Lem sogn

(Gimming-L. kom.) omgives af enklaver af Harridslev og Linde so., Gimming so., Dronningborg so., Randers kbst. og Borup so. samt Nørhald hrd. (Spentrup so.). Ved skellet til Gimming løber Rismølle bæk, n.f. hvilken terrænet hæver sig til et bakket morænelandskab (Skelhøj 67 m) m. gode, kalkrige jorder. Mod nv. det udtørrede Holmkær. Der er kun lidt skov. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 707 ha. Befolkning 26/9 1960: 236 indb. fordelt på 68 husstande (1801: 179, 1850: 236, 1901: 273, 1930: 246, 1955: 240).

I so. byen: Lem (1407 Lem, 1470 Lææm) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1908), savværk, minkfarm og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Brastrupholm (1664 Brastrupholm). – Gårde: Hedegd.; Østergd.

L. so., der sa. m. Gimming so. udgør én sognekom. under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 387. lægd og har sessionssted i Randers.

Den blytækte kirke består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge portaler, prydede m. søjler, terningkapitæler og i tympanonfelterne den for Randersegnen så karakteristiske båndsløjfe, er bev., den ndr. tilmuret (Mackeprang.JG. 283f.). Et romansk vindue ses tilmuret i korgavlen; desuden er bev. et vindue i korets n.side samt en romansk vinduesoverligger i kgd.sdiget. Tårnet, der er jævnbredt m. skibet, er opf. i den sen. middelalder, af genanvendte kvadre m. sokkelsten fra skibets gl. v.gavl, og f.o. af munkesten (rest. 1760 og 1901); dets hvælvede underrum åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Det svære, i sit anlæg formentlig sengotiske, våbenhus er f.n. opf. af genanvendte kvadre og munkesten, f.o. af små, nyere sten. I det indre har skibet fladt, gipset loft, mens koret har en i senmiddelalderen indbygget krydshvælving m. kalkmalerier (Treenigheden, Maria i solgisel, apostle og helgener); også den udvidede korbue har kalkmalerier (MagnPet.K. 25); de romanske kragsten er bibeholdt. – På det murede alterbord står en anselig renæssancetavle i tredelt storstykke m. sidevinger samt topstykke; under fodlisten et skåret årst. 1615, og i predellaens skriftfelt et malet årst. 1616; givernes, Eske Broks og Christence Vifferts, våben og navnetræk er gengivet i sidevingerne; i storfeltet sad fra 1892 til 1948 et maleri af G. Achen, Den gode Hyrde, nu ophængt i skibet, medens det opr. krucifiksbill., der henlå på loftet, nu er rest. og indsat på sin gl. plads. På triumfvæggen hænger en katolsk, udsk. fløjaltertavle fra o. 1450 m. den ældste kendte plastiske pietåfremstilling i Danmark, formentlig fra sa. værksted som Preetz-tavlen i Nationalmus. (Beckett. DK. II. 145. AarbRanders. 1931. 69); fløjene har malede fremstillinger af Moses og Aron fra 1671, bekostet sa. m. topstykket af foged på Bjellerup Ladegd. Claus Harden og fru Regitze Schinkel, hvis navne og våben findes på tavlen (rest. 1948). Den romanske granitfont m. dobbeltløver står i korbuen (Mackeprang.D. 229). Prædikestolen i renæssance, der har søjler m. prydbælter som ramme om portalfelter, er skænket 1621 af ovenn. Eske Brok og Christence Viffert, hvis våben og navnetræk er malet i felterne; samtidig himmel. Klokken bærer årst. 1547.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje.

I våbenhuset står en runesten, fundet 1954 i kirkegårdsdiget; den bev. del af indskriften lyder: – – Ulrik broder sin.

L. var tidl. anneks til Borup, men blev fra 1722 henlagt til et af de to residerende kapellanier i Randers; det blev sa. m. Gimming et selvstændigt pastorat 1803.