Fjaltring sogn

(F.-Trans kom.) omgives af Trans, Dybe og Ramme so., Skodborg hrd. (Bøvling so.) samt Vesterhavet. So. strækker sig ml. Dybå ved grænsen til Trans so. og Ramme å på skellet til Skodborg hrd. Denne sidste munder i Bøvling fjord, om hvilken der er tørlægningsplaner i forb. m. en regulering af Ramme å. Det jævnt bølgede istidslandskab er dels bakkeø og dels (nærmest Ramme å) hedeslette, men begge terrænformer har jævnt gode jorder. Den ret s. 247 lave kyst er stærkt udsat for erosion, som har ødelagt det opr. dige, oversvømmet det bagved liggende lave parti og bl.a. udslettet den gl. Mærsk kro.

Areal i alt 1962: 1289 ha. Befolkning 26/9 1960: 563 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 336, 1850: 442, 1901: 695, 1930: 619, 1955: 583).

I sognet Fjaltring (1330–48 Fialterwangh, 1436 Fieltringh; so. u. 1800) kirke og præstegd. – Saml. af gde og hse: Nørby (1595 Nørby) m. andelsmejeri; Lisby (1610 Lisbye) m. skole (opf. 1953), missionshus (opf. 1909), forsamlingshus (opf. 1886, udv. 1955), Fjaltring-Trans Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1963 var indskuddene 309.000 kr., reserverne 103.000 kr.), sportsplads og telf. central (Fjaltring); Lapholm; Tofting (1595 Thouting); Kærgd. (1595 I Kier); Kærsgd. (1560 Kiersgaard); Ruby (1683 Ruderbye, Pont.Atlas Ruderbye) m. redningsstat.; Nr. Dybå (*1420 Diubuad, 1595 Dyby, 1664 Nørdybboe); Vibshede; Sønderby (1560 Synderbye) m. redningsstat. og toldassistentbol.; Mårupgde (1453 Morthorp gardh). – Gårde: Nr. og Sdr. Skalkhøj (1595 Skalckhyff, Skallckhøuff); Ottedal (*1441 Odal, 1595 Ottedall); Musholm (1610 Mushollm); Kirkegd. (1610 Wedt Kiercke); Enevoldsgd.; Harbosgd. (o. 1525 Hardheboess gordt); Kjeldbjerg (1609 Kieldebierg); Klostergd. (1595 Closter, 1664 Clostergaardt); Nye Klostergd.; Dalgd.; Gadegd. (1610 Paa Gade, 1638 Gadgaard); Skyttesgd.; Tuskær; Nr. og Sdr. Bjerg; Ø. og V. Vrå (o. 1525 Wedt Wroffue, 1624 Wroe); Sønderborg; Gavlshøj (o. 1525 Gowelsshywe); Mærsk (1595 Mersk, Mersch); Kærside (1664 Kierszide).

F. so., der sa. m. Trans so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 197. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og sdr. korsfløj. De romanske dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. Den tilmurede dør ses omtr. midt på skibets n.side. I sa. mur ses to romanske, tilmurede vinduer, i korets ø.mur ét. I tårnets n.side sidder rå kamp, i v. og s. munkesten på kampestenssyld. I s. fører en stor, moderne granitportal ind til det opr. hvælvede tårnrum, der nu er indr. som våbenhus og har spidsbue ind til skibet, der har bjælkeloft. I skibets s.mur er brudt en stor åbning ind til korsfløjen, som har 8-delt ribbehvælv uden vægbuer. Tårnets pyramidespir og hele kirken er blytækt. – Alterbord af granitkvadre bag renæssancepanel. Det sentkatolske alterskab har figurer af Treenigheden, Anna og Christophorus samt på fløjene apostlene, genopstillet og rest. 1917 af Johs. Malling. Romansk granitfont, dåbsfad m. minuskelbort og bebudelsen fra ca. 1575. Prædikestol m. himmel fra 1600t.s midte, rest. 1922 m. farver fra empiretiden af P. Kr. Andersen. Kirkeskib, fuldskib, ca. 1920. – I korsfløjen mindetavle opsat af præsten Chrf. Rasmussen Lime († 1730) og under gulvet en af ham 1689 indr. begravelse m. flere kister.

Kærsgård blev 1516 af Christen Steen på Strandbygd. skødet til Anders Spend til Rammegd., som selv skulle indløse den fra Palle Juels arvinger. Anders Spends søn Jens S. til Rammegd. mageskiftede den 1560 til kronen. Sen. brugtes den sa. m. Volder i Ramme so. som avlsgd. under Rysensten.

1453 gav Mattis Mørk af Fjaltring gods til Ribe domkapitel.

Ved pløjning på V. Mærsk mark fandtes 1849 en guldmønt, en rider, fra Jacob VI af Skotland fra 1594.

Litt.: Ant. Tidsskr. 1849–51. 131.

Mange gde i so. er forsv.: Vesterby (1683 Vesterbye), Vibsgård (1595 Wibsgaardt), Vintersgård (1642 Winntersgaard), Eskesgård (1624 Eschisgaard), Vestergård (1595 Westergaard), Moustesgård (1642 Moustesgaard), Klosterseje (1664 Closter Eye), Klitbol (1688 Kletboell), Svendsgård (1642 Suendtzgaard), Toft (1610 I Tofft), Made (1595 Mae), Søndergård (1595 Søndgaardt), Sømose (1614 Vidt Siømoesze) og Ranekær (1595 I Ranekier). 1838 bortskyllede havet Fedmedals Huse.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje, deribl. Møgelhøj, Skalkhøj og Gavlshøj. – Der er i so. fundet flere bronzealders offerfund, således i Dybådalen et bronzesværd og et fund, bestående af hængekar, to halsringe, bøjlenål m.m. Her, i Fjaltring og Trans so., ender den store oldtidsvej, der fra Viborgegnen har strakt sig gennem den vestl. del af Viborg og den nordl. del af Ringkøbing a. ud til Vesterhavet; det er muligt, at der her ved Dybåens munding har været en havneplads, et centrum for bronze- og ravhandelen.

I F. so. fødtes 1829 politikeren C. Berg.

Litt.: J. Søndergaard Jacobsen. Modermordet i F. 1836, AarbHards. 1961. 23–49.