Helgenæs sogn

(H. kom.) omgives af Kattegat (Ebeltoft vig, Århus bugt og Begtrup vig) samt Vistoft so. Landskabet er et typisk dødisterræn, bestående af et utal af små, afrundede toppe, hvoraf den mest imponerende er Ellemandsbjerg (99 m, trig.stat.), der kan ses viden om. Det stærkt brudte relief har medvirket til bebyggelsens spredthed og vejsystemets bugtede forløb. Der er en del små plantager på de bonitetsmæssigt stærkt vekslende jorder. Underlaget for morænen består mange steder af plastisk ler, der kommer frem i skredklinterne på v.kysten (Ørby). Stenalderens og nutidens kystudligningsprocesser s. 1021 har skabt det afrundede kystomrids og de partier af marint forland, der fylder opr. bugter ud (Stavsøre, den udtørrede Vængesø). En marin dragforbindelse er landtangen ved Dragsmur, og marint forland er også Sletterhage på sv.pynten. Her ligger Sletterhage fyr, et 16 m højt, rundt, hvidt tårn, visende hvidt, rødt og grønt, fast lys, blink og gruppeblink. I usigtbart vejr udsendes også radiosignaler. Ved Kongsgde (Begtrup vig) findes en 135 m lang bro med 3 m vanddybde yderst.

Areal i alt 1961: 2201 ha. Befolkning 26/9 1960: 624 indb. fordelt på 198 husstande (1801: 524, 1850: 639, 1901: 767, 1930: 876, 1955: 675). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 454 levede af landbrug m.v., 63 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 85 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Helgenæs kirke (*o. 1186 Helghænes); byerne: Stødov (1574 Storebye, 1594 Stødov; u. 1791) m. præstegd., skole, bibl. (i skolen; opret. 1892; 2150 bd.), ml., posteksp. og telf.central; Fejrup (*1360 Fæghædorp; u. 1791); Borup (*1297 Bothorpmark; u. 1789); Ørby (1546 Mørby, 1610 Ørbye; u. 1790); Esby (1594 Esbye; u. 1789) m. skole, afdelingsbibl. og Helgenæs Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 112.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Kongsgde (u. 1790) m. forsamlingshus (opf. 1900), sportspl., Helgenæs andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1914) og anløbsbro; Slettervang. – Gårde: Kongsgd. (1476 Kongxgardh; 7,1 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 275, grv. 115); Viggabet; Klæbjerg. Ved Sletterhage fyr og ralleje.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 331. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Kirken består af kor og skib fra romansk, v.forlængelse, styltetårn og våbenhus i s. fra gotisk tid. Kor, skib og v.forlængelse er af rå og kløvet kamp m. slet udf. hjørnekvadre. Begge skibets retkantede, kvadersatte døre m. indvendig plankeafdækning er bev. (den ndr. som blænding). Disse tre bygningsafsnit har samtidige egetagværker; de romanske bjælker i koret er delvis fjernet i sengotisk tid, da rummet dækkedes m. en krydshvælving; den spidsbuede, falsede korbue er formentlig fra sa. tid. Mod korets ø.mur er der sen. opf. en støttemur og tre piller. I 1700t., mul. 1773 (jernankre på tårnets s.side), fik kirken en omfattende istandsættelse, bl.a. på alle gavle, og tårnets høje bue mod v. lukkedes, mens en ny blev brudt til skibet. Kirken er rest. 1957 (arkt. Axel Skov, Århus); den står hvidkalket og tegltækt, m. fladrunde trævindueskarme og gule murstensgulve. – Samtidig afdækkedes i koret enkle kalkmalerier (rest. af Harald Borre); i s.kappen Århusbispen Jens Iversen Langes våben og et bomærke (sml. Tved og Vistoft). – I kgd.s v.- og ø.dige er der port og låge ml. renæssancepiller. I nyere støttemur ved kirkebakkens fod fem binderinge for heste. – Inventar. Istandsat 1957 (Georg N. Kristiansen). Alterbord af rå kamp, dækket af renæssancepanel m. arkader på forsiden. Opr. malerier i n.- og s.sidens retkantfelter, blomstermalerier i de tre arkader. Altertavle i senrenæssance, m. fire fritstående søjler foran storstk., rigt topstk. m. trekantgavl. I midtfeltet nyere maleri (Kristus og Maria Magdalene), i topfeltet opstandelsen (opr.) og i sidefelterne nadverord og fadervor. Store, smukke barokstager på tre løver. Alterskranke, 1800t., tværs over koret. Romansk granitfont m. glat, næsten cylindrisk kumme, foden skjult i gulvet. I kummens overkant hul m. rester af bly og jern (til låganordning). Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen og ringbælte m. minuskler. Prædikestol i renæssance m. retkantfelter, hvori nyfremkaldte malerier af evangelisterne. Ny opgang, men samtidig himmel. Nye stole. To nygotiske lysekroner. Kirkeskib, »Min Kones Minde«, tremastet fuldrigger forfærdiget og skænket 1867 af skipper og gdr. Chr. Melchiorsen Svane. Orgel fra første del af 1900t., af A. C. Zachariasen, Århus (fem stemmer), på samtidigt v.pulpitur. Klokke 1884. Gravminder. Epitaf af træ over nedenn. Chr. Boserup. Mindetavle 1920 over soldat fra so., faldet ved Dybbøl 1864; marmor. Gravsten. 1) Oluf Sørensen Dal, provst, skudt 1628 af de kejserlige tropper, og hustru; figursten. 2) Simon Lauritsen, s. 1022 præst, † 23/12 1641, 47 år; opstandelsesrelief. 3) Chr. Redlich Boserup, † 1786. To gravtræer, det ene over Jon Persen Skriver, † 1580, det andet i Nationalmuseet. Under skibets gulv en lukket begravelse (undersøgt 1938).

På kgd. er bl.a. begr. politikeren J. P. Nordby, † 1942.

Kongsgård lå under Kalø til 1661, da den (26 1/2 tdr. hartk.) skødedes til Gunde Rosenkrantz. 1721 ejede Antoinette Rhode i Viborg 3/4 af K., som hun 1740 (15 tdr. hartk., delt i 2 gde) skødede til herredsfoged Peder Høeg, der 1741 solgte en af gdene for 50 rdl. pr. td. hartk. til præsten på Helgenæs, konsistorialass. Melchior Olufsen Sommerfeldt († 1763), hvis enke Mette Pauline Langballe 1771 ejede 2 gde i K. m.m. (i alt 40 tdr. hartk.). Efter hendes død 1801 solgte hendes dattersøn N. L. Boserup, sen. til Vinderup Ladegd., K. (6 tdr. hartk.) for 14.300 rdl. til kapt. Jacob Hanson. Den tilhørte derefter Søren Asch, men kom 1822 ved auktion for 2350 rbdl. sølv til J. Smidts enke på Margrethelund, som s.å. solgte den til forv. Ole J. Marcussen († 1835), hvis enke ægtede fuldmægtig U. C. S. Munck. Han mageskiftede den (vurderet til 36.000 rdl.) 1856 til C. B. Erhardi († 1879), hvis enke Dorthea J. Secher derefter ejede den. 1902 købtes den af Søren Holst, 1921 overtoges den af sønnen Aksel Holst, 1960 af S. K. Holst.

Litt.: DStørreGde. I. 445–46.

Voldstedet af Kongsgd. ligger i v.bredden af en lille, næsten tilgroet sø; det er en lav, rund holm, 23 m bred, omgivet af grav mod land; der er fundet murbrokker.

Tværs over tangen, der forbinder Helgenæs m. fastlandet, ligger Dragsmuren, der dog til begge sider ender en snes m fra stranden. Det er et dige af kampesten, ret store, der ligger løst oven på hinanden, 190 m langt, 1,8 m bredt og 1 m højt. En præsteindberetning til Ole Worm 1623 lader diget være opf. af Marsk Stig for at afspærre det ham tilh. Helgenæs. Snarere er det dog et kgl. vildtbanehegn. Under den første slesvigske krig blev digets n.side dækket m. jord, og noget s. derfor anlagdes en befæstet stilling, der endnu ses og kaldes Olaf Ryes skanser, idet han 1849 herfra afsejlede til Fredericia. På skansernes højeste punkt, krudtmagasinet, afsløredes 1924 en mindesten for Olaf Rye og for genforeningen.

Helgenæs nævnes ofte i historien. Her blev Harald Blåtand overfaldet af sønnen Svend Tveskæg m. en flåde og slået på flugt, og Saxo nævner, at det var her, han blev ramt af Palnatokes pil, selv om Knytlingesaga henlægger dette til Isefjorden. Ved H. slog Magnus den Godes flåde 1044 Svend Estridsen.

I 1500t. og antagelig også tidl. var der ofte overfart fra H. til Sjælland.

Helgenæs birk. Halvøen opføres under kongelev i ValdJb. 1231, og ved middelalderens slutn. hørte stadig den største del af godset under kronen. På halvøen var en særl. kgl. foged. 13/7 1523 nævnes som sådan Jens Persen Bassy, som da fik stadfæstelse på det livsbrev, han havde på Kongsgården »i Hellnes«, også kaldet Helgenæsgd. Helgenæs birk nævnes o. 1525, da det lå under Kalø len. 1686 oplyses det, at »retten ej heller er bleven administreret mere end 2 el. 3 gange om året«. 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev birket lagt sa. m. Mols og Djurs Sønder hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1933–36. 205, 290f.

En hellig kilde, Viekilde, har været ved bugten ml. Esby og Borup (Schmidt.DH. 145). Også ved Ørby har der været en hellig kilde.

I Stødov lå Hedegård (1575 Hiedgaard).

Skove: Spredt i so. forekommer en del mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: To mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer, to andre stengrave og 6 høje. – Ved Borup, omkr. Vængesø, er der fundet flere køkkenmøddinger, et sted et hvalhoved sa. m. ældre stenalders sager.

I H. so. fødtes 1850 politikeren J. P. Nordby, 1858 kommunalpolitikeren Jakob Jensen.

Litt.: Chr. Hejgaard. Aarets Gang i en Bondegd. paa Helgenæs omkr. 1870, ØstjyHj. 1955. 88–97. Sa. Livet i Fest og Glæde paa H. omkr. Aar 1870, smst. 1956. 93–97. DSaml. 2. Rk. II. 262 og 264, V. 28.