Nørre Horne herred

Sognene: Sønder Bork, Nørre Bork, Hemmet, Sønder Vium, Lønborg, Egvad, Lyne, Strellev, Oddum, Hoven.

Nørre Horne herred er det sydligste i a., og det omgives af Bølling og Hammerum hrdr., Vejle a. (Nørvang hrd.), Ribe a. (Ø. og V. Horne hrdr.) samt Ringkøbing fjord. Det strækker sig fra Hoven i ø. til Tipperne i v. og fra Omme å og Skjern å i n. til Starbæk og Lydum å i s. Den nordl. del ligger på hedesletten, mens resten af hrd. er bakkeøterræn, mod ø. ret højtliggende og m. en sandet, gruset jord, der først i allernyeste tid er dyrket op, mod v. lavtliggende og m. frodige engdrag langs vandløbene. I det vestl. hjørne findes lidt marsk af stor frugtbarhed.

Herredets areal udgjorde 1962: 39.623 ha, deraf 25.823 ha landbrugsareal og 387 ha vandareal. – Befolkningen var 26/9 1960: 9977 indb. fordelt på 2800 husstande (1801: 3240, 1850: 4789, 1901: 6842, 1930: 8302, 1955: 9816). – Husdyrholdet var i juli 1962: 355 heste, 29.052 stk. hornkv., hvoraf 10.933 malkekøer, 54.760 svin og 86.971 høns.

I kirkelig henseende udgør Nr. Horne hrd. sa. m. Bølling hrd. ét provsti: Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti m. 18 pastorater – under Ribe stift.

Nørre Horne herred (*1231 Hornsheret). Allr. før 1300 synes hrd. delt i tre hrdr., Ø., V. og Nr. Horne hrdr., thi 1300 nævnes Oesterhornsherde. Nr. Horne hrd. kaldes 1440 Nørræhæridh i Wardæsysæl. 12/2 1687 blev Nr. og Ø. Horne hrdr. forenet, og hertil blev Nørholm birk lagt 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Lønborggård og Skjern birker kom til disse to hrdr. og Bølling hrd. 17/6 1796. Fra 1749 var herredsfogden også herredsfoged i V. Horne hrd. og byfoged i Varde. Bølling og Nr. Horne hrdr. udgjorde fra 26/4 1814 én jurisdiktion. Ved reskr. af 29/11 1822 og 25/1 1843 blev Ølstrup og Sdr. Lem i Bølling hrd. samt den sydl. del af Velling so. lagt under Ulfborg-Hind hrdr.s jurisdiktion. Ved sidstn. reskr. blev de dele af Borris, Nr. Vium og Vorgod so. som lå ø.f. Vorgod å, og som hidtil havde ligget under Hammerum hrd., overført hertil. Brejning so. blev ved bekendtgørelse af 21/3 1873 lagt til Ulfborg-Hind hrdr. fra 1/5, mens visse dele af Vorgod so. kom til Hammerum hrd. fra 1/1 1893 i h. t. bekendtgørelse af 8/8 1892. De to hrdr. blev 1919 til retskr. nr. 84, fra 1956 nr. 94, samt politikr. nr. 62. If. lov af 21/3 1956 blev den del af Vorgod so., som hørte til politikr. nr. 62, overført til politikr. nr. 59, Herning kbst. m.v.

1/2 1580 gav kongen ordre til, at tinget, som for nogen tid siden var blevet flyttet til et ubelejligt sted fra de to høje i Vium mark ø.f. Vium kirke, skulle flyttes tilbage hertil, hvor det fra arilds tid havde været. Her skulle det forblive. Her ligger stadig Tinghede, og tinget har vel været holdt på Tinghøjene, hvor der var spor af veje, gående ud fra højene i alle retninger. Højene har været forbundet m. en jordvold. 1638 nævnes gden Galgebjerg, der ligger v.f. Vium by, vel den sa. lokalitet som det Galgebjerg, der forekommer 1579. Ved Hemmet præstegd. er Lille Galgebjerg, og ø.f. Lyne er en høj, der kaldes Tinghøj. Ved sammenlægningen af Nr. og Ø. Horne hrdr. 1687 blev det bestemt, at tinghuset skulle være ved Trankierhøwe, vel ved de tinghøje, som nævnes 1638 i Vestkær s.f. Tranekærhøj. Stedet og en del omliggende hede m. de mange vejspor, der stiler mod tinget, er nu fredet. Sen. blev tinget holdt i Lyne kro, hvor det 1753 siges at være blevet holdt i mands minde, da der intet tinghus var. 25/10 1765 blev det flyttet herfra til Sækbæk, hvor der var tinghus 1768. Fra 1814 har tingstedet været i Skjern.

Nr. Horne hrd. i Varde syssel var sa. m. Ø. Horne hrd. et selvstændigt len, indtil det o. 1527 blev lagt til Koldinghus. 1579–85 var det et selvstændigt len, men blev da lagt under Lundenæs s. 533 len, fra 1660 Lundenæs a., som fra 1671 var forenet m. Bøvling a. Da Ringkøbing a. blev opret. 19/3 1794 i h. t. resol. af 4/9 1793, blev det en del af dette.

Fra gl. tid har hrd. hørt under Ribe stift. Det var et selvstændigt herredsprovsti, indtil det 1812 blev en del af Ringkøbing sdr. amtsprovsti. I h. t. kgl. resol. af 10/4 1824 kom det 1826 sa. m. Hind og Bølling hrdr. til at udgøre Ringkøbing a.s sdr. provsti. Ved kgl. resol. af 10/6 1902 oprettedes Bølling-Nr. Horne hrdr.s provsti fra 1/7 s.å.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 87f. ValdJb. II. 64f., Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 217 f., 334. Palle Fløe og O. Nielsen smst. VII. 1878–79. 58f. DSaml. 2. Rk. IV. 1874–76. 87, Thorkild Gravlund. Herredsbogen. 1930. Jylland. P. Severinsen. Fra Nr. Horne Herreds Kirker, AarbHards. 1910. 226–35. A. Ravnholt. Fra Vester og Nørre Horne Herreder. Historiske og topografiske Efterretninger. 1935.