Kolby sogn

(K. kom.) ligger sydvestligst på øen og omgives af Tranebjerg so. samt Kattegat. I so. en del enklaver af Onsbjerg og Tranebjerg, selv har det en enklave i Tranebjerg. Terrænet er ret bakket, men derudover er det overstrøet med småtoppe, enkeltvis, parvis el. ordnet i rækker fra n. til s. Disse toppe indeholder oftest lagdelt sand, mens underlaget er morænesand el. (som ved Kolby) moræneler. Helt mod nv. træffes også morænegrus. De højeste punkter er Håstenshøj (40 m) og Risbjerg og Troldebjerg (begge 36 m). I s.hjørnet har der i stenalderen strakt sig en vig ind i land østen og norden om bakkepartiet ved Vesborg fyr, som dengang var en ø. Selve det 19 m høje Vesborg fyr har en flammehøjde på 36 m, en synsvidde på 17 sømil og viser hvidt lys 2 gange hvert 12 sek. So.s største vandløb er Dallebæk mod v. og Vesbæk mod s. Nogle mindre bevoksninger på Ellebjerg og ø.f. Vesborg fyr er so.s eneste skove. Rundt omkring findes der en del frugtplantager. Gennem so. går landevejen Kolby Kås-Nordby.

Areal i alt 1950: 1642 ha. Befolkning 7/11 1950: 983 indb. fordelt på 289 husstande. (1801: 695, 1850: 856, 1901: 954, 1930: 986). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 648 levede af landbrug, 118 af håndværk og industri, 68 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kolby (1445 Koleby; u. 1795) med kirke, præstegd., skole, forskole, forsamlingshus, ml. og frysehus; Kolby Kås med kro, privatlodseri, postkontor s. 585 (med telegrafstat. og rigstelf.) og havn (indtil 5,2 m dyb, ved molen indtil 6 m) med havnefyr og tågesignal, anløbssted for statsbanernes færger på ruten Kalundborg-Århus og flere ruter; Hårdmark (1579 Haardemarck; u. ml. 1793 og 1798) med skole og forskole; Permelille (1424 Pelemarkælille; u. ml. 1793 og 1798) med andelsmejeri (Trolleborg) og Sydsamsø elektricitetsværk (anl. 1913); den sydl. del af Pillemark (se s. 586). – Krogsgårde (1579 Krogsgaardt). – Vesborggd., under Brattingsborg. Høtofte mølle. Vesborg fyr liggende på Vesborg borgplads (1369 Weseborgh, jf. ndf.), 18,5 m, med fyrmesterbol., hvidt fast fyr med blus hvert 45. sek., flammens højde 36 m, synsvidden 17 sømil.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, hører under de s. 577 nævnte kredse. So. udgør 4. udskrivningskr., 260. lægd og har sessionssted i Tranebjerg.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. fra 1300t., hvoraf kun skibet er bev. Af opr. detaljer spores skibets n.dør svagt, og tæt ø.f. den udvidede s.dør ses fra våbenhusloftet et lige gennemløbende el. falset rundbuevindue med stik af røde og sorte teglsten, tilmuret ved overhvælvningen. I sengotisk tid, o. 1475, er koret erstattet af et bredere kor med tilmuret, rundbuet præstedør i s., spids korbue og, ligesom skibet, forsynet med krydshvælv (på et af hvælvene fandtes tidl. Århusbispen Jens Iversen Langes våben); koret har en meget harmonisk blindingsgavl af Århustype. Samtidig er skibet udvidet mod v. med eet fag, der synes at skulle have båret et tårn, idet der i n.muren er indbygget et trappehus m., mod sædvane, venstresnoet vindeltrappe, der har ført højere op end skibets loft. En sengotisk tilbygn. o. 1500 er sakristiet i n., mens de øvr. tilbygninger – våbenhus i s. og tårn i v., der har taggavle i s. og n., er ret sene, vist fra reformationstiden. – Altertavlen, vistnok fra 1620, minder om tavlen i Tranebjerg, men er ikke af sa. billedskærer. Renæssance-alterstagerne er ejendommeligt formet som menneskeskikkelser. Lille alterkrucifiks fra 1700t. af hårdt træ, næppe da. arbejde. Messehagel 1725. Romansk granitfont af østjysk keglestub-type m. indristede almueagtige planteornamenter (Mackeprang D. 98). Sydty. dåbsfad o. 1550 m. bebudelsen. Prædikestolen er et godt højrenæssance-snitværk fra 1597 m. opgang og dør, alt stafferet 1620. Smuk sengotisk degnestol m. Århusbispen Niels Clausens forældrevåben, Skade og Present. Stoleværket indeholder dele fra 1594. Malmkrone fra 1696. Kirkeskib 1720. Klokke 1691 af Koster van der Hart, givet af Sophie Amalie Moth. – Barokepitaf m. tidselakantus over Henrik Sørensen, † 1732. Gravsten over sgpr. Niels Jensen Bryde, † 1675.

Yderst på en isoleret banke ved havet ligger Vesborg voldsted (1369 Weseborgh), der med sit fyrtårn er synligt fra søen i lang afstand. Det er et af landets betydeligste voldstedsarbejder fra middelalderen. Anlægget består af to rektangulære borgbanker med langsiden mod hinanden, skilte ved og omgivne af en tør grav. Den sydligste banke har vistnok båret hovedborgen og ligger yderst oven for den utilgængelige skrænt mod havet, som dog nu har bortskyllet så meget af skrænten, at kun et hjørne af denne banke (nordsiden, ca. 60 m, og en del af østsiden) står tilbage. Nordl. banke (ca. 60 × 30 m) bærer nu fyret og fyrmesterboligen. Graven om borgbankerne omgives mod landsiderne af en hesteskoformet vold, uden for hvilken atter er en tør grav med foranliggende vold af betydelige dimensioner. Af bygningsrester synes så godt som intet at være bev., kun i sydbankens skrænt mod havet ses stærkt forvitrede rester af en svær mur af kampesten, lagt i mørtel. Indtil 1875 stod her en ca. 7 m lang, 2,7 m tyk og 4 m høj mur, nederst af kamp, øverst af munkesten; den styrtede ned julenat (Ill. Tid. 16/1 1876, med tegn. af muren). Mul. har gravene i alt fald delvis været stenbeklædte. I bunden af østre grav har været en af kamp sat opsamlingsbrønd, som nu er nedstyrtet. Voldstedet reduceres år for år ved klintens nedskriden. Ridder Henrik v. der Osten nævnes fl. gange 1369–71 som borgens lensmand; han er deltager i forhandlinger mellem Danmark og Hansestæderne. Sen. hører man intet om borgen.

Litt.: Bent Rasmussen i AarbHolbæk. 1951. 81–84.

Krogsgårde var 1661 en by med 6 gde, 1664 4 gde og 1 hus.

Fredede oldtidsminder: 21 høje, for en stor del beliggende nær stranden; særlig må fremhæves Stolpehøj, en høj på Grydenæs og dobbelthøjen Elmshøj, hvoraf den ene har indeholdt en lille, nu sløjfet jættestue. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje.