Kværs sogn

omgives af Kliplev, Felsted, Adsbøl, Rinkenæs og Holbøl so. Den vestl. tredjedel af so. hører til overgangslandet ml. ø. og v., nemlig den komplicerede landskabstype, som bl.a. præges af de n.-s.forløbende randmoræner. Resten af so. er et udpræget østl. landskab af ret vekslende relief, men m. det vigtige fællespræg, at overfladen ligesom i den øvr. del af Østslesvig består af moræneler. Stedvis er relieffet så svagt udviklet, at man kan tale om bølgede moræneflader. I egnen Rinkenæs skov-Kværs by ligger et særpræget terræn m. topflade bakker, som når højder på ca. 70 m, dvs. indtil 20 m over de omgivende flader af bundmorænen. De fleste af disse fladbakker har dog kun en relativ højde på omkr. 10 m. I egnen s.f. Kværs er overfladen typisk småbakket m. maksimal højde på ca. 60 m og højdeforskel ml. højning og lavning på under 10 m. De topflade bakker når helt frem til Kværs by og står m. en meget markeret, v.vendende skråning på 20 m ud mod det lavere land ml. Kværs-bakkerne og den store randmoræne ved Bjergskov. Dallandskaber mangler, men højderne ved Kværs er furede af korte kløfter, der vender mod v. og munder ud i de nedenfor liggende lavninger. En linie gennem Kværs og Tørsbøl danner grænsen ml. de to landskaber og følger omtr. den i øvrigt ikke særl. udprægede israndslinie fra Hokkerup til Kværs, som i sognets nordl. del er vanskelig at erkende og stedfæste. Den vestl. del af so. præges i det væsentlige af smeltevandsdannelser af forsk. kornstørrelse og forsk. lejring. Man finder således små sletter af senglacialt smeltevandssand, men også forstyrret bakkesand fra et lidt ældre afsnit af udviklingen. Desuden optræder stenfrit ler og sand navnlig mod n., hvor et stort, samlet område af denne type s. 982 er delt ml. Kværs og de omliggende so. Det stenfrie materiale er lagdelt og afsat i tilknytning til israndslinien ved Kværs i en sø, der må have været henved 4 km lang og indtil 2 km bred. Det på søbunden aflejrede ler og sand danner nu en sammenhængende slette, hvis højeste del ligger i ca. 40 m højde. Det fine, stenfrie ler har en mægtighed af ca. 3 m, og uden om den centrale lerslette ligger sandfladen i lidt højere niveau, op til ca. 45 m. Største delen af denne søaflejring tilhører imidlertid naboso. Kliplev. Tilsvarende isolerede dannelser forekommer i den tilgrænsende del af Felsted so. So.s v.land består i øvrigt mest af sandflader i forsk. højde, ofte i omkr. 50 m, dog m. en mindre knude i Møgelbjerg på 60 m, mul. en lille fladbakke. Det lavest liggende system af flader i denne egn ligger omkr. Gejl å i niveauet 40 m.

Afvandingen foregår hovedsagelig mod v. altså mod Vidå-systemet, idet de fra det østl. moræneland strømmende bække forenes i Gejl å. Den allernordligste del af so. afvandes dog til Bjerndrup Mølleå, hvis løb nærmere beskrives under Kliplev so., s. 990. De lavest liggende flader i vestersognet er mosedækkede, medens de lidt højere liggende er tørre. Stedvis træffes fygningsområder, således i Kværs granskov, hvor man har en lille, men typisk indsande, der nu er tilplantet.

Moserne er i ret stort omfang afgravede, og der er udført en række afvandingsarbejder og en begyndende kultivering. Rundt om i so., navnlig i den østl. del, er der bevaret en del strimler af bondeskov m. bøg som dominerende træart. I vestersognet fandtes tidl. hedevegetation i betydelig udbredelse, men denne er nu ryddet og er delvis agerland, delvis plantage. I østersognet har man i stort omfang bevaret hegn og diger, der her stedvis er af sten i modsætning til digerne i de stenfattige morænelersområder.

Bebyggelsen er især knyttet til moræneleret og de to landsbyer Kværs og Tørsbøl lige ved grænsen til vestersognet. Dette er svagt bebygget og folkefattigt. Store områder var her tidl. fælleseje i form af udmarker og overdrev m. hede- og krat bevoksning. I den øvr. del af østersognet har man en spredt bebyggelse af enkeltgde, nogle af anselig størrelse. Vejen Tinglev-Søgård-Gråsten går gennem so., der tillige har vejforb. i n.-s. ml. Felsted og hovedvej A 8. Dette er en gl. vejlinie, som modsvarer en vestligere, nemlig linien Bommerlund-Kliplev-Ensted. Jernbanen Tørsbøl-Padborg blev nedlagt 1932.

Areal i alt 1960: 2349 ha. Befolkning 26/9 1960: 1018 indb. fordelt på 318 husstande (1910: 993, 1921: 1000, 1925: 1059, 1930: 2314, 1955: 1044). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 406 levede af landbr. m.v., 322 af håndv. og industri, 45 af handel og omsætning i øvrigt, 56 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 126 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kværs (*1360 Qwersse; u. skov 1725, ager m.v. 1771) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 314 indb. fordelt på 100 husstande (1955:327); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 33 levede af landbr. m.v., 149 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1912), skole (opf. 1952, arkt. Storgaard; ny centralskole vedtaget), bibl. (i skolen; opret. 1935; 2450 bd.), ty. børnehave (i tidl. ty. skole), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1960, arkt. P. C. Petersen), sportsplads, kro, filial af Handelsbanken, s. 983 Kværs Elementfabr. (opret. af Paul Geier, 50 ans.) og telf.central (automatisk); Tørsbøl (1543 Turszbull; u. ager 1779, vestermarken 1798, mose 1814–15, hede m.v. 1858) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 233 indb. fordelt på 80 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 48 levede af landbr. m.v., 102 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 29 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1911) m. afdelingsbibl., forsamlingshus, jernbanestat. og posteksp.; – Saml. af gde og hse: Kværs Østermark; Kværs Hede; Kværs Løkke; Kværs Balle; Snur-om; Engskov; Kokhave (1709 Kockhoff); Katgab; Ladegårdskov (1709 Laygaarderholtz). – Gårde: Ladegd. (1648 Laigarde; 122 ha; ejdv. 980, grv. 477); Langelo (87 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 670, grv. 284); en gd. i Kværs Løkke (art. nr. 12; 67 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 490, grv. 208); Borsbøl; Aventoft; Vårbjerg (1543 Worthbarch, Warttbarch); Pugholm; Tvingholm; Petersholm; Kobbelbjerg; Kragehøjgd.; Eskærgd.; Melskov (1709 Mehlschau).

K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bovrup sognekom. i Varnæs so., bortset fra at so. hører under amtsvalgkredsens 3. folketingsopstillingskr. (Sønderborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 174. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken står på en banke, hævet over byen. Den består af romansk kor og skib samt gravkapel og våbenhus fra nyere tid. Den romanske bygn. er opført af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. s. 984 I korets og skibets mure er der kun sparsomme rester af de ældste åbninger; det østligste af skibets to n.vinduer har bevaret sit rundbuede stik. S.døren er tilmuret, n.døren helt omdannet og triumfmuren nedrevet. Korets østre taggavl og skibets vestre er fornyet, sikkert henh. 1610 og 1691, jf. jernankre. Ved en hovedistandsættelse 1719 fornyedes bl.a. vinduerne og skibets loftsbrædder. Den lille halvtagsbygn. på korets n.side er opført som åben begravelse i 1700t.; er nu fyrrum. Våbenhuset foran n.døren er af ubestemmelig alder. Kirken er hvidkalket og har røde tegltage. – Altertavlen er fra 1840 og er en efterligning af en gotisk fløjtavle; fløjmalerierne forestiller Gethsemane og opstandelsen, midtfeltet korsnedtagelsen, efter Rubens, sign. H. Henningsen. Fra †høj- og †sidealtertavler stammer dels to Johannes Døber-figurer fra henh. o. 1350, af sjælden ikonografisk type, og slutn. af 1400t., dels en hårdt medtaget Pietagruppe, der er i museet på Sønderborg slot. Alterkalken er sammensat af forsk. dele. Disken, sikkert fra 1704, svarer ganske til den i Hjordkær. Cylindrisk oblatæske foræret 1750 af pastor Hans Wohnsen. Alterstager: 1) skænket i beg. af 1700t., 2) o. 1750, nøje svarende til Bov kirkes. Processionskrucifiks, fra o. 1475, m. velskåren figur, der bærer en kraftig turbankrone; den 1956 fremdragne staffering er ikke den opr. Døbefonten er i empire og svarer til fontene i Rinkenæs (fra 1799) og Holbøl. En romansk granitdøbefont er siden 1902 i Flensborg Bymus. Korbuekrucifikser: 1) o. 1250, i Museet på Sønderborg slot, 2) o. 1525, m. velskårne sidefigurer. Den trefagede prædikestol er fra beg. af 1600t., men ændret 1804; opr. er bl.a. storfelterne m. relieffer af 1) bebudelsen, 2) fødselen og 3) Kristus på korset. Præstestolen, sikkert fra restaureringen 1859, er delt og anbragt på hver side af altertavlen som panelvæg. Degnestolen er sammenstykket af forsk. dele; opsat omkr. prædikestolens fod. To lukkede stole fra o. 1800 er bevaret på deres opr. plads østl. ved skibets n.væg. Vægskab fra 1775 i korets n.væg. Pulpiturerne i v. og langs skibets n.væg er fra 1803, men rimeligvis m. dele fra et ældre. En samtidig, lukket herskabsstol m. pilastre som prædikestolens findes østligst på n.pulpituret. Lysekronerne er antagelig nyere kopier af kroner fra 1700t. Kirkeskib, en tremastet fuldrigger, »Erindring F. R.« fra ca. 1912. Klokken er støbt 1472 til Kliplev kirke af Bertolt Meier; m. indskr. og relief af Skt. Hjælper (Uldall. 298f.). Epitaf fra 1764 over Hans Wohnsen. Kirken er for nylig blevet rest. ved arkitekterne Rolf Graae og Sv. Aa. Aakjær og nymalet under medvirken af kunstmaler Ernst Trier, mens en del af inventaret blev istandsat. Samtidig installeredes nyt orgel (Brdr. Bruhn, Åbenrå). Ved våbenhusets v.væg er en gravsten, o. 1653, over Anna Margareta, f. von Ahlefeldt. I den førnævnte åbne begravelse, tilhørende Ladegård, stod fire voksne og to børnekister fra 1700t., hvilke kister 1924 nedgravedes på kgd. – På kgd. er et fritstående klokkehus, opf. 1815 helt af fyr; heri findes en ældre bueplanke af eg. Monument fra 1920 over 37 faldne sogneboere i første verdenskrig. Nyt ligkapel.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 290–303.

Ladegård. I et skatteregister fra Søgd. 1543 opføres 8 gde i Vårbjerg. I et register fra 1549 over Frantz Ahlefeldts bønder er der i Vårbjerg derimod tale om den nye ladegd. 1569 kaldes Nilagarde for en særmark; flere gange omtales den dog også som en landsby, og der tales om »die Leute zu Nilagarde«. Både Gregers Ahlefeldts enke Anna og Frantz Ahlefeldts datter Mette havde andel i Nilagarde, som nærmest synes at være en ny betegnelse for Vårbjerg. Navnet synes dog at være et vidnesbyrd om, at der allr. på denne tid er anl. en ladegd. her, og der kan ikke være tvivl om, at Ladegd.s marker er taget fra byen Vårbjerg, hvis gde efterhånden er blevet lagt øde. Andre dele af byens marker er vel kommet under Grøngrøft. En af Ladegd.s kobler kaldes 1725 Vårbjerg, og da Ladegd. sen. blev udparcelleret, var der en af de nye ejendomme, som fik navnet Vårbjerg. Som navnet viser, var Ladegd. en avlsgd. under Søgd.

Da statholderen Carl Ahlefeldt døde 1722, måtte hans bo erklæres konkurs, og 1725 blev det store Søgd.-godskompleks solgt ved auktion. I auktionsbetingelserne findes en udførlig beskrivelse af Ladegd., der var bortforpagtet på sa. måde som de øvr. avlsgde.Forpagter el. pensionær var Nicolaus Breckling, som skulle betale en årl. forpagtningsafgift på 1100 rdl. Den samlede indtægt blev anslået til 1981 rdl. kroner og værdien til 39.620 rdl. På gden var der en besætning på 38–40 heste samt en del ungkvæg og o. 140 køer. Den har altså været drevet som mejerigd. Hovedgårdsjorden var delt i 13 kobler, hvorimellem Kværsgårdsager og Vårbjerg. Hertil kom 5 enge og nogle fiskedamme, bl.a. Klakholm, hvor der 1723 var 4000 karper og 3000 karusser. Udsæden var anslået til 40 tdr. rug, 38 tdr. byg, 36 tdr. boghvede og 150 tdr. havre. Til gården hørte 16 hoveripligtige gde i Kværs og i Felsted. Hovedgårdsbygningen var beskeden, en enkel bygn. på 12 × 8 fag.

Hoffaktor og kbmd. Johan Nissen erhvervede Ladegd. på auktionen. Han døde 1729, og gden gik over til hans enke, der i andet ægteskab var g. m. borgm. Otto Hinr. Böhne i Slesvig. Han døde 1737, mens hans enke levede indtil 1747. Da ingen af børnene ønskede at overtage Ladegd., blev den 1748 stillet på off. auktion, hvor den købtes af Hans Petersen for 36.950 rdl. kroner. Han havde i en årrække været forp., bl.a. af Kelstrup og Gammelgd. Han overtog også Grøngrøft i Felsted so., som han skilte sig af med ret hurtigt. Han beholdt dog 5 1/2 gde og 5 kåd i Kværs so., som blev lagt under Ladegd.

Hans Petersen døde først 1774, men allr. o. 1770 overdrog han godset til sin søn Andreas Petersen, en mærkelig mand, om hvem bønderne snart kunne fortælle mange historier. Han blev i folkemunde kaldt »den gale Petersen«, og det syntes, som om han var en hård herre, der plagede sine bønder m. hoveri. 100 år sen. fortælles det, at bønderne hver dag måtte møde m. deres karle og piger. Ofte blev en gd. taget fra en bonde, hvis han havde pådraget sig herremandens uvilje. De ulydige blev kastet i hullet, hvor de kun fik vand og brød, nogle måtte en nat igennem sidde på træhesten, som stod på gden. O. 1760 købte herren til Ladegd. fra Grøngrøft 18 halvgde i Tumbøl. Der var 1762 strid om disse gårdes hoveri til Ladegd. Sagen blev ført for overretten på Gottorp. Det fortælles, at godsherren havde søgt at hindre bønderne i at få nogen advokat ved at holde et stort gilde for alle advokaterne i Slesvig. Han havde dog glemt en gl. advokat, som bønderne fik til at føre sagen for sig. Og bønderne vandt.

Andreas Petersen kom snart i økon. vanskeligheder. Han beg. derfor at sælge bøndergodset til bønderne, til arvefæste el. selveje. En mand i Kværs fik arvefæste allr. 1763. Året efter solgte Andreas Petersen på auktion en del af hovedgårdsmarken. 1766 fik de 18 gde i Tumbøl deres gde til ejendom. Bønderne og deres familier blev fritaget for det livegenskab, som de havde været underkastet på sa. måde som de øvr. adelige undersåtter på denne egn.

Andreas Petersen solgte Ladegd. til sin broder kapt. Søncke Ludewig Petersen, der var f. på Gammelgd. og havde været i da. militærtjeneste. Han fortsatte sin broders godspolitik m. bortsalg af parceller fra hovedgårdsjorden og af bøndergde. 1803 oplyses det, at parcellerne var solgt ad flere gange, for en 20–40 år siden, delvis på off. auktion. Der var på den tid i alt 29 parceller, ansat til 519 skattetdr., mens den resterende hovedgårdsjord var på godt 307 skattetdr. 1805 oplyses det, at der var 51 gde, 27 kåd m. jord, 30 inderster uden jord samt 23 parcellister, som hørte under Ladegd. Kun enkelte af kådnerne ydede hoveri. Bøndergodset lå i Kværs, Felsted og Tumbøl.

Kapt. Søncke L. Petersen, i folkemunde kaldt »den gale kaptajn«, solgte o. 1790 Ladegd. til Andreas Petræus for 15.000 rdl., hvorefter han købte en parcel, som fik navnet Ludwigsruhe. Her døde han 1801. Sagnet fortalte, at han ved sin død var en ludfattig mand, ja en tigger, »bejmand«.

Den nye godsejer var fætter til de to foregående ejere og havde tidl. været forp. på Søgd. Han var præstesøn fra Felsted og g. m. Martha Margaretha Brodersen, en pensionærdatter fra Kegnæsgd. Han døde 1803, og hans efterfølger, sønnen Andreas Petræus, afstod 1811 gden til sin svoger Hans Christopher Ohlsen, der 1805 var blevet g. m. hans yngste søster Birgitta Sophia Friderica Petræus. Den nye godsejer var en velhavende mand, der havde en del gods rundt om i Sønderjylland. Hans søn Hans Christopher overtog gden o. 1859, og hans søn og efterfølger Julius Ohlsen udvidede arealet, så det blev på 179 ha. 1905 solgte han gden uden skov og inventar til det kgl. klosterkammer i Hannover for 280.000 mark. Han overtog i øvrigt selv gden i forpagtning på 18 år for 12.050 mark om året. 1919 købte han Ladegd. tilbage og beholdt den til sin død 1922. Arvingerne solgte den 1929 til J. P. Jessen og Lubrecht. 1945 blev den konfiskeret som ty. ejd., men atter givet tilbage til Jessen og fru A. Lubrecht, som 1957 solgte den til jordlovsudvalget. Efter udstykning af 35 ha købtes hpcl. sa. år af P. P. Horn, som 1966 solgte den til Johan Nilsson for 1.237.000 kr.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i DSlHerreg. Ny S. III. 566–70. J. Fausbøl. Minder fra Sundeved og Felsted Sogn. 1914.

Ladegd. ligger kønt i det kuperede terræn omgivet af sænkninger og ud til en lille dam (gl. teglgrav). Hovedbygningen beskrives 1725 som en 12 fag lang, 8 fag dyb bygn. »med gode kamre«; endv. var der to stalde på 25 og 13 fag, begge fem fag dybe, samt en 7 1/2 fag dyb, 25 fag lang lade, hestestald, bakhus m.v., alt stråtækt. Den nuv. hovedbygn. er en nydelig, langstrakt, grundmuret, hvidkalket længe på høj kampestenssokkel, antagelig fra 1700t.s anden halvdel og afdækket m. et højt, halvt afvalmet tag, tidl. stråtækt, men nu teglhængt. Beboelsen er i den sdr. ende, medens der i n. er mejeri, karlekamre m.v. Over de fladbuede indgange er der afvalmede s. 986 kviste, og ud mod dammen er der i ny tid indsat store vinduer, medens de pæne, gl. småsprossede er bevaret mod gården. Gårdspladsen afgrænses i s. mod den store have af fire store linde samt af en gl. bindingsværkslænge.

Den anselige gulstens ladegård er opf. 1906, men istandsat efter brand 1942, samt af Horn.

Langelo har tilhørt slægten Damm siden o. 1800.

Hovedbygning og avlslænger udgør et ualmindeligt fint og helstøbt anlæg, opf. 1861 af Asmus Damm. Bygningerne står i blank gulstensmur og er bemærkelsesværdige ved deres sikre proportionering og høje arkitektoniske kultur. Hovedbygn. er en holdningsfuld, teglhængt længe m. halvvalme, toetages frontispice mod gården og høje vinduer; den høje kælder, hjørnepilastrene og gesimsen er hvidmalede. Af de to parallelle avlslænger er kun den ndr. bevaret i sin opr., meget smukke og pyntelige skikkelse, opdelt m. hvidkalkede pilastre og m. runde kviste, der skyder sig op i det store, halvt afvalmede stråtag. En hvidkalket mur ml. de to avlslænger lukker gårdsrummet i vest.

Petersholm var tidl. en ejd. på 154 ha. 1927 solgte A. Hansen hpcl. m. ca. 55 ha til det tyske mindretals folketingsmand, pastor J. Schmidt, der ejede den til sin død 1959.

Hovedbygning og avlslænger udgør ligesom på Langelo et fint og helstøbt anlæg, nu dog bragt noget ud af balance ved en uheldig fornyelse af den ene lade. Bygningerne står hvidkalkede m. gule enkeltheder (pilastre, gesims) og må være opf. o. 1860 af P. Henr. Hansen. Hovedbygn. har gennemgående, pilasterprydet frontispice og halvvalme; den bevarede, stråtækte staldbygn. har tre høje, runde kviste m. rundbuede porte og luger, betonet ved slanke pilastre.

De fæstere, som lå til den under Søgd. hørende avlsgd. Ladegård, var i ældre tid tingpligtige under Lundtoft hrd., men kom sen. under den særl. tingret, der – vel i 1600t. – blev oprettet for de bønder, som hørte under Søgd.-Gråsten. Da Ladegård var blevet et særl. gods, fik det også egen jurisdiktion m. særl. justitiar. En justitsprotokol fra 1700t. findes i Universitetsbiblioteket i Kiel, fotokopi i Landsarkivet i Åbenrå. Skyld- og pantebøgerne begynder o. 1793, bibøgerne o. 1768.

Til Ladegård hørte gods i flg. sogne: Felsted: Felsted, Felsted Mark, Felstedskov, Grøngrøft, Nørballe Mark, Spang, Tumbøl, Kværs: Brænholm, Engskov, Frifelt, Frydendal, Holdam, Kokhave, Kragebjerg, Kværs, Kværs Balle, Kværs Mark, Ladegårdskov, Ludvigsro, Petersborg, Pugholm, Rostorn, Snur-om, Tvingholm og Vårbjerg. 3/6 1853 blev godset indlemmet i Lundtoft hrd., 1867 kom det under Gråsten amtsret, 1873 under amtsretten i Åbenrå.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele. 1944. 64f.

I Tønder amts Jb. 1543 er der i Tørsbøl opført 1 gd. m. 2 besiddere. Andre kgl. ejendomme var der på denne tid ikke i sognet.

I et skatteregister fra 1543 opføres under Søgd. 15 mænd i Kværs, 4 i Tørsbøl og 8 i Vårbjerg. De 4 af disse tilhørte Gregers Ahlefeldt, de 4 Frantz Ahlefeldt. I et register fra 1549 tales i Vårbjerg om den nye ladegd. 1569 synes Nyladegd. at være betegnelsen for Vårbjerg, men da den samtidig kaldes en landsby, er byens gde næppe – i hvert fald ikke alle – blevet lagt øde. Det skete dog senere. Dens marker kom under Ladegd. og Grøngrøft.

I Jb. for Søgd., Gråsten m.m. fra 1721 oplyses det, at der i Kværs opr. var 16 gde, men at den ene af disse var blevet fordelt på 7 af de andre gde, således at der nu kun var 15 gde. 1/2 af disse var blevet henlagt til præstegden, mens den 1/2 diakonatgd. i Kliplev i stedet var blevet opført i registret. De 14 1/2 gde var fordelt på 23 gde à 1/2 plov, 2 var på 1/4 plov, 4 af forsk. størrelse. Der var 11 hoveripligtige kåd, 1 præstekåd, 2 var tillagt fogden, mens forsk. håndværkere havde 4 kåd. I Tørsbøl var der opr. 5 helgde, nu fordelt på 12 gde, hvoraf 1 blev besiddet af »hele byen«. Der var 7 kåd og forbedelser. Hertil kom så den kgl. gd. I Ladegårdskov og Kokhaven var der 4 kåd, hvoraf 1 var nedlagt, i Melskov 2 kåd, som dog havde sa. besidder. Siden slutn. af 1600t. var antallet af kåd steget meget stærkt. 1698 opgjorde præsten antallet til 26, 1706 var det 32, mens det 1723 var 40. Derefter forblev det næsten uændret.

Ved bortsalget 1725 efter Ahlefeldt’ernes konkurs blev Kværs so. delt ml. Ladegd., Søgd.-Årtoft og Gråsten. Også Grøngrøft havde gods her, men det kom o. 1758 til Ladegd. Til denne gd. hørte 1805 i Kværs 19 halvgde, 6 kvartgde, 18 parcellister, kåd og inderste samt 17 huse m. kålgård. Hertil kom en række enkelte steder, der næsten alle var udparcelleret fra hovedgårdsmarken, nemlig 3 lidt større ejendomme i Kokhave, 5 kåd i Ladegårdskov, 2 ejendomme i Rostorn, s. 987 4 i Egeskov, 1 i hvert af flg. steder: Ludvigsro, Vårbjerg, Brænholm, Snur-om, Frifelt, Pugholm, Tvinggd., 1835 kaldt Tvingholm, og Frydendal. Til Søgd.-Årtoft hørte 8 halve gde og 3 kåd i Tørsbøl, til Gråsten 11 kåd og 2 inderster i Ladegårdskov, 1 kåd i Melskov og 1 i Volsballe. Hertil kom så de kgl. ejendomme i Tørsbøl, i 1770 og 1840 1 gd. og 1 kåd.

De kgl. ejendomme i Kværs hørte under Lundtoft hrd. Indtil 1725 hørte de øvr. under en særl. ret på Gråsten, derefter under denne ret, samt retterne på Ladegd. og Søgd.-Årtoft. Ved patent af 2/3 1853 blev de gråstenske ejendomme lagt under Lundtoft hrd., og 3/6 1853 kom de øvr. ligeledes under denne retskr.

Kværs so. hørte i middelalderen under Ellumsyssel provsti, derefter under Tønder provsti. Det var herren til Søgd., fra 1726 ejeren af Ladegd., som havde patronatsretten. Kværs kirke var – vel fra 1600t. – en af de exemte kirker, der hørte direkte under generalsuperintendenten. Ved bkg. af 14/11 1850 blev so. lagt under Åbenrå provsti. So. har altid hørt under Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det under Haderslev stift.

O. 1770 blev Lundtoft herredsting holdt i Tørsbøl, i den eneste gd. i Kværs so., som hørte under Lundtoft hrd. Endnu 1837 var tingstedet her. Efter treårskrigen blev det flyttet til Gråsten. I Jb. 1777 nævnes i Tørsbøl Tingstien over den lille Øster-Mark.

N.f. den s.k. Limbækvej, der fører fra Kværs til Engskov, ligger Ø.f. Gden Kokhave et stærkt udpløjet Voldsted, bestaaende af en rund, nu ganske lav Borgbanke (ca. 35–40 m i Diam.), som ved en Voldgrav tilsyneladende har været skilt fra et højere, halvmaaneformet Parti, sandsynligvis Ladegaardsbanken. P.Gr.af Udpløjningen lader Voldstedets Karakter sig dog ikke nøjere fastslaa. Paa begge Partier af Anlægget ses Teglstensbrokker (Bericht vaterl. Alterth. VIII. 1843. 19f.).

1360 skænkede fru Abel, enke efter Ratzleuus Stake, en gd. i Kværs so., kaldet Æbyld, til Løgum kloster, som seks år sen. afstod den til Lydekinus Arestzssen.

En genforeningssten er 1945 rejst på vejtrekanten ved skolen.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 105 da., 33 ty.; 1884: 78 da., 34 ty.; 1912: 92 da., 63 ty., 12 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 426 da., 103 ty. (tilrejsende 36 da., 41 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 216 da., 13 ty., 9 S.; 11/4 1924: 180 da., 37 ty., 60 S.; 2/12 1926: 202 da., 74 ty., 87 S.; 24/4 1929: 180 da., 51 ty., 108 S.; 16/11 1932: 219 da., 66 ty., 114 S.; 22/10 1935: 220 da., 91 ty., 124 S.; 3/4 1939: 378 da., 113 ty.; 28/10 1947: 406 da., 73 ty.; 5/9 1950: 410 da., 50 ty.; 22/9 1953: 400 da., 75 ty.; 14/5 1957: 401 da., 71 ty.; 15/11 1960: 396 da., 66 ty.; 22/9 1964: 439 da., 74 ty.

Skove: Mod ø. og s. betydelige bønderskove, fx. Kværs skov. Den vestl. hede, der delvis er tilplantet, Kværs plantage, 60 ha, tilh. gårdejere i Kværs. En del (54 ha) af Gråsten statsskovdistr., Rinkenæs skov, ligger endv. i Kværs sogn.

Fredede oldtidsminder: 1 dyssekammer m. dæksten i skov østl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 1 høj, mul. et par til, men deres beliggenhed er usikker.

Under den prøjsiske administration hørte so. først dels under Søgård-Årtoft godsøvrighed (Tørsbøl) og dels under Ladegård godsøvrighed (Kværs kom. og Ladegård godsdistr.). Fra 1889 hørte Tørsbøl og Kværs kommuner under Rinkenæs amtsforstanderskab, medens Ladegård godsdistr. udgjorde Ladegård amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Kværs og Tørsbøl samt Ladegård godsdistr.

Personregisterdistr.: Kværs.