Gimming sogn

(G.-Lem kom.) omgives af Harridslev og Albæk so., Randers fjord, der skiller so. fra Sønderhald hrd., Dronningborg og Lem so. samt et område, delt ml. Linde og Harridslev so. Det roligt bakkede og ikke særligt højtliggende terræn er ved en stejlskrænt afgrænset fra den hævede stenalderhavbund langs Randers fjord, hvor store dele af fjordengene er bragt under kultur. En mindre skov er Tingskov. Jorderne er næsten overalt udmærkede og lerede. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund og landevejen Randers-Udbyhøj.

Areal i alt 1961: 983 ha. Befolkning 26/9 1960: 379 indb. fordelt på 112 husstande (1801: 275, 1850: 374, 1901: 395, 1930: 426, 1955: 398).

I so. byerne: Gimming (*1396 Giming) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1899, moderniseret 1961), kom.kontor (indr. 1959 i gl. skole, arkt. Niels M. Buhl og Hans E. Klithøj, Randers), jernbanehpl. (v.f. byen) og planteskole; Tjærby (1407 Tyæræby) m. forsamlingshus (opf. 1893). – Saml. af gde og hse: Tinget. – s. 774 Gårde: Skjødtsminde (16,7 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 237, grv. 137); Tjærbylund (15,1 tdr. hartk., 66 ha; ejdv. 247, grv. 137); Tjærby Overgd. (15,1 tdr. hartk., 69 ha; ejdv. 263, grv. 136); Tjærbyvang.

G. so., der sa. m. Lem so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 386a. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille kirke består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korets opr. n.vindue er endnu i funktion, noget udv. i lysningen; desuden er fra den ældste tid bev. en vinduesoverligger indmuret i korgavlen, den tilmurede n.dør samt s.døren, begge m. udhugget sløjfeornament i tympanonfeltet. I den sen. middelalder tilføjedes tårnet, m. glatte gavle, f.n. opf. af genanvendte kvadre, f.o. af munkesten i munkeskifte; dog synes alle tårnets ydermure at være omsat i nyere tid m. mindre sten i krydsskifte. Våbenhuset er en murstensbygn. og bærer i murankre årst. 1842 samt initialerne SM for Søren Møller til Slyngborg. – Kirkens kvadermurværk er delvis omsat 1899. – I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den brede korbue bev. m. romanske kragsten. Altertavlen har barokformer m. skråtstillede, brudte gavle ved topstykket, men er ikke desto mindre if. indskr. skænket 1807 af Clemen Møller til Slyngborg, forfærdiget af snedker Niels Juul og stafferet af N. P. Bech, Randers; samtidigt altermaleri, Nadveren, som 1952 genindsattes på sit opr. sted, efter at tavlen en overgang rummede et opstandelsesbill. af C. Bloch. Alterskranken er fra 1846. Ny granitdøbefont; det enkle dåbsfad har årst. 1702; en ældre døbefont af træ findes i Randers Museum. Prædikestolen, der er fra beg. af 1600t., står siden 1961 i renset eg og har hjørnekaryatider m. evangelistrelieffer i renæssancetidens dragt; frise- og postamentfelter har intarsia, f.o. m. enhjørningmotiver. Samtidig himmel. Stolen er 1961 anbragt i skibets sø.hjørne m. opgang genåbnet gennem triumfmuren. Malmlysekrone fra renæssancetiden. Ved skibets v.ende er anbragt et pulpitur m. arkadefelter fra beg. af 1600t. Orgel (Zachariasen) skænket 1925. I tårnet en klokke fra 1767 (Kønig, Viborg). Hele kirken og dens inventar er 1961 blevet underkastet en hovedistandsættelse ved arkt. Edv. Thomsen. Kirkeskib: Tremastet fartøj »O. H. Pedersen« fra 1910. (Povl v. Spreckelsen. Altertavlen i G. Kirke, AarbRanders. 1957. 49–52).

Tjærbygård (1394 Therby gord) erhvervede Jens Jakobsens enke Edel efter Karl Mikkelsens enke Elne. Hun afstod den 1394 til Iver Thomsen (Lange), men 1407 gav dronn. Margrethe den til Århus domkirke. 1515 tildømtes den Mariager kloster i en strid m. Predbjørn Podebusk.

De to Torupgårde (*1446 Thordrup) og Kværnbæk mølle (*sidste halvdel af 1400t. Querndrup Mølle, 1552 Quernbeck Mølle) tilhørte hr. Axel Lagesen Brok til Clausholm; han solgte dem til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, som 1496 gav godset til de fattige i Kærlingegden i Mariager. Clausholms sen. ejere forsøgte forgæves at generhverve godset.

Skjødtsminde tilhørte et par hundrede år slægten Skjødt. 1928 solgte Niels Skjødt S. til den nuv. ejer Jens Sloth.

Litt.: DStørreGde. I. 339.

I Tjærby har der ligget en kirke, nævnt sidste gang 1524. I 2. fjerdedel af 1400t. påtænktes her opf. et kartheuserkloster. På kirketomten er der oppløjet grundsten og murbrokker, og i en nærliggende gd. var der tidl. nogle tilhugne vinduessten af granit.

En hellig kilde, Frals kjald (ɔ: Frelsers kilde), findes ved Tjæreby. På Tinglodderne nær Hanehøj har der ligeledes været en hellig kilde, Tings Helligkilde (Schmidt.DH. 142. Aage Sørensen i AarbRanders. 1933. 87).

I Tjærby lå Østergård (*1426 then øster gaard, *1400t. Østergaard), som i 1400t. tilhørte Essenbæk kloster.

Fredede oldtidsminder: To høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse og 20 høje, hvoribl. den store Lynghøj nø.f. Gimming. Begge de fredede og 9 af de sløjfede samt dyssen lå i en gruppe i so.s n.spids. Flere af so.s høje udgravedes af tyskerne 1864.

G. so. var ved reskr. af 31/6 1722 henlagt til et af de residerende kapellanier i Randers, men ved reskr. af 26/8 1803 blev G. og Lem et eget pastorat, som dog stadig bestyredes af kapellanen i Randers og sen. af en vicepastor, indtil G. 1856 fik en præstegd. og en egen præst.

I Gimming so. fødtes 1793 grønlandsmissionæren Peder Kragh.