Føvling sogn

(Ring-F. kom.) omgives af Nim hrd. (Nim og Hvirring so.), Vrads hrd. (Åle so.) samt Tyrsting, Ring og Træden so. Grænsen til Nim hrd. følger Gudenåen, hvor der ligger en lille enklave af Nim so., mens Mattrup Mølleå skiller so. fra Vrads hrd. Den brede, sandede Gudenåterrasse står m. stejle skrænter op mod det bølgede morænebakkeland, hvor Staghøje når 120 m, mens Sillebjerg er 83 m. Ujævnt terræn findes især ved Føvling, hvor vandløbserosion har skabt et tæt net af dale, der åbner sig mod Gudenåen. Mod nv. ligger Sømose i en nv.-sø.-gående tunneldal. På de relativt gode jorder ligger Våbensholm skov, dele af Sillebjerg skov og en del plantage på tidl. agerland. Gennem so. går landevejen Horsens-Brædstrup-Silkeborg, der passerer Gudenåen ved Brestenbro.

Areal i alt 1960: 1882 ha. Befolkning 26/9 1960: 657 indb. fordelt på 202 husstande (1801: 318, 1850:530, 1901:755, 1930: 782, 1955: 701).

I so. byerne: Føvling (1432 Føyling, 1455 Føgligh; u. 1789) m. kirke, skole (udbygget 1954, arkt. H. Ehlers) og afdelingsbibl. (i skolen); Hårup (*1347 Haffuetorp, *1492 Haarup; u. 1790 el. 1791) m. skole (udbygget 1959, arkt. H. Ehlers) og sportspl.; Åstruplund m. andelsmejeri (opret. 1888) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Over- og Neder Åstrup (1489 Astropp; u. 1799); Føvling Mark; Hårup Mark; Holland. – Gårde: Åstrupgd.; Våbensholm (1664 Webnerholmbs Hgd.; under s. 632 Mattrup, nu kun 45 ha, resten tilplantet); Ståholm (1683 Staaholm); Bøgebjerg (1664 Bøgebierg G.).

F. so., der sa. m. Ring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grædstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 176. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Den højt og ensomt beliggende kirke (viet Vor Frue) består af kor og skib fra romansk tid m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten, al og rå kamp på en meget svagt el. slet ikke markeret sokkel. Planen er ejendommelig ved, at koret kun er meget lidt smallere end skibet. Udover den glatte, runde korbue er ingen romanske enkeltheder bev., idet bygn. i højgotisk tid, o. 1400, blev en del omdannet. Ved denne lejlighed ombyggedes v.gavlen af munkesten og fik en blændingsdekoration m. tre rundbuede højblændinger, ledsaget af savskifter, mens korgavlen fik fem spidsbuede højblændinger og to savskifter, nu noget nedskåret m. glatte taglinier. S.døren, der må være fra sa. tid, er falset rundbuet i svagt spidsbuet spejl. Noget sen., o. 1475, blev der i skibet indbygget to fag, i koret et fag otteribbede krydshvælv, og der indsattes store spidsbuevinduer mod s. Mod v. tilføjedes et tårn, hvis underrum m. otteribbet hvælv åbner sig mod skibet ved en bred, svagt tilspidset tårnbue. En stige ved n.muren fører op til en fladbuet dør i mellemstokværket. Tårnets overdel og det meste af s.siden er ommuret 1856, da det fik glatte kamtakgavle i n.-s. Tidl. afsluttedes det af et træspir af ukendt alder. Våbenhuset ved s.siden indeholder gammelt, sandsynligvis sengotisk murværk, men er i 1800t. stærkt ombygget m. ny blændingsgavl. Ved korgavlen er der anbragt et par svære støttepiller. Tagværkerne, der er omsat, indeholder en del gammelt tømmer. – Skibets og korets hvælvinger har en let, kalkmalet dek. fra opførelsestiden m. treblade og lilier. – Altertavlen er et ret enkelt snedkerarb. i renæssance fra beg. af 1600t. Dens farver er afætset, og malerierne fra o. 1950 er af Gudrun Lorenzen. Bag på tavlen er anbragt to ældre malerier – et korsfæstelsesbill. fra 1700t. og en velsignende Kristus af P. A. Lyders 1873. Alterkalk 1745, givet af amtsforv. Schandorfs enke Charlotte Amalie. Kraftige, nygotiske stager. Romansk granitfont m. tre løver af Tamdrup-typen og engel (Mackeprang.D. 294). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. fra 1700t. m. snosøjler ved hjørnerne. Bag alterbordet er anbragt rester af enkle stolegavle, dat. 1571. Orgel 1963. Klokken, der bærer de hellige tre kongers navne, er støbt o. 1500 af Albertus Pauli (Uldall. 119).

En hovedgd. i Føvling tilhørte 1432 Terkel Pedersen (Væbner), 1466–1504 hans søn Peder Terkelsen (Væbner); på skifte efter ham 1510 fik sønnen Ove Pedersen (Væbner) Søndergd. i F. m.m., mens selve hovedgden vist tilfaldt broderen Terkel Pedersen (Væbner), der 1532–46 skrives til F.; hans søn Peder Terkelsen (Væbner) († 1587) var slægtens sidste mand; hans enke Else Juul besad 1592 gden, der fra nu af kaldes Væbnersholm. 1612 tilhørte V. Peder Terkelsens søsters dattersøn Jacob Krabbe (af Damsgd.), der 1649 solgte den til Elisabeth Daa. Den arvedes (1662: 20 tdr. hartk.) af hendes søn Corfitz Ulfeld til Mattrup, der 1670 skødede V. og en del gods til sin søn Jakob Ulfeld til Kærgårdsholm som vederlag for hans mødrene arv. Jakob Ulfeld blev straffet af kongen for sin behandling af sin hustru, og ved hans død 1688 tilfaldt hans gods, bl.a. V. (15 tdr. hartk.), kongen »formedelst at han sin på ære og liv udgivne strenge revers forsætligen haver overtrådt«. 1694 udlagdes V. til ryttergods og beboedes derefter af 2 bønder. Ved det skanderborgske rytterdistr.s ophævelse 1767 oprettedes af V. hovedgden Våbensholm, der 1768 solgtes sa. m. Nedenskov-Vilholt (se s. 609) og 1798 indlemmedes i stamhuset Mattrup, stadig bortfæstet i 2 brug; efter stamhusets ophævelse fulgte V. stadig Mattrup, men samledes 1856 til 1 gd. (20 1/2 tdr. hartk.).

Litt.: DLandbr. V. 1933. 632–33.

Jens Henriksen af Føvling nævnes 1430 og 1449, Torlof Hval af F. 1455.

Helligkilden Ingeborgs kilde fandtes tidl. ved Helligkildegd. (Schmidt.DH. 148).

Skove: Nogen skov, der overvejende hører til Mattrup (jf. Tyrsting so. s. 627), således mod n. en del (resten i Grædstrup so.) af Ring skov og mod v. Våbensholm skov, Lillebuske og Svinekortet, i alt 142 ha. Andre mindre skove og plantager tilh. so.s gde.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf den ene af de to Staghøje ved Våbensholm er ret stor; s. 633 langs Gudenå, på lavt terræn, ligger i en række 9 høje, samt 10 sløjfede, mest stenalders enkeltgravshøje. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje.

I F. so. fødtes 1889 historikeren Thomas B. Bang.