Dollerup sogn

(D.-Finderup-Ravnstrup kom.) omgives af Viborg købstad, Lysgård hrd. (Almind, Lysgård og Frederiks so.), Fjends hrd. (Frederiks so.) samt Finderup so. Den store midtjy. israndslinie, som samtidig er vandskel ml. Ø.- og V.jylland, går gennem so. fra n. til s. ved Skelhøje (79 m). V. herfor ligger et småkuperet, gruset terræn, der efterhånden flader ud til hedeslette, hvori skarpt markerede senglaciale tørdale (Fløjgård dal) er rester af de sidste smeltevandsstrømme fra isranden. Ø.f. denne ligger et plateauagtigt, bølget morænelandskab af betydelig højde. Højeste punkt Sorthøj (86 m). Det gennemskæres af dybe, stejle dalkløfter, der fra alle sider åbner sig mod den ca. 330 ha store Hald sø (*1489 Haldzsøøe). Denne ligger kun 9 m over havfladen og har en maksimal dybde i den vestl. del på 34 m, d.v.s. 25 m under havfladen. Hald sø, der over Vedsø har afløb til Nørreå, er udformet af en subglacial smeltevandsstrøm, hvori flere andre tunneldale fra nø. og ø. samlede sig. Gennem forsk. åbninger omkr. Dollerup nåede smeltevandet frem til isranden ved Skelhøje, og herfra strømmede det vestpå, efterhånden aflejrende grus og sand til et stort delta, hvorved Alheden opstod. Dette meget særprægede terræn understreges af de smukke, afvekslende bevoksninger af løv- og nåleskov (Hald Egeskov, Guldborgland plantage), hedearealer (den fredede Stanghede) og skrænternes dække af lyng, gyvel og ene, og egnen hører til de mest besøgte i Danmark. Gennem so. går banen Viborg-Herning (Skelhøje stat.) og landevejen ml. de sa. st.

Areal i alt 1955: 3029 ha. Befolkning 26/9 1960: 1343 indb. fordelt på 381 husstande (1801: 146, 1850: 252, 1901: 401, 1930: 1244, 1955: 1360).

I so. byerne: Dollerup (1516–18 Doldrvp, Doldrop; u. 1800) m. kirke, forskole (opf. 1920) og forsamlingshus; Skelhøje (delvis i Lysgård og Frederiks so., Lysgård hrd.) – bymæssig bebyggelse; den i so. liggende del havde 1955: 166 indb. fordelt på 55 husstande (1930: 89); fordelingen efter erhverv i den i so. beliggende del var 1950 flg.: 15 levede af landbrug m.v., 101 af håndværk og industri, 20 af s. 312 handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 4 af liberale erhverv og administration og 17 af aldersrente, pension, formue olgn. – m. missionshus (opf. 1909), afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1930), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hald Ege – bymæssig bebyggelse m. 1960: 527 indb. fordelt på 124 husstande – m. centralskole (opf. 1961 som udvidelse af Nonbo skole, opf. 1908), bibl. (opret. 1947; 800 bd.), kom.kontor, folkekuranstalten, kuranstaltens jernbanehpl. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Fallesgde (1664 Fallinds Gaard, 1688 Falleds Gaard); Stanghede (1525 Stange Hee); Nonbo (1516–18 Noyndbo(o), 1538 Nundboo; u. 1796). – Gårde: hovedgd. Hald (*1346 Hald) (15,8 tdr. hartk., 539 ha, hvoraf 122 skov; ejdv. 752, grv. 172); Bækkelund; den tidl. jernbanestat. er nu papirfabrik; Non Ml. (1516–18 Noyndbo mølle, 1541 Nwnmølle) m. fiskedamme; Dollerup Ml. (1594 Dolerup Mølle) m. trikotagefabr. S.f. Hald hovedgd. hotel (»Niels Bugges kro«). Ved s.enden af Hald sø ørreddamme.

D. so., der sa. m. Finderup og Ravnstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asmild so., dog under 54. lægekr. (Fjends). So. udgør 5. udskrivningskr., 141. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den lille, kullede kirke, som ligger ensomt på en bakke i det stærkt kuperede, skovklædte land nær Hald sø, er en granitkvaderbygn., bestående af kor og skib på dobbeltsokkel samt et sen. tilbygget våbenhus ved v.gavlen. Begge de opr. døre er tilmuret, og indgangen er nu i v.siden; et tympanon fra en af portalerne har siden 1876 været indmuret på s.siden, mens resterne af den anden portal siden sidste restaurering (1957) er anbragt ved kirkens nuv. hovedindgang i våbenhusets n.side. En rundbuet vinduesoverligger er bev. og ligger ved s.muren. – I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen bev. m. kraftigt profilerede kragsten. Et murfremspring i skibets sø.hjørne, nu brugt som støtte for prædikestolen, er utvivlsomt et gl.t sidealterbord. På det helt nye alterbord står en renæssancetavle i to stokv. m. sidevinger; i felterne malerier fra 1700t., m. et nadverbillede i midten. Et altermaleri, malet og skænket 1892 af fru M. D. Krabbe (kopi efter Guido Reni), opbevares nu bag alteret. Moderne knæfaldsskranke. To barokke alterstager 1682. Romansk font af granit m. profileret sokkel og hjørnehoveder. Enkel prædikestol fra 1600t., m. staffering fra 1700t.; opgangspanelet m. symbolske billeder bærer årst. 1702. På skibets n.side et sengotisk krucifiks m. malet indskr. fra 1783. På loftet gemmes en del ældre inventar, bl.a. en alterskranke fra 1700t., to stolegavle fra 1572 (m. navnene Corfitz Viffert og Anne Gyldenstierne), en gl. degnestol (hvori vekslende generationer har ridset navne og årstal, bl.a. 1624) og en kisteplade for sgpr. Peder Hansen, † 1788. I koret en ligsten for forvalter Chr. Christensens hustru Charlotte Amalie Lind, † 1787. – Kirken er blevet istandsat 1958; v.gavlen ommuret, våbenhuset ændret, nyt gulv af lyse, gule mursten i kor og skib, inventaret istandsat og delvis udskiftet, nyt orgel (Marcussen & Søn); rest. lededes af arkt. Niels M. Buhl og E. Klithøj. Et ligkapel på kgd. er opf. 1939.

Hald ejedes vel af hr. Ludvig Albertsen (Eberstein) († 1328); hans datter Margrethe solgte sin part af H. til broderen Peder Ludvigsen (Eberstein), hvilket kongen stadfæstede 1346. Allr. 1345 havde Peder Ludvigsen pantsat sine 2 parter i H. til Niels Bugge († 1359), og 1346 solgte han hele gden m. gods til ham; 1379 nævnes Jep Nielsen af H. Valdemar Atterdag købte H. af Niels Bugges svigersøn Godskalk Skarpenberg. Den pantsattes til Timme Limbek, fra hvem dronn. Margrete indløste den 1387. Hun skænkede 1393 H. slot og gods til bispen i Viborg med den klausul, at borgen skulle nedbrydes og materialerne anvendes til domkirkens bygn., samt at der skulle afholdes en årlig messe for hendes og hendes forældres sjæle. Borgen genopbyggedes af bisp Jørgen Friis, der til stadighed lå i strid med borgerne i Viborg, som 1536 sa. m. Johan Rantzau drog mod bispen; if. sagnet blev bispen selv den første fange i det nye fangetårn. Efter reformationen kom H. til kronen og blev sæde for lensmændene over Hald len: 1536 Henrik Rantzau, 1541 Christoffer Rosenkrantz, 1544 Otte Krumpen, 1569 Corfits Viffert, 1573 Niels Jonsen Viffert, 1583 Niels Skram, 1585 Jørgen Skram (Fasti), 1592 Henrik Below, 1596 Jørgen Friis (af Haraldskær), 1601 Christen Holck, 1611 Kjeld Krabbe (af Østergd.), 1612 Knud Gyldenstierne, 1637 Jørgen Seefeld, 1648 Ebbe Ulfeld, 1648 Frantz s. 313 Pogwisch, 1655 Mogens Arenfeldt, 1656 Ulrik Christian Gyldenløve, 1658 Ove Gjedde. O. 1660 pantsatte og 1664 skødede Fr. III H. (16 tdr. hartk. og 1440 tdr. hartk. tiender og gods) til de holl. jøder Jacob Isak († 1670) og Samuel de Lima († 1687) for 86.377 rdl., som de havde lånt kongen. Sidstn.s enke Rachel købte 1699 af kongen sædegdsfrihed for H. for 682 tdl., hvorefter hun 1703 solgte den (23, i alt 279 tdr. hartk.) for 9770 rdl. til generalmajor Gregers Daa († 1712). Hans stedsøn Ove Henrik Juel-Rysensteen solgte 1717 H. (23, 16 og 223 rdr. hartk.) for 9000 rdl. i kroner til etatsråd, amtmand Jens Jørgensen Seerup († 1739), som 1736 skødede gden (23, 60 og 467 tdr. hartk.) til sin svigersøn justitsråd, landsdommer Enevold Heug († 1739). På auktion efter ham 1741 købte kbmd. Christen Heug H. (i alt 412 tdr. hartk.) for 11.500 rdl., men 1745 solgte han den til stiftamtmand, baron Vilhelm Gyldenkrone († 1747), hvis enke Frederikke Louise Knuth 1750 solgte gden (23, 43 og 359 tdr. hartk.) til landsdommer, kmh. Frederik Schinkel († 1794). Hans svigersøn kaptajnløjtnant Martin Braem fik 1796 kgl. bevilling på at sælge godset uden tab af hovedgdens frihed, og 1798 skødede han H. (23, 43 og 65 tdr. hartk.) for 29.244 rdl. til fhv. statsminister Ove Høegh-Guldberg. Efter hans død 1808 solgte arvingerne H. for 46.000 rdl. til landsdommer Henrik Muhle Hoff, hvis konkursbo 1810 solgte den (23, 86 og 14 tdr. hartk.) ved auktion for 55.400 rdl. til Jakob Engerslev Rosborg og C. Tolstrup til Sødal († 1817). J. E. Rosborg blev eneejer 1826 og solgte den 1847 for 67.000 rdl. til staten, som 1851 solgte den for 62.100 rdl. til Fr. Anton M. Krabbe (af Damsgd.). 1881 arvedes den af sønnen Christoffer Krabbe († 1913), der var formand for folketinget. 1892 overdroges den til hans søn hofjægermester Aage Krabbe, som 1918 solgte den for 915.000 kr. til skibsreder Steen Giebelhausen, fra hvem den 1922 ved tvangsauktion for 416.500 kr. kom til møbelhandler Holger Marthinsen, Viborg. Året efter solgtes H. for 550.000 kr. til Fr. Voetmann, der straks solgte det meste af skovene (285 ha) til proprietær Røhr-Lauritzen til Demstrupgd. 1932 overtog H. Marthinsen på ny H., men solgte den 1936 til Weber, London, der overlod den til svigersønnen kaptajn Povl Arkner. Han solgte den 1943 til brunkulsdirektør s. 314 M. Mikkelsen, der ikke kunne få skøde og derfor 1944 solgte den til entreprenør Kristensen, hvis far Thomas C. Kristensen fik skøde på gden. Efter krigen krævede staten entreprenør Kristensen for 1,8 mill. kr., og hans far måtte afstå gden. Hovedbygn. blev udlejet til Danmarks Internationale Studenterkomité, som 1951 her åbnede Internationalt Studentercenter Hald. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: M. E. Gulddal. H., AarbViborg. 1954. 5–71. DLandbr. VI. 1934. 526–29. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. IV. 1945. 102–14.

I haven s.f. den nuv. Hald hovedbygn. (fredet i kl. B) er ved gravning påvist rester af det fjerde Hald opført i beg. af 1700erne under Gregers Daa. Gården bestod af fire sammenbyggede fløje, én etage, bindingsværk. To små, ens havepavilloner (istandsatte 1937, fredede), som flankerer det nuv. anlægs midterakse, kan hidrøre fra Daas bygn. Den nuv. hovedbygn., det femte Hald, er opført af Fr. Schinkel 1789 af røde mursten i en helt enkel nyklassisk stil, opr. som portbygn. med port i midten. Den består efter en ombygn. (o. 1800?) af en lang længe i én etage med et tårnagtigt midterparti, som er tre fag bredt, tre stokv. højt, og som i det mellemste rummer en stor sal med høje, rundbuede vinduer. Taget er pyramideformet. Husets opr. indretning er ret godt bev. med enkelt udstyrede beboelsesrum i midten, økonomirum i vestre, sovekamre i østre ende og en statelig trappe op til tårnet mod ø. Her opbevares flere portrætter af tidligere ejere; en fejlagtig tradition udpeger ét som forestillende Samuel de Lima.

Litt.: DSlHerreg. IV. 1945.

Af de tre betydelige og velbev. middelald. Voldsteder ved Hald ligger det ældste (kaldet Brattingsborg, Resens Plan, Nr. 10) paa Marken, som skraaner ned mod Hald Sø lidt ø.f. Hovedgaardens Park. Det bestaar af to firesidede Borgbanker, adskilt ved og opr. omgivet af indtil 20 m brede Grave, der altid har været tørre. De omgivende Grave er dog nu næsten helt udpløjede. Den indtil ca. 6 m høje nordre Borgbanke maaler ca. 40 × 40 m, mens den sydøstre kun maaler ca. 23 × 40 m og har Fald mod Sydøst. Borgens egl. Bygninger maa formodes at have ligget paa den større Banke (Curia), mens den lille, der er usædvanlig ved sin langstrakte Form, maa have baaret Anlæg til Beskyttelse af Adgangen til Hovedbanken (Castrum). Voldstedet kan saaledes karakteriseres som et Castrum-Curia-Anlæg. Den Maade, hvorpaa det er indskaaret i Bakkehældet, kunde maaske tyde paa, at det er anlagt ret tidligt i Middelalderen. Der er ikke paa Stedet fundet Bygningsspor el. andre Kulturlevn. Voldstedet har s. 315 fejlagtigt været forklaret som en Skanse anlagt af Valdemar Atterdag ved Belejringen af Niels Bugges Hald.

Det andet Hald Voldsted (kaldet Gammelhald paa Resens Plan, Nr. 13) ligger i Søbredden sv.f. Hald Hovedgaard, ved Bækkelund, en opr. helt vandomfyldt Holm, der ved Kunst er tildannet, saa den staar med ret stejle Sider, der hæver sig indtil ca. 7 m over Omgivelserne. Den meget rummelige afrundede Borgplads (ca. 70 × 90 m i Tværmaal) har svage Spor af Kronvolde paa de mod Land vendende Sider i Nv. og S. Paa disse tre Sider omgives Banken nu af Eng, hvori der omkring Foden ses en 10–15 m bred Grav i den tidligere Søbund med en udenfor liggende Ringdæmning, mens Banken mod Ø. rejser sig direkte af Søen. Ved Prøvegravninger 1908 er der fundet slet bevarede Fundamenter fra grundmurede Bygninger samt Rester af en muret Bageovn. Sandsynligvis er dette Voldstedet for Niels Bugges Hald.

Det tredie Hald (Resens Plan Nr. 1–7) opførtes af Biskop Jørgen Friis, der 1529 forlagde sin Residens hertil. Det imponerende Voldsted ligger paa et Næs i Søen ø.f. Hovedgaarden, lige neden for det ældste af Hald-Voldstederne, og bestaar af en af indtil 8 m høje og 30 m brede Volde (kraftigst mod Landsiderne) omgivet nærmest rektangulær Borgplads (ca. 30 × 80 m). I S. og Ø. naar Voldene ud til Søens Vand, mens der paa de andre Sider findes en Grav med en lav Dæmning foran, afskærende den Del af Næsset, som ligger uden for Befæstningen. Af Bygningerne inden for Volden er intet bev. (se Resens Tegning; her er ikke medtaget en større Bindingsværksbygn., der stod paa tværs paa Borgpladsens nordl. Del, og som blev nedbrudt kort før 1615). Paa Herredsfoged C. Krabbes Initiativ er der i Beg. af dette Aarh. foretaget Udgravninger og Restaureringer paa Voldstedet. Herunder er der i Voldens sydøstl. Hjørne fremdraget to murede Rum, hvis Tøndehvælvinger er rekonstruerede. Der er ligeledes fremdraget en muret Gang gennem Ø.volden ud til Søen samt Rester af den med Skydeskaar forsynede Portbygning i Voldens Sv.hjørne, der er skudt en Smule frem foran Voldflugten, hvorved det blev muligt fra Skydeskaarene at dække et betydeligt Areal foran Porten. Midt i vestre Vold staar et kraftigt cirkulært Munkestenstaarn (indv. Diam. ca. 5,5 m, Murtykkelse ca. 3,5 m), som i sin nuv. Skikkelse er en vidtgaaende Rekonstruktion (ved Martin Nyrop; et ved den Lejlighed opsat Kegletag er sen. fjernet). Borgen indtager i Befæstningsarkitekturens Historie en interessant Plads som et tidligt konsekvent Eksempel paa Anvendelse af kraftige Jordværker til Beskyttelse mod Ildvaaben af sværere Kaliber.

Litt.: AarbViborg. 1954. 5–72. Otto Norn. Chr. III.s Borge. 1949. 117f. om det tredie Halds Plads i Befæstningskunstens Historie.

Ved Hald holdtes i årene 1868–80 store militærlejre og -øvelser. Øvelseslejren lå dels der, hvor sen. lazaretlejrens officerslejr var, dels ned over marken ved Hald hovedgd.; en mindesten herom og om kronprins Frederiks deltagelse deri 1874 og 1877, hvor han var øverstbefalende over lejren, rejstes 6/7 1906.

Omtrent på samme sted, hvor lejrene fandtes, opførtes under verdenskrigen 1916–17 en lazaretlejr for fremmede krigsfanger, beregnet for 1200 mand; den blev taget i brug i april 1917 af russiske krigsfanger; efter fredsslutningen 1918 blev den benyttet som udvekslingslejr for krigsfanger.

1922 indrettedes i lejren, der bestod af et antal træbygninger, Dansk Røde Kors’ Folkekuranstalt ved Hald, samt et rekonvalescenthjem. 1923 foretoges udvidelser, så anstalten kunne rumme 300 patienter og rekonvalescenthjemmet 150–200. 1961 overtoges anstalten af åndssvageforsorgen; der vil i den, der består af et større kompleks af træbygninger, være plads til 50 voksne og 150 børn; vanføre- og revalideringsafdelingerne skal forblive endnu nogle år.

På Stanghede var der 1902–3 en drage- og ballonstation til undersøgelse af vindforholdene, hovedsagelig financieret fra fransk side; leder var prof. L. Teisserenc de Bort (Travaux de la station franco-scandinave de sondages aériens à Hald 1902–3. 1904).

På Ravnsbjerg rejstes efter befrielsen en stor, smuk natursten med indskrift af Kaj Munk: »I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde«.

Hald Ege kaldes også Nonby eller Non Ege.

Skove: Der findes en del skov, ofte gl. naturlige ege- og bøgeskove. Langskov (1488 Longskoff) er delt ml. Viborg statsskovdistrikt (Hald Egeskov med St. Traneskov, 126 ha) og det privatejede Hald skovdistrikt, 99 ha, hvoraf eg 20 ha og nåletræ 74 ha. I Hald Egeskov, der ligger på overvejende fladt terræn af let jordbundsbeskaffenhed, består en væsentlig del af bevoksningen af ege i alle mulige aldre og størrelser, lige fra efter forholdene ret store, meget gl. træer til ganske unge. Formerne er oftest meget bugtede og forvredne, undertiden kratagtige. Indblandet findes naturligt forekommende bævreasp, rødgran, birk, skovfyr m.v. og som undervækst ene. Alt ret værdiløst teknisk set, men af en ejendommelig landskabelig skønhed. Skoven er if. deklaration fredet som naturmindesmærke. Her findes en mindestøtte over Fr. VIII som kommandant i lejren ved Hald. Inderøen (1664 Inder øe), 122 ha, er en skovbevokset halvø i Hald sø med stærkt bakket terræn. Jordbunden er af let sandmuldet beskaffenhed. Trævæksten består af såvel løvtræ (gl. bøgebevoksninger) som nåletræ. Inderøen er for få år siden erhvervet af staten og henlagt under Viborg statsskovdistrikt. Hald Hovedgårds skov omfatter ca. 100 ha skovbevokset areal, herunder Ll. Traneskov samt en plantage, anlagt 1906. Ejendommen ejes af staten (finansministeriet). Vestligere i so. ligger den betydelige Guldborgland plantage, 403 ha, hvoraf dog en del (Findskov) ligger i Finderup so. Plantagen er anlagt 1873 dels på gl. hede, dels på gl. kratbund. Foruden de nævnte større ejendomme findes der en række små, der tilhører so.s forsk. gde.

Fredede oldtidsminder: 37 høje, hvoraf flere er ganske anselige: En høj v.f. og to sv.f. Stanghede og Oleshøj ved Skelhøje, hvor der har været en stor gruppe høje på 22, hvoraf nu kun 2 er tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer i Guldborgland plantage, nu flyttet til museet i Viborg, og 85 høje, hvoraf en stor del hørte til en række, der gik ø.f. Fallesgde og herfra fortsatte forbi Skelhøje, ned gennem Frederiks og Lysgård so. En anden række går gennem Viborg Hedeplantage ind gennem Finderup og Ravnstrup so. og danner her beg. til den store oldtidsvej, der når Vesterhavet s.f. Bovbjerg.