Jannerup sogn

(Hundborg- J. kom.) omgives af Hundborg so., Vesterhavet og Vang so En lille enklave ligger i Hundborg so. Den vestl. del af so. består af klitter og flyvesandssletter, hvori der er et antal klitsøer, mens den østl. del er et småbakket morænelandskab af s. 610 jævnt god bonitet. Til so. hører en del af Sjørring sø (udtørret 1858–62). En del af flyvesandsområderne er beplantet med nåleskov.

(Kort).
(Foto). Fra Jannerup kirke.Altertavlens midtfelt med nadverfremstilling.Udført 1648 af Peder Jensen Kolding.

Fra Jannerup kirke.

Altertavlens midtfelt med nadverfremstilling.

Udført 1648 af Peder Jensen Kolding.

Areal i alt 1955: 1499 ha. Befolkning 1/10 1955: 253 indb. fordelt på 61 husstande (1801: 165, 1850: 225, 1901: 320, 1930: 262).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. ligger Jannerup (1555 Jandrop; u. 1805) m. kirke og skole; Snestrup (Snejstrup; *1365 Snestrøp; u. 1805) m. mølle. – Gårde: Østergd. (1679 Østergaard); Nr. Grønkær (1664 Grøn Kier); Mejlsøgd. (1664 Meielhøy, 1682 Meilsøe); Færgeborg.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

J. so., der sa. m. Hundborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjoldborg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 573. lægd og har sessionssted i Thisted.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, fordum viet til Skt. Andreas, består af skib m. våbenhus mod n. og kor. Heraf er koret en romansk kvaderstensbygn. m. skråkantsokkel, mens skibet er sengotisk og overvejende opf. af munkesten i munkeskifte m. nogen anvendelse af kvadre, hvoribl. ses en gl. alterbordsplade m. helgengrav. Da intet spor ses af en romansk korbue el. triumfmur, og intet tyder på tilstedeværelsen af et romansk skib, har der måske til det romanske kor sluttet sig et skib af træ, som først forsvandt, da kirken fuldendtes helt af sten o. 1500 (jf. lign. forhold i Hørdum kirke s. 627). Af sen. tilføjelser kan nævnes et våbenhus ved n.døren (af tvivlsom alder) og ved v.gavlen to klokkepiller, som mul. er opf. 1877, og som krones af en fløjstang m. forgyldt s. 611 kobberstjerne og en basunengel som vindfløj, opsat – uvist hvor – 1763. Kirkens ydre blev istandsat 1896 (arkt. Hack Kampmann), da korets mure delvis blev omsat, mens skibets s.mur skalmuredes, og hele kirken fik store, rundbuede vinduer. I det indre rummer koret et af de rigeste kirkeinteriører i Thy. Loftet har bræddebeklædning m. plafondmaleri, Enkens skærv, i bred, dekorativ ramme, udf. 1722 af Anders Gundal. Altertavlen er et rigt billedskærerarb., udf. 1648 af Peder Jensen Kolding og skænket af Iver Kaas til Ulstrup og hustru, tredelt ved apostelfigurer (jf. Hundborg kirke s. 606) og m. en nadverfremstilling i midtfeltet; i topstykket en krucifiksgruppe. Til begge sider står skrifte- og degnestol, udf. henh. 1688 og 1693, begge skåret af Søren Pedersen Kolding (som i Hundborg kirke). Romansk granitfont. I skibet har også loftet haft dekorativ udsmykning m. 44 allegoriske billeder udf. 1734 af Bjørn Holgersen, forsv. 1850, men kendt gennem gengivelser fra 1830erne. Prædikestolen fra o. 1640, et rigt billedskærerarb. omtrent som stolen i Hillerslev (s. 568), har våbenskjolde henvisende til Jacob Sparre og Christence Rodsteen til Råstrup; derover en himmel fra 1675 m. skåret årstal. I koret står en armstol i sen barok, da. arb. o. 1730–40. I den lukkede præstestol hænger en gl. messehagel m. guldgalloner fra 1768. I skibet hænger en lysekrone, o. 1575, skænket 1693. I kirken findes desuden en blok, hvortil der fordum er indkommet store gaver (Pont.Atlas. V. 457), hvilke skal være den direkte årsag til kirkens rige udsmykning (den s. 612 kaldtes tidl. af almuen »den hellige kirke«), og som især ydedes af søfarende i havsnød. Kapitalerne er inddraget under fonden »Ad usus publicos« (S. C. Sortfeldt. Den hellige Kirke i Thy, JySaml. 4. R. III. 338–50). – Kgd. hegnes af gl. kampestensdiger, i hvis nordl. flanke der er en muret ganglåge m. en kirkerist. Den sdr. køreport m. ganglåge (ill. s. 611) er opf. o. 1900.

Jan Steenberg dr. phil.

(Foto). Kirkegårdsport i Jannerup, opf. o. 1900.

Kirkegårdsport i Jannerup, opf. o. 1900.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 446–61.

Skove: Snestrup Luner plantage, 57 ha, er anlagt 1921.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Ellegård (*1365 Ellægardh) i Snestrup, som 6 brødre af Glob-slægten 1365 tilskøder Valdemar Atterdag, er mul. fejl for Alægardh, en oftere nævnt ålegård ved Snestrup (1612 Snestrup Aalegaard). I so. har ligget gden Jannerupgård (1688 Jandrupgaard) og huset 1664 Throszhoue.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoribl. den anselige Kanbjerghøj ø.f. Jannerup. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse v.f. Jannerup og 15 høje.

Ved Snestrup er der fundet en ældre romertids stengrav med 6 lerkar. I en mose ved Snestrup er fundet de to længste stenalder-flintpile, der kendes. (Acta Arch. XXVIII. 1957. 201–03).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

En hellig kilde, Skt. Andreas el. Skt. Thøgers, har ligget v.f. kirken (Schmidt. DH. 133; Aarb. Thisted. 1960. 260).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: AarbThisted. 1925. 16–17 (om indskrifter). C. J. Becker. To stenalder-pile fra Snestrup mose i Thy, sst. 1958. 378–88. Jf. Hundborg.