Fuglebjerg sogn

(F. kom.) støder i n. op til Tystrup sø og omgives i øvrigt af Gunderslev, Førslev, Krummerup og Tystrup so. So.s nordl. del er et mod Tystrup sø jævnt skrånende land, der umiddelbart før søen ender med en gl. erosionsskrænt ned mod bredden. S.f. Kastrup sker der et pludseligt terrænskifte til et ujævnt bakkeland, der formodentlig er dannet i tilknytning til en istunge fra sv. Endnu sydligere bliver terrænet igen mere storbakket og når sin kulmination i den bymæssige bebyggelse Fuglebjerg. Højeste punkt 53 m. Trods det afvekslende terræn er jorderne de fleste steder overvejende lerede og frugtbare. Til so. hører største delen af Kastrup Overdrev samt Kulsmoseskov, Iskælderskov og Palmevænge. Fuglebjerg er krydsningssted for landevejene fra Sorø, Slagelse, Korsør og Næstved, og desuden fører en landevej mod s. til vejen Skælskør-Næstved.

Areal i alt 1950: 982 ha. Befolkning 7/11 1950: 1131 indb. fordelt på 355 husstande. (1801: 272, 1850: 327, 1901: 725, 1930: 996).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 292 levede af landbrug m.v., 332 af håndværk og industri, 125 af handel og omsætning, 83 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv og 122 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Indtil 1/10 1926 udgjorde Krummerup so. og Fuglebjerg so. tilsammen een kommune.

I sognet byen: Fuglebjerg (o. 1370 Withfuglebyergh, 1449 Fullæberg; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 918 indb. fordelt på 298 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 87 levede af landbrug m.v., 297 af håndværk og industri, 120 af handel og omsætning, 82 af transportvirksomhed, 66 af administration og liberale erhverv og 118 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1934) m. kom.bibl. (opret. 1942; 1358 bd.), missionshus (opf. 1922), forsamlingshus (opf. 1889), kom.kontor (opf. 1934), alderdomshjem (opf. 1919), kro, hotel, apotek (opret. 1857), biograf, filialer og afdelinger af Haandværker-, Handelsog Landbrugsbanken i Næstved, Handels- og Landbrugsbanken i Slagelse, den sjællandske Bondestands Sparekasse, Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn (Hovedsæde i Rude), mejeri, bryggeri, vandværk, rutebilstat., postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ellebæk; Fuglebjerglund. – Gårde: Hovedgd. Fuglebjerggd. (1499 Fuglebierghegaardh; 43 tdr. hartk., 201 ha; ejdsk. 613, grv. 393); hovedgd. Kastrup (1498 Kastrop; m. Tase Mølle (i Tystrup so.) 26 tdr. hartk., hvoraf 19,5 under hovedgd., 201 ha; ejdsk. 519, grv. 246).

F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Krummerup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krummerup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 289. lægd og har sessionssted i Sorø.

Kirken består af romansk skib, gotisk våbenhus ved n.døren og et tårn i v., vistnok fra sa. tid, men næsten helt ommuret 1838; det har trappehus i n. fra 1888, da kirken udvidedes (Vilhelm Petersen) med en ø.forlængelse på to fag og en s.fløj, begge af munkesten som de ældre tilbygn., hvælvede og med blændingsgavle efter sengotiske sjæll. forbilleder. Det romanske skib er af rå, kløvet kamp med tildannede kvadre af granit og kridt i hjørner og åbninger; n.murens to opr. vinduer er tilmurede ligesom s.døren, og n.døren, der er rundbuet udvendig, plankeafdækket indvendig, er omdannet i ny tid. Skibet har to sengotiske krydshvælv. Våbenhusets rige blændingsgavl (fornyede kamtakker) svarer til gavlen på Gunderslev n.kapel (s. 918).

Altertavlen er en »katekismustavle« i højrenæssance, o. 1590–1600, svarende til Vallensved (s. 922), m. 100 år yngre topstykke og vinger; staffering 1725. Sengotiske alterstager; et yngre par findes i Nationalmus. Romansk granitdøbefont, firkløverformet, af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77); nederl. messing dåbsfad m. roset, o. 1650. Gotisk korbuekrucifiks o. 1400. Prædikestolen fra 1632 var opr. anbragt som lektoriestol (pulpitur foran korbuen); den har livligt bevægede figurer på hjørnerne og i arkaderne (David, Moses, evangelister etc.) samt våben og navnetræk for Fuglebjerggårds ejere, Herluf Eriksen og hustru; samtidig himmel. Smukt ungrenæssance-stoleværk 1564 og sen., rigt skårne, nu uden døre. En gavl har våben for Dresselberg og Rud (Niels Andersen D. til Kastrupgård og Johanne Rud Hansdatter til Vognserup, † 1564). Andre stole nævner Caspar Paselick, kirkens patron 1578. Præstestol 1632 og degnestol 1564 med foldeværksfyldinger. Tavle m. lang indskr. om kirkens vedligeholdelse, opsat af Carl Adolf v. Plessen. Klokker: 1) 1593, støbt af Matthias Benninck, 2) 1650, skænket af Erik Herlufsen til Fuglebjerggård. – Gravsten over Herluf Eriksen († før 1642) og hustru Johanne Andersdatter, m. våben.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 986–94.

Fuglebjerggårds hist. kan følges tilbage til 1390erne, da den tilhørte en gren af Dyre-slægten. 1395–1406 nævnes væbn. Jens Knudsen af »Wiittfugleberg« (Vedfuglebjerg; dette navn s. 911 træffes til ind i 1500t.). Også hans broder hr. Niels Knudsen († 1410) nævnes hertil og sen. dennes sønner, Erik Nielsen 1423 og væbn. Knud Nielsen 1426–53. Sidstn. var g.m. Ingerd Billesdatter, som 1469 indgav sig i Antvorskov kloster, hvortil hun allr. 1460 havde skænket gods for sig, sin husbonds og sin søns »begængelses skyld«. Sønnen hr. Niels Knudsen, der nævnes til F. 1454 er formentlig død o. 1460, og F. er fra moderen, der levede endnu 1472, ved køb el. arv kommet til hendes svoger, landsdommer i Sjælland, rigsråd hr. Anders Jensen Passow († tidligst 1474), hvis datter Anne først var g.m. Axel Walkendorff til Glorup († 1483) og derefter m. rigskansler Jørgen Marsvin til Lindved († 1524). Efter fru Annes død 1528 synes F. at være gået i arv til hendes børn af begge ægteskaber. 1545 synes således Ingerd Walkendorff at være (med) ejer af F. og 1547 nævnes Anne Marsvin hertil. Efter hendes død (senest 1567) tilfaldt den vistnok hendes halvbroders søn Erik Walkendorff († 1605), og 1602 nævnes dennes uægte søn Herluf Eriksen hertil. Hans tilknytning til F. har mul. opr. været en slags forlening, thi 1625 fik han skøde på gden (der 1638 var på 39 tdr. hartk.) af Henning Walkendorff. Siden ejedes den af sønnen Erik Herlufsen og efter ham formentlig af sønnen Herluf Eriksen. Derefter nævnes som ejer oberstløjtn. Niels Mund til Rønnebæksholm († 1723), som 1698 solgte den for 7863 rdl. til Karsten Jensen Helmerskov, Kbh. Han afhændede den 1701 (ca. 20 tdr. hovedgdstakst if. ny matr.) til brigadér Mathias Numsen til Saltø († 1731), der 1705 skødede den til Peter baron Rodsteen til Marselisborg og Constantinsborg († 1714). Han solgte den allr. året efter til hofpræsten Hector Gottfried Masius († 1709), hvis søn, kancelliråd, sen. justitsråd Christian von der Maase († 1753) 1721 skødede den (der ikke kaldes hovedgd.) til forp. på Førslevgd. Johan Thomesen Neergaard († 1737), som 1724 skødede den (der nu kaldes hovedgd., m. i alt ca. 118 tdr. hartk.) til Carl Adolph von Plessen († 1758). Den blev et led i de Plessenske fideikommisgodser (se ndf.). 1795 fik F.s tidl. forp. og forv. over de Plessenske godser kammerråd Ludvig Johan Grandjean selve F. gd. tillige m. Kastrupgd. i arvefæste. Allr. 1798 afhændede han dem imidlertid til løjtn. sen. kapt. Peder Rützow († 1831), som 1805 for 21.600 rdl. afstod de to gde til ovenn. Neergaards sønnesøns søn, justitsråd, sen. etatsråd Peter Johansen de Neergaard († 1835). Fra ham overgik F. i beg. af 1830erne til sønnen, justitsråd, sen. etatsråd Peter Johansen de Neergaard s. 912 († 1872). Han fulgtes af sønnen, cand. jur. Jacob Edvard de Neergaard († 1925), der fulgtes af sin brodersøns søn, hofjægerm. Wenzel Rudolph Flach de Neergaard, som 1947 afstod F. til sønnen, den nuv. ejer, ing. Holger Flach de Neergaard.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 548–54.

Hovedbygn. er opf. 1857 af røde sten m. en del renæssanceforsiringer, arkt. Henning Wolff. Den er i eet stokv., m. høj kælder og højt gennemgående midtparti i 2 stokv.

If. 1688-matr. lå i Fuglebjerg so. enkeltgden Kastrupgård med godt 8 tdr. hartk. og i Gunderslev so. landsbyen Skov-Kastrup på 6 gde med i alt godt 18 tdr. hartk. Den nuv. K.gd. er opstået ved, at landsbyen er nedlagt ogjorden lagt til ovenn. gd. K. by tilhørte i 1500t. – i hvert fald delvis – Antvorskov kloster, men afhændedes i årh.s sidste halvdel af kronen til forsk. K.gd. skal fra o. 1500 have tilhørt slægten Dresselberg, først Anders Henriksen († senest 1535), derpå sønnen Niels Andersen († 1594), dennes sønner Folmer og Peder (begge † 1595) samt Vilhelm Dresselberg, landsdommer i Sjælland († 1620), hvis datter Mette († 1635) ægtede Frederik Parsberg til Vognserup († 1653), som 1648 af købte sine sønner Verner og Vilhelm Parsberg deres mødr. arv i gden. Ved hans død tilfaldt den hans børn af 2. ægteskab (m. Sophie Kaas) Jørgen Parsberg († 1691) og døtrene Mette og Sidsel, g.m. henh. oberst Wolf von Buchwald († tidligst 1706) og Claus Sehested til Boller († tidligst 1691). Disse skødede 1667 gden, der 1662 omtales som en øde og næsten afbrudt gd. under Vognserup til oberstløjtn. Frederik Henrik Holstein, der s.å. solgte den til vicekansler og gehejmeråd Holger Vind til Harrested († 1683), hvis enke Margrethe Gjedde († 1706) 1702 overlod begge gdene til sønnen, kammerjunker, sen. kmh. Vilhelm Carl Vind († 1732). Han skødede dem 1723 til Carl Adolph von Plessen, der 1731 fik tilladelse til at lægge den afbrudte K. by (godt 19 tdr. hartk.) under K.gds fri sædegårdstakst, og som gjorde gden til et led i de Plessenske fideikommisgodser (se ndf.). 1795 afhændedes den tillige m. Fuglebjerggd. (s.d.) som arvefæste, men 1805 købtes begge gdene af Peter Johansen de Neergaard († 1835), som i beg. af 1830erne afstod K. til sønnen, etatsråd Carl de Neergaard († 1850). Han fulgtes af brodersønnen, hofjægerm. Charles Adolf Denis de Neergaard til Gyldenholm († 1903), hvis søn Carl de Neergaard 1948 afstod den til sin søn Edvard de Neergaard.

Litt.: DLandbr. Sorø Amt. 539.

En stråtækt hovedbygn. af egebindingsværk, opf. på fundam. af den større, ældre gård (se ndf.), brændte 1946, hvorefter den nuv. hovedbygn., en større villa, blev opf. Et par fritstående sidelænger og en gl. smedie er endnu bev.

Hovedbygn. ligger på et meget betydeligt og velbev. rektangulært voldsted, bestående af en plan lav borgplads, omgivet af endnu til dels vandfyldte grave. (Længde i ø.-v. ca. 200 m og bredde i n.-s. ca. 120 m). Da den gl. bindingsværkshovedbygn., der lå midt på voldstedets ndr. bredside ud for overgangen over voldgraven til ladegården, var brændt 1946, fandtes under denne kampestensfundam. fra en endnu ældre bygn. Det lykkedes dog ikke at konstatere denne bygn.s grundplan el. alder. I voldstedets nordvestl. hjørne findes ruiner af et rundt tårn opf. af kampesten.

De Plessenske fideikommisgodser. En betydelig arv efter faderen, gehejmeråd og rentekammerpræsident Christian Siegfried von Plessen til Glorup m.m., der døde jan. 1723, satte hofmarskal og overkæmmerer hos Fr. IV.s broder prins Carl, sen. gehejmeråd og overkmh. Carl Adolph von Plessen († 1758) i stand til 1723–25 i det nuv. Øster Flakkebjerg hrd. at købe ikke mindre end 7 hovedgde, der dannede en næsten sammenhængende godsstrækning fra Bavelse sø til Karrebæksminde. Af ritm. Friderich von der Maase († 1728) fik han 11/12 1723 skøde på Førslevgd. m. 75 1/2 td. hartk. hovedgdstakst samt ca. 458 tdr. hartk. bøndergods og kirketiender. Sa. dag fik han af kmh. Vilhelm Carl Vind († 1732) skøde på Harrestedgd. og Kastrupgd., 18/12 s.å. af handelsmand i Næstved Wilchen Hornemann skøde på Fodbygd. m. ca. 19 tdr. hartk., ufri hovedgdstakst samt ca. 185 tdr. hartk. bøndergods og kirketiender. 11/6 1724 fik han af forp. på Førslevgd. Johan Thomesen Neergaard († 1737) skøde på Fuglebjerggd. m. i alt ca. 128 tdr. hartk. 20/1 1725 tilskødede generalmajor Mathias Numsen († 1731) ham Saltø m. 111 tdr. hartk. hovedgdstakst samt ca. 374 tdr. hartk. bøndergods og kirketiender. Endelig erhvervede han ved skøde af 12/10 1725 Gunderslevholm m. i alt 875 tdr. hartk. af kancelliråd Christian von der Maase († 1758). – Carl Adolph von Plessen, der var ugift, opret. 18/2 1757 testamente, hvori han bl.a. bestemte, at ovenn. godser under navnet »De Plessiske Fidei-Commis-Godser« skulle være og forblive en fast familiebesiddelse, s. 913 hvortil han som universalarvinger indsatte sin 1752 afd. broder, gehejmeråd Christian Ludvig Scheel von Plessens søn, generalmajor, sen. general Frederik Christian von Plessen († 1783) og dennes 1749 afd. broder, overceremonimester Mogens Scheel von Plessens sønner, sen. gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen († 1801), sen. kmh. Christian Frederik von Plessen († 1804) og sen. kmh. og gesandt Carl Adolph von Plessen († 1810). Inden det endelige skifte fandt sted 1771, overlod Frederik Christian von Plessen, der var barnløs, if. overenskomst af 1763 sin andel til de nævnte tre brodersønner, af hvilke Christian Ludvig fik Saltø og Harrestedgd., medens Førslevgd. m. Fuglebjerggd. og Fodbygd. tilfaldt Christian Frederik og Gunderslevholm m. Kastrup Carl Adolph. Efter forsk. indbyrdes dispositioner ml. moderen, Elisabeth Christine von Thienen, Mogens Scheel von Plessens enke († 1788), og sønnerne m.h.t. brugsretten til godserne, overlod Christian Frederik ved konvention af 1789 sine godser til broderen Carl Adolph, som imidlertid 5/11 1802 fik kgl. bevilling til at substituere dem med en fideikommiskapital på i alt 320.000 rdl. da. c., for hvilken sum han 1803 solgte dem til landvæsenskommissær, justitsråd, sen. etatsråd Peter Johansen de Neergaard († 1835), som føjede dem ind i sit mægtige godssystem, der tid efter anden tillige omfattede Ringstedkloster, Kærup, Merløsegd., Gyldenholm, Gerdrup, Lyngbygd., Fuglsang, Priorskov, Nørlund, Torstedlund og Albæk m.m. Fuglebjerggd. og Kastrupgd. var 1795 solgt til arvefæste, men gods og herlighed til dem erhvervedes af Neergaard 1803 tillige m. de øvrige godser. Selve F. og K. hovedgde købte han 1805 for 21.600 rdl.

Skove: Mod n. ved Tystrup sø en del af Dyrehaven, der sydligere går over i Kastrup Overdrev (i alt ca. 130 ha). Skovene hører til Gunderslevholm gods. Terrænet er lavt og fladt. Bevoksningerne består overvejende af bøg, der ofte er af ringere kvalitet, især i Dyrehaven. Småskovene Iskælderskov (22 ha) og Kulsmoseskov (6 ha) er dele af Gyldenholm skovdistrikt, mens den lille skov Palmevænget (34 ha) tilhører Førslevgård.

Fredede oldtidsminder: Under Fuglebjerggård en forstyrret langdysse, sv. f. Fuglebjerg en noget forstyrret jættestue. – Sløjfet: En langdysse og en ubest. dysse.

Monument for Fr. VII på torvet rejst 1868, marmorsøjle med kopi af H. W. Bissens buste ved N. Bondrop.

Genforeningssten rejst 1922, hvor Krummerup-vejen støder til landevejen.

I F. so. fødtes 1850 højesteretsjustitiarius E. Hvidt og politikeren Carl Hansen, 1854 frøavleren Johs. Rafn.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VII. 1925. 195–204. I øvrigt se u. Krummerup so.