsten m. hvælvet låg og smykket m. udhuggede ranker; derover et romansk granitornament af ubestemmelig art (topstykke til kirkens opr. gavl?). Kirken blev rest. 1943 (arkt. S. Fritz); en ny, jernbundet dør blev da indsat ml. skib og våbenhus. På kgd. et ligkapel 1923.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren N. Jensen (Toustrup), † 1916.

I Tovstrup Sønderskov er en 1/2 km lang strækning af gl. vejspor fredet.

Ved Tovstrup ml. har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 148).

Sorring har fra gl. tid været midtpunktet i den s.k. »potteegn«, hvor der var stor tilvirkning af lervarer, der solgtes over det meste af Jylland; det var hovedsagelig røde potter, der lavedes her. Denne virksomhed gik tilbage til o. 1700, i 1840 var der i Sorring 40 pottemagere, i 1870 var der 70; i 1926 var tallet gået ned til 14; nu er det gået over til fabriksvirksomhed (Niels Asbæk. Pottemageriet på Sorringegnen, AarbAarh. 1924. 1–22).

Skove: Tovstrup skov, 111 ha, hvoraf bøg 43 ha, eg 10 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 50 ha, består af skovpartierne Keldbjerg, 16 ha, Vesterskov, 37 ha, Sønderskov, 42 ha, og Nørreskov, 15 ha. Terrænet er stærkt bakket. Jordbunden veksler m. alle overgange fra ler til lerfrit sand. På den gode jordbund findes god muldjord, i øvrigt optræder mor alm. Trævæksten veksler stærkt m. lokaliteten. En 500 m lang strækning af gl. vejspor i Sønderskov er fredede. Tovstrup skov ejes af Komtesse Agnes Frijs’ stiftelse. Sorring skov er opdelt i et stort antal ofte lange, smalle parceller, der som andre skove i so., fx. Tovstrup Østerskov, tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: En langdysse m. stor dæksten over kammeret ved Sorring og 9 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Uldhøj el. Storehøj sv.f. Dallerup kirke, Tisballehøj v.f. Tovstrup og 3 høje n.f. Sorring; den meget højtliggende Sorring Loddenhøj er ret lille og noget forgravet.– Sløjfet el. ødelagt: 35 høje, hvoraf de fleste lå i et bælte, der fra Tovstrup gik mod nv. – I Sorring skov er der under en stor sten fundet 4 friskstøbte pålstave fra ældre bronzealder.

Om sognehist. se under Linå so.

I D. so. fødtes 1846 politikeren N. Jensen (Toustrup).

Litt.: Evald Tang Kristensen. Tovstrup By og dens Beboere fra omkr. 1820 til 1880, AarbAarh. 1909. 71–104. K. E. Jensen. En Landsby (Tovstrup) i Forvandlingens Tegn, ØstjyHj. 1944. 5–15. Chr. Heilskov og H. E. Jensen. »Herregaarden« i Sorring, smst. 1945. 23–27. Chr. Heilskov og H. E. Jensen. Dallerup Sogn i Fortid og Nutid. 1948.