Jorløse sogn

(J. kom.) omgives af Løve hrd. (Buerup so.), Tissø, Ars hrd. (L. Fuglede og Ubby so.) samt Avnsø so. og en enklave af Bjergsted so. Ø.grænsen dannes af Halleby å. Den vestl. del af so. viser et ret højtliggende, bølgeformet landskab, der når indtil 52 m o.h. Fra Bavnen (44 m, med trig. stat.) er der vid udsigt i østl. retning, hvor terrænet ender med en stejl skrænt ned mod den af Halleby å gennemstrømmede L. Åmose, der ledsages af brede mose- og engstrøg. Her ligger også den lille Madesø (o. 1370 Madezøø). Dalen er udformet af en smeltevandsflod, der i slutningen af istiden førte gletsjervandet imod n., modsat retningen af i dag, da Halleby å strømmer imod s. I so. ligger Trustrup skov og Stumpeskov, og langs Tissø går landevejen Kalundborg-Sorø.

Areal i alt 1950: 1372 ha. Befolkning 7/11 1950: 497 indb. fordelt på 141 husstande. (1801: 318, 1850: 594, 1901: 628, 1930: 538). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 368 levede af landbrug, 69 af håndværk og industri, 15 af handel og omsætning, 4 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Jorløse (* 1231 Jurløs, o. 1370 Jurløsæ; u. 1795) med kirke, præstebol., forskole og mellemskole, sognebibl. (1944; 684 bd.), forsamlingshus, idrætsanlæg, ml. med savværk og telf.central (Tissø). – Saml. af gde og hse: Søbanke Huse; Tvede; Jorløse Sand med lucernemelsfabrik (Hessicator Tørrestation Tissø). – Gårde : Hovedgården Vesterbygd. (1472 Vesterbygardh; 73,2 tdr. hartk., 330 ha, hvoraf 19 skov; ejdsk. 781, grv. 509); Trustrupgd. (1354 Thruwestorp) med formbrændselsfabrik; Tissøgd. (tidl. Bæks Kro); Søholm med frugtplantager.

Ved Tissø ligger endv. Røde Kro (ved Halleby Bro) og Tissø Fiskeri og Geddeklækkeri. Mod nø. ved Halleby å ligger Øresø vandml. (*1231 molendinum Ørwith, 1460 Ørsuodh Mølle), en af de 5 »Kongens Møller«; nedlagt 1909. VH

J. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under amtets 3. forligskr., dets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 364. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken er opf. i romansk tid af rå og kløvet kamp; det ældste anlæg består af kor med flad altervæg og skib. Af opr. romanske enkeltheder findes et par højtsiddende, rundbuede vinduer, et i korets ø.gavl og et i skibets s.mur. Den søndre indgangsdør i skibet er bev. og stadig i funktion. Mens begge skibets gavle af granit er bev., er korets ø.gavl ommuret i sengotisk tid og forsynet med blændinger og kamtakker. Af andre tilføjelser og ombygn. i den sen. middelalder nævnes, at skib og kor forsynedes med krydshvælvinger, et sakristi lagdes n.f. koret, ud for skibets gamle indgange mod n. og s. byggedes våbenhuse, hvoraf det nordl. er hvælvet og står i forb. med skibet, og et tårn rejstes ved vestgavlen. Det murede alterbord dækkes af et sengotisk, malet antemensale. På selve alteret står en renæssancetavle fra 1626, vistnok af sa. værksted som tavlen i Tuse kirke. Alterstagerne er af sengotisk type. Døbefonten er af Kalundborgtypen. Prædikestolen er et meget enkelt snitværk fra o. 1600. Af middelald. snitværk ejer kirken 2 senromanske figurer (en Johannesfigur, der har tilhørt en krucifiksgruppe, og en Mikaelfigur), et sengotisk alterskab uden sidefløje (nu på kirkeloftet) samt et sengotisk krucifiks. I tårnrummet står et orgel i rokokostil med Fr. V.s kronede navnetræk. Foran alteret findes en ligsten over adelsmanden Jørgen Navl, † 1506; it våbenhusmuren er indmuret en romansk ligsten med et kors. Klokkerne er fra 1467 og 1742 (omstøbt 1903). Kirkens indre undergik 1941–43 en restauration under ledelse af arkt. Marinus Andersen. De gl. træskærerarb. rensedes og istandsattes, rokokoorgelet fik på ny marmoreret opmaling, og i altertavlens sidefelter sattes nye malerier af Ole Søndergaard.

På kgd. er begr. godsejer, konsejlspræsident C. A. Fonnesbech, † 1880.

Litt.: Aage Hoffmeyer i Jul i Kalundborg. 1942. 27–29.

Vesterbygård. V. antages opr. at have været den vestl. del af Jorløse. Den nævnes første gang 1354 og synes da at have tilhørt familien Munk (med tre roser). Sen. kom V. under Roskilde bispestol. 1430 skriver Karl Nielsen sig til V. 1480 mageskiftede Roskildebispen hovedgd. i V. med Hans Navl i Marup († 1489), derefter fulgte sønnen Jørgen Navl († 1506) (Lasse Navl i V. nævnes dog 1489) og Jørgens søn Jørgen Navl solgte 1562 V. til kansler Johan Friis, Hesselager, der mageskiftede den til kronen. 1566 fik Kirstine Gyldenstjerne V. i forlening, sen. kom den under Kalundborg len. 1664 blev den udlagt til Gabriel Marselis. (1688: 41 tdr. hartk., 142 tdr. land under plov). Den kom tilbage til kronen, som 1719 skødede V. til Niels Hansen Fuglede, der 1724 fik bevilling til at oprette V. til en fri sædegd. og 1719 bev. til at lægge fire gde i Vesterby under gden; endelig blev Saltoftegd. lagt under V., som derved voksede til 91 tdr. hartk. V. købtes 1729 af sen. viceborgm. i Kbh. Niels Henrichsen († 1745). Sønnen, sen. justitiarius i højesteret og gehejmeråd Henrich Henrichsen adlet Hjelmstierne, havde overtaget gden 1745 og solgte den 1750 til general Christian Lerche, Lerchenborg, og den lå derefter under Lerchenborg indtil 1843, da den købtes af cand. jur., sen. konsejlspræsident Christian Andreas Fonnesbech († 1880). Enken Karen Sophie f. Hauberg beholdt gden til sin død 1907. Den overtoges derefter af søstersønnen cand. jur. O. Fonnesbech-Wulff († 1913), hvorefter den arvedes af dennes brodersøn, valgmenighedspræst, sen. biskop Henry Fonnesbech-Wulff († 1934), hvis søn O. F.-W. er den nuv. ejer.

Godsark. s. m. Lerchenborgs. Litt.: F. L. la Cour i DSlHerreg. Ny S. I. 1944. 434–41.

Hovedbygningen. er opf. 1844–46 af grundmur med tegltag. Den består af een midterfløj med midterkvist og to sidefløje, alle i een etage i senempirestil.

Trustrup. Mikkel Sehested skrev sig 1580 til T., der var en landsby med fire gde. De blev nedbrudt 1583 og jorden lagt dels under Avnsø dels under Svebølle.

På en holm mellem Madesø og Halleby å er der fundet grundmure af kampesten med teglstensmurværk over samt rester af en teglovn.

Skove: Trustrup skov (54 ha) ligger i so.s nordl. smalle udløber og grænser mod ø. til de lave engarealer, der omgiver Halleby å (Åmosen). Det bakkede terræn hæver sig herfra ret stærkt og når højder på indtil 34 m. Jorden er sandblandet ler, og muldtilstanden er udmærket. Bøgen er hovedtræarten, og den opnår en ganske ypperlig vækst. Denne skov og Øresø (14 ha) tilhører Avnsøgd. – Småskovene Stumpeskov, Jomfruskov og Askeskov (i alt 19 ha) tilhører alle Vesterbygd.

Fredede oldtidsminder: I Vesterbygårds skov 2 mindre høje. – Sløjfet: En runddysse, et dyssekammer, 3 ubest. stengrave og 4 høje. – I den del af Lille Åmose, der hører til so., er fundet et stort antal stenalderbopladser, dels fra maglemosekulturen, dels fra sen ertebøllekultur, dels fra yngre stenalder; størst er en boplads fra sen ertebøllekultur, der ligger s. 536 ved Halleby å lige over for Hallebygd. Der er også gjort en mængde enkeltfund af old-sager i mosen, således en hjortetaksøkse med menneskebillede (maglemosekultur) og talr. mosepotter, navnlig fra den ældre af yngre stenalder. Ved Vesterbygd. er fundet ca. 200 stenalders ravperler i en lille mose.

Mindesten for stavnsbåndets ophævelse (1888). En eg i præstegårdshaven plantet til minde om genforeningen.

I Jorløse fødtes 1874 overingeniør, dr. techn. Sigurd Smith.

Litt.: N. Jensen. Kongens Møller. AarbHolbæk. 1942. 106–78. Jul i Kalundborg. 1942. 10–12.