Nordlunde sogn

(Horslunde-N. kom.), det mindste i hrd., omgives af Halsted, Løjtofte og Horslunde so. Den meget jævne morænelersflade, der gennemskæres af Marrebæks Rende, er skovløs bortset fra en lille bevoksning ved Mindebo.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 430 ha. Befolkning 7/11 1950: 221 indb. fordelt på 56 husstande. (1801: 155, 1850: 180, 1901: 226, 1930: 225).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 776

I sognet byen Vester Nordlunde (*1354 Nørlunde, 1512 Norlwnde, o. 1560 Vester Nørlund; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1872) og telf.central. – Husby, huse. – Gårde: Mindebo (m. en gd. i Ø. Nordlunde 19,4 tdr. hartk., 98 ha; ejdsk. 313, grv. 195); Pileskovgd.; Sofielyst.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

N. so., der sa.m. Horslunde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 278. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den meget lille tårnløse kirke består af kor m. flad altervæg og skib m. våbenhus mod s., opf. i senromansk tid af store teglsten, lagt i vendisk skiftegang m. sortbrændte bindere, hvoraf en del, navnlig i hjørnelisenerne, er riflede før brændingen. Murværket er fl. st. fornyet, navnlig i skibet, men den særprægede korgavl er velbev.; et rundbuet vindue, synligt som udv. niche, har stik af rudemønstre (som s.døren i Vindeby s. 767) og en søjlestav under karmen i vinduets akse. Over en buefrise m. rigt varierede konsoltyper (som i Utterslev, s. 769) er korets gavltrekant udmuret i siksak m. en slank søjlestav i midtaksen. Gavlkamme, top- og fodtinder er nye. Skibets s.dør er bev. i kraftigt fremspring, men dens profiler er forhugget. På hver af sidemurene har skibet haft to tætsiddende romanske vinduer; spor af nu forsv. støttende søjlestave under karmene som på korgavlen ses på s.siden. Skibets kamtakkede gavle er nymurede. I skib og kor er indbygget gotiske, ottedelte, kuplede hvælv; samtidig er korbuen omdannet til en spidsbue. Våbenhuset er opf. 1863. – En sengotisk, trefløjet altertavle er siden 1844 i Nationalmuseet. Den nuv. altertavle, der står på et bord m. malet forsidepanel i renæssancestil, har et nyere maleri, Kristus og den samaritanske kvinde, sign. N. A. Lytzen 1864. Den senromanske døbefont er af gotlandsk kalk fra o. 1250 (Mackeprang. D. 413). Prædikestol og stoleværk er fornyet i 1800t., dog er der bev. en degnestol fra o. 1575. Indmuret i korets n.væg ses et gotisk skab. En senmiddelald. klokke m. ulæselig indskr. hænger i v.gavlen (Uldall. 184).

Jan Steenberg dr. phil.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 563–72.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

Et nu nedlagt hospital for 4 fattige, opret. 1835 (opf. 1839), er solgt og udbyttet indgået i kom.kassen.

N. so. var indtil 1687 anneks til Vesterborg.