Halling sogn

(Gosmer-H. kom.) omgives af Kattegat, Gosmer, Randlev og Bjerager so. De jævnt bakkede og frugtbare jorder sænker sig mod ø., hvor kysten n.f. Hov er en lav udligningskyst m. god badestrand, feriekolonier og talr. sommerhuse (Spøttrup Strand). Hvor kysten drejer, ligger Hov havneby, hvorfra der er overfart til Tunø og Samsø. I læ af havnen er der opstået en ny ø, den ca. 5 ha store Hov Røn. Ved Hov ligger Halling skov, Egehoved og flere andre små lunde. Jernbanen Århus-Odder-Hov ender i Hov.

Areal i alt 1960: 548 ha. Befolkning 26/9 1960: 783 indb. fordelt på 244 husstande (1801: 210, 1850: 288, 1901: 507, 1930: 739, 1955: 770).

I so. byerne: Halling (*1357 Halling; u. 1801) m. kirke; Hov (1608 Haa Havn) – stationsby og ladeplads m. i 1960 548 indb., fordelt på 184 husstande (1930: 480, 1955: 567 indb.); fordelingen efter erhverv var i 1950 flg.: 81 levede af landbrug m.v., 305 af håndværk og industri, 64 af handel og omsætning, 59 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 52 af aldersrente, pension, formue olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (4 gl. skoler i so. nedlagt), Egmont højskole og efterskole (for erhvervshæmmede; opf. 1959 på det tidl. rekreationshjem Holsatias grund, arkt. H. P. Nielsen), bibl. (i alderdomshjemmet; opret. 1938; 2900 bd.), Århus kom.s feriehjem, rekreationshjemmet Bjørnkær, sportsplads, kommunal badeanstalt, alderdomshjem (opf. 1952), kom.kontor (arkt. Ali Rasmussen), Strandkroen, Turisthotellet, filial af Aarhus Privatbank, skibsbyggeri, maskinfabr., savværk og møbelfabr., havn (anl. 1881, uddybet 1903 til 3,4 m) m. færgeleje (til færgen Samsø-Tunø-Hov) og fyr (5 m højt tårn, opf. 1900, m. hvidt, rødt og grønt, fast fyr), jernbanestat. (endestat. f. Århus-Hov-banen), telegrafstat. (kabel til Sælvig på Samsø, lagt 1899), posteksp. og telf.stat.; Spøttrup (*1462 Søttrup, 1468 Spøttropp, 1489 Spittrup; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Halling Mark; Ballen.

H. so., der sa. m. Gosmer so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 249. lægd og har sessionssted i Odder.

Den forholdsvis lille kirke består af kor og skib fra senromansk eller unggotisk tid, sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra o. 1600 mod s. Den opr. bygn. er opf. af rå og kløvet kamp uden synlig sokkel, og da alle enkeltheder er udslettet, er en nærmere datering vanskelig. Sandsynligheden taler dog for, at den snarest hører til i anden halvdel af 1200t. I det indre står korbuen ret uartikuleret, og der er flade bjælkelofter i kor og skib. Tårnet er bygget af munkesten ved reformationstiden, og dets kamtakgavle i v.-ø. har blændinger, der ved sen. ombygninger, bl.a. 1778, er en del forkludret. Våbenhuset, der er opf. af rå kamp, har ingen daterende enkeltheder, men de forholdsvis tynde mure tyder på, at det ikke er middelald. – snarest fra opimod 1600. – Altertavlen består af nyere rammeværk omkring en sengotisk figurgruppe, Maria med Kristi afsjælede legeme mellem Johannes og Maria Magdalena. Romansk granitfont. Dåbsfad skænket 1664 af Peder Rasmussen Halkjær. Enkel prædikestol o. 1635 i Peder s. 348 Jensen Koldings manér (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 87). Armstol til præsten fra 1806. Gravsten med portrætfigurer over Rasmus Rasmussen og hustru, † 1762.

I so. nævnes tidl. gden Skindergård (*1427 Schyndergaardt).

Skove: Kun lidt skov. Halling skov, 16 ha, hører under Rathlousdal (jf. Odder so. s. 326). Andre mindre skove tilh. so.s gde. Bjørnkær m. 5,5 ha skov tilh. kom.

Kun en enkelt, nu sløjfet høj kendes fra so. – En jernalders grav er fundet på en bakke nv.f. Halling.

Om sognehistorien, se Falling so.