Herborg sogn

(Nr. Vium-H. kom.) omgives af Videbæk, Nr. Vium, Sædding, Hanning og Brejning so. Gennem so., og delvis på skellet til Videbæk so., løber Herborg bæk først mod nø. og derefter mod sø. gennem det noget ujævne bakkeøterræn, hvis mest prominente parti er de fredede Herborg bakker (4,7 ha) m. lyngbevoksning på grænsen til Videbæk so. Mod s. er der adsk. steder gravet brunkul, delvis til brug for Fiskbæk Briketfabrik. Gennem so. løber den for normal drift nedlagte jernbane Skjern-Videbæk (Herborg stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1962: 2124 ha. Befolkning 26/9 1960: 802 indb. fordelt på 212 husstande (1901: 8171), 1930: 645, 1955: 854).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen V. Herborg (1330–48 Hærburgh, 1528 Vester Herberg) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 203 indb. fordelt på 61 husstande (1955: 223); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 17 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 23 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 har ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1899, moderniseret 1962), afholdshotel, sportsplads, andelsmejeri (opf. 1926–27), posteksp. og telf.central (Herborg). – Saml. af gde og hse: Ø. Herborg (1597 Østerherborg); Birkmose Gde (1597 Bierckmose); Trøstrup (1498 Trøstrop) m. teglværk. – Gårde: Kelstrup (1688 Kielstrup); Storgd.; Vådgd. (1597 Wid Waad); Tolsgd. (1597 Tulsgaard); Skovgd.; Trøstrup (1688 Trøstrupgaard); Overgd.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

H. so., der sa. m. Nr. Vium so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nr. Vium so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 6. c og d lægd og har sessionssted i Skjern.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er opf. 1898 (indv. 19/3 1899) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann, af røde mursten m. tresidet afsluttet kor samt skib og spirkronet tårn. I det indre står væggene i blank mur af gule sten forneden samt omkr. den brede, runde korbue, derover hvidtet, m. bjælkeloft. Altertavlen er et maleri, udført til indvielsen af S. Vermehren.

Den ældre kirke lå 2 km v.f. den nuv. kirke; den nævnes i Ribe Oldemoder o. 1340, men blev vistnok øde under den sorte død. Ruinen af kirken, der har været af granit, forsvandt først helt, da man benyttede stenene ved Ringkøbing-Silkeborgvejens anlæg 1856; mange af stenene findes i omegnens gde (JySaml. III. 399f.).

Jan Steenberg dr. phil.

Ved Herborg stat. rejstes 1922 en genforeningssten.

Ved Vådgd. holdtes tidl. Herborgbæk marked (i oktober); det flyttedes 1872 til Videbæk.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

s. 498

Skove: Kun enkelte, mindre plantager, der tilh. so.s gde.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I Lundenæs slots jordebog 1498 nævnes en bebyggelse Herborgbæk (1498 Herberbek).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: 19 høje. Ret anselig er en af de 3 Skollerhøje, der ligger i s.skellet mod Vorgod, samt en stor men forgravet høj s.f. Trøstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje. Der skal også have ligget et par langdysser ved Trøstrup.

Herborg so. udskiltes ved resol. af 12/12 1898 af Vorgod so.; ved resol. af 22/3 1916 udskiltes den nordl. del (Videbæk by og en del af Ø. Herborg) til det nyoprettede Videbæk so.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.