Daugbjerg sogn

(D.-Mønsted-Smollerup kom.) omgives af Nørlyng hrd. (Finderup so.) samt Frederiks, Resen, Vroue, Smollerup og Mønsted so. Ved skellet til Smollerup løber Jordbro å mod nø. Længst i sø. når Alheden, afvandet af Sejbæk, ind i so., og straks n. herfor ligger der et småkuperet dødislandskab med mange vandfyldte gruber og mosehuller, markerende ydergrænsen for den fra n. kommende is under sidste istid. Resten af so. er et mere jævnt bakket morænelandskab, hvorover den berømte Daugbjerg Dås hæver sig til 71 m (trig.-stat.). Undergrundens danskekalk kommer fl.st. helt frem til overfladen og har gennem årh. været genstand for udnyttelse. I so.s sydl. del er der en del hede, hvoraf et mindre område hører til Kongenshus mindepark, og her ses fra landevejen hedesletten tydeligt ligge højere end dødislandskabet n.for. Gennem so. går hovedvej A 16 (Viborg-Holstebro).

Areal i alt 1955: 3365 ha. Befolkning 26/9 1960: 657 indb. fordelt på 189 husstande (1801: 252, 1850: 384, 1901: 558, 1930: 655, 1955: 706).

I so. byerne: Daugbjerg (*1163 Daggebierch, *1464 Dawberig; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (opret. 1952; 1100 bd.), forsamlingshus (opf. 1908), stadion (anl. 1946), befrielsessten (rejst 1945), andelsmejeri (opret. 1906 som privatmejeri, andelsmejeri fra 1921, omb. 1927), kalkgruber nø.f. byen samt svineavlscenter; Engedal (1537 Jngedall; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Søvsø (Sovsøgde, *1580 Søuszøe march); Knudsgd. (1629 Knudtzgaard) m. skole (der ligesom skolen i Daugbjerg nedlægges, når centralskolen i Mønsted er fuldført 1963); Sejbæk (1578 Sebeck, 1579 Seybeck) m. svineavlscenter; Vedhoved (*1362 Vedhuod); Søgd. (1524 Siøgardt). – Gårde: Harrestruplund (1664 Harrestrup); Nygd. (1544 Nygaardt); Daugbjerggd. (1493 Daabiæregard).

D. so., der sa. m. Mønsted og Smollerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 145. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og dens n.side står temmelig urørt med retkantet dør under halvrund, stregornamenteret tympanon og flere vinduer. Korgavlen og s.siden er i vid udstrækning omsat, og fra en †dør enten i skibet el. på koret er i s.muren indmuret en kvader med stående løve med hovedet en face (Mackeprang. JG. 223, 245). Indvendig står korbuen bev., men overpudset. Kor og skib har bjælkelofter. I sengotisk tid tilføjedes mod v. af genanvendte kvadre, kamp og munkesten et tårn med krydshvælvet underrum og rund tårnbue. Tårnet har blændingsprydede gavle i n. og s. S.gavlen har et blændingskors med s. 248 korsede arme, n.gavlen fire nærmest rundbuede højblændinger flankeret af cirkelblændinger. Også våbenhuset er vistnok sengotisk, men uden kendelige enkeltheder. – Firesøjlet altertavle i renæssance o. 1620 med staffering fra 1800t. og nadvermaleri efter Leonardo da Vinci. Romansk granitfont med to gange to springende løver ml. træer og palmetter (Mackeprang. D. 280). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen og graverede initialer B H S L 1595. Prædikestol i renæssance, givet af Svenning Pedersøn i Engedal med samtidig, firkantet himmel. På en af stolegavlene årst. 1575 – de øvr. er vistnok fra 1700t. Portræt af sgpr. Peder Hegelund, † 1809. Klokke 1869; den da omstøbte †klokke var af støberen Nicolaus, o. 1400 (Uldall. 69). Blyplade med indskr. over Ib Pedersen, † 1795.

I 1400t. ejedes Daugbjerggård af Ide Iversdatter Juel, g. m. Oluf Munk (Lange). Sen. ejedes den af hendes sønnedatter Kirsten Mogensdatter Munk (Lange) († 1579), g. m. hr. Wulf Pogwisch († 1554). Kronen fik den i mageskifte 1617 af Jørgen Skeel. Den blev lagt under Hald og var 1660 22 tdr. hartk.

Litt.: Jens Østergaard i AarbSkive. 1961. 84–105.

Et bol Klem (1629 Klemb) nævnes i 1600t. og 1700t.

Skove: Der findes en mængde større og mindre plantager, som overvejende tilh. gde i so. Daugbjerg-Mønsted-Smollerup kom. ejer endv. plantagearealer, i alt ca. 57 ha, hvoraf dog en del henligger som hede. Nogle af arealerne strækker sig ind i nabosognet Mønsted. Plantagerne omfatter den 1877 anlagte Daugbjerg plantage. En mindre del af den under Feldborg statsskovdistrikt (jf. Ringkøbing amt, Haderup so.) hørende Sjørup plantage, i alt 297 ha, ligger endv. i so., mens den overvejende del ligger i Vroue so.

Ved So.s N.spids, ved Harrestruplund, ligger et tilplantet Voldsted kaldet Drost Peders Høj, fordi Sagnet med Urette lader Drost Peder Hoseøl have haft en Borg her. Det bestaar af en tilsyneladende naturlig, dog noget tildannet Høj (ca. 8 m over Engen), nærmest en rund Banke med stejle Sider og affladet Top. Paa de tre Sider omgives den af Eng el. Mose, paa den fjerde skiller en naturlig Kløft Banken fra højere Land. Den høje, koniske Borgbanke (en Motte) kunde tyde paa, at Anlægget stammer fra den tidl. Middelalder.

Litt.: Jeppe Aakjær. Fra Agermuld og Hedesand. 1930. 54–59.

Det meste af D. brændte 20-21/4 1791 (Jeppe Aakjær i AarbSkive. 1911. 39–48).

Fredede oldtidsminder: 40 høje, hvoraf flere er ganske anselige. To ø.f. Daugbjerg, hvor der har været en gruppe på 8, en s.f. byen, en af de to Skelhøje og den store Flintbjerghøj ved Engedal. – Sløjfet el. ødelagt: 77 høje. – I Søgårds mose er fundet to moselig med tøjrester.

Litt.: Jens Clausen. Landbrug i D. Sogn i 1830erne, AarbSkive. 1921. 40–57. Aug. F. Schmidt. Sagn om D. Daas, smst. 1929. 1–32. Finn H.Lauridsen. Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab og Kalkværkerne i D. og Mønsted, AarbViborg. 1953. 88–120. M. E. Gulddal. D. Dås. 1951.