Odense

Odense by er beliggende i Odense købstadskom. og i Dalum kom. samt i dele af Lumby, Pårup, Sanderum og Allese-Næsbyhoved Broby kom., hvoraf Lumby kom. og Allese so. ligger i Lunde hrd., de øvrige i Odense hrd. O. ligger under 55° 23’ 43,6” n.b. og 10 °23’ 24,5” ø.l. for Grw. (2° 11’ 15,5” v.l. f. Kbh.), beregnet for spiret på Skt. Knuds kirke. Byen ligger på begge sider af Odense å, ca. 3 km s.f. Odense fjord, som den forbindes med ved den 9 km lange Odense kanal. Til Nyborg er der 29 km ad jernbanen og ad landevejen, til Kerteminde 24 km ad jernbanen og 22 km ad landevejen, til Bogense 38 km ad jernbanen og 30 km ad landevejen, til Middelfart 50 km ad jernbanen og 45 km ad landevejen, til Lillebæltsbroen 53 km ad jernbanen og 48 km ad landevejen, til Assens 44 km ad jernbanen og 39 km ad landevejen, til Fåborg 50 km ad jernbanen (over Ringe) og 38 km ad landevejen og til Svendborg 47 km ad jernbanen og 43 km ad landevejen. Fra den centrale, gl. bydel på åens venstre bred strækker bebyggelsen sig til alle sider ud over et småbakket moræneland, hvor jordbunden overvejende er moræneler. Kun mod n. strækker er lavtliggende dalstrøg sig ud mod O. fjord, overvejende med eng og mose. O. kanal følger i hovedsagen dette lave område. Den gl. by ligger 5–14 m o.h., banegården 14 m o.h., bydelen v.f. den gl. by indtil jernbanen 14–16 m o.h., Hunderupkvarteret s.f. åen indtil 21 m o.h. Kvarteret omkr. Skibhusvej ligger 9–14 m o.h., forstaden Bolbro 15–30 m o.h., Dalum 10–30 m o.h. og Sanderum 25–35 m o.h.

Den gl. by, ml. åen og O. slot, har krumme og snævre gader, hvor man vel kan finde gl. huse (s. 88), men som stort set præges af velbyggede, nyere huse på 3–4 etager. Hovedgaden i den indre bydel er Vestergade, der er O.s vigtigste handelsstrøg. Den går fra Søndergade mod ø. til Skomagerstræde, hvorfra den fortsætter østpå i Overgade og videre i Skt. Jørgensgade, mens dens fortsættelse mod v. hedder Vesterbro. S.f. Vestergade ligger byens to store centrale torve, Flakhaven og Albanitorv, og ml. disse byens rådhus (s. 54). En anden vigtig trafik- og handelsgade er Nørregade, der går fra Vestergade til Østre Stationsvej. Andre åbne pladser i den gl. by er Klingenberg, Gråbrødreplads, Skt. Knuds Plads og Sortebrødretorv. Mange af gaderne her har mærkelige navne, fx. Dansestræde, Ramsherred, Gravene, Skulkenborg, Paaskestræde. Mange steder i den gl. by har det været nødvendigt at ensrette færdselen i gaderne.

Bydelene omkr. den gl. by har bredere gader, 2–5 etages huse el. ældre byggeforeningshuse i 2–3 etager. Større centralt beliggende parkanlæg er H. C. Andersen-Haven ved Skt. Knuds kirke, Munkemose i ådalen og Kongens Have ml. banegården og O. slot. Vigtigere hovedgader i disse kvarterer er Kongensgade, der fra Vestergade fører til hovedgaden Østre Stationsvej, som går forbi s. 41 s. 42 banegården til Nørregade. Endv. Skibhusvej, Skt. Jørgensgade, Frederiksgade, Albanigade, Hunderupvej, Søndre Boulevard og Vesterbro, der alle stråler radiært ud fra den indre by. Bebyggelsen viser en udtalt tilbøjelighed til at intensiveres langs disse udfartsveje, hvor trafikforholdene er bedst, og hvor handelen koncentreres. Uden om disse ret kompakt bebyggede kvarterer følger så, ligeledes i hovedsagen samlet om de vigtige færdselsveje, villakvarterer og kolonihaveområder, der visse steder får karakter af tættere bebyggelse, således i de gl. landsbyer (Bolbro, Næsby, Hunderup, Ejby m. fl.), som er blevet opslugt i storbyen under dens arealmæssige vækst, og som nu optræder som underordnede centrer i forstadsringen, og endv. i den moderne højhusbebyggelse, som findes ø.f. byen nær Nyborgvejen ved Ejby. Den ydre forstadsring repræsenteres ved bebyggelser, der er opstået som selvstændige bydannelser, men som efterhånden hovedsagelig er blevet bosteder for en i O. arbejdende befolkning (Sanderum, Pårup, Stige, Hjallese o.a.). Uden om disse ligger andre bebyggelser, som må betragtes som selvstændige bydannelser, men som i en vis grad er erhvervsmæssigt afhængige af O. s. nærhed. O. går således så jævnt over i de omgivende landlige områder, at en absolut og entydig grænse næppe kan drages.

O. har en særdeles gunstig beliggenhed nær Fyns centrum. Da den samtidig gennem O. kanal og fjord står i direkte forbindelse med havet, har den haft betingelser for at udvikle sig til Fyns absolutte erhvervsmæssige centrum og til at udstrække sit oplandsområde så langt, at kun kystbyernes nærmeste opland betjenes af disse. O. har således hindret opvækst af andre større bydannelser på øen – en undtagelse er Svendborg, hvis opland delvis ligger uden for Fyn – og har selv udviklet sig på kystbyernes bekostning, så at det geografiske O. (det statistiske Stor-Odense) nu (1950) rummer 32% af hele Fyns befolkning. O. er Danmarks næststørste industriby, idet kun Kbh. har større industriel betydning. I det geografiske O. ernæres 48.447 personer ved industri og håndværk, hvilket er 3,8% af landets samlede industribefolkning. Det drejer sig dels om industrier, der har deres væsentligste marked i O.s opland (øl, konfektion o.a.), dels om industrier med et landsomfattende marked (sukker, tekstiler, papir, mel m.m.) el. med et marked også handelsmæssigt uden for landets grænser (skibe, elektr. s. 43 maskiner o.a.). O. er finansielt og administrativt, kulturelt, undervisningsmæssigt og forlystelsesmæssigt Fyns centrum. Det er centrum i Fyns trafiknet, idet såvel øens jernbaner som landevejene krydses her. Hovedvej 1 passerer byen ad Nyborgvej-Reventlowsvej-Filosofgangen-Vesterbro (en ny hovedvej 1 er under bygning længere mod s.), og hovedvej 9 udgår fra Reventlowsvej og fører mod s. ad Hjallesevej. Endelig er O. øens altdominerende handelscentrum.

Odense kom.s samlede areal var 1950: 4083 ha og den samlede længde af gader 1955: 209,6 km.

Af arealet var 1951 1543 ha landbrugsareal, 124 ha gartnerier og frugtplantager, 195 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 511 ha bebygget grund og gårdsplads, 620 ha private haver, 574 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 383 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 11 ha tørvemoser og 122 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 692,7 mill. kr., deraf grv. 171,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 1452 mill. kr.

I det 1932 i Odense kom. indlemmede Skt. Hans landdistrikt fandtes byerne Skibhusene (1688 Schibhuuszet) m. kro, Næsbyhoved ml. og Næsbyhoved skov (se s. 104) samt gårdene: Marienlund (28 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 725, grv. 586), Hedvigslund (tilh. kom.), Åløkkegd. (1352 Alycchæ, udstykket), Mosegd. (udstykket), Sømosegd. (delvis udstykket). – I det 1936 indlemmede Vor Frue landsogn fandtes byerne Ejby (*1300t. Eyby; u. 1792), Biskorup (o. 1510 Biscops Kodrvp, Biscops Korderup, 1664 Biskoerup) og Killerup (*1327 Kiiletorp; u. 1790) samt Skt. Jørgensmark (1664 Ste Jørgens Gaarde), saml. af gde og huse. Endv. gårdene Blangstedgd. (*1309 Blansvetæ, 1383 Blanxtwet, 11,8 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 400, grv. 177), nu statens havebrugsforsøgsstat., Gillestedgd. (18 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 400, grv. 343), Ådal, Avlskovgd., Killerupgd., Stærmosegd. – På Odenses ældste grund gårdene: Åbakke (herunder det meste af jorderne fra Ny Møllegd., der nu er lærlingehjem), Kragsbjerggd. (udstykket; hovedbygn. ejes af kom.), Hunderupgd. (udstykket), Gl. Møllegd., Bolbrogårde (udstykket), Højstrupgårde (købt af kom. og delvis udstykket), Riisingsminde (købt af kom. og væsentlig udstykket), Hinderupgd. (1953 købt af kom. og udstykning og bebyggelse beg. 1956).

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Skt. Knuds kloster og kirke (Domkirken) se s. 117.

Vor Frue kirke er i sin nuv. skikkelse en korskirke m. et tofags kor, skib på tre fag, af hvilke det østligste er korsskæringen, et sakristi ved korets s.side og et bredt tårn mod v. Den er overvejende opf. af røde munkesten, men et stort antal granitkvadre og profilerede sokkelsten viser, at der engang i 1100t. må have stået en kvaderstenskirke, der dog tidligt er helt ombygget. I den nuv. kirke er koret og korsarmene ældst, opf. af røde teglsten i blank mur, antagelig fra beg. af 1200t. Smukkest er korgavlen, der hviler på høj sokkel af genanvendte s. 44 profilerede kvadre fra den ældre bygn.; gavlens tredobbelte vinduesgruppe m. stærkt profilerede karme m. vekselvis brun- og grønglaserede riflede formsten har i tidens løb lidt megen overlast, men blev ved rest. 1867 rekonstrueret på grundlag af sikre spor; derover i gavlfeltet en rig senromansk blændingsdekoration, til dels m. siksakmuret bund. Fra sa. tid stammer desuden korets to rundbuede hvælv m. profilerede ribber samt begge korsarmene, hvis fire vægfaste piller i korsskæringen har forsænkede søjlestave af sa. art, der i større og rigere form kendes fra Dalum klosterkirke (se ndf.). Korsarmene er dog i det ydre helt ombygget i sengotisk tid og yderligere i 1800t. Ved korets s.side er der ligeledes i senromansk tid, men efter opførelsen af det øvr. korparti, bygget et sakristi, hvis mure dog delvis er fornyet; bev. er dog to tætsiddende rundbuede vinduer på ø.siden. Mellem sakristiet og sdr. korsarm findes på korets s.mur en spidsbuet, nu tilmuret præstedør, der næppe er fra kirkens ældre periode. – I sengotisk tid (mul. 1467, da der vides at være planlagt en hovedreparation) er skibet og korsarmene overhvælvet; skibet fik krydshvælv, korsarmene stjernehvælv. Samtidig opførtes ved skibets nv.hjørne et trappehus, der skaffede adgang til loftet over den på det tidspunkt endnu tårnløse kirke. Først derefter byggede man tårnet ved skibets v.gavl, omtrent af sa. bredde som den øvrige kirke. Det krydshvælvede nedre tårnrum, der i ny tid er omdannet til våbenhus m. moderne indgang fra v., åbnede sig m. spidsbuet arkade ind mod kirken. – Efter reformationen undergik kirken flere ændringer. Et prospekt af Odense fra 1593 (Braunius) synes således at vise, at der var kommet en tagrytter over korsskæringen; engang i nyere tid, men uvist hvornår, fik gavlene renæssanceforsiringer, og muren gulkalkedes. Kirken blev rest. 1741. Under treårskrigen 1848–50 blev kirken benyttet til varedepot og blev umiddelbart derefter istandsat af bygningsinsp. C. A. Møller 1851–52. En mere forstående rest. foretoges 1865–67 af arkt. C. Lendorf, ved hvilken lejlighed korsarmenes og tårnets renæssancegavle forandredes til trappegavle; da samtidig murene skulle renses for puds, opdagede man sporene af den smukke korgavls senromanske arkitektur, som derefter omhyggeligt blev genfremstillet. En sen. rest. 1897 har i det indre fjernet den nygotiske dekoration, som 1867 var malet på piller og ribber.

Litt.: [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. 511–16.

Muret alterbord. Altertavlen er et maleri: korsfæstelsen, sign. A. Dorph 1885, anskaffet da kirken 1885 måtte afgive Claus Bergs altertavle til Skt. Knuds kirke (s.d.). En sengotisk fløjaltertavle, o. 1500, m. relieffer af den hellige familie, er i Møntergården. Smuk, unggotisk alterkalk fra beg. af 1300t. m. reliefmedaljoner på foden (bægeret fornyet). To sæt alterstager, det ene tidliggotisk, af malm, det andet af sølv, skænket 1784. Alterskranke af smedejern m. årst. 1716 og 1741. Barok døbefont af træ, o. 1650, m. bibelske malerier på den sekssidede kumme; sydty. dåbsfad, o. 1550. Barokt krucifiks, på korets s.væg. Barok prædikestol, skåret af Anders Mortensen i Odense (jf. FynskeAarb. 1944. 157–212) og if. indskr. skænket 1639 af jomfru Ide Skinkel, m. relieffer af Kristi liv, giverens 16 anevåben og som hjørnehermer Kristus og evangelisterne; samtidig himmel. To rækker sengotiske korstole. Orgel m. rokokofaçade, bygget 1756 af Amdi Worm, på samtidigt pulpitur. Fem lysekroner, den ældste skænket 1660 af Thomas Tøxen og hustru Karen, en anden skænket 1733. Sengotisk skab m. foldeværksfyldinger, i sakristiet. To klokker, den ældste støbt 1493 af Peter s. 45 Hansen i Flensborg (Uldall. 229–30). – Epitafier: 1) opsat 1673 (udsk. barok træramme m. maleri, 14 pers.) af handelsmd. Jørgen Hansen og hustru Sophie Pedersdatter over dem selv og hendes første mand Christian Berentsen Bager, i sdr. sideskib. 2) Trætavle i udsk. ramme over løjtn. Christian Otto von Køker, † 1721, i sdr. korsarm. 3) Kalkstenstavle i træramme over borgm. Wolrath Holm, † 1766, og hustru Cathrine Marie Holmsted, † 1760, i koret. 4) Malet trætavle over klokker Friderich Kühl, † 1775, m. moder og hustru, i sdr. korsarm. En del gravsten findes i tårnrummet: 1) Figursten over kansler Jørgen Marsvin til Hollufgd., † 1524, og hustru Anne Passow, † 1530 (CAJensen.Gr. nr. 134). 2) 1547, Anne Marsvin (nr. 217). 3) Anne Mulesdatter, † 1568, og hendes første mand Tønnes Mikkelsen, † 1558, stenen lagt af hendes anden mand Peder Skriver (nr. 530). 4) Figursten, sikkert over Knud Jørgensen Seeblad, † 1580 og Maren Mule, † 1545 (nr. 701). 5) Figursten over Jørgen Hartvigsen til Munkgd. (på Als), † 1596, og hustru Anne Sehested (nr. 743). 6) Rådmd. Jacob Jespersen, † 1582. 7) Sgpr. Poul Andersen Medelby, † 1632. 8) Kukkenbager Chr. Bernth, † 1668. 9) Sgpr. Fr. Chr. von Haven, † 1739. 10) ovenn. borgm. Wolrath Holm, † 1766. Figurgravsten over Hans Mule til Nislevgd. og hustru Mette Kotte (nr. 739 A) i Stiftsmus. – I kirken er endv. begr. prælaten Jesper Henriksen, † 1483, landsdommer Jens Lassen, † 1706, og hans datter forf. Margrethe Lasson, † 1738. – Udvendig i s.muren en mindetavle fra 1680 med Ulrich Dewitz’ og Birgitte Hahns våben.

På den nedlagte kgd. findes nogle stærkt slidte gravsten og et monument over legatstifteren J. M. Lahn, † 1802.

Litt.: [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. 533–64.

Ligkapellet på kgd. s.f. kirken er den gl. skolebygn. for Vor Frue skole. Det vides, at kong Erik Mændved 1308 har ladet opføre et skolehus på dette sted. Bygn. er dog meget ændret i tidens løb, navnlig blev dens opr. karakter stærkt tilsløret, da den 1860 omdannedes til ligkapel; dens to stokv. blev da ændret til eet; nye, store, spidsbuede vinduer åbnedes på n.siden, ligesom en moderne portal blev udhugget på v.siden. Trods dette havde murenes munkesten i munkeskifte fastholdt det middelald. præg, ligesom to smukke mindesten af kalk, den ene m. provsten Anders Globs våben, den anden m. kirkeværgerne Mikkel Mules og Anders Nielsens våben og bomærker, anbragt på n.siden, beretter om en istandsættelse 1528. I den nyeste tid (1955) har man forsøgt at genskabe bygningens opr. præg ved en rest., der navnlig har erstattet de store nygotiske vinduer m. lave, fladbuede åbninger (arkt. Axel Jacobsen).

Præstegd. opf. 1923 i St. Georgsgade 50 (arkt. Lehn Petersen).

Skt. Hans kirke, fordum også viet Skt. Mikael, er en gl. klosterkirke, knyttet til Johannitterklostret, det nuv. Odense slot (se s. 54). Ved sin ejendommelige beliggenhed uden for det firefløjede klosteranlæg, hvori den ikke var inddraget som en fjerde fløj, sådan som den middelald. klosterskik ellers var, har den fået en usædvanlig langstrakt form, strækkende sig fra klosterets ø.fløj, hvormed den ved en muret gang er sat i forbindelse, hen til Nørregade, hvis forløb har bestemt den skråt afskårne korgavl. I sin nuv. skikkelse m. højt og langt kor, lavere korsarme og tilbyggede kapeller, der nu fungerer som sideskibe, samt et lavt tårn mod v. er den en teglstensbygn., hvis ydre med de mange kamtakkede gavle er skabt ved en noget stram rest. 1878–80. Til det stærkt varierede ydre svarer en ret indviklet bygningshistorie, som kun i visse hovedtræk med sikkerhed kan udredes. Ældst er de to korsarme, som synes at være en rest af en enskibet senromansk kirke, der var lavere end den nuv.; til de langstrakte korsarmes ø.mure har der tidl. været små kapeludbygn., hvis fundamenter er konstateret ved gravninger. Ved skibets s.side opførtes, formentlig i slutn. af 1300t., et dobbeltkapel, dækket af 2 krydshvælvinger; en ejendommelighed er den »udvendige« prædikestol, som findes i dette sideskibs sydvestl. støttepille. Udefra ses den som en næsten kvadratisk åbning, godt 2,5 m over jorden; fra kirkens indre er der adgang til stolen gennem en lille, foroven spærformet afsluttet korridor, der fra kapellets v.hjørne løber diagonalt ud i pillen. Man har formodet, at blændinger i korsarmenes støttepiller skulle være rester af lign. prædikestole. Fra den fuldt bevarede stol har der ikke alene været prædiket, men utvivlsomt også fremvist relikvier, fx. ved den årl. ved kirken stedfindende procession 24/6. – I beg. af 1400t. synes skibet at være forlænget m. 2 fag mod v. Herefter, senest o. 1450, mulig dog tidl., er det høje, lyse kor opf., dækket af tre fag krydshvælvinger, båret af slanke småsøjler uden støtte af ydre stræbepiller. Det er muret i polsk skiftegang m. vekslende striber af gule og røde sten. De meget store spidsbuede vinduer har profilerede karme; ø.vinduet sidder i et fremspring, der kunne tyde på, at der over gavlen har rejst sig et messeklokkespir. Under vinduerne er der dekorative friser m. formstensstave, og på den vinduesløse n.side (hvor der er s. 47 tilbygget et sakristi fra o. 1880, dog på middelald. fundament) ses en stor cirkelblænding m. reliefkors. Efter opførelsen af koret er korsarmene forhøjet. Endv. blev skibet omdannet til en kirkehal m. ottekantede piller. Ved skibets n.side opførtes fire kapeller i to rækker, hvorefter kirken altså blev femskibet. En række adelsslægter vides i slutn. af 1400t. at have indrettet kapeller ved kirken (Gyldenstierne, Skinkel, Rønnow); i den sidst tilbyggede ydre n.mur ses nu et par skjoldformede blændinger m. Gyldenstiernes våbenmærke (stjernen) ved siden af johannitternes kors, men disse blændinger er nymurede o. 1880, da den yderste nordl. kapelrække forsvandt. – Kirkens yngste middelald. tilbygn. er utvivlsomt det lave tårn fra o. 1500. I tidens løb har kirken undergået ikke uvæsentlige ændringer. Allr. 1617 var den så brøstfældig, at Chr. IV måtte befale alle kronens kirker på Fyn at bidrage m. i alt 2000 rdl. til dens istandsættelse. Ved en rest. 1749–50 fik korsarmene afvalmede tage, og sideskibskapellerne samledes under brede fællesgavle. Nu præges kirkens ydre af en rest., der 1878–80 lededes af L. A. Winstrup og C. Lendorf. Ved den lejlighed fjernedes n.sidens 2 yderste kapeller, for at kirken derved kunne få en mere symmetrisk form; alle gavle fornyedes i gotisk stil m. kamtakker; korsarmene fik nye hvælv, og det indre dekoreredes m. kalkmalede ornamenter.

Litt.: [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. 516–26.

Anselig, senbarok altertavle, skåret 1715–17 af billedhugger Michael Tuisch, m. to søjler, en Moses- og Aronfigur på hver side og indsat maleri: Kristus i Gethsemane, sign. Carl Bloch 1879. Alterklæde m. årst. 1719 og Fr. IV.s kronede s. 48 spejlmonogram. To sæt alterstager, det ene af malm fra o. 1550, det andet af sølv, skænket 1721 af stiftsbefalingsmd. Chr. Lente. Romansk granitfont m. tovstave, stærkt ophugget. Stort, sengotisk korbuekrucifiks, på korets n.væg. Barok prædikestol, skåret o. 1650 vistnok af Anders Mortensen i Odense, m. relieffer af Kristi liv og snoede hjørnesøjler; samtidig himmel og på opgangspanelet figurer, de kloge og de dårlige jomfruer. Orgel, skænket 1841 af Chr. VIII, på pulpitur m. barokt forpanel, o. 1650; ndr. sidepulpitur har tjent som kongestol. Seks lysekroner, den ældste o. 1600, skænket 1730 af borgm. Thor Hansen og hustru Margrethe von Bergen, en anden er skænket 1651 af Hans Christensen Ridefoged og hustru Karen Jensdatter. Tre klokker, den mindste uden indskr., fra 1300t. (Uldall. 57), den næststørste, »Tolvklokken«, støbt 1496 af Peter Hansen i Flensborg (smst. 230–31). – Epitafier: 1) opsat 1576, ungrenæssance trætavle m. søjler, fam.maleri (14 pers., i baggrunden dommedag) og rimet indskr. over Oluf Bager og hustru Margrethe, fra Gråbrødre kirke, hvor O. B. lå begr., i ndr. sideskib. 2) Barok kalkstenstavle over Chr. Nielsen Guldager, † 1641, og hustru Gunder Markusdatter, † 1634, i sdr. sideskib. 3) Bemalet kobbertavle, opsat 1674 af Rudolph Abraham friherre von Putbusch og hustru Anne Cathrine Krag over Predbjørn Podebusk, m. opregning af dennes forfædre, i sdr. sideskib. 4) Kalkstenstavle over Niels Hansen Faber, overformynder og handelsmd., † 1711, m. to hustruer, Anna Grønholt, † 1684 og Maren Bay, † 1713, i sdr. sideskib. 5) Kalkstenstavle over Else Lauridsdatter Grøn, † 1717, og hendes to mænd, Ove Rasmussen Juul, konsumptionsforv. og handelsmd., og borgm. Jacob Christensen Møller, † 1717. 6) Stort stukepitafium, udf. 1727 af C. E. Brenno, over stiftamtmd., admiral Fr. Eiler Giedde, † 1717; et smukt jerngitter, der har hørt til hans gravsted, står nu ved korets ø.væg. 7) Oval kalkstenstavle over Hieronimus Christiansen, køb- og handelsmd., † 1727, og tre hustruer: Else Sørensdatter, † 1680, Johanne Jensdatter, † 1696, og Else Pedersdatter Wikkelsøe, † 1731, i sdr. sideskib. 8) Oval kalkstenstavle over Peder Pedersen Hundrop, kirkens klokker og skrivemester i den lat. skole, † 1728, i sdr. sideskib. 9) Kalkstenstavle over legatstifteren vinhandler Thomas Sørensen, † 1800, udvendig i tårnets s.mur. Af kirkens 22 gravsten, der overvejende er fra 1500t., står 17 op ad væggene, fem ligger i gulvet. 1) Gert Bryske, † 1441, og hustru Elsebe, Henning Kabels datter. 2) Knud Henriksen Gyldenstierne, † 1467, og hustru Hilleborg Ottesdatter Skinkel, † 1494; stenen har haft våbenskjolde og indskr.frise af påloddede messingplader. 3) Claus Rønnow, ridder og marsk, † 1486, og hustru Kirstine Gyldenstierne (CAJensen. Gr. nr. 7). 4) Fra slutn. af 1400t., over Anne Nielsdatter Kabel, Tyge Lunges (nr. 105). 5) Sten fra beg. af 1500t., genanv. over Hans Simonsen Bendrejers to hustruer, Else, † 1682, og …, † 1689. 6) Jørgen Daa, † 1503, og hans tredie hustru Cathrine Gyldenstierne, † 1527, fra Claus Bergs værksted (nr. 123). 7) Anne Knudsdatter Gyldenstierne, Peder Billes, † 1521; figursten fra Claus Bergs værksted (nr. 124), 8) Smuk figursten over Eiler Bryske af Dallund, † 1529, og sønnen Claus Bryske, † 1537 (nr. 216). 9) Predbjørn Podebusk, † 1541, og hans to hustruer, Vibeke Rosenkrantz og Anna Gyldenstierne, fra Claus Bergs værksted (nr. 125). 10) Figursten over Jochim Hardenberg til Sandholt og Hvedholm, † 1542, og hans to hustruer, Edel Bille og Sophie Lykke (nr. 215). 11) Figursten, o. 1550, over Henrik Knudsen Gyldenstierne til Refstrup, † 1517 (nr. 220). s. 49 12) Figursten over adelsdrengen Mogens Rud, † 1559 (nr. 224). 13) Figursten over Simon Hansen, † 1586, og Zacharias Andersen m. deres hustru Karen Pedersdatter (nr. 719). 14) Hans Pedersen Bartskær, † 1592, og hustru, † 1591 (nr. 723). 15) Sgpr. Peder Lauritzen Middelfart, † 1592 (nr. 717). 16–18) Under Oluf Bagers epitaf står op ad ndr. sideskibs ø.væg tre fra ejendommen Tolderlund hidførte gravsten, den ene over Oluf Bager, † 1602, og sønnen Erik Olufsen, † 1592 (nr. 703), den anden over svigersønnen Brun Rensing, † 1590, og hustru Anne Olufsdatter (nr. 726), den tredie skænket år 1600 af O. B. til datteren Lisbeth, † 1638, m. hendes mand, rådmd. Richardt Knudsen (Seeblad), † 1625 (nr. 729). 19) Kirkeværge Hans Rasmussen, † 1640, og hustru. 20) Kirkeværge Hans Jensen, † 1644, og hustru. 21) Stadsmusikant Aage Falck, † 1734. 22) Sgpr. Henrik Michael Achen, † 1798.

Litt.: [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. 533–64.

Skt. Hans præstegd. ved kirken er en senmiddelald. bygn., opr. 1 stokv. høj. Gavlen ud mod Nørregade har over dobbelt savskifte rester af en sengotisk bindingsgavl, som er blevet bevaret, da bygn. 1636 (årst. står i jernankre på gavlen) blev forhøjet med et øvre stokv. Ved istandsættelsen 1906 (arkt. N. Jacobsen) blev de røde munkestensmure rensede, og fløjen ud mod Nørregade blev nedrevet, mens der i gavlen fremdroges tre blændinger. Gården var opr. hospitalsbygn. til Skt. Hans kloster (se s. 54); 1541 omdannedes den til præstebolig. (Victor Hermansen i Fynske Aarb. II. 1942–46. 25–51).

Ansgars kirke, Kirkegårds Allé ved Sdr. Boulevard, er opf. 1901–02 (indv. 30/11 1902) efter tegning af arkt. N. Jacobsen, Odense. Det er en korskirke af røde sten med sort tegltag og et 45 m højt kampaniletårn (se »Architekten« 19/3 1904). I det indre er der kuppel over korsskæringen og forhøjet kor (5 trin). Den forgyldte altertavle i jugendstil fremstiller Jesu fødsel og er skåret i eg af Axel Poulsen 1918. Et betydeligt kunstværk, der med sin lysende klare kolorit behersker hele rummet, er Niels Skovgaards kalkmaleri på korbuen uden om alternichen, med den velsignende Kristus øverst og to svævende engle på hver side (1936; jf. Aksel Rode. Niels Skovgaard. 1943. 368 ff). (Ansgars Kirke i Odense 1902–30. November–1952. 1952).

Bolbro kirke, Rantzausvej, indv. 10/10 1948, midlertidig sognekirke med 120 siddepladser, opf. efter materialebevilling svarende til 3 garager. Tegninger til endelig sognekirke på Stadionvej 64–68 udarbejdet af arkt. Axel Jacobsen, og 70.000 kr. indsamlet til byggeriet (1956).

Fredens kirke, Skibhusvej 170, opf. 1916–20 (indv. 26/9 1920) efter tegn. af arkt. P. V. Jensen-Klint som en lidt formindsket gentagelse af det uudførte projekt »Tveje Års« til Skt. Pouls sogn i Århus (1913) og således samtidig med planerne og et slags forarbejde til Grundtvigskirken i Kbh.; som sognekirke for det tidl. Skt. Hans landsogn kaldte arkt. opr. sit værk »Skt. Hans Tveje«. Fredens kirke er bygget af gule, håndstrøgne sten og tækket med røde tegl som en fantasi over den sengotiske landsbykirke. Meget karakteristisk er det brede tårns tvedelte (tvejede) og kamtakkede tag samt dets orgelpibeagtige blændingsdekorationer; sa. arkitektoniske udsmykning har våbenhuset foran tårnet og s.sidens 3 kapelagtige udbygninger, som rummer en menighedssal, der kan sættes i forb. s. 50 m. kirkerummet som dettes sideskib. Koret vender mod v. og har 5 sider med udvendige stræbepiller. Tårnrummet med arkadebåret orgeltribune går i eet med langhus og kor til en stor hal med 5 fag krydshvælvinger og korhvælving. Altertavlen (»Kom hid til mig«) er et farvelagt reliefarbejde, skåret i eg af billedhuggeren Axel Poulsen (1922). Kirken er opf. for 235.000 kr. Den ligger med kirkegård i haven til den tidl. gård Gammel Annasholm, hvis hovedbygn. er indrettet til præstegård.

Hans Tausens kirke, Rugårdsvej 62, består af en menighedssal, opf. efter tegn. af kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen og indv. som midlertidig kirke 2/11 1930. (byggesum 40.000 kr.) samt af en 1952–54 tilbygget endelig kirke efter tegn. af arkitekterne Bente og Erik Lehn Petersen, indv. 11/4 1954 (byggesum 417.000 kr.). Begge dele er opf. af røde munkesten. Udadtil er den nye del formet som et lavt, bredt tårn med skrævende, højtrejst saddeltag s.f. menighedssalens lille »skib«. Indvendig ligger den nye, egl. kirke som øverste streg i et T på tværs af menighedssalen, som den kan udvides med ved en forskydelig væg. Den gl. del har åben tagstol, den nye loft af mørke egestave, hvide vægge og grønt mosaikgulv. Lyset falder ind gennem store vinduer midt på »tårnets« façade. Altervæggen er gennembrudt af glasmursten, hvis mønster udgør et kors over alterbordet; dettes sider er beklædt med mosaikarbejde (Kristus med kalken, flankeret af 2 engle med lovens tavler) af Knud Lollesgaard.

Munkebjerg kirke skal opføres på Østerbæksvej 89; tegn. er udarbejdet af arkt. Hans Chr. Hansen og Viggo S. Jørgensen, og 435.000 kr. er indsamlet til formålet (1956). Munkebjerg so. blev udskilt som selvstændigt 1953; indtil videre holdes gudstjenesterne i missionshuset »Tabor«, Reventlowsvej 3 (opf. 1933).

Skt. Albani kirke ved Albanitorv, katolsk kirke opf. 1906–08 efter tegn. af arkt. L. Schneider, Breslau, til afløsning af et kapel (indv. 31/5 1870), som den 1867 stiftede katolske menighed havde indrettet i en fra det adelige jomfrukloster 1869 erhvervet bindingsværksbygning (senere omb. til nuv. patronatsbolig, Adelgade 1). Kirken blev indv. 25/10 1908; den er opf. af røde munkesten i en stil, der efterligner nordty. teglstensgotik (portalen dog efter Roskilde rådhus); den består af et 3-skibet langhus (30 × 15 m), kor (6,25 × 6,25 m) med udvendig tagrytter samt et 54 m højt, kobbertækt tårn i det sydøstl. hjørne; i tårnet er ophængt 3 i tonerne f, g, a stemte klokker fra F. Otto’s støberi i Hemelingen (1908; elektr. Muff-ringemaskineri installeret 1949–50). Portaldørenes 4 relieffer er skåret af C. Rasmussen, Odense, mens i det indre korbuens triumfkors, højalter, en række helgenfigurer og korsvejstationerne er farvede billedskærerarbejder af K. Martiner (Skt. Ulrich, Gröden, Sydtyrol) og glasmalerier er udført af Georg Schneider, Regensburg. Vægdekorationernes friser er kopier efter Skt. Bendts kirke i Ringsted. Brochure om kirken 1953.

Thomas Kingos kirke på Bülowsvej er opf. 1922–24 (indv. 22/6 1924) efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen (byggesum knap 300.000 kr.). Rød murstensbygning i gotisk stil, bestående af et hoved- og et østl. sideskib på hver 4 hvælvingefag samt et 5-sidet kor. Façaden har trappegavl med blændinger og flankeres af et tårn ud for sideskibet og et kapel symmetrisk hermed. Længere tilbage er der på v.siden en tilbygn. med menighedssal. Det indre er hvidkalket; s. 51 over alterbordet er de 3 korvinduer smykket med glasmalerier af Joakim Skovgaard (1924). Afstøbning af pater Odmars krucifiks i klosteret Beuron samt tavle af billedhugger E. Ploug til minde om bombenedslag ved kirken 26/2 1942 findes i sideskibet.

Valgmenighedskirken, Dronningensgade, indv. 10/12 1886, bygget af røde sten med tårn og spir efter tegn. af arkt. N. P. Jensen, rest. 1943 af arkt. Mindedal Rasmussen, Ollerup. Menigheden var opr. en filial af valgmenigheden i Sønder Nærå og fik som sådan kgl. anerkendelse 9/8 1883, men blev selvstændig fra 27/12 1897 (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 203–13).

Vor Frelsers kirke, Ejbygade, indv. 2/5 1909, opf. efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen (byggesum 24.000 kr., inventar 16.000 kr.) som en hvidkalket landsbykirke med rødt tegltag; indgang gennem tårnet, der har pyramidetag. I det indre fladt træloft, hvorunder 3 malmlysekroner (2 »Jungshoved«, 1 »Skive«) af kunstsmed K. Eibye, Odense. Altertavlen er et oliemaleri af Joakim Skovgaard: »Maria Magdalene salver Kristi fødder« (1911).

Emmauskirken, metodistmenigheden, Alexandragade 8, indv. 25/2 1900 (arkt. N. P. Jensen).

Skt. Jakobs kirke, metodistmenigheden, hj. af Thorsgade og Odinsgade, indv. 3/2 1889 (arkt. K. Borring).

Kristuskirken, baptistmenigheden, Klosterbakken 11, indv. 1/10 1933.

Apostolisk Menigheds bedesal, Jagtvej 60.

Adventistsamfundet, Hunderupvej 51.

Jesu Kristi kirke af sidste Dages Hellige, Lahnsgade 56–58.

Bethania, missionshus, Ryttergade 3, opf. 1883 (arkt. J. V. Petersen). (Bethania i Odense 1883–1933. 1933).

Elim, missionshus, Thorsgade 74, opf. 1890.

Ebenezer, missionshus, Skippervænget 8, ejes af Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.

Kirkegårde. Begravelser på de gl. kgde. ved kirkerne skulle efter reglement af 12/6 1818 i alt væsentligt ophøre, skete dog endnu for Skt. Hans kgd.s (her begr. præsten og forf. H. C. Bunkeflod, † 1805) vedkommende ned i 1820erne, for Skt. Knuds kgd.s (her begr. prof. Erik Mule, † 1751, matematikeren og astronomen O. N. Bützow, † 1794, præsten og filologen Lorents Ancher, † 1798, legatstifteren J. M. Lahn, † 1802, skolemanden Ludvig Heiberg, † 1818) og Vor Frue kgd.s ned i 1840erne. 16/5 1811 indviedes Assistens kgd. »på Heden«, nu Sdr. Boulevard, anl. af kgl. haveinsp. H. v. Müller, udv. 1835 og flere gange sen.; nuv. areal 32,8 ha. Her et kapel (se ndf.) og et krematorium, indv. 22/1 1934 (arkt. Vagn O. Kyed).

På Assistens kgd. findes monumenter over krigere, der døde på lasaretterne i Odense under krigene 1848–50 (i alt 119) og 1864 (i alt 76); på det første en sejrens engel, modelleret af H. W. Bissen. På krigergraven fra 9/4 1940 opstilledes i nov. 1940 en natursten med indhugning s. 52 af arkt. Axel Jacobsen. På fællesgraven for eng. flyvere fra besættelsestiden er opstillet et monument udf. af billedhuggeren Erik Cohrt. På kgd. er i øvrigt begr. biskop Peder Hansen, † 1810, kgl. haveinsp. Hans v. Müller, † 1816, farver Peter Engelbert Kellinghuusen, † 1820, officeren C. A. W. Drieberg, † 1825, boghandleren og avisudgiveren Chr. Iversen, † 1827, den matematiske filosof Augustus Krejdal, † 1829, biskop Fr. Plum, † 1834, forf. Johannes Wildt, † 1836, boghandleren og avisudgiveren Søren Hempel, † 1844, forf. Carl Bagger, † 1846, officeren Joseph Abrahamson, † 1847, biskop Nicolai Faber, † 1848, biskop P. C. Stenersen Gad, † 1851, digteren Emil Aarestrup, † 1856, frøavleren Chr. Dæhnfeldt, † 1857, jernstøberen og maskinfabrikanten M. P. Allerup, † 1858, boghandleren Johan Milo, † 1861, den jødiske teolog og forf. A. D. Cohen, † 1863, landmanden og politikeren C. H. Hansen, † 1868, den klassiske filolog og skolemand R. J. F. Henrichsen, † 1871, sæbefabr. N. N. Blumensaadt, † 1871, komponisten H. Cpr. Simonsen, † 1876, lægen og socialøkonomen F. C. Krebs, † 1881, præsten og kirkehistorikeren Ludvig Helweg, † 1883, kirkehistorikeren, biskop C. T. Engelstoft, † 1889, bankdir. Lorens Bierfreund, † 1891, telegrafbestyrer C. A. Petersen, † 1892, apoteker Gustav Lotze, † 1893, kommunalpolitikeren og handelsmanden Wilhelm Petersen, † 1895, gartneren Hans Chr. Bredsted, † 1895, den retskyndige Emil Iürgensen, † 1895, bladudgiveren J. C. Dreyer, † 1897, mekanikeren og fabr. Hans Demant, † 1897, officeren Jørgen Hammer, † 1898, medstifter af De danske Vaabenbrødre, justitsråd, fattiginspektør J. F. Johansen, † 1898, embedsmanden og politikeren E. Heltzen, † 1898, forf., naturhistorisk lærer V. Strøm, † 1899, forstmanden Carl Bloch, † 1899, grosserer E. F. Esmann, † 1899, handelsgartneren Ludvig Dæhnfeldt, † 1900, landinsp. og landøkonomen A. N. Andersen, † 1900 (mindesten 1901), botanikeren og bryggeren Th. Schiøtz, † 1900, veterinæren H. Sørensen, † 1901, skuespilleren og teaterdir. Th. Cortes, † 1901, forstmanden Fr. Bang, † 1902, lægen Th. Trautner, † 1903 (mindesten 1904), præsten A. C. L. Grove-Rasmussen, † 1904, klædefabr. S. Chr. Brandt, † 1905, landmanden og agrarpolitikeren F. Andersen-Rosendal, † 1906 (granitsten med bronzebuste af Th. Edelmann 1907), litteratur- og kunsthistorikeren Theodor Bierfreund, † 1906, forstmanden Christopher Lütken, † 1906, præsten A. K. Damgaard, † 1906, tobaksfabr. Hans Nielsen, † 1908, officeren, militær husflidsmand J. C. Madsen, † 1914, borgmesteren og politikeren G. Koch, † 1914, skolemanden Theodor Siersted, † 1915, teologen, religionsfilosofisk forf. Niels Teisen, † 1916, mejerikonsulenten Ole Wennevold, † 1918, borgm., etatsråd J. L. Christensen † 1919, frøavleren Chr. Dæhnfeldt, † 1920, journalisten og politikeren Jørgen Pedersen, † 1920, stiftamtmand, kammerherre Johan Fr. Simony, † 1920, fysikeren og hist. forf., overlærer Karl Schmidt, † 1922, forf. Otto C. Fønss, † 1922, biskop L. N. Balslev, † 1923, præsten Emil Koch, † 1924, biskop Chr. Møller, † 1925, skolebestyrerinden Louise Winteler, † 1925, red. P. H. Nygaard, † 1929, præsten L. Tobiesen, † 1929, boghandleren Chr. Milo, † 1930, officeren Albert Arendrup, † 1931, arkt. J. Vilhelm Petersen, † 1931, kemikeren P. Christensen, † 1932, præsten og missionssekretæren T. Løgstrup, † 1933, journalisten og bladudgiveren Morten Dreyer, † 1934, forf. Sophie Breum, † 1935, markedsgøgleren J. M. D. Petersen (»prof. Labri«), † 1935, arkt. Niels Jacobsen, † 1935, fabr. Thomas B. Thrige, † 1938, bankdir. Albert Høeg, † 1939, borgm., sagf. A. P. Henriksen, † 1939, maleren Eigil Wendelboe Jensen, † 1940, politikeren C. N. Hauge, † 1940, overlægen, prof. P. K. Møller, † 1940, botanikeren og socialøkonomen Jakob E. Lange, † 1941, forretningsmanden og ministeren Wilhelm Weimann, † 1942, skole- og museumsmanden C. M. K. Petersen, † 1942, stiftsprovst H. H. Lützhøft, † 1943, borgm., fabr. H. Chr. Petersen, † 1944, biskop A. J. Rud, † 1945, maleren Karl Mygind, † 1950, forf. og politikeren J. C. A. Carlsen-Skiødt, † 1950, udenrigsminister Gustav Rasmussen, † 1953.

Adskilt fra kgd. ved Vandværksvej ligger en lille mosaisk kgd.

Kirkegårdskapellet på Assistens kirkegård er opf. for Odense kom. 16/9 1938–12/10 1939 af røde mursten som en landsbykirke med tårn, skib omgivet af lave sideskibe (til kontorer m. v.) og kor efter tegn. af arkt. Axel Jacobsen. Indvendig er der fladt loft og pudsede vægge med gule murstenslisener. Omkr. det røde murstenskors i koret glasmaleri (Lazarus’ opvækkelse m.m.) af Poul Henrik Jensen i samarbejde med firmaet A. Hansen & Søn (1954). Opførelsessum 371.000 kr. Krematorium i kælderen taget i brug 15/5 1950 (219.500 kr.). (Arch. Maanedshæfte. 1942. 163–65).

Fredens kirkegård ved Fredens kirke, anl. 1920 efter tegn. af havearkt. P. Wad, taget i brug 16/10 1920, overtaget af O. kom. 1/1 1933 og udvidet sa. å. Urnehave indrettet 1940. Areal 4,9 ha. Her er begr. havearkt. P. Wad, † 1944. (Havekunst. 1934. 17–20).

Korsløkke kirkegård ved Vor Frelsers kirke, anl. som sognekirkegård for det dav. Vor Frue landsogn, ved dettes indlemmelse i O. kom. 1936 overtaget af kom., udv. 1943 efter plan af kirkegårdsinsp. O. Raahauge-Askegaard. Areal 5,3 ha.

Riisings kirkegård ved Sandhusvej, anlagt 1952–53 efter kirkegårdsinsp. O. Raahauge-Askegaards plan. Areal 3,6 ha.

BISPEGÅRDEN

Bispegården i Klaregade, opf. 1916 efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, består af en hovedbygn. i 2 etager, og en sidefløj i 1 etage, indrettet til kontorer, som erstatning for den tidl. 1804–05 opførte bispegård, hvoraf kun er bevaret en mindre del (Klaregade 25). Den ligger på det sted, hvor det af dronn. Christine oprettede Skt. Clara kloster (se s. 107) har ligget. Murværket i et par af gårdens overhvælvede kælderrum, der endnu findes i haven, kan vistnok henføres til den gl. klosterbygning. Den gl. bispegd. synes tidl. at have været stærkt befæstet; if. Huitfeldt blev den i grevefejden først indtaget efter en hård kamp. – Stiftsprovsteboligen, Filosofgangen 10, købt 1915; i haven »Bispens lysthus«, opf. i 1700t. i bispegårdens have (ill. s. 81).

ODENSE SLOT

Odense slot, ved Vindegade ml. Nørregade og Jernbanegade, er opf. 1721–23 på den plads, hvor Skt. Hans kloster (se s. 46) tidl. stod. Det gl. Johannitterkloster var et trefløjet anlæg, åbent mod n. De tre fløje udgør nu slottets ø.-, s. og v.fløj. Ældst er s.fløjen med kælder, yngst v.fløjen. I ø.fløjen var opr. en rundbuet port, og i dens 2. stokv. findes en kaminplads med dekoration fra o. 1500. Mul. er tilbygn. ml. ø.fløjen og kirken middelald. På Fr. II.s tid byggedes to, sen. nedrevne, spirklædte trappetårne. Fr. IV lod o. 1720 en ny fløj, n.-fløjen, opføre med J. C. Krieger som arkt.; materialer hentedes fra Nyborg slot. I n.fløjens 2. stokv. smukke stuklofter (Antonio Auzoni). På ladegårdens plads anlagdes ved gartner Heldt en fr. barokhave »Kongens Have«, se ndf.

Ved en rest. af slottet 1901–02 fandtes forsk. levninger af klosteret. Slottet består af 4, i en firkant sammenbyggede fløje i to etager. Foruden den firfløjede hovedbygning hører til slottet flere tilbygninger, deribl. den 1837 opførte og 1919 til brandstation indrettede sydl. tilbygn. og den med portbygningen sammenbyggede 1837 tilkøbte Wederkinkske Gaard, samt en stor, fritliggende bygn., der tidl. var indrettet til stalde. Ved en af tilbygningerne, som vistnok også hidrører fra klostertiden, står slottet som alt nævnt s. 46 i forb. m. Skt. Hans Kirke. Slottet blev fra 1789 til 1807 benyttet som amtmandsbolig, derefter boede prinserne Chr. af Hessen Kassel (1807–14), Chr. Fr. (Chr. VIII) (1815–39) og Fr. (Fr. VII) (1839–47) her, de to sidste som guvernører over Fyn. 1849 blev slottet statsdomæne, og 1907 købtes det med tilhørende have af Odense kom. for 202.000 kr. I slottet er embedsbolig for stiftamtmanden og kontorer for stiftamtet, amtsrådet, stadsingeniøren, bygningsinspektøren, brandchefen, arbejdsanvisningen, stiftskassereren samt stadsgartneren (i portbygningen). I brandstationen findes 6 automobilsprøjter, hvoraf 3 med skumaggregater og 3 med afprodsstiger, samt 9 påhængssprøjter, endv. materiel, vagtstue og værksteder. Om brandkorpset se s. 97. Ml. slottet og Østre Stationsvej ligger den smukke park Kongens Have (se s. 86).

I havens vestl. side står en koncerttribune. Parken er ikke afspærret mod de omliggende gader. Den var tidl. betydelig større, men har måttet afgive grund til Katedralskolen, Landsarkivet m.m. (Fr. Weilbach i Hist.Medd. Kbh. 2. rk. II. 1925–26. 484–87. Lorenzen. Kl. VIII. 1927. Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 393–98).

RÅDHUSET

Rådhuset er et firfløjet kompleks på det ca. 3000 m² store areal ml. Flakhaven, Skt. Knuds Plads, Albanitorv, Skomagerstræde og Vestergade. Det består af en ældre og en nyere del.

Den ældre del, Flakhavefløjen, er opf. 1881–83 efter tegn. af arkitekterne J. D. Herholdt og C. Lendorf til afløsning af det rådhus, som siden 1480 havde ligget på Vestergade med gavl og sen. tilbygget sidefløj mod Flakhaven; sa.m. dette veg bl.a. også byens hovedvagt for den 57 m lange Flakhavefløj, der er opf. af røde mursten i en stil, hvis grundelement er norditaliensk gotik (rådhuset i Siena). Den vandrette inddeling af façadens lange flade understreges af stueetagens kalkstensbeklædning samt af gennemløbende gesimsbånd under 1. og 2. s. 55 sals rækker af spidsbuede vinduer, mens den lodrette markering gør sig svagere gældende i de 3 etagers 13 vinduesfag og den med et stokv. forhøjede mur over de 7 midterste fag; dette midtparti afsluttes opadtil af en rundbuegesims og brystning med svalehaletinder – et motiv, der gentages i de ligeledes tredelte gavlafslutninger. Façadens midterfag med portalen er sandstensornamenteret og bærer over 3. sals altanvindue et kvadratisk indfattet ur under en frontispice med 3 allegoriske statuer (Retfærdigheden omgivet af Lovgivende og Udøvende Magt; af Aksel Hansen). Bygningens indre er blevet kraftigt ændret i forb. m. opførelsen af rådhusets nye del; på første sal findes byrådssekretariat, borgmesterkontor, magistratslokale og vielsessal. Endevæggen i vielsessalen er dekoreret med en freskokomposition af Mogens S. Andersen (efter konkurrence ml. fynske kunstnere 1954–55). 2. etage rummer bl.a. en festsal på ca. 30 × 9 m med 4 store freskomalerier af Johannes Larsen, udført 1935–36.

Rådhusets nyere del er opf. af arkt. B. Helweg-Møller, hvis projekt sejrede i en offentlig konkurrence 1937. Det 45 m høje tårn og sidefløjene på det hidtidige rådhus blev nedrevet – tårnet 1942, efter stor debat i presse og byråd – men derpå sinkedes arbejdet af besættelsen og de flg. for byggeriet vanskelige år, så at indvielsen først kunne finde sted på H. C. Andersens 150-årsdag 2/4 1955. Den nye del er en jernbetonbygning med fladt tag og udvendig beklædning af røde riflede lerfliser, som er specielt fremstillet på Den kgl. Porcelainsfabrik. Selv om den således ingenlunde fornægter sin egen tids byggesæt, er den dog så vidt muligt bragt i overensstemmelse med den ældre fløjs arkitektoniske sprog gennem en bevidst tilknytning til traditionen fra Herholdt og Nyrop med dens stærke vægt på materialernes stoflige karakter, den håndværksmæssige forarbejdning s. 56 og fri anvendelse af ældre motiver – ikke mindst i interiørernes dekorative udformning. – S.fløjen mod Skt. Knuds Plads er nu rådhuskompleksets hovedbygning, hvis repræsentative karakter fremgår af, at den er trukket tilbage fra gadelinien bag nedkørselsrampen til kælderen og en flisebelagt parterrehave ml. fløjene mod Flakhaven og Albanitorv; endv. er hovedindgangen til H. C. Andersen-Haven i terrænet neden for Skt. Knuds kirke anlagt midt for s.fløjen, og endelig tilstræber selve façadeinddelingen en monumental virkning med byrådssalens højere vinduesrække ml. stueetagens kontorvinduer og 3. stokv.s ubrudte murflade – ligesom et ekko af Flakhavefaçadens forhøjede, vinduesløse midtparti; tagetagen er trukket tilbage, så at der opstår en terrasse foran personalekantinen. Byrådssalen i 1. etage er et i forhold til længden smalt rum i 2 stokv.s højde, med tilhørerloger for enderne. Bagvæggens 15 m lange niche er dekoreret med et allegorisk maleri, »Fyn«, udført på træplader af Kaj Louis Jensen. Loft og vægge er beklædt med lyddæmpende asketræslister, gulvet med et »Margrethetæppe«, der ligesom alle møbler, belysningsarmaturer og andet inventar i hele rådhuset er tegnet af Helweg-Møller, således også det sindrige ur, der er ophængt i byrådssalens midte, over medlemmernes ovalt arrangerede pladser. Adgang til byrådssalen har man gennem en garderobe i Flakhavefløjen og et fornemt udstyret forrum (vægge i teak og lys ahorn, møbler af palisander og naturfarvet oksehud, loftsrelief af Utzon-Frank, Aubusson-vægtæppe af J.-L. Lurçat m.m.). I fløjen mod Albanitorv findes fem udvalgsværelser samt byrådets læsestue og øverst – trukket tilbage fra murlinien, men med fremspringende »kahyttag« over de store glasvægge – et selskabsrum med vid udsigt. Resten af ø.- og hele Vestergadefløjen er et kontorhus i 5 fulde etager med nøgterne rækker af firkantede vinduer. Kældrene er indrettet til parkerings-, maskin- og arkivrum.

Alle fire fløje omslutter rådhushallen, bygningens centrale rum, med balkoner til forbindelse af lokalerne i de 3 nye fløje; hallen er på 500 m² med 18 m.s højde til glastagets indre ryglinie. Gulvet er belagt med lys siciliansk marmor, undervæggene beklædt med lysgrå, støbte fliser med kraftigt reliefmønster; gavle og brystninger er hvidpudsede, mens balkonernes søjler står i stærkblåt gipspuds. Byrådssalens fremspringende niche på 1. sals balkon er kamufleret som mindevæg med 104 kvadratiske plader til data og navne på fortjente Odense-borgere gennem tiderne. Ø.væggen har over balkonerne en 5 m bred sangerloge med malet dekoration af Svend Johansen. Hele v.gavlen optages af rådhusets vigtigste kunstværk, reliefkompositionen »Fynsk forår« af billedhuggeren Yan (Kai Nielsen).

Af rådhusets talr. kunstværker må i øvrigt fremhæves: Utzon-Franks bronzestatue af Knud den Hellige på rampen ved Albanitorv; Henrik Starckes dekorative løve af glaserede potteskår over indgangen smst.; Adam Fischers »Kretapige« af dekoreret stentøj (receptionen foran rådhushallen), Mogens Bøggilds smårelieffer »Høns« og »Noahs ark« (henh. lysgården mellem gl. og nye hus og forhallen); Hagedorn-Olsens »fynske piger« på Vestergadetrappens vinduesvægge samt en række fyrsteportrætter fra 1700t., af Pilos skole og stammende fra det gl. rådhus. Desuden er alle mere repræsentative gange og lokaler prydet af nyere kunstværker, af hvilke mange er gaver fra byens virksomheder og borgere.

Domhuset i Albanigade. Den ældste del, bestående af et tinghus og et arresthus, er fuldført 1861 og bygget af Odense amtskom. og Odense kbst. i forening med en bekostning af ca. 200.000 kr. De er bygget efter tegn. af arkt. N. S. Nebelong efter ital. forbilleder af gule mursten i 3 etager. 1913 er arresthuset udv. mod n., så at der er pl. for 66 arrestanter; arresterne er indrettede efter cellesystemet, og der findes desuden en lille kirke. Bag bygningen er der 9 af en ca. 3,8 m høj mur indesluttede gårde, der løber stråleformet sammen. 1919–20 opførtes efter tegn. af arkt. N. Jacobsen en ny 42 m lang forbygning foran og omfattende den ældre, hvormed den er bygget sammen. Denne bygn. er opf. af røde, håndstrøgne sten i 3 etager på en granitsokkel og indeholder kontorer og retslokaler for civildommeren og for kriminaldommeren og endnu en dommer i Odense kbst., for dommeren i Odense hrd., samt retslokaler for bitingstederne for Kerteminde og Bogense retskredse. Desuden findes i 3. etage en rummelig og med bjælkeloft forsynet nævningeretssal, beregnet for hele Fyns stift, med tilhørende lokaler for retspersonalet og nævningerne. I kælderen portnerbol. På hovedtrappen findes forneden en af billedhugger Axel Poulsen udskåret justitia-figur, foroven et af Anna E. Munch udført smukt maleri, forestillende den fortabte søn. Omkostningerne ved dette byggeforetagende indbefattet inventar og ordningen af pladsen foran bygningen beløb sig til ca. 1 mill. kr. Medens ting- og arresthuset opr. ejedes med 1/5 af kommunen og 4/5 af amtet, og den nævnte tilbygn. til arresthuset med halvdelen af kom. og halvdelen af amtet, er hele komplekset nu overtaget af staten.

Politigården, Hans Mulesgade 1–3, opf. af staten 1951–53. En 5-etages høj s. 58 bygn. i særpræget udførelse med grå façader delt i felter, samt garageanlæg (arkt. Chr. Borch). Bygn. huser Odense kbst.s politi (jf. s. 97) og Odense hrd.s politi.

SKOLER

Katedralskolen, Jernbanegade, er opf. 1892–94 på et fra Odense slots køkkenhave erhvervet 7300 m² stort areal, og har kostet 196.000 kr. Den er bygget efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen, af røde mursten med benyttelse af motiver fra nordital. murstensarkitektur og består af tre sammenbyggede fløje, hver i to etager, med kælder under midtfløjen og den sydl. fløj. I midtfløjen findes, foruden vestibule (med tøndehvælving), korridor og trappegange (her mindetavler, hvoraf de ældste fra 1600t., over legatstiftere), 18 større klassevær., rum til fysiske og naturhistoriske samlinger; i kælderen varmeanlæg, bad, omklædningsrum, sløjd- og håndgerningslokale; i nordl. fløj er gymnastiksalen i stuen og solennitetssalen i 2. etage; i sydl. fløj optages stue og kælder af rektorboligen; på 1. sal findes lærerværelse og det ca. 30.000 bd. store bibl., næsten udelukkende af videnskabeligt indhold. De tre fløje indeslutter skolens legeplads, som ud mod gaden begrænses af en lav mur; over porten er indhugget: Litteris et humanitati (se om bygn. skolens indbydelsesskr. 1895). Skolen blev udvidet 1955 efter plan af kgl. bygningsinsp. Knud Lehn Petersen m. bl. a. gymnastiksal for piger. Den har (1955) 458 elever. Den lærde skole er opstået af 3 middelald. latinskoler, Vor Frue skole, vistnok den ældste, Skt. Knuds skole (nævnt 1277) og Skt. Hans skole; ved reformationen sammenlagdes de og gik op i Skt. Knuds skole, hvis bygn. ved Skt. Knuds kirke 1596 fik en større udvidelse; i denne bygn. var skolen til 1846. Disciple og lærere bespistes opr. ved »Kommunitetet« på Gråbrødre hospital (se s. 68), og da kommunitetet 1810 udskiltes fra hospitalet, overførtes til katedralskolen er meget betydelig formue. 1846 flyttede skolen til den nye bygn. i L. Gråbrødrestræde (opf. efter tegn. af arkt. J. H. Koch), der nu er post- og telegrafkontor, se s. 79.

Litt.: A. F. Mülertz. Actstykker til O. Cathedralskoles Hist., skoleprogr. 1819. R. J. F. Henrichsen. Bidrag til O. Cathedralskoles Hist. I–X, skoleprogr. 1846–1868. Sa. i FynskeSaml. 1861, 1865 og 1871. H. F. Rørdam. Bidrag til det lærde Skolevæsens Historie i Odense, smst. X. 1890. G. Bolwig i skoleprogr. 1955. A. F. Blomberg smst. 1956. H. H. Fussing i Personalhist. T. 13. rk. IV. 1956. 1–20.

Skt. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, opr. en af frk. Louise Winteler 1853 opret. privat pigeskole, der fra 1911 har dimitteret nysproglige studenter. Gymnasiet blev statsskole og fik sit nuv. navn 1/8 1920. Fra 1880 havde skolen til huse på Klostervej, men flyttede 1940 ud i Hunderupkvarteret til sin nye bygning, en 3-etages aula-skole med to lavere gymnastiksals-fløje, opf. i gule mursten af kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen. Samtidig blev skolen fællesskole og indførte matem.-naturvidensk. retning. 1956 har skolen 413 elever. (L. Winteler. Minder fra et langt Liv. 1925).

Odense kommunale skolevæsen omfattede 31/7 1955 16 skoler med 13.236 elever fordelt i 473 klasselokaler med 486 faste lærere og lærerinder foruden 1 skoledir., 15 skoleinsp., 27 viceskoleinsp. og 3 skolepsykologer. Skolerne er flg.: 1. Jernbanegades skole, opf. 1878–79 (arkt. C. Lendorf), 926 elever. Skolen var tidl. en afdeling af Borgerskolen. 2. Overgades skole, opf. 1874, en tid anvendt af Mulernes legatskole, nu mellem- og realskole for piger, 203 elever. 3. Østre skole i Danmarksgade, opf. 1888–89 (bygningsinsp. C. Christensen) udv. 1918–20 (arkt. Gerhardt s. 59 Poulsen), 839 elever. 4. Vestre skole, ved Roersvej, opf. 1897 (arkt. N. P. Jensen) udv. 1904–05 (bygningsinsp. C. Olsen), 1096 elever. 5. Bolbro skole, opf. 1907–08 og 1915–16 (bygningsinsp. C. Olsen), udv. 1927, 1930, 1940, 1952; 1525 elever. 6. Mulernes legatskole på Hunderupvej, opf. 1893 (arkt. P. Monberg); realskole, 474 elever. 7. Skt. Hans skole ved Skibhusvej, opf. 1878, udv. 1922 og 1936, 1479 elever. 8. Åløkkeskolen ved Kong Georgsvej, opf. 1931 (arkt. H. C. Holm), 357 elever. 9. Pigerealskolen ved Holsedore, opf. 1887, udv. 1920 og 1937, 523 elever. 10. Hunderupskolen ved Hannerupgårdsvej, opf. 1924 som privatskole, overtaget af kommunen 1933 og udv. 1933 og 1947; 474 elever. 11. Munkebjergskolen ved Fengersvej, opf. 1934 (arkt. Th. Nygaard); 1617 elever. 12. Korsløkkeskolen ved Schacksgade, opf. 1938 (arkt. Jens Christensen); 1576 elever. 13. Risingskolen ved Risingsvej, opf. 1951 (arkt. Knud Brücker); 1213 elever. 14. Kragsbjergskolen ved Rødegårdsvej, opf. 1953 (arkt. Th. og E. Nygaard); 934 elever. 15. Ejbyskolen ved Ejby Møllevej, opf. 1955 (arkt. Jørgen Stærmose). Under opførelse Højstrupskolen ved Rismarksvej (arkt. Jørgen Stærmose).

Desuden har byen 7 privatskoler: Giersings realskole på Nonnebakken (tidl. i Søndergade) m. 439 elever, Marie Jørgensens pigeskole ved Skt. Hans Plads m. 421 elever, Marie Jørgensens drengeskole ved Nyenstad m. 419 elever – disse skoler afholder realeksamen –, Odense Seminariums børneskole ved Hjallesevej m. 203 elever, Friskolen i Nørregade; ved Skulkenborg, m. 213 elever, Frk. Hörlycks skole i Slotsvænget m. 348 elever og Skt. Albani skole i Adelgade (rom.-katolsk) m. 88 elever; i alt 2131 elever. På Marie Jørgensens pigeskole afholdes studenterkursus, (opret. 1941) og på Vestre skole ligeledes et studenterkursus.

Teknisk skole blev opret. 1844 som Teknisk Læreanstalt, forandredes 1859 til Teknisk Aftenskole og 1872 til Teknisk Skole. Fra 1879 havde den til huse i en 2 etagers bygn. i Frue Kirkestræde, der havde kostet 78.000 kr., men flyttede 1899 over til en ny i Munkemose ved Hunderupvej beliggende 3 à 4 etager høj bygn. (arkt. N. Jacobsen). Den var 42 m lang og 24 m bred og indeholdt foruden skolelokaler en foredragssal, et maskinlaboratorium, kontorer og bolig for forstanderen og pedellen. 1923 opførtes en tilbygn. mod v. (arkt. N. Jacobsen) og 1941 yderligere en tilbygning mod v. (arkt. J. Mikkelsen Kjær) med foredragssal og flere laboratorier. Undervisningen omfatter 7 afd., derunder maskinbygningsteknikum, maskinistskole, bygningsteknikum og specielle fagkursus. Skolen ledes af en forstander, fra 1955 benævnet direktør. Der er 7 afdelingsledere, ca. 250 lærere og ca. 3500 elever. Bestyrelsen består af direktøren og 13 andre medl., hvoraf en del vælges af Odense tekniske Selskab og Odense byråd. (M. Rasmussen. Den tekn. Skole i Odense 1844–94. 1894. M. Rasmussen og O. Windinge. O. tekn. Skole fra 1844 til 1930. 1931).

Teknisk skoles kollegium er opf. 1953 ved Jagtvej ved frivillige bidrag (arkt. H. Krogsgaard). Den rummer i 3 etager 114 værelser, nogle fælles lokaler og bolig for efor og pedel.

Odense Seminarium, statsanerkendt privatseminarium, ved Hjallesevej (indv. 14/9 1895), i 2 etager, af røde mursten (ny bygn. opf. 1908, 1932), for mænd og kvinder. Med seminariet er forbundet et forskoleseminarium med forberedelsesklasse. Elever i alt 296. Til seminariet er knyttet en børneskole, se ovf.

Tietgenskolen, Nonnebakken 9, er handelshøjskole. Den er opret. 1954 ved sammenslutn. af flere handelsskoler. Bygn. er opf. efter tegn. af arkt. Vagn O. Kyed og indeholder 17 klasseværelser, kontorer og en foredragssal med 379 siddepladser. De samlede udgifter har været 2,2 mill. kr. Ved indgangen en Hermesfigur i bronze, udført af Erik Cohrt og skænket af kbmd. Erik A. Hansen. Skolen, der giver alle slags handelsskoleundervisning, ledes af en direktør. Der er indtegnet 1500 elever.

Det fynske Musikkonservatorium, Kronprinsensgade 19, opret. 1929, indflyttet i nuv. bygn. 1954. Det giver alsidig musikundervisning i alle fag og afholder organisteksamen, musikpædagogisk prøve og diplomeksamen. Det er statsanerkendt og har 123 elever.

Fyns Stifts Husmandsskole, opret. 1908, ejes af husmandsorganisationen. Skolebygningen (arkt. M. Nyrop og J. Strøm Teisen) beliggende ved en sidevej til Rugårdsvej, anvendtes af den ty. værnemagt fra 1943, indtil den blev sprængt s. 61 af eng. kampflyvere 17/4 1945. En ny skolebygn. er opf. i Snestrup, Pårup so., se ndf.

ARKIV OG MUSEER

Landsarkivet for Fyn og omliggende øer, Jernbanegade, er opf. 1892–93 af staten for 140.000 kr. efter tegn. af arkt. kgl. bygningsinsp. Martin Borch og består af en arkivbygn. og en bolig for landsarkivaren samt en ml. disse beliggende forbindelsesbygning. Karen Brahes bibl. (se s. 63) opbevares fra 1907 i arkivet. Til arkivbygn. (44 m lang og 13 m bred) er benyttet motiver fra den tidligste ital. renæssance. På en sokkel af granit og røde mursten er den opf. af tildannede kridtstenskvadre. Bygn. er udvendig prydet med de fynske by- og herredsvåben, de første i brændt ler med majolikafarver, de sidste udskårne i kridtstenen. Landsarkivarbol. og forbindelsesbygn. er opf. af røde mursten med kridtstensbånd. Landsarkivarbol. indeholder tillige en større læsesal m. dek. bjælkeloft (se De danske Provinsarkiver. 1893. AarbOdense. 1926–30. 415–28).

O. bys museer ejes af O. kom. og er følgende:

Fyns Stiftsmuseum, Jernbanegade, er opf. 1884–85 (arkt. E. Schwanenflügel) efter tegn. af arkt. A. F. Andersen for 108.000 kr., tilvejebragte af etatsråd, apoteker E. G. Lotze († 1893) ved bidr. fra det Hoppe-Bülowske legat, stat, kommune, kommunefonden, Fyens Stifts Sparekasse, amtet og betydelige tilskud fra private. Det bestod opr. kun af een bygn. i 3 etager med kælder, opf. i antik stil; på frontispicen s. 62 en Athenestatue, modelleret af Aksel Hansen. 1897–98 blev museet under ledelse af arkt. N. Jacobsen udvidet med tre 2 etager høje fløje, således at det nu udgør en firfløjet bygning, der omslutter en af et glastag overdækket gård. Udvidelsen kostede 54.000 kr., hvoraf staten gav 21.500, etatsrådinde Lotze 15.000 kr., kommunen resten. Museet omfatter 3 afdelinger: 1. Den forhistoriske afd. 2. Mønt- og medaljesamling, 3. Kunstsamlingen omfattende da. maler- og billedhuggerkunst. En særlig afd. udgør revisor J. W. Larsens samling af dansk kunst 1910–45. Museet, til hvilket begyndelsen blev lagt af en 1860 stiftet forening, og som tidl. havde lokale på slottet, ejes af kom. og bestyres af et af byrådet valgt udvalg på 5 medlemmer, hvoraf 2 uden for byrådet. Samlingernes righoldighed skyldes væsentlig etatsråd Lotze og hustru, som har skænket museet deres værdifulde samlinger af oldsager, medaljer og mønter, udstoppede fugle, mineralier o.s.v.; større gaver er desuden skænket af kammerherre Vind, † 1906 (mønter) og apoteker C. Mikkelsen (oldsager). (Svend Larsen. Et Provinsmuseums Historie. 1938).

Det kulturhistoriske museum i Møntestræde, indv. 1941, består af Møntergården, opf. 1646 af Falk Gøye, rest. af arkt. Mogens Clemmensen, Eiler Rønnows gård, opf. 1547 af Eiler Rønnow til Hvidkilde, Østerbyes gård, opf. 1631, samt ejendommen Overgade 48 og Pernille Lykkes Boder. Museet belyser navnlig O. bys historie. (Jf. ndf. s. 89 ff.).

Frilandsmuseet »Den Fynske Landsby«, Sejerskovsvej, ved Hunderup skov, Dalum so., opret. 1946, indeholder forsk. landbrugsbygn. m.v. og belyser fynsk bondekultur. Det omfatter nu 18 bygn. fra alle egne af Fyns stift samt friluftsteater, arkt. K. Lehn-Petersen og Eigil B. Hansen. (Svend Larsen i Fynske Aarb. II. 1942-46. 1–24). Ill. s. 63 og 67.

H. C. Andersens hus, Hans Jensensstræde 45, er et museum for digteren H. C. Andersen, indrettet i det hus, der if. hidtil ubevist tradition er hans fødested. Åbnet 2/4 1908, udv. 1930 med en tilbygn. skænket af fabrikant Thomas B. Thrige. Det indeholder interiører med digterens egne møbler, dokumenter, billeder, bøger og manuskripter. Mindehallen udstyredes 1930–32 med freskoer af N. Larsen Stevns (motiver fra »Mit Livs Eventyr«). I forhallen to malerier af Fritz Syberg (motiver fra »Historien om en Moder«) (1934). I gården en bronzeskulptur af E. Rahr (Dreng, der løftes af en ørn). Ill. s. 65 og 113.

H. C. Andersens barndomshjem, Munkemøllestræde 3–5, hvor digteren levede 1807–18, rest. 1930 (arkt. Jens Christensen) og indrettet til museum med minder fra digterens barndomstid. Ill. s. 115.

BIBLIOTEKER

Af biblioteker nævnes: Odense Centralbibliotek, opret. 1923, ejes af O. kom., men er centralbibliotek for Odense amt og samarbejder med amtets 71 folkebiblioteker. Det har lokaler i Skt. Knuds kloster og i Kronprinsensgade 7, der 1953 købtes af Fyens Stifts Læseforening, og heri findes børnebibliotek, avislæsesal, skole-central og lokaler for foredrag og studiekredse. 100.000 bd. Udlånet var 1954–55 ca. 533.000 bd. I klostrets underste etage findes læsesal m. 5000 bd. håndbøger og 335 tidsskrifter. Filial i Bolbro, Middelfartvej 81. – Teknisk bibliotek i Teknisk skole, opret. ved samarbejde ml. denne skole og centralbiblioteket. – Fyns s. 63 stiftsbibliotek i den tidl. gymnasiebygn., som købtes 1847 (gymnasiet stift. 1621, ophævet 1802, bygn. ombygget til sit nuv. udseende 1755), s.f. Skt. Knuds kirke, er grundl. 1813 efter indbydelse af biskop Plum og stiftsprovst Tetens med understøttelse af gehejmekonferensråd J. Bülow og gehejmekonferensråd P. greve Bille-Brahe og indeholder ca. 17.000 bind af ældre og yngre værker af blandet teologisk og historisk indhold. Det havde først sin plads i Vestergade. Nu administreres det sa. m. O. Centralbibliotek. Se Fr. Plum. Efterretning om Fyens Stiftsbibliothek. 1813 ff.

Karen Brahes bibliotek er grundl. af Anne Gøye († 1680) og Karen Brahe († 1736) og består af 3400 bd. trykte bøger foruden en håndskriftsaml. på 1151 numre, hvoraf ca. 400 er hele bind, medens resten er løse dokumenter. Bibl.s væsentlige indhold er historie og teologi. Kun bøger, der er ældre end Karen Brahes dødsår, indlemmes i bibl., men nyanskaffelser er f. t. standset. Bibl., der indeholder mange sjældenheder, er jomfruklosterets ejendom og fandtes tidl. her, men opbevares fra 1907 og indtil videre i landsarkivet. (Håndskrevet katalog ved Victor Madsen i Det kgl. Bibl. 1900–30. Anna Riising. Katalog over Karen Brahes Bibliothek i Landsarkivet for Fyn. Håndskriftsamlingen. 1956. Victor Madsen i Nord. tidsk. f. bok- och bibl.väsen. VI. 1919. 171–85). – Katedralskolens bibliotek, se s. 58. – Odense Folkebibliotek og læsestue, Overgade 39, der tilhører den 1871 stiftede »Den danske Arbejderforening«, har ca. 8000 bd. – Odense garnisons officersbibliotek, på kasernen, ejes af staten; det er stiftet if. kgl. befaling 1/2 1818 og tæller omtr. 16.000 bd.

AVISER

I Odense udgives 4 dagblade: Fyens Stiftstidende, Jernbanegade 1, påbeg. 1772 af Chr. Gormsen Biering, under navn af Kgl. privilegeret Odense Adresse-Contoirs Efterretninger (se J. Lauritsen. Tilbageblik paa Fyens Stiftstidendes 1. Aarhundrede. 1872). Bygn. mod Vestergade, opf. 1910 (arkt. O. Petri), bygn. mod Jernbanegade, opf. 1919 (af sa.), bygn. mod Gråbrødreplads og Lille Gråbrødrestræde, opf. 1952–55 (arkt. Vagn O. Kyed) efter sprængning og brand 26/5 1944. – Fyns Tidende, Fisketorvet 12, grl. 1872; købte ejendommen 1888, 1907 opførtes en ny bygn. (arkt. N. Jacobsen). Den sprængtes og brændte 21/2 1945, og en ny bygn. indviedes 1/9 1947 (arkt. A. og E. Eriksen). – Fyns Venstreblad, Vestergade 64, grl. 1892, ejes af A/S Den radikale presse. – Fyns Social-Demokrat, Kongensgade 65, grl. 1896. Bygn. opf. af arkt. Hj. Kjær. – Desuden udgives en stor del uge- og månedsblade olgn.

TEATER OG KUNST

Odense teater, Jernbanegade, opf. 1914 efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, åbnet 9/10 1914; sokkelen er af granit, murene af røde sten, taget af sortglaserede teglsten. Over indgangen et relief af billedhugger Bærentzen, forestillende en hymne til skuespilkunsten. I foyeren to af Agnes Slott-Møller udførte malerier forestillende komedien (scene af »Recensenten og Dyret«) og tragedien (scene af »Hagbarth og Signe«) samt et maleri forestillende det gl. teater i aftenbelysning. Tilskuerpladsen, der er udstyret med lyse træpaneler, rummer 650 siddepladser. Teatret, der har kostet 400.000 kr. (grunden skænket af kom.), ejes af et aktieselskab. – Det gl. teater på Sortebrødretorv, der er opf. 1795 og toges i brug 18/11 1796, var den ældste provinsteaterbygn. i Danmark. Det bestyredes fra 1829 af byrådet; dets fond, 70.000 kr., overdroges 1914 til det nye teater. Den sidste forestilling blev givet 30/4 1914. (Se i øvrigt K. Schmidt. Skuespil og Theaterforh. i O. 1896, og sa. O. Theater 1896–1914. 1914).

Odense Folketeater, Ny Vestergade, opf. 1895 af et aktieselskab (arkt. E. Schwanenflügel). Her opførtes væsentligst farcer og revuer indtil 1940. Ombygget til biografteater 1947. – Kinoteatret i Asylgade, opf. 1919 (arkt. N. Jacobsen). – Fønixteatret, Kongensgade 31, tidl. Kosmorama, ombygget 1942. – Paladsteatret, Vestergade 38, opf. 1923 (arkt. Hj. Kjær). – Skt. Hans teatret (biograf) opret. 1925.

Odense byorkester, landsdelsorkester for Fyn, opret. 1945 som afløser af det private Filharmonisk orkester for Fyns stift, nu en kommunal institution med tilskud af Statsradiofonien, tipsmidlerne og den kulturelle fond. Orkestret består af 2 kapelmestre og 30 fastansatte musikere, der ved koncerterne suppleres med assistenter. Orkestret giver 8 symfonikoncerter og 4 populære koncerter pr. sæson samt transmissionskoncerter, skolekoncerter, landsdelskoncerter og sommerkoncerter.

Kunstudstillingsbygningen, Filosofgangen 30, er opf. efter tegn. af arkt. Vagn O. Kyed for en til formålet stiftet og derpå opløst forening af fynske kunstnere; kommunen stillede grunden til disposition og ydede garanti for byggesummen, s. 65 41.000 kr. Den nu selvejende institution udlejer de 3 om en fælles forhal samlede ovenlyssale samlet el. delt uden censur. Siden opførelsen har bygn. spillet en betydelig rolle som centrum for dagens fynske kunstliv; de vigtigste sammenslutninger, der benytter den, er Forårsudstillingen (stiftet 1928), Germinalen (stiftet 1935), Diagonalen og Det fynske Kunstnersamfund (stiftet 1950).

SYGEHUSE OG BØRNEHJEM

Odense amts og bys sygehus v. Sdr. Boulevard, opf. 1909–12 (arkt. G. Laage). På grunden, der er 18,5 ha stor, findes nu en 110 m lang hovedbygning i 2 etager, en administrationsbygning, 3 andre større og 5 mindre sygehusbygn., en tuberkulosestation, en overlægebol., to andre lægebol., en direktørbol., en sygeplejerskebol. (under opførelse en sygeplejeelevbol.), samt maskinhus m.m. Sygehuset omfatter to kirurgiske afd. (med 162 sengepl.), en medicinsk afd. (110 senge), en gynækologisk-obstetrisk afd. (80 senge), en neurologisk afd. (68 senge), en radiumstation med røntgen- og lysafdeling (50 senge) og en neurokirurgisk afd. (25 senge). Desuden findes en fysiurgisk afd. for ambulant behandling, et patologisk-anatomisk institut, et centrallaboratorium, et hospitalsapotek og en hørecentral. – Epidemisygehuset, Albanigade og Bjergegade, er opf. 1892 (arkt. kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen) og flere gange udvidet. Det er en flerfløjet bygn. af røde mursten i 1 etage, samt lægebol. og flere andre bygn. s. 66 Det rummer de medicinsk-epidemiske og den dermato-venerologiske afd. (135 senge) samt en ortopædisk klinik. – Endv. har sygehuset en børneafd. på 25 senge i det tidl. børnehospital på Jagtvej (opf. 1899) og en børneafd. på 29 senge i den tidl. privatklinik, Hunderupvej 61, samt disponerer over 70 senge på Skt. Josephs Hospital til øjenpatienter og øre-hals-næse patienter. I alt findes 753 senge. Sygehusene ejes af Odense amt og Odense by med halvdelen hver. Der er på de forsk. afd. tilsammen ansat 13 overlæger og 52 andre læger, en prosektor, en apoteker, en direktør, en insp., en forstanderinde og 190 andre sygeplejersker og 154 sygeplejeelever, 44 kontorfunktionærer, 79 personer i køkken og vaskeri, 10 i maskinhuset, 170 hus- og rengøringsassistenter, 25 portører, o.fl.a., i alt 816 personer. (Svend Larsen. Sygehuse i O. før og nu. 1937).

Sct. Josephs Hospital ved Hjallesevej 47, opr. et landsted, Godthaab, ejes af Sct. Josephsordenens congregation og er taget i brug 10/7 1901, sen. udv. betydelig 1904 og 1917 (arkt. F. Wipfler), således at der nu er plads til 110 patienter.

Børnehospitalet ved Jagtvej, opf. 1899 på en af byrådet skænket grund efter tegn. af bygningsinsp. J. Vilh. Petersen, grundl. 1876 af en forening. Virksomheden begyndte 1877 med en klinik, der henflyttedes til børnehosp. 1899. Nu overtaget af Odense amts og bys sygehus.

Desuden kan nævnes Odense Privatklinik, Allégade 96 og Privatkliniken »Sct. Anne«, Skt. Anne Plads 2.

Menighedsplejens hjem for kronisk syge, Falen 33, er opf. 1930 (arkt. A. Eriksen), har plads til 29 kronisk syge og svagelige gamle, der plejes af 3 diakonisser.

Plejehjemmet Østerbæk, Østerbæksvej 83, opf. af kommunen 1955–56 (arkt. A. og E. Eriksen). Hjemmet, der har plads til 46 patienter, har kostet ca. 2,5 mill. kr.

Det kommunale syge- og plejehjem i Albanigade. Bygn. er opf. 1859–62 som sygehus for O. kom. og O. amtsrådskreds (arkt. bygningsinsp. C. A. Møller), men blev 1883 helt overtaget af kom. 1915 omdannedes sygehuset, der bestod af to sammenhængende bygn. af røde mursten i 2 etager, til forsørgelsesanstalt for O. kom., mens byens tidl. fattiggård i Vindegade, opf. 1847, solgtes til et konsortium. 1937 ombyggedes det til sit nuv. formål. 1940 oprettedes en fødeafdeling (1955 ca. 900 fødsler). Til sygehjemmet er knyttet et dampvaskeri.

Alderdomshjemmet ved Sdr. Boulevard, opf. af kommunen 1914–15 efter tegn. af arkt. Alfr. Petersen udv. 1918–19 og 1930–31. Det er en anselig 3-fløjet bygn. af røde mursten i 3 etager. Der er 105 enkeltværelser, 36 dobbeltværelser og 9 tresengsstuer. (Hjemmets sygestue har 35 pl.).

Odense Kommunes Børnehjem, Rømersvej, Bolbro, er opf. 1908 af O. kom. efter tegn. af bygningsinsp. C. Olsen, bygningsomkostninger 97.300 kr. Hovedbygn. er i 2 etager. Børnehjemmet oprettedes 1878 på initiativ af justitsråd J. F. Johansen og havde indtil 1908 til huse i den gl. fattiggd. i Vindegade. Hjemmet optager børn i alderen 2–14 år og har plads til 95 børn.

Børne-optagelseshjemmet Korsløkke, der tilhører O. kom., er taget i brug 1939 og har plads til 42 børn. Det er beregnet på midlertidig at optage børn, der straks skal anbringes uden for deres hjem.

I O. kom. findes 15 børnehaver.

STIFTELSER

Gråbrødre Hospital har til huse i byens gamle franciskanerkloster. Da dette ved reformationen var overgået til kronen, besluttedes det 1538 at lade det danne midtpunktet for plejen af gamle og syge i Fyns stift, hvilket stadfæstedes ved et kgl. gavebrev af 27/10 1539. Herefter skulle klosteret være »et meenigt Hospital og Syge-Huus i Vort Land Fyen« – dog undtoges klosterkirken, som 11/5 s.å. var blevet overladt Albani menighed til sognekirke. Ved kongebreve af 25/4 og 3/5 1540 fik hospitalet yderligere tillagt Odense sortebrødrekloster, helligåndshuset og sygehuset på Skt. Hans kirkegård (dette afgaves dog året efter til præsteresidens for Skt. Hans kirke, og i stedet nød hospitalet en afgift) samt helligåndsklosteret i Fåborg, alle med tilliggende ejendomme og endelig Blangsted hovedgård med mølle og to gårde i Killerup. 1542 indlemmedes også Odense Skt. Jørgensgård, ligesom hospitalet fik tildelt den kgl. kvægtiende fra Fyns stift og fra 1543 ret til almisseindsamling på Fyn, Tåsinge og Langeland. S.å. ligestilledes bønderne på stiftelsens gods med adelens, og 1545 fik hospitalet halvparten af det gl. valfartssted »Kluset« (Helligtrefoldighedskapellet ved Næsbyhoved, se s. 116). Endelig ordnedes stiftelsens gejstlige betjening 1566, da Pårup kirke lagdes under hospitalet, således at sognepræsten tillige blev hospitalspræst (denne ordning bestod til 1816). I den ældste periode styredes hospitalet af en kgl. forstander (1545–72 prior ved Skt. Knuds kloster Christian Poulsen), der synes at have indtaget en meget selvstændig stilling; desuden fandtes en tilsynsmand, som varetog den daglige drift.

Ved fundats af 5/3 1572 knyttedes det samtidig oprettede kommunitet (bespisning af skolemesteren, 4 hørere og 30 disciple) til hospitalet, som til vederlag fik tillagt kongetienden af 43 fynske sogne. Samtidig blev administrationen ordnet således, at en hospitalsmester skulle forestå bespisningen, der nu omfattede ca. 100 personer (lemmernes antal var i 1600t. omkr. 60); tilsynet skulle varetages af to forstandere, valgt af bispen, borgmester, råd og sognepræster i Odense, fra 1619 af biskop og lensmanden, sen. stiftamtmanden. 1631 indlemmedes i hospitalet »Doctors Boder«, stiftet 1616 af dr. jur. Hieronimus Thenners enke og beregnet til 16 fattige kvinder; de 8 boder over hvis døre der var opsat opbyggelige indskrifter, lå ved Horsetorvet, indtil de 1798 blev nedrevet – på deres plads opførtes Huus’ Boder – og beboerne blev overført til hospitalet. En anden privat stiftelse, det af Hannibal Sehested if. Kirstine Munks testamente 1664 oprettede hospital for 6 fattige i Nr. Broby, indlemmedes 1668 i hospitalet.

Stiftelsens vidtstrakte besiddelser, noget gods i Jylland var modtaget 1587 fra Erik Bille som bod for drabet på fætteren Jørgen Rud, var i 1600t. genstand for adsk. mageskifter, bl.a. ombyttedes en del købstadsejendomme i Odense og Fåborg med bøndergods. Med denne placering af formuen fik hospitalet imidlertid vanskelige kår i slutn. af 1600t. og beg. af 1700t., da indtægterne fra jordegodset svigtede, og antallet af lemmer måtte nedsættes. Ind i 1700t. bedredes forholdene på ny, 1745 var der 134, 1760 147 lemmer. 1709 var stiftelsen if. reskr. af 29/7 blevet forøget med en dårekiste (»Daaren«), som flere gange udvidedes (ny bygn. opf. 1745 i Lammehaven) og først nedlagdes 1888, da patienterne overførtes til Middelfart. En vigtig forandring var det, at kostforplejningen 1715 erstattedes af en ugentlig pengeydelse (3 mrk.) til lemmerne, ligesom bortsalget af jordegodset påbegyndtes få år senere (1715 bestod det af 582 tdr. hartk., 1758 422 tdr., , 1789 281 tdr., 1811 109 tdr., 1860 var alt bortsolgt).

1793–96 foretoges under stiftamtmand Fr. Buchwalds ledelse en omfattende modernisering af stiftelsens indre (bl.a. forbedring af vandforsyningen og afskaffelse af de gl. skabssenge). 1868 indledtes efter flere års drøftelser en ny reformperiode. Først foretoges store bygningsarbejder (se ndf.), og 10/10 1870 fik en fundats kgl. approbation. Herefter danner biskop og stiftamtmand direktionen, borgmesteren, byfogeden (sen. politimesteren) og sgpr. ved St. Knuds kirke inspektionen, medens den daglige ledelse varetages af en forstander. Til stiftelsen er tillige knyttet en præst (siden 1816 res. kap. ved Skt. Knuds kirke), en degn og en læge. Fundatsen fastsatte hospitalsbeboernes antal til 60 kvinder og 20 mænd og som en særlig afdeling for 16 kvinder »Doctors Boder«, der imidlertid 1907 forenedes med selve hospitalet, hvis pladsantal samtidig indskrænkedes til 73 (53 for kvinder og 20 for mænd). I tilknytning til hospitalet oprettedes desuden 1871–72 et kloster med 24 pladser for enlige kvinder af den dannede middelstand. 1955 er der i det ny kloster 25 pl., i det gl. 52.

Hospitalets store bygningskompleks minder endnu om stiftelsens klosterlige oprindelse. Medens der i tidens løb – og især i 1800t. – er sket store forandringer ved de enkelte bygningsdele, viser grundplanen stadig et firfløjet anlæg, hvis gård deles i to partier af en tværfløj.

Klosterets s.fløj dannedes af kirken, der i sig mul. har rummet bygningsdele fra tiden umiddelbart efter grundlæggelsen 1279 (1288 omtales en kirkeindvielse), men som hovedsagelig stammede fra 1300t. første halvdel, idet den 1343 indviedes som »fuldendt«. I sin opr. skikkelse var kirken toskibet med et kor af hovedskibets bredde, som havde tresidet afslutning, og i det indre forsynet med hvælvinger (hoved- og sideskib havde 6, koret 3 fag). Døre og vinduer var ligesom de 6 arkader, der adskilte hoved- og sideskib, spidsbuede og profilerede. Sen. i middelalderen udvidedes kirken ved at n. muren blev gennembrudt af arkader og den udenfor liggende 2 1/2 m brede korsgang inddroges som et ndr. sideskib. Vistnok samtidig fik det sydl. sideskib, hvis tag opr. havde haft sin afslutning under hovedskibets gesims, fælles tag med den øvrige kirke, hvorved også kamtakgavlen i v. fik sin endelige skikkelse. Et lille tårn (ca. 5 m i kvadrat), der ejendommeligt nok stod i det nordl. hjørne mellem kor og skib, tilbyggedes vistnok henimod år 1500 (en af dets klokker bar årst. 1492), det havde efter en fornyelse 1635 et slankt spir. Endelig tilføjedes et renæssance våbenhus i s.

Ved klosterets grundlæggelse synes Erik Klipping at have haft planer om at lade kirken tjene som gravkapel for kongehuset (hans døtre Katharina og Elisabeth bisattes her), men først under kong Hans blev tanken til virkelighed, især takket være dronning Christines omsorg for klosteret. Den rige og kostbare altertavle, som Claus Berg udførte til kirken ca. 1520, var således en gave fra dronningen (jf. Skt. Knuds kirke). Og både kong Hans, dronn. Christine og deres sønner prins Frans og kong Chr. II blev begravet i koret. Hertil kom en række adelige og gejstlige grave (bl.a. marsk Palne Jonsen Munk, † 1364, rigsråd Peder Lykke, † 1535, borgm. Mikkel Pedersen Akeleye, † 1539, biskop Jørgen Sadolin, † 1559, stiftsskriver, kbmd. Christopher Bang, † 1599, kbmd. Oluf Bager, † 1602, borgm. Mogens Henriksen Rosenvinge, † 1607, forf. Chr. G. Biering, † 1776). 1539–1618 var kirken sognekirke, men benyttedes derefter kun til begravelser, og da vedligeholdelsen var pålagt hospitalet, kom den efterhånden i forfald. 1805 tillod en kgl. resol. dens nedbrydelse, hvorefter kongegravene, herunder den store ligsten over kong Hans, dronn. Christine og prins Frants, overførtes til Skt. Knuds kirke og inventaret solgtes ved auktion, hvorved meget gik til grunde; dog bevaredes Claus Bergs altertavle, der kom til Vor Frue kirke (og derfra til Skt. Knuds). Mindetavlen over Oluf Bager og familie 1576 kom til Skt. Hans kirke (s.d.). En del søjlekapitæler kom sa.m. nogle udskårne våbenskjolde fra dronn. Christines ødelagte anetavle til Nationalmus. Endelig kom et sengotisk krucifiks til hospitalskirken. Kirkebygningen anvendtes herefter i nogle år som militært depot (bl.a. 1808–09 af de spanske tropper, der forårsagede adskillig ødelæggelse i hospitalet) for derpå 1817–19 at blive nedbrudt. Dog bevaredes et stykke af n.væggen som hegnsmur indtil 1870, da der på kirkens plads opførtes en nybygning til det ovenn. kloster. Denne nye s.fløj i to stokv. med kamtakgavle fuldendtes 1872 (arkt. L. A. Winstrup).

I modsætning til kirken er klosterets øvr. bygn. i hovedsagen bevaret, om end i stærkt omdannet skikkelse. Den sydl., egl. klostergård, der var munkenes og sen. hospitalets kirkegård, var omgivet af en krydshvælvet korsgang med spidsbuede åbninger. Mod v. dannede denne en selvstændig fløj, som forsvandt 1793. På sa. tid fjernedes østafsnittet, og allr. i senmiddelalderen var som nævnt det sydl. parti indlemmet i kirken. Tilbage står nu kun 6 fag i n., hvor de udgør en del af underste etage i den to stokv. høje tværfløj. Ø.fløjen, der rummer hospitalskirken, afslutter stadig hospitalet i hele dets længde og er ligeledes i to stokv., af hvilke det underste tidl. dækkedes af korsgangen ind mod gården. Den ndr. gård »brøndgården« afgrænses i s. af tværfløjen og i ø. af den fælles ø.fløj. Den to stokv. høje n.fløj består af to ulige brede afsnit, af hvilke det østl. noget smallere har bevaret smånicher i n. og s.væggen. Mod v. lukkes gården af en fløj på to stokv., i hvis kælder klosterets gl. brønd findes. Af disse bygninger, alle af munkesten i munkeskifte, er ø.fløjen, tværfløjen og korsgangen ældst (ca. 1400), men yngre end kirken. Noget yngre synes den opr. selvstændige v.fløj, medens n.fløjen er sidst opført. – Klosteret, som var franciscanerordenens største i Danmark, var omgivet af en ringmur, som endnu o. 1600 for en væsentlig del var bevaret.

Indtil 1700t.s slutning skete der ikke større forandringer ved bygningerne, som i de vanskelige tider var udsat for forfald; Fynbo landsting, der havde haft lokaler i tværfløjen 1631–1705, flyttedes således med den begrundelse, at det var »et fugtigt, gammelt og forfaldent øde sted«. 1768 opf. dog den s.k. mandfolkefløj ø.f. kirkefløjen. 1793–96 fulgte så en gennemgribende s. 70 fornyelse, det meste af korsgangen fjernedes, af hensyn til fugtigheden blev den gl. kirkegård afgravet, tværfløjen s.vestl. del, som hidtil kun havde haft eet stokv., forhøjedes, vinduesåbningerne udvidedes, og i det indre ændredes rumfordelingen (bl.a. forsvandt de gl. sengesteder fra kirkesalens langvægge, og der indrettedes særlige sygestuer), så at hospitalet kom til at svare til tidens krav. 1817 og 1837 fulgte udvidelser af »Daaren« nø.f. selve hospitalet. I forb. m. opførelsen af den nye klosterbygning foretoges 1868–76 en omfattende restaurering af de øvr. bygninger, kalkpudset blev fjernet fra munkestenene, gavlene forsynedes med kamtakker, og det indre fornyedes (bl.a. opsattes kakkelovne); i kirkesalen (ca. 500 pl.), som fik nye spidsbuede vinduer, fornyedes inventaret, til alteret anskaffedes et maleri af Dalsgaard.

Til stiftelsen hører en lægebolig, en forstanderbolig og en præstebolig. Den gl. forstanderog præstebolig var 1895 blevet nedlagt i anl. af Jernbanegades gennemførsel til Gråbrødretorv og nye opf. efter tegn. af arkt. N. Jacobsen. 1935 frasolgtes præstebol., og i stedet erhvervedes ejendommen Kronprinsensgade 5. I anl. af jubilæet rejstes 1939 i fratergården en brønd til minde om Chr. III (bekostet af Fyens Stifts Sparekasse og udf. af billedhuggeren Erik Cohrt). På gavlen ved Jernbanegade opsattes 1937 en sandstensplade med stiftelsens historie (tekst af Vilh. Andersen).

Litt.: Svend Larsen. Graabrødre Hospital og Kløster i Odense. 1939.

Odense adelige Jomfrukloster, ved Albanitorv, er opret. af frøken Karen Brahe til Østrupgård († 1736) ved fundats af 8/11 1716 (konf. 15/3 1717), der tillige skænkede sit efter moderens faster Anne Gøye arvede bibl. til klosteret (se s. 63). Karen Brahe, som selv bestyrede klosteret, så længe hun levede, bestemte det til bolig for en priorinde og 8 jomfruer af da. adel, hvilke 1746 fik rang. Indskrivningspengene var i beg. 300 rd., men 1812 bestemtes, at enhver frøken, som kom til hævning el. indflyttede i klosteret, een gang for alle skulle betale 500 rd. foruden indskrivningspengene, en bestemmelse, der dog atter bortfaldt 1823. Efter Karen Brahes død gik patronatet over til Brahe’rne og derefter, da disse uddøde, til Bille-Brahe’rne til grevskabet Brahesminde. Gehejmekonferensråd Preben greve Bille-Brahe skænkede 8/11 1856 klosteret et legat på 21.650 rd., men da stiftelsen desuagtet ikke kunne få balance ml. indtægter og udgifter, androg priorinden om, at klosteret måtte blive hævet, og at der af dets midler måtte blive oprettet et fideikommis. Dette førte til, at indskrivningspengene ifl. kgl. resol. af 2/10 1868 forhøjedes til 600 rd., og at det bl.a. bestemtes, at alle klosterets faste ejendomme (kl. ejede tidl. hele arealet ml. Albanitorv, Adelg., Paaskestræde og åen) undtagen hovedbygn. skulle sælges (patronatsboligen solgtes som nævnt s. 50 1869 til katolikkerne, og en grund, hvorpå der stod nogle mindre huse, solgtes 1870 til Haandværker- og Industriforen.). Nu har klosteret en priorinde og plads til 11 konventualinder, der har fri bolig på klosteret; priorindens hævning er 1400, konventualindernes 700 kr. samt dyrtidstillæg. Patronen, der både udnævner sin eftermand og priorinden, besætter 3 af pladserne, en 4. plads besættes 2 gange af den Scheel-Plessenske familie og 3. gang af patronen, en 5. plads besættes af greverne af Scheel. For de indskrevne, der ascenderer til de andre 6 pladser, og som skal være af adel el. døtre af mænd i de tre første rangklasser, betales ved indskrivningen 1200 kr. for hver, for to søstre, der indskrives samtidig, dog kun 2000, for tre 2400 kr. Klosteret ejede april 1955 346.665 kr. samt en reservefond på 470.780 kr. Klosteret bestyres under amtmandens tilsyn af Bent baron Bille-Brahe-Selby til Rønninge Søgård.

Litt.: Th. Thaulow i PersonalhistT. 1925. 77–86.

Hovedbygn. er i to stokv. med kælder. Nederste stokv. og kælderen er opf. 1504–08 af sten fra provstegården af biskop Jens Andersen Beldenak (if. en nu s. 71 forsv. indskrifttavle) og udgjorde den katolske bispegård, hvis svære mure er af røde munkesten og har spor af opr. vinduer. Kælderen har to rækker spidsbuede hvælvinger. Det øverste stokv., hvis mure er tyndere end nederste stokv.s, blev tilbygget af Jørgen Brahe efter 1630, og samtidig flyttedes hovedindgangen til s.siden; over døren sidder en sten med Brahernes og Gyldenstiernernes våben. Gavlene er kamtakkede. Klosteret ejer en saml. adelsportrætter (Birgitte Gøye malet af Tobias Gemperlin).

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 399–403.

Af stiftelser kan endv. omtales: Pernille Lykkes Boder, Møntestræde, opret. 1617 af Pernille Lykke til Højsgård († 1634), en bindingsværks bygning i 1 etage. 1955 overdraget til kom., der stiller 3 lejligheder i Plumsgade 14 til rådighed for 3 fattige kvinder. Bygn. i Møntestræde er indgået i museumskomplekset (jf. ndf. s. 92). Stiftelsen bestyres af sognepræsten ved Vor Frue kirke.

Eilschous Boliger, opr. 1781 af kbmd. Peter E. til Marienlund († 1783) og hustru Anne Marie Bekker († 1799), lå tidl. i Munkemøllestræde på det sted, hvor før Skt. Knuds klosters gl. ladebygninger har stået. Den nuv. bygn. i Lahnsgade, der er opf. 1919–20 efter tegn. af arkt. N. Jacobsen af røde sten i 1 etage, afgiver fribol. for 3 enker og 3 jomfruer af præste- og købmandsstanden, særlig af legatstifternes familie. Stiftelsen bestyres under stiftsøvrighedens tilsyn af ejeren af Marienlund og byens 3 sgpr.

Lahns Stiftelse for hjælpeløse Børn, en 2 etager høj grundmuret, 1804 opf. bygn., Nedergade 36, er opret. ved testam. af 8/5 1799 (fund. 1/1 1805 m. ændringer 23/12 1907 og 3/1 1940) af handskehandler J. M. Lahn († 1802), der foruden gården skænkede 55.763 rd., som sen. ved talr. legater er forøget. Stiftelsen er fritidshjem for ca. 130 børn; den bestyres under stiftamtmandens og biskoppens direktorat af sognepræsterne for Skt. Knuds og Vor Frue so., politimesteren, amtslægen, et af O. byråd udpeget medl. af børneværnsudvalget samt 3 borgere. (S. Hempel. Lahns Stift. gennem 100 Aar 1804–1904. 1904; jf. ndf. s. 93).

Huus’ Boliger, på Horsetorvet (den plads, hvor tidl. »Doctors Boder« stod, se s. 68, 94), opret. 1801 af skomager Chr. H. († 1806) og hustru, ejer en et etage høj grundmuret bygn., der afgiver fribol. for 4 fattige borgerenker. Stiftelsen bestyres under stiftamtmandens tilsyn af borgmesteren og 2 af ham valgte mænd. I façaden mod Horsetorvet er indmuret en gravsten med stifterens og hustrus navne. I bygningens bagside findes en bjælke med årst. 1590 og IHS i et skjold.

Stiftelsen af 18. Sept., opret. 1841 af kancelliråd Søren Hempel († 1844), lå opr. i Munkemøllestræde, men ejer nu Lahnsgade 86–88, opf. 1925 (arkt. Axel Jacobsen), med 20 fribol., samt Højvænget 8 med fribol. for 4 enker. Renterne af dens kapital udgjorde 1953 11.840 kr., der uddeltes i 196 legatportioner til over 60 år gl., trængende håndværksmestre og fabrikanter samt deres enker. Bestyrelsen består af 6 medl., af hvilke 1 vælges af byrådet, som har tilsynet. (H. St. Holbeck. Stiftelsen af 18. September. 1941).

Frederik den Syvendes Stiftelse, opret. 29/4 1862 ved friv. bidrag fra håndværkerstanden i O., ejer tre 2 etager høje bygninger, den ene i Albanigade, opf. 1862 efter tegn. af arkt. W. Haugsted for ca. 24.000 kr. (Fr. VII lagde grundstenen 29/4), den anden i Pjentedamsgade 30–32, opf. 1888, den tredie på Vandværksvej 9, opf. 1903 efter tegn. af arkt. E. Schwanenflügel, der afgiver fribol. (henh. 20, 12 og 16) for gl. trængende håndværksmestre og deres enker. Stiftelsen ejer foruden de 3 nævnte ejendomme, der tilsa. er ansat til 212.000 kr., en båndlagt kapital på 150.260 kr. og en fri kapital på 90.600 kr., har en af 9 medl. bestående bestyrelse og står under stiftsøvrighedens tilsyn. (F. M. Andersen. Fr. VII.s Stift. 1862–29. april–1912. 1912).

Ferdinand Jensens Stiftelse, en 2 etager høj bygn. med bagbygn. og have, Østergade 10, opret. 1870 efter bestemmelse af tobaksfabr. Anders Jensen († 1870) til minde om hans året i forvejen afdøde søn Ferdinand, afgiver fribol. for 6 enlige enker, særlig af legatstifterens familie. Stiftelsen ejer ca. 7000 kr., af hvis renter dens beboere får årl. 12 kr. hver. Den bestyres under stiftsøvrighedens tilsyn af sognepræsten ved Skt. Knuds kirke, 2 af Velgørenhedsselskabets bestyrelse og en af legatstifterens slægtninge.

Ane Margrethe Petersens Stiftelse, Smedestræde 3, opret. ved testamente af 1885 og 1886 af smedemester H. P. Petersen († 1886), ejer en lille, 1 etage høj bygn. (kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen), der afgiver bol. for 2 trængende smedemesterenker, særlig af legatstifterens og hustru Ane Margrethes slægt, samt 5000 kr., hvis renter tilfalder de to enker. Stiftelsen bestyres under byrådets tilsyn af et byrådsmedl., 1 medl. af bestyrelsen for Stiftelsen af 18. Sept. (for gl. håndværkere og deres enker) og et medl. af Odense Smedelav.

Sømandsstiftelsen, Tolderlundsvej, opret. af en 1862 stiftet foren. til understøttelse af værdige sømænd fra Odense by og tolddistr., ejer en 2 etager høj, 1891 opf. bygn. (arkt. Alfr. Petersen), der kostede 12.300 kr. og afgiver fribol. for 7 gl. sømænd og deres enker.

Dronningens Asyl, Kronprinsensgade 3, opret. 1837 efter opfordring af sen. dronn. Caroline Amalie, fik sin egen bygning i Asylgade 5 i 1840 (indv. 19/12), men flyttedes 1952 til dets nuv. sted. Den er normeret til 63 børn. Bestyrelsen består af 16 medl.

Bethanias Asyl, i missionshuset Bethania, Ryttergade, opret. 1883, har plads for 110 børn.

Odense Vuggestue, Vindegade 62, opret. 1901, bygn. opf. 1926 (arkt. Hj. Kjær), 30 børn.

Sct. Georgshjemmet, Palnatokesvej 47, opf. 1944 (arkt. J. Mikkelsen Kjær), 55 børn.

Solgården, Victoriagade 36, opf. 1955 (arkt. Axel Jacobsen), 60 børn.

Børnehospitalet (se s. 66).

Bespisningsanstalten, opret. 1830 af frimurerlogen »Maria til de tre hjerter«, har siden 1896 sin egen 1 etage høje bygn. i St. Gråbrødrestræde 24, på en af kommunen skænket grund; den uddeler 5 gange ugl. i 3 vintermåneder middagsmad til ubemidlede. – Samaritanere, Overgade 47. Bespisning i de strengeste vintermåneder.

Odense Købstads Svendehjem, opret. 1895, med egen bygn. i Gersdorffsgade (arkt. Alfr. Petersen), har til formål at sikre håndværkssvende, der rejser for at søge arbejde, god forplejning og bolig samt andre nødvendige subsistensmidler. Hjemmet har plads til 16 svende.

Sømandshjemmet, opret. 1904 på en af havnevæsenet skænket grund ved havnen. 1933 indviedes en ny bygn. efter tegn. af arkt. Th. Nygaard. Hjemmet har restauration, læsestue, dagligstue og spisestue.

Fritidshjemmet, Vandværksvej 15, stiftet 1904 på initiativ af selskabet »Børnenes Pleje«, er en selvejende institution, der støttes af stat og kom., opf. 1908 (arkt. Hj. Kjær) væsentlig for penge fra børnehjælpsdage, tager sig af drenge i skolepligtig alder, især fra hjem, hvor begge forældre er på arbejde. Drengene læser deres lektier og beskæftiges med havearbejde og forsk. husflid. – Desuden kan nævnes fritidshjemmet Svanegården, Teisensvej 42, opf. 1952 (arkt. Axel Jensen).

Ignaz og Anna Breums Stiftelse, Vandværksvej 11, opf. 1909–10 efter tegn. af arkt. Hj. Kjær, med fribol. til 9 enligtstillede kvinder, væsentlig af håndværkerog handelsstanden. Bestyrelsen består af 3 medl., hvoribl. stiftamtmanden.

Fabrikant S. C. Brandt og Hustrus Alderdomshjem, Sadolinsgade 15, opf. 1915 efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, med fribol. til 9 pensionerede arbejdere, som har været ansat på A/S Brandts Klædefabrik. Bestyrelsen består af 5 medl.

Soldaterhjemmet, opf. 1912 (indv. 1/12) på en af kom. skænket grund, Sdr. Boulevard 15, umiddelbart n.f. kasernen efter tegn. af arkt. Hj. Kjær. Hjemmet, der ejes af foreningen Danevirke, byder det indkaldte mandskab hyggelige lokaler til læsning, skrivning o.l.

Fjerde maj kollegiet, Østerbæksvej 91, rejst 1952 af Odense by med tilskud af Frihedsfonden, som minde om frihedskampen (arkt. Vagn O. Kyed), med 56 værelser beregnet for unge, der søger en videregående uddannelse i Odense. Selvskrevne til optagelse er børn, hvis forsørger har sat livet til i modstandsbevægelsen.

Mariahjemmet, i Sejrskov, tidl. »Helsebod«, som en kreds af frimurere købte af Diakonissestiftelsen 1935 og overdrog til selskabet »Børnenes Pleje« til et spædbørns- og mødrehjem, har plads til 12 mødre og 30 børn.

Vandrehjemmet, Unsgaardsgade 1, opret. af kom. i det tidl. karantænehus 1931, har pl. til 111 vandrere. Nyt vandrehjem under opførelse ved Kragsbjerggd. (arkt. K. Lehn Petersen).

Ensomme gamles venner samler ensomme gamle i hjemmet, Kronprinsensgade 23, til læsning og underholdning. – Odense Døvstummeforening, stiftet 1895, mødelokaler og 9 lejligheder for døvstumme i foreningens ejendom. Abigaelsvej 12, opf. 1938 (arkt. Vagn O. Kyed). – Af særlig art er Thomas B. Thriges fond, stiftet 1933 til videreførelse af fabriksvirksomheder og til støtte af da. håndværk s. 75 og industri, og N. M. Knudsens fond, stiftet 1936 til støtte for byens forskønnelse og til unge håndværkeres uddannelse.

Af velgørenhedsforeninger fremhæves: Det private Velgørenhedsselskab, stiftet 1856 (yder hjælp til værdige trængende uden for fattigvæsenet), Odense Understøttelsesforening, stiftet 1886, Skipperforeningen af 1849 (understøtter enker og børn efter skippere og styrmænd). Understøttelsesforeningen for kvindelige Konfirmander i Odense (yder udstyrshjælp), Foreningen til Understøttelse af gamle, værdige Sømænd og disses Efterladte, stiftet 1862 (understøtter navnlig sådanne, hvis forsørgere er omkommet under udførelsen af deres gerning på havet), Foreningen til Værn for enligtstillede Kvinder, modtager hæderlige kvinder af alle stænder i Værnehjemmet, Klostervej 18, Helligtrekonger-foreningen (uddeler varer og penge), Louiseforeningen i Odense (understøtter enligtstillede kvinder), Foreningen til Understøttelse af blinde i Odense, Arbejde adler, herberg, Vikingevej 14, Skt. Jørgens Gaard, m.fl. Som bindeled mellem foreningerne virker Oplysningskontoret for Velgørenhed i Odense.

MILITÆR

Fodfolksetablissementet, Sdr. Boulevard 19–21, opf. 1890–91 af kom. for 536.542 kr. (arkt. kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen). Den 110 m lange hovedbygn. med façade ud til gaden er i 3 etager og indrettet til undervisning, infirmeri og kvarterer for befalingsmænd. Bag ved denne 4 sammenbyggede enetages bygninger til de 4 kompagnier. S.f. disse ligger administrationsbygn. med bolig for kommandanten (obersten) m.fl., og en bygn. med kontorer og bol. for befalingsmænd, begge i 3 etager. Desuden findes depotbygn. og flere andre bygninger. Gymnastikhuset ved Sdr. Boulevard er opf. 1870 af kom. for 26.000 kr. Det er 47 m langt og 16 m bredt og sen. forsynet med tilbygn. til badeanstalt. Etablissementet benyttes af 6. infanteriregiment (I, II og III bataillon). Statens leje er ca. 132.000 kr. årlig. Det militære krudthus ligger sv.f. kasernen. Øvelsespladsen tidl. i de vestl. marker, nu v.f. Rismarksvej, til dels i Pårup so. – Den tidl. rytterkaserne, opf. 1874–80 af kom. (arkt. C. Lendorf), blev 1913 (med undtagelse af det sdr. ridehus) solgt til fabr. Thomas B. Thrige til fabrik, nu »De forenede automobilfabriker«.

OFFENTLIGE VÆRKER

Vandværket ved Vandværksvej 7, anl. 1853 af kom. (Odense var den første by i landet, der fik vandforsyning i husene) for 70.000 rdl. og mange gange udvidet. Det forsynedes opr. fra forsk. kilder i de vestl. marker. Nu tages vandet fra flg. vandindvindingsanlæg: En 14,4 m vid og 34 m dyb 1897–1903 udført brønd på vandværkets grund, der yder 6000 m³ pr. døgn; en 30” boring og en 21” boring i bageste Roesskov, sv.f. byen, udf. 1889–90, og en række sen. udførte boringer, der tilsammen yder 8000 m³ pr. døgn. Vandet fra disse anlæg filtreres på vandværket og udpumpes i byen fra dette; endv. 2 boringer ved Palnatokesvej (anl. 1927); flere boringer ved Bøgebjergvej (anl. 1934), 2 boringer ved s. 76 Niels Hemmingsensvej i Bolbro (anl. 1924), enkelte boringer ved J. L. Heibergsvej (anl. 1936) og en række boringer ved Lindved (anl. 1948), der yder 7000 m³. Alle disse vandindvindingsanlæg udgør selvstændige vandværker. Pumperne på det gl. vandværk blev opr. drevet af dampmaskiner, men siden 1921 er alle vandværker drevet ved elektricitet, og de ydre værker er fjernstyret. Vandforsyningens ydeevne er 28.000 m³ pr. døgn. Forbruget har 1954–55 udgjort 8,5 mill. m³. Der forsynes ca. 13.000 ejendomme, og der findes ca. 13.000 målere. Længden af ledningsnettet er 284 km. – 1888 opførtes et vandtårn i Albanigade, rummende 500 m³ (arkt. J. Vilh. Petersen og prof. Intze, Aachen). Det blev nedrevet 1953. 1939 opførtes en højdebeholder af beton på Bolbro bakke. Den rummer 18.000 m³ vand, og det højeste vandspejl ligger 41 m over havet. (G. O. Andrup. Af Odense vandforsynings historie. 1953).

Gasværket ved Skt. Jørgensgade 53, er opf. 1853 (Odense var den første by i landet, der fik gasgadebelysning) af »Det dansk-engelske Gascompagni«, nu »Det danske G.«, hvis kontrakt med kom. er fornyet 1884, 1913 og 1954. Gaskompagniet driver gasværket til 1964. Gasværket er forsynet med lodrette retorter. Det producerede 1954–55 16,0 mill. m³ gas. N.f. Skt. Jørgensgade blev der 1930 opf. en tør gasbeholder, der rummer 42.000 m³. Ledningsnettet udgør 239 km. Antallet af målere er 1/1 56 38.930. Der findes ingen gasgadelygter.

Elektricitetsværket ved Klosterbakken 12 på den gl. Munkemølles plads, opf. 1908 af kom. (arkt. Niels Jacobsen) afløste »Det danske Elektricitetskompagni«s elektriske station i Vindegade (der var opf. 1891 som den første i sin art i landet). Maskinkraften blev efterhånden forøget til 14.400 kw og på havnecentralen, der blev opf. 1931, til 10.000 kw. 1953 overtog Fynsværket elektricitetsproduktionen og leverer al strøm til Odense og nogle oplandsområder gennem to 60/10 kw transformatorstationer, en ved havnen og en i Bolbro. 1955 blev der hos Fynsværket aftaget 88,2 mill. kwh. Målerantallet var 1/1 1956 47.332.

Fynsværket, I/S, Havnegade, ejes af en sammenslutning af samtlige elektricitetsværker på Fyn, Langeland og Tåsinge som interessenter, projekteret af dir., civiling. N. K. Kristensen med bistand af belysningsdir. A. K. Bach, bygn. af civiling. Axel Nielsen og arkt. Axel Jacobsen. Opførelsessum ca. 65 mill. kr. Værket er taget i brug 1953. Maskinkraften består af 2 generatorer à 36.000 kw drevet af dampturbiner og 2 generatorer à 5000 kw, drevet af dieselmotorer, i alt 82.000 kw. Dampskorstenen er 100 m høj. Produktionen har 1954–55 været 201 mill. kwh. – Fynsværket omfatter desuden et varmeværk, der leverer fjernvarme til store dele af Odense. Fjernvarmeforsyning blev indført i Odense 1929 og overtaget af kom. 1945. Ledningen til Odense har en længde af 4,0 km. og forsyningsledningerne i gaderne ca. 16 km. Den samlede produktion i 1954–55 har været 134.716 mill. kilogramkalorier.

Kloakværket, ved Ejby mølle. Byens kloakker førtes tidl. i det væsentlige til Odense å, som derved efterhånden blev mere og mere uren. 1903 købtes Ejby mølle, og 1907 bevilgedes 880.000 kr. til anlæg af afskærende samlekloakker langs åen, hvilke fører spildevandet til Ejby mølle, hvor et biologisk rensningsanlæg blev anlagt, bestående af et gruskammer, 5 septic-tanke og et iltningsfilteranlæg med tilh. pumpeværk, drevet ved møllens vandkraft. Samlekloakken s. 77 og den dermed i forbindelse stående opfyldning af den nordl. arm af åen og anlæg af Filosofgangen blev fuldført 1911, rensningsanlægget 1915. 1920 toges en udvidelse af filteranlægget i brug.

1935 påbegyndte kom. med bistand af overing. H. Blunk, Essen, projekteringen af et helt nyt anlæg for en befolkning på 100.000 indb. foruden industrien. Anlæget blev påbeg. 1941, men skred p.gr.af materialemangel kun langsomt frem. I beg. af 1956 er fuldført et sandfang med risteanlæg, en bundfældningstank 40 m i diameter (taget i brug 1951), et slampumpeanlæg, en slambeholder på 2700 m³, en gasbeholder og flere slambede. Et filteranlæg er i arbejde på åens højre side.

Mindre renseanlæg findes ved Havnen, udf. 1908 og ved Hunderup skov, udf. 1912, og en større kloakpumpestation ved Seebladsgade, udf. 1942.

SLAGTEHUSE

Slagtehuse. A/S Odense offentlige slagtehuse og levnedsmiddelkontrol, Rugårdsvej 60, opf. 1926–27. Virksomheden omfatter slagtehaller for okser, heste, kalve, lam, svin og fjerkræ samt luftsvalehal, salgshal og kølerum m.m. Endvidere kontrolstation for slagtet fjerkræ, trikinkontrol, kød- og mælkekontrol (arkt. K. Lehn-Petersen). – Odense Eksportslagteri, Rugårdsvej 5. De ældste bygninger opf. 1895; andelsselskab bestående af ca. 4000 fynske landmænd, opret. 1897. Her er i 1955 slagtet 306.000 svin. – Odense Kvægtorv A/S, Rugårdsvej 25, opf. 1909, omfatter store haller og andre bygninger.

STADION

Stadion ved Stadionvej, opf. af kom. 1941 med bistand af arkt. Edvard Thomsen og Vagn. O. Kyed, omfatter en fodboldbane med plads til 17.000 tilskuere, deraf på overdækket tribune 1000 ståpladser og 1000 siddepladser, en atletikbane (med fodboldbane) med plads til 10.000 tilskuere, deraf 500 på overdækket tribune og 500 på åben tribune, en hockeybane med klubhus, en kricketbane og en kastebane samt forsk. mindre bygninger. Arealet er 13 ha. – Odense Boldklubs bane ved Allégade i Munkemose omfatter en fodboldbane og 13 tennisbaner. Desuden findes mange andre fodboldbaner.

TRAFIK, POST, TOLD

Gader og veje. Af byens gader og veje sorterer 1 under amtet med en længde af 2,6 km og 463 under Odense kom. med en længde af 193,1 km; under havnen sorterer 17,4 km, og private gader og veje udgør 34,2 km.

Den offentlige bytrafik i O. udføres af »Odense Bytrafik A/S«, der 1951 afløste A/S »Odense Sporveje« og »Odense Omnibus A/S«. – Off. bytrafik indførtes i O. 4/9 1911, da A/S »Odense elektriske Sporvej« åbnede driften. Initiativet hertil blev taget af byrådsmedl. etatsråd Kier og red. Marott. Aktiekapitalen var ved starten 300.000 kr. Sporvejene drev en hovedlinie (5,56 km) fra Fruens Bøge over Banegården og Flakhaven til Hunderup skov, og en sidelinie Nørregade-Havnen, som sen. blev ændret til en trolleybuslinie Banegården-Skibhusvej. Sen. suppleredes sporvejene af omnibusselskabets busruter til bl.a. Bolbro, Åløkke skov og Ejby og af sporvejens buslinie gennem Dalum.

Odense bytrafik driver 1 trolleybuslinie Skibhusvej-Læssøegade, 6,4 km, og 4 linier med dieselbusser, nemlig: Rugårdsvej-Hjallesevej, 7,4 km; Kochsgade-Sdr. Boulevard-Dalum-Hjallese, 10,0 km, Bolbro-Ejby, 6,3 km og Tietgens Allé-Munkebjergvej-Skt. Jørgensgade-Næsby, 11,2 km. På nogle linier er kørselshyppigheden 10 min. og på visse tider af dagen 7 1/2 min., på andre 10, 20 eller 30 min. Selskabet har 7 trolleybusser og 47 dieselbusser.

Broer. Over Odense å fører 11 kørebroer: Frederiksbro, over hvilken vejen til Nyborg går; den er bygget 1844 af støbejern med kørebane af træ af fabr. M. P. Allerup og er Danmarks første jernbro (tidl. lå her Møglebro, inden for hvilken Møglebroport stod), ombygget 1929. Albanibro, i Albanigade, bygget 1858 af pladejernsdragere med kørebane af træ, 1888 forhøjet og forstærket, ligeledes af Allerup, ombygget 1928. Klarebro, bygget 1911, er en jernbetonbro, som fører over åen fra Klaregade til Hunderupvej. Kastanievejsbro, af jernbeton, bygget 1908, fører Kastanievejen over åen til Sdr. Boulevard. Tietgens Bro, af jernbeton, opf. 1919–21, fører Tietgens alle over åen til Sdr. Boulevard (ombygget 1956). Den arkitektoniske udformning af de sidstn. 3 broer skyldes fhv. kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen, arkt. Gerhardt Poulsen og arkt. Hj. Kjær. Bro for Skovalleen i Fruens Bøge, jernbetonbro (erstatning for en tidl. jernbro) opf. 1935, bro for Havegårdsvej i Biskorup, opr. af træ, ombygget 1939 i jernbeton, bro for Ejbygade af træ, Møllebroen og Slusebroen ved Ejby mølle begge af jernbeton, opf. ca. 1910, Palnatokesbroen, jernbetonbuebro, opf. 1926. – Desuden 7 broer for gående, s. 79 hvoraf kan nævnes Slusebroen ved Ny Vestergade, Højbro og Sorgenfribroen i Fruens Bøge, alle af jernbeton.

Banegården ved Østre Stationsvej, lige over for »Kongens Have«, opf. 1912 af arkt., prof. H. Wenck, af røde mursten med tag af sorte teglsten, har en i 2 etager gående forhal, restaurations-, kontor- og andre lokaler. Den toges i brug 2/12 1914 (se »Architekten« 4/3 1916) og er sen. ombygget. Den passeres af statsbanelinien Nyborg-Fredericia og er tillige endestation for de private jernbaner Kerteminde-Martofte banen, nordfynske (Bogense) bane og nordvestfynske (Brenderup-Middelfart) bane, samt for statsbanen Odense-Ringe-Svendborg.

Godsbanegården, ved Østre Stationsvej for enden af Jernbanegade, opf. som personbanegård i 1865 efter tegn. af arkt. Holsøe, betydelig udvidet i 1883–84 efter tegn. af arkt. Arboe og oberst Thulstrup, af gule mursten i 2 etager med tårne. Af varehuset ved Østre Stationsvej nedbrændte største delen i 1955.

Rutebilstationen ved Vestre Stationsvej for enden af Thorsgade blev taget i brug 1955. Den er indrettet i den tidl. Sydfynske Banegård, der er opf. 1876 efter tegn. af arkt. W. Haugsted af røde mursten i 2 etager. 1954 blev den nedlagt som banegård og ombygget til sit nuv. formål. Herfra udgår samtl. 25 rutebillinier, idet hver linie har sin særlige plads. En fragtrutebilstation umiddelbart v.f. rutebilstat. taget i brug 1956.

Posthuset og Telegrafstationen, i Lille Gråbrødrestræde, er den tidl. Katedralskole, opf. 1845–46 i antikiserende stil efter tegn. af bygningsdir. J. H. Koch (jf. ovf. s. 58). Bygningen, der overgik til Post- og Telegrafvæsenet 1894 og toges i brug 1895 efter en indvendig ombygning, består nu af en 2 etager høj forbygn. med kælder og en ligeledes 2 etager høj bagbygning. Også Rigstelefonen har station i bygningen. Banepostkontoret har sin egen bygn., beliggende ved Ø.-Stationsvej v.f. Jernbanestationen. Den er opf. 1916 efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen. Desuden findes 5 postekspeditioner og 7 postindleveringssteder forsk. steder i byen.

Telefonhuset på Klingenberg er opf. 1934–36 af arkt. A. Eriksen i røde mursten, m. façade ud mod Klosterbakken. Sæde for Fyns kommunale Telefonselskab, der ejes af samtlige købstad- og amtskommuner i Fyns Stift (J. V. Linstow. Fyns kommunale Telefonselskab gennem 50 Aar. 1950). Selskabet blev stiftet 1900 som afløser for A/S Fyns Telefonselskab, der var stiftet 1896 ved sammenslutning af 5 lokale telefonselskaber. Det har ca. 50.900 abonnenter, hvoraf ca. 16.950 i O. 1897–1936 havde det til huse i Jernbanegade 16 (arkt. Niels Jacobsen).

Statsradiofonien har 1956 indrettet radiostudie i Odense teaters tidl. restaurationsbygn. Før da var der et mindre talestudie på telegrafstationen.

Byen har to Toldkammerbygninger. Toldbygningen ved Havnen (ekspedition for søværts ind- og udgående varer) er opf. 1954–56 (arkt. K. Lehn-Petersen) på en af havnevæsenet til rådighed stillet grund. Den er i tre fløje, de to i een etage, den tredie i to etager, alle af røde sten med rødt tegltag. Den gl. toldbod, der står endnu, er opf. 1830 (arkt. N. S. Nebelong), ombygget og udv. 1847.

Toldkammerbygningen ved Jernbanen (ekspedition for alt med jernbanen og posten ind- og udgående gods og frilager) blev 1899 afløst af en 3 etager høj s. 80 bygning (kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen), beliggende ved Ø.-Stationsvej, opf. af røde mursten med anv. af granit, kridt- og kalksten. Façaden har et fremspringende parti med 2 tårne. Bygn. (indv. 2/6 1900) kostede 232.500 kr. Den gl. bygn. blev anv. til udvidelse af jernbanens varepakhus.

FORSAMLINGSHUSE

Fyns Forsamlingshus, Kongensgade 64–68, hj. af Dronningensgade, ejes af et aktieselskab på ca. 2700 aktionærer spredt over hele Fyn. Bygn. (opf. 1910 efter tegn. af arkt. N. Jacobsen, efter at det tidl. Forsamlingshus, der var opf. 1900 af sa. arkt., var brændt) indeholder en sal med 1700 siddepl. (salen kan rumme indtil 3000 pers.), en foredragssal til 500 pers., en spisesal, restauration m.m. Bygn. indviedes 23/12 1910 og kostede ca. 400.000 kr. (Højskolebl. 1900. sp. 1009; 1910. sp.1649. Peder Møller. Fyns Forsamlingshus 1900–35. 1935).

Den nye Forsamlingsbygning i Asylgade ejes af et A/S, hovedsagelig bestående af fagforeninger, som i 1904 opførte »Folkets Hus« i Dansestræde. Dette afløstes i 1927 af den nye bygn. i Asylgade (arkt. Møller Jørgensen), udv. 1939 (arkt. G. Christensen). Den indeholder festsal, forsamlingslokaler og kontorer for arbejderbevægelsen, samt lokaler for »Arbejdernes Landsbank«.

Fyens Forum, A/S Sortebrødretorv 18, opf. 1936 af en kreds af fynske gartnere med en aktiekapital på ca. 303.000 kr., indeholder en cirkelrund sal med scene og 2300 siddepladser, og en rektangulær sal med 1700 siddepladser, der kan sættes i indbyrdes forbindelse ved optrækning af en spærrevæg. Desuden forefindes restauration og i kælderen keglebaner og rulleskøjtebane. Forum anvendes til udstillinger, koncerter, teaterforestillinger, sportskampe, cirkus og isrevyer. (Arch. Maanedsh. 1939. 44–47).

FORENINGER

Foreninger, der har mere almen interesse, og som har egen bygning: Fyens Stifts patriotiske Selskab, stiftet 1810, hvis formål er at fremme landvæsen og husflid og dermed beslægtede erhverv. Selskabet ejer en større bygn. i Vindegade 72, opf. 1873 (arkt. W. Haugsted) (tilbygn. 1898, 1907 og 1956); her var tidl. lokale for selskabets landbrugsskole, opret. 1855, nedlagt 1902. Desuden ejer selskabet to legater på tilsa. 10.000 kr. (J. Lauritsen. F. Stifts patr. Selsk. Hist. 1868. N. Beck. F. Stifts patr. Selsk. gennem 100 Aar. 1910. Har. Nielsen. Fyens Stifts patr. Selsk. 1935).

Haandværker- og Industriforeningen (opstået 1894 ved sammensmeltning af den gl. 1857–58 dannede foren. og en 1889 stiftet foren.) har en anselig, 3 etager høj bygn. på Albanitorv, kaldet Industripalæet, opf. 1889–1891 i ital. renæssancestil efter tegn. af arkt. K. Arne Petersen og Hagemann; foruden forenings-, restaurations- og selskabslokaler indeholder den en gennem 2 etager gående 1920 rest. festsal og en ud til torvet liggende spisesal; den tidl. Haandværker- og Industriforeningsbygn. i Albanigade, en 2 etager høj bygn. med kælder, opf. 1871 i ital. stil (arkt. C. Lendorf), blev 1894 købt af den 1891 stiftede foren. De danske Forsvarsbrødre, ejedes derefter af en sammenslutning af forsk. afholdsselskaber (»Fremad«) og indrettedes sen. til auktionslokale.

Højskoleforeningen, stiftet 6/12 1896, tæller ca. 800 medl. og har sit eget hus i Slotsvænget, opf. 1909 (arkt. N. Jacobsen) med en smuk foredragssal med kalkmalerier af Anna E. Munch. (Se Højskolebl. 1909, sp. 1511–14. Johs. Nielsen. Odense Højskoleforening. 1921).

Kristelig Forening for unge Mænd (K.F.U.M.) har tidl. haft lokaler i Nedergade 19, men har 1921–23 opf. en bygn. på Klosterbakken (arkt. P. V. Jensen Klint) i røde mursten med gotisk stilpræg. (Vilh. Buch. K.F.U.M. i Odense gennem 50 Aar. 1933).

Kristelig Forening for unge Kvinder (K.F.U.K.) har siden 1921 lokaler i den 1916 efter arkt. Helweg-Møllers tegn. opf. beboelsesejendom Klaregade 19 (Se Kristel. Foren. f. unge Kvinder 1884–20. Nov.–1909. 1909).

Frimurerlogen »Maria til de tre Hjerter«, opret. 1791 (beg. til den er den 1773 opret. loge »Skt. Knud zum goldenen Lindwurm«), med egen bygn. i Albanigade 16, 2 etager høj, opf. 1869 af røde mursten efter tegn. af arkt. C. Lendorf; den er sen. flere gange udvidet.

Odd-Fellow Logen, stiftet 1882, med bygn. på Nonnebakken, indrettet i et i 1837 af prok. Rasmussen opf. landsted, der blev købt 1925 af logen og ombygget til sit nuv. formål.

Frelsens Hær med egen bygning i Vindegade 100 a, opf. 1916 efter tegn. af arkt. N. P. Jensen.

Odense Handelstandsforening, stiftet 1862, til fremme af handel, skibsfart og industri såvel som handelstandens interesser i almindelighed. Foreningen købte i 1927 ejendommen Albanitorv 4 og indrettede den 1928 til samlingslokaler.

Fyens Stifts Læseforening, stiftet 1838, var i mange år kulturelt samlingssted for borgerne, med et anseligt bibliotek, læsesal og stor have. Efter at dens ejendom Albanitorv 1 med haven var overdraget kom., og sen. dens ejendom Kronprinsensgade 7 med biblioteket, har foreningen bevaret nogle lokaler i den sidstn. ejendom. (W. Norvin. Fyens Stifts Læseforening 1838–1908. 1908. Martin N. Hansen. Et Hundrede Aar. Fyens Stifts Læseforening. 1938).

Desuden findes et stort antal andre foreninger, som helt eller for største delen er knyttede til byen, hvoraf fremhæves: Odense Kolonialhandlerforening, stiftet 1900. Odense Manufakturhandlerforening. Odense kgl. priv. borgerlige Skyttelag, stiftet 1704, stadfæstet af Fr. IV, som 1721 skænkede det jordlodden »Skytteløkken«, der 1919 overdroges til kom. (se H. Hansen og Wad. O. kgl. priv. borgerlige Skyttelag 1704–1904. 1904. Vill. Christensen. O. borgerl. Skyttelag, i Det ny Aarhundrede. 1904). Odense forenede Skydeselskab, stiftet 1817. Odense Havelodselskab, stiftet 1893, har flg. kolonier: Risingsminde, Martinsminde, Enghaven, Kræmmermarken, Haugstedsminde, Snapindløkken, Roersdam, Rosenbækken, Rødegårdsløkken, Skytteløkken, Søndergårds Haver, Christiansminde, Egebæk og Skt. Hans, tilsammen 2874 haver på 129 ha. Grundejerforeningen i Odense. De danske Forsvarsbrødre for Odense og Omegn, stiftet 1891.

Odense Turistforening, stiftet 1906, bureau på rådhuset, Vestergade, 2300 medlemmer, Sønderjydsk Forening, Dansk arbejde, H. C. Andersen-Samfundet, Fyns Stifts Kunstforening, stiftet 1894, Historisk samfund, Norden, stiftet 1939, 3000 medl., Folkeligt Oplysningsforbund. Arbejdernes oplysningsforbund, Odense Musikforening, stiftet 1866, Odense private Kammermusikforening, flere sangkor, Odense Murerlav, Odense Tømrerlav, Odense Smedelav, opret. 1446 (se J. Lauritsen. O. Smedelav genn. 400 Aar. 1896), Snedkerlavet, stiftet 1684, og 30 andre faglige sammenslutninger. Arbejdernes fællesrepræsentation og 76 fagforeninger og forbund og 11 politiske foreninger. Af Sportsforeninger kan nævnes Odense Boldklub, der har en fodboldbane og 13 tennisbaner i Munkemose, Boldklubben af 1909 og Boldklubben af 1913, boldklubben Marienlyst og flere andre boldklubber, Odense Gymnastikforening, stiftet 1880 (se J. From. Bidr. t. O. Gymnastikforen.s Hist. 1880–1905. 1905), Fyns Sportsrideklub o.m.fl.

PENGEINSTITUTTER

Af pengeinstitutter nævnes: Fyns Stifts Sparekasse, opret. 1832 (egl. en fortsættelse af den 1816 opret., 1831 ophævede Odense Bys Sparekasse), har sin bygn. på Fisketorvet, opf. 1880 i 2 etager af røde mursten i ital. renæssancestil (arkt. C. Lendorf); 1896–97 er den udv. med en anselig, udvendig rigt udstyret tilbygn. med høj gavl (arkt. Alfred Petersen), og 1910–11 med en tilbygn. mod n. (arkt. B. Helweg-Møller). 1930–32 udvidedes bygn. yderligere (arkt. kgl. bygningsinsp. Knud Lehn Petersen) (H. Maaløe. Optegn. vedk. O. Bys og Fyns Stifts Sparekasse. 1881. Architekten 7/10 1911. Fyns Stifts Sparekasse 1832–1932. 1932).

Fyens Disconto Kasse, det første private bankinstitut i Danmark, opret. 1846 af kbmd. L. Bierfreund, har sin bygn. på hj. af Flakhaven og Vestergade, opf. 1873–74 i to etager med kælder (boxrum), i ital. renæssancestil (arkt. C. Lendorf), udvidet 1899–1900 (arkt. Alfr. Petersen) og ombygget 1930–32 med røde façader (arkt. Holger Jacobsen) (J. Schovelin. Fyens Discontokasse 1846–1921. 1921. Carl Thalbitzer og Svend Larsen. Fyens Disconto Kasse 1846–1946. 1946).

Handelsbanken (Filial af Københavns Handelsbank, opret. 1875), Vestergade 12–14. Bygn. opf. 1900 (arkt. N. Jacobsen) og sen. udvidet. Udvides 1956 af arkt. Kay Boeck-Hansen med Vestergade 16. I banklokalet relief af billedhugger Bærentzen forestillende handelen og 4 andre relieffer, forestillende landbrug, industri, skibsfart og håndværk.

Fyens Landmandsbank, Vestergade 33, opret. 1902, bygn. opf. 1909, ombygget 1920–21 (arkt. N. Jacobsen), banklokalerne yderligere ombygget 1955 (arkt. Vagn O. Kyed).

Nationalbankens Filial, Overgade 10, åbnet 1901 (ejendommen tilhørte tidl. Handelsforeningen).

Andelsbanken, O. afd., Kongensgade, opret. 1921 i Vestergade 30, ny bygn. opf. april 1954 i Kongensgade (arkt. F. D. B.s arkt.kontor).

Arbejdernes Landsbanks filial i »Den nye Forsamlingsbygning«, indrettet 1954. (Se s. 80).

Haandværkernes Spare- og Laanekasse, Nørregade 53, opret. 1864.

Landbo-Sparekassen for Fyn, Kongensgade 64, opret. 1869, indflyttet i ejendommen 1901. Nu opføres en ny bygn., Kongensgade 54–56 (arkt. A. og E. Eriksen).

Kreditforeningen af Grundejere i Fyns Stift, opret. 1860, 1903 opførtes en bygn. i St. Gråbrødrestræde 21 (arkt. E. Schwanenflügel), der 1935 overdroges til Grand Hotel, hvorefter foreningen 1936 flyttede til sin nuv. 3-fløjede bygn., Mageløs 2, af røde mursten i 4 etager (arkt. Knud Brücker).

De fyenske Købstæders Brandforsikring af 1850, opret. 1850. Bygn. i Skt. Annegade, opf. 1915 (arkt. N. Jacobsen), sidefløjen Klaregade 7 opf. 1923 (samme) (Svend Larsen og J. M. Due Jensen. De fyenske Købstæders Brandforsikring. 1950).

Haand i Haand, Vestergade 48, opret. 1890, nuv. bygn. opf. 1935 i 5 etager (arkt. Vagn O. Kyed og H. Krogsgaard).

Danmark, Klaregade 18, opret. 1861. Bygn. opf. 1936 (arkt. Palle Suenson).

Desuden flere kreaturforsikringer, Fyns Skibsassuranceforening m.fl.

BADEANSTALTER

Badeanstalter: Badstuen, Østre Stationsvej 26, opf. af O. kom. 1922–23 (arkt. Hj. Kjær og civiling. G. Mengel). Relieffet over indgangsdøren er modelleret af billedhugger Elias Ølsgaard. I badstuen fås folkebade, karbade, russ. og rom. bade og lysbade. – Odense Svømmehal, Klosterbakken 5, opf. 1938 af O. kom. (arkt. A. Eriksen og Th. Nygaard). Bassinet er 25 × 12 m, dybden 0,85–3,05 m. Der er 1 m og 3 m vipper, plads til 850 tilskuere. Finskbad i hver afdeling. Albanibryggerierne har skænket udsmykning ved Helge Engelbrecht (1956). – Badstuen på Risingsvej, opf. af O. kom. 1951, i Risingskolens stueetage. – Friluftsbadet, Elsesmindevej 100, anl. af O. kom. 1933, i en lavning i de vestl. marker, hvor der fandtes nogle reservebassiner for vandværket og en boring. I årene 1947–50 blev det væsentligt ombygget (civiling. Chr. Ostenfeld & Jønson). Sportsbassinet er 50 × 25 m, undervisningsbassinet 40 × 25 m, udspringstårn for 3, 5 og 10 m, soppebassin, garderober for herrer og damer, restaurant m.m. Der er siddeplads for 1700 tilskuere. Arealet er 24.100 m. – Odense Lysbadeanstalt, Vestre Stationsvej 3. – Fysisk Kuranstalt, Skt. Knuds Kirkestræde 15.

APOTEKER

Byen har 7 apoteker. Det ældste, Løveapoteket, blev opret. 1549 i Jens Andersen Beldenaks gård på Flakhaven af Chr. III.s livlæge Cornelius Hamsfort († 1580); 1645 flyttet til Vestergade 4, o. 1660 til Overgade 10 (nu Nationalbankens filial), o. 1720 til Overgade 8 og 1920 til Overgade 2, hj. af Fisketorvet. Til ejendommen Overgade 8 hører en stor, interessant have, kaldet Lotzes have, tilhører nu kom. (jf. ndf. s. 90). – Svaneapoteket, Vestergade 23, opret. 1800. – Skt. Knuds apotek, Kongensgade 60, opret. 1889. – Albani apotek, Hunderupvej 19, opret. 1899. – Skt. Hans apotek, Nørrebro 1, »Nørreport«, s. 85 opret. 1902, indflyttet i Nørreport 1934. – Apoteket Ørnen, Vestergade 83, opret. 1920. – Apoteket Bryggergården, Vestergade 11, opret. 1932.

HOTELLER OG KAFEER

Af hoteller nævnes: Grand Hotel, Jernbanegade 8, ejes af A/S De forenede hoteller, opf. 1896 (arkt. Niels Jacobsen), ombygget 1921 under medvirkning af J. Møller-Jensen (se Arch. 1897–98. 443). 1935 udvidedes hotellet med kreditforeningens tidl. ejendom St. Gråbrødrestræde 21. 1951 foretoges en rest. af selskabslokalerne, receptionen m.m. En anneksbygn. på ejendommen Slotsgade 16 under forberedelse. – Odense ny Missionshotel, Østre Stationsvej 24, opf. 1916 (arkt. Lars Egefeld, Randers). – Park Hotel, Østre Stationsvej, opf. 1913. – Hotel Windsor, Vindegade 45. – Hotel Hans Tausen og Hotel Axelhus i Hans Tausensgade. – Motel Odense, hj. af Hjallesevej og Hunderupgade, opret. 1955, m.fl.

Af kafeer nævnes: Priorkafeen, Vestergade 1, I. G. Restauranten, Vestergade 24, »Sct. Knud«, Vestergade 64, P. Lundsgaard, Nørregade 49, Den gamle kro, Overgade 23, Restaurant Bang, Vestergade 40, Franck-Andersen, Jernbanegade 4, Restaurant »Skoven« i Hunderupskov, opf. af kom. 1936 (arkt. Vagn. O. Kyed og H. Krogsgaard) og »Sortebro Kro« i »Den Fynske Landsby«.

Zoologisk Have A/S, Sdr. Boulevard 316 (opret. 1930 af dir. Chr. Jensen), hvortil er knyttet Restaurant Zoo og forlystelsesparken Tivoli, Langelinie 109.

Af private bygn. af mere alm. interesse kan nævnes: Villa Brandt, Hunderupvej 71, opf. 1895 (arkt. V. Dahlerup), villaen Platanvej 15 (opf. 1905, arkt. N. Jacobsen), P. C. Rasmussens varehus, Vestergade 16, opf. 1914 (arkt. Niels Jacobsen), under ombygn., I. G. Huset, Vestergade 18–22, opf. 1936 (arkt. Helweg-Møller) Jernbanegade 4–6, opf. 1910–11 (arkt. Niels Jacobsen), Nørrebro 1, »Nørreport«, opf. 1934 (arkt. G. Christensen), Langeline 166 (arkt. Knud Brücker).

Desuden kan nævnes »Det borgerlige Byggeselskab«, stiftet 1917, Arbejdernes Boligforening, der opførte 22 huse 1917–22, Byggeforeningen »Fremad« og Kløvermosens Byggeforening, der også byggede efter den første verdenskrig. I de sen. år har selskabet »Folkebo«, Odense Andelsboligforening og Odense almennyttige Boligforening, O. kom. o.a. opf. et stort antal beboelsesbygninger.

MONUMENTER

Af off. monumenter nævnes foruden de tidl. omtalte: Fr. VII.s bronzestatue i overnaturlig størrelse, modelleret af H. W. Bissen, på Flakhaven, afsløret 5/6 1868, flyttet 1930; på granitfodstykket står kongens valgsprog og nogle vers af C. Ploug. Statuen har kostet 12.496 kr., tilvejebragt ved friv. bidrag og 2000 kr. fra kom.; Chr. IX’s rytterstatue af bronze på en høj granitsokkel, modelleret af Aksel Hansen, opstillet i Kongens Have lige over for den nye banegård, afsløret 10/10 1912. Udgiften tilvejebragt ved en alm. indsamling. – H. C. Andersens bronzestatue, modelleret af L. Hasselriis, afsløret 19/6 1888 i Kongens Have, flyttet 1905 til Gråbrødreplads, og 1949 til H. C. Andersen-Haven. I det hus i Hans Jensensstræde, der efter traditionen er digterens fødested, er der indsat en marmortavle, s. 86 og i hans barndomshjem, Munkemøllestræde 3, blev der 2/4 1875 ligeledes indsat en marmortavle. – På den gl. fattigskole i Paaskestræde, hvor digteren gik i skole, er indsat mindetavle. – C. F. Tietgens statue i Kongens Have lige over for Katedralskolen er modelleret af Viggo Jarl, sokkelen tegnet af arkt. Sv. Risom, afsløret 15/10 1908. – Thomas Kingos bronzebuste i Klostergården ved Skt. Knuds kirke, modelleret af Th. Stein, på en høj granitstøtte, afsløret 14/10 1875. – Christmas Møllers statue, en bronzeskulptur af Gudmundsen-Holmgreen, opstillet i Kongens Have 1951. – Mindesten over stiftamtmand Friedrich Buchwald, der tog initiativet til gravning af O. kanal. Stenen er rejst ved havnen 21/9 1929. – Skt. Knud, statue af Utzon Frank, opstillet på Skt. Knuds Plads 1953. – Danaë, skulptur af Gerhard Henning, opstillet 1928 i H. C. Andersen-Haven. – Echo, bronzeskulptur af Aksel Hansen, smst. – Elskovskampen, bronzeskulptur af Johs. Bjerg, opstillet 1941 i Kongens Have. – De vilde Svaner, bronzeskulptur af Hugo Liisberg, opstillet 2/4 1955 i H. C. Andersen-Haven. – Havhesten, bror zeskulptur af Hugo Liisberg, opstillet ved Slusebroen i Munkemose 1939. – Moder og Barn, granitskulptur af Otto Pedersen, opstillet ved Frederiksgade 1941. – Springvandsgruppe i bronze (legende drenge), udf. af billedhugger Sv. Rathsack og arkt. Ivar Bentsen, opstillet 1934 på Fisketorvet. – Besættelsens ofre, skulptur i granit af Robert Lund Jensen, rejst i Ansgaranlægget 1950. – Mindesten over amtmand, kmhr. Jens Benzon og hustru med marmorrelieffer af Freund og årst. 1834 og 1839, rejst i anlægget ved Skt. Knuds kirke. – Carl Baggers mindesten, tegnet af billedhugger Aksel Hansen, rejst 1914 i Kongens Have i nærheden af Jernbanegade, flyttet 1919 til en plads længere mod ø. – En mindesten for Skt. Knud nedlagdes 1912 på foranstaltning af Thor Lange på det sted i brolægningen på Albanitorv, hvor man fejlagtigt mente højalteret i Albani kirke havde stået; den er nu midlertidigt fjernet. – En mindesten for stavnsbåndets løsning rejst 1888 i Fruens Bøge i nærheden af pavillonen. – En mindesten over brygger Th. Schiøtz († 1900) i Fruens Bøge, til hvis udvidelse han bidrog, rejst 1905. – En »vandkunst« tegnet af billedhugger Ølsgaard, opsat 1918 uden for vandværket. – På Assistens kgd. adskillige monumenter, se s. 51.

PARKANLÆG

Parkanlæg. Foruden en del mindre anlæg har byen flg. parkanlæg: Munkemose, s.f. åen, ca. 9 ha, købt af kom. 1881, anl. 1883, helt omdannet 1912–14 på initiativ og delvis bekostning af grosserer Chr. Dæhnfeldt efter tegn. af landskabsgartner Edv. Glæsel. Parken har en større sø og flere mindre damme. Slusen ved Ny Vestergade er omdannet til et malerisk vandfald. – Kongens Have (jf. s. 54) ca. 4 ha, ved Jernbanegade og Ø. Stationsvej, opr. klosterhave for Skt. Hans kloster; den var i 1700t. et anlæg i fr. stil og omlagdes sen. i eng. stil af kgl. haveinsp. H. v. Müller († 1816), erhvervedes 1907 af kom. og omdannedes 1918–19 efter en af havearkt. Erstad Jørgensen udarbejdet plan med en bekostning af ca. 36.000 kr. Den lille dam tilfyldtes. Plænerne omlagdes m.v., hvorved bl.a. tilsigtedes at bevare de gl. allétræer, der delvis stod for fald. – Ansgaranlægget ved Sdr. Boulevard, ca. 4,2 ha, den gl. markedsplads, blev efter landmandsforsamlingen 1900 anlagt som off. park. I parken mindestøtte med relief af Chr. Dæhnfeldt. – H. C. Andersen-Haven anl. 1942–43 ved Skt. Knuds kirke ved s. 87 sammenlægning af Læseforeningens have (anl. 1876), kirkens have, Industripalæets have, Stiftsbibliotekets have og klosterhaven (anl. 1921), indeholdende en samling af sjældne og delvis uddøde lægeplanter (arkt. Helweg-Møller og havearkitekterne C. Th. Sørensen og P. Wad), i alt 3,5 ha. I midten en pæonhave. s. 88 – Lotzes have, se s. 84. – Fredens anlæg, 0,9 ha, ved Skibhusvej, anl. 1920. – Hannebergparken, 1,0 ha, ved Kochsgade, anl. 1938. – Munkedam, parkbælte fra Østerbæksvej til Nyborgvej, ca. 6,0 ha, anl. 1928, 1948 og 1955. – Roesskov, park ved Roesskovsvej i Bolbro, ca. 4 ha, anl. 1936–38. – Skt. Jørgens park ved Jomsborgvej, ca. 2 ha, anl. 1927–28. – Anlægget ved Nonnebakken, 0,7 ha, anl. 1905. – Anlægget ved Juelsgade, 0,8 ha, udf. 1914. – Svanedam ved Svanevej, 0,7 ha, anl. 1951. – Desuden ejer kommunen siden 1875 lystskoven Fruens Bøge s.f. byen, ca. 17 ha, med tilliggende enge ca. 25 ha, hvori 2 mindre restaurationspavilloner. Det var især i den tid, da »Foreningen Fruens Bøge« eksisterede, at skoven blev et alm. udflugtssted. (Se J. Lauritsen. Tilbagebl. i Anl. af Halvhundredaarsjub. i Foren. Fruens Bøge. 1890). 1918 købte kom. en del skov- og markarealer ø.f. åen, i alt 15 ha, til udvidelse af parken, og 1919 afholdtes en konkurrence om et projekt til hele områdets omdannelse til folkepark, men kun en del af projektet er udført. Ø.f. åen ligger lystskoven Hunderupskov, der ejes af kom. Heri restaurant »Skoven«. – Åløkkeskoven n.f. byen, 36 ha, erhvervedes af kom. 1914. – Længere mod n. ligger Næsbyhoved skov ved kanalen. I skoven voldstedet for det gl. Næsbyhoved slot (se s. 114) og restaurant.

På Bolbro bakke opførtes 1934–35 af et Odense-konsortium Odinstårnet, bygget af stålrør anvendte ved Lillebæltsbroens anlæg, 140 m højt, med toppen 176 m over havets overflade, et af Europas højeste tårne. Det rummede to restauranter. Sprængtes i luften af Brøndumbanden 14/12 1944 og er ikke genopbygget.

GAMLE HUSE

Gamle Huse. Byens rige Arv af statelige Borgerhuse i Bindingsværk og Grundmur prægede endnu Bybilledet ved Aarhundredskiftet. Siden er der faret haardt frem mod disse historiske Minder. Bortset fra de enkelte Huse, som har fundet et varigt Ly i Købstadsmuseet i Møntestræde, frister de ret faa gamle Bygninger, der endnu lever med i Byens Liv, i Alm. en krank Skæbne, ofte ombyggede til Ukendelighed, sprængt af store Butiksvinduer el. skjult under Reklameskilte og lign. Af borgerlige Stenhuse fra Middelalderen er ingen bevaret, men bag Pudsen i den stærkt forbyggede og mishandlede Ejendom, Overgade 28, »Claus Mules Gaard« paa Hjørnet af Overstræde skjuler der sig middelald. Murværk fra en grundmuret Gaard. Traditionen vil vide, at den berømte Billedskærer Claus Berg havde sit Værksted her. Den lille Gaard med Port ud til Overstræde omgives af maleriske Bindingsværksbygninger fra sen. Tider. Naboejendommen mod Ø. hed forhen Apostelgaarden, fordi dens Façade skal have været prydet med 12 Apostelfigurer (G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. I. 1916. 109 f. Apostelhuset, Næstved ovf. IV. 74). 1880 blev det interessante sengotiske Raadhus med dets smukke Arkitekturdetailler nedrevet, og 1897 ombyggedes den s.k. Priorgaard paa Vestergade-Staalstræde Hjørnet. Lisener, der strakte sig op gennem Husets 2 Stokværk og som under Gesimsen var indbyrdes forbundet ved Fladbuer, prydede Façaden paa den sidstnævnte Bygning paa lign. Maade, som det endnu ses paa Koldinghus’ V.fløj (Lorenzen. Kl. I. 1912. 38f.). Sengotiske Stenhuse har formodentlig ogsaa staaet over de endnu bevarede hvælvede Kældre i Overgade 3, hvor 4 spidsbuede Krydshvælvinger hviler paa en muret Midtpille s. 89 med afrundede Hjørner, og i Overgade 26, hvor der ses 8 Krydshvælvinger med Midterpiller. Endelig findes der under en moderne Bygning, Klaregade 25, hvælvede Kældre fra det gamle Klarekloster. Her laa indtil 1915 den 1804–05 opførte Bispegaard.

Af de bevarede Bindingsværkshuse er Eiler Rønnows Gaard ældst. Det er dog kun Halvdelen af den opr. Bygn., der er tilbage. Paa Porthammeren læses, at Gaarden er opført af Bygmesteren Mads Rab 1547 for Lensmanden Eiler Rønnow. Det er karakteristisk for Odense, at mange Adelsmænd i Renæssancen opførte Gaarde i Byen. Huset, der efter at være erhvervet af Kommunen 1900 og rest. 1903 ved Vilh. Petersen 1939 flyttedes fra sin opr. Plads i Nørregade 62 til Museumskomplekset i Møntestræde (se ovf. s. 62), er i to Stokv., knægtbygget til Gaden og med Højstolper til Gaarden. Tømmerværkets Konstruktion er interessant ved endnu at være præget af Gotikkens Byggeskik. (Nat.Mus. 2 Afd. Virksomhed siden 1892. 1908. 86–94; Chr. A. Jensen i Arch. 1905–06. 281–91). Ill. s. 105.

Renæssancens betydeligste Bygherre i Odense var Storkøbmanden Oluf Bager (G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. IV. 1924. 1–46). Af de mange Bindingsværksbygninger, man har tilskrevet ham, er dog saa godt som intet bevaret. Forsvundet er f. Eks. den gamle Klub, Læseforeningens Gaard og et Par Huse ved Fisketorvet. Derimod staar der endnu et Par tilbage af de 4–5 Stenhuse, som han opførte. Det har været statelige Bygninger med svungne Gavle, hvælvede Kældre og rig ornamental Anvendelse af Sandstenen; de har alle ligget med Siden, ikke med Gavlen, til Gaden. Det mest imponerende var det 3 Stokv. s. 90 høje »Jordan«, Overgade 4, opført 1582, men desværre blev dets historiske Værdi stærkt forringet ved en Ombygning 1889. Kældrene ødelagdes, men endnu sidder over Porten en Indskrifttavle med Bygherrens og hans Hustrus Navne, Bomærker og Aarstal 1582.

Langt bedre bevaret er Nørregade 29. (Ill. s. 105). En Sandstenstavle over Døren fortæller, at denne Oluf Bagers mødrene Gaard er opført af nyt 1586. I to Stokv. med høj Tagrejsning og svungne Gavle rejser Huset sig med Langsiden til Gaden. Over Indgangsdøren sidder endnu en Karnap, hvis Konsoller bæres af glatte toskanske Halvsøjler. Under Salsvinduerne læses Aarstallet for Opførelsen i Jerntal. Stueetagen er omdannet ved Indretningen af Butikker, men de hvælvede Kældre (Rosenbækken har ikke, som det har været anført, løbet gennem Kældrene, men den løb tæt s. om Stenhusets Gavl, hvor dens overdækkede Leje er paavist), og hele Førstesalen, hvor der ses Eksempler paa barokke Vinduer, hvis Midtposter dannes af Snosøjler, har heldigt undgaaet de seneste Tiders Modernisering. Til Stenhuset slutter der sig i Gaarden mod N. en 9 Fags Bindingsværkssidelænge, i 3 Stokv., formodentlig samtidig med Forhuset, og i Forlængelse af denne et stort Pakhus fra ca. 1830. Ved en skaansom Restaurering (ved K. Lehn Petersen) i 1930erne befriedes Bygningerne mod Gaardsiden for Hvidtekalk. Herved er de udskaarne Halvrosetter om 3. Stokværks Stolpefødder atter kommet tydeligt frem. Denne Form for Dekoration blev karakteristisk for Renæssancens Bindingsværk i Odense. Beslægtede Dekorationer findes i flere andre Byer, navnlig omkr. Lille Bælt, men ingen andre Steder blev Bindingsværket prydet med saa frodige, livsglade og dog yndefulde Dekorationer som her. Halvrosetterne genfindes klart og smukt anvendt i en 6 Fags Façade i Paaskestræde, den eneste bevarede Del af en større Gaard, Overgade 19 (Ældre Nord. Archt. I. S., 2. R., Pl. 12). I Huset var fra 1806–47 Fattiggaard og Almueskole. En Plade mod Gaden er opsat til Minde om, at H. C. Andersen gik i Skole her. Traditionen har ogsaa tilskrevet Oluf Bager denne Gaard, men vist uden Grund ([H. St. Holbeck.] Odense Bys Hist. 1926. 467). Derimod skal han have ejet Gaarden Overgade 11, i hvilken man paa en Stolpe har fundet hans Bomærke, et omvendt Anker, og Aarst. 1576, om end han næppe kan have bygget den, da der ved Ombygningen 1913 er fundet Rester af Murværk fra før Reformationen. Imidlertid fandtes der Dele af et Renæssance-Egetræspanel (bev. i Møntergaarden) samt Spor af Dekorationer paa Væggene og Lofterne (bev. i Butikken paa Stedet), i hvis Bjælker der var Huller, hvori de Granatæbler, som endnu opbevares, opr. har siddet. Disse Spor er de sidste Mindelser om den berømte »Pragtsal«, hvor Oluf Bager efter Traditionen modtog Fr. II, og hvor han for at behage sin Gæst lod fyre i Kaminen med Kanelbark og derpaa med kgl. Gældsbreve. Fra Huset er der til Nationalmuseet kommet en Kamin, som Sagnet ogsaa gør til Oluf Bagers, den er dog først fra 1634. Dette Hus har utvivlsomt hørt til de rigest udstyrede i Byen. (En usikker Rekonstruktion af Pragtsalen, se Danm. Ill. Almanak 1857. 97).

Endelig formodes det, at Ejendommen Overgade 8 skal være opført af Oluf Bager. Indtil Huset, der rummede Løveapoteket 1753–1919, ombyggedes 1853, bestod det af en grundmuret 3 Etagers Fløj, der var opført el. stærkt ombygget i sidste Halvdel af 1600-Tallet af Tolder Chr. Westesen. Imidlertid prydedes Façaden af 32 brændte Lerrelieffer, som er tilvirket i Statius von Dürens Værksted i Lybæk. En af Tavlerne bærer Aarst. 1559. Disse interessante Arbejder s. 91 bejder findes endnu, dels i Odense Museum, dels i Nationalmuseet og dels i Gaarden til Overgade 8, hvor der endv. findes en Porthammer med versificeret Indskrift og Oluf Bagers og hans Hustrus Bomærke og Aarstal 1581, samt en Sandstensplade fra 1561 (se C.T. Engelstoft. Odense Byes Hist., 2. Udg., 578 f.; J. G. Burman Becker. En Borger i Odense i 17. Aarh. 1880; E.Dam. O. Løveapotheks Hist. 1549–1903. 1903; De danske Apothekers Hist. I. 1925. 30–57).

En ret simpel, men velbevaret knægtbygget Bagbygning i to Stokv. fra Slutn. af 16. Aarh. ligger i Nedergade 24.

Over Døren i Nørregade 15 sidder Helvig Hardenbergs († 1599) fædrene og mødrene Vaaben. Huset selv er stærkt ombygget i senere Tid.

I »Fyens Stiftstidende«s moderne Bygn. ved Graabrødreplads er anbragt en Bygningsindskrift med Bryskes og Lunges Vaaben og Aarst. 1594, stammende fra det 2 Stokv.s høje Stenhus, som Karen Bryske havde opført her og som i stærkt ombygget Stand eksisterede indtil 2. Verdenskrig. Bygn. bar det bekendte »Hempels Taarn«, opf. 1819 som privat Observatorium. (Se i Alm.: Fynske Minder. 1954. 22 ff.).

Efter 1600 blev Byens Bindingsværksbygn. stadig mere overdaadigt udsmykkede med Udskæringer, rigest vel nok i det genopstillede Tømmer i Sidelængen, Overgade 18; her er ikke blot Overgangsfoden, men ogsaa Stolpe og Løsholter dækket med Træer, Fugle, Jagtscener og Humleranker med Blade og Knopper. 1631 opførte Sognepræsten i Nr. Lyndelse Chresten Rasmussen et knægtbygget Bindingsværkshus i 2 Stokv., prydet med Rosetter og udskaaren Overgangsfod. s. 92 Det laa indtil 1903 i Vestergade 76, kaldet Østerbyes Gaard (se Ældre Nord. Archt. I. S., 3 R., Pl. 13). 1943 genrejstes det (ved Arkt. Knud Lehn Petersen) i Møntestræde som en Del af Museet (jf. ovf.s. 62), hvis Hovedstamme udgøres af den prægtige, s.k. Møntergaard (det kgl. Møntværksted fandtes imidlertid ikke her, som Traditionen vil vide det, men i et for længst nedbrudt Hus ved Sortebrødre Kirkegaard; jf. s. 106), som opførtes af Falk Gøye og Karen Bille, hvis Navne, Vaabenskjolde og Aarst. 1646 ses paa en Plade under Karnappen. Ogsaa den flg. Ejer, Oberst U. v. Dewitz og Elsebeth Hahns Vaabener og Aarst. 1667 og 1681 findes paa Façaden. Bygningen, der bestaar af Forhus mod Overgade og et langt Sidehus mod Møntestræde, begge knægtbyggede i 2 Stokv. med rigt Snitværk paa Tømmeret (Halvrosetter, Humleknopper), er kommet sjældent velbevaret gennem Tiden; endog den opr. Ruminddeling er delvis bevaret. 1930 erhvervedes Huset af Kommunen, og 1936–39 restaureredes det, ved hvilken Lejlighed Karnappen mod Gaden rekonstrueredes efter fundne Spor (Arkt. Mogens Clemmensen). (Se Sv. Larsen. Møntegaarden, FynskeAarb. II. 1942–46. 1–24). Mellem Møntergaardens Sidefløj og den genopførte Østerbyes Gaard ligger et lavt langt Bindingsværkshus fra 1617, kaldet Pernille Lykkes Boder; det rummer flere smaa Lejligheder for den Stiftelse, som Pernille Lykke oprettede (jf. ovf. s. 71). Mod Gaarden i Overgade 41 ses endnu Byens eneste bevarede Svalegang. Enklere Bindingsværksbygn. er endv. Odense Slots Konsolhus S.f. Skt. Hans Kirke og de helt ompudsede Huse Frue Kirkestræde 1 og Fisketorvet 9. Trods en Iklædning formodentlig fra 1764 i Form af pudsede Façader, diskret opdelt af flade Ørelisener, synes der ogsaa at skjule sig 17. Aarh.s Bindingsværk i den store Ejendom i Torvegade med den høje, gennemløbende Karnap (se Sv. Larsen. Overgade 9, Fynske Minder. 1955. 149–73). Betydeligst og interessantest af de i nyere Tid forsvundne Bindingsværksbygninger fra Renæssancen var en Ejendom i Skomagerstræde fra ca. 1600 (Prøver paa Bindingsværket i Museet, se Ældre Nord. Archt. I S., 2. R., Pl. 12.) og fra 1575 »Smedekroen«, der laa paa Hjørnet af Nedergade og Paaskestræde og hvis Tømmerværk delvis er genanvendt i en 1884 af Prof. Hans J. Holm opf. Kunstnervilla paa Bjerregaardsvej i Valby, Kbh. (se Tidsskr. for Kunstindustri. 1891. 149f). Om andre forsvundne Bindingsværkshuse vidner endnu en Del Port- og Dørhamre, som sidder indmurede i nyere Bygninger i Byen el. som opbevares paa Museet. (Den smukkeste Porthammer, fra 1600, er nu forsvundet, den sad indtil 1879 paa Klingenberg 9 og bar Margrethe Skovgaard til Sanderumgårds fædrene og mødrene Vaaben; afbildet i J. Lauritsen. Odense og nærmeste Omegn i Billeder. 1874).

Den næste store Byggeperiode sætter ind henimod Slutningen af 18. Aarh. Allr. o. 1720 var dog »Odensegaard«, det gl. Skt. Hans Kloster, blevet ombygget til Barokpalæ, Odense Slot, og sikkert inspireret heraf skabtes 1755–57 den smukke Façade paa Gymnasiebygningen (nu Stiftsbiblioteket s.f. Domkirken), der i øvrigt indeholder Rester af det middelald. Kloster (s. 120). Ill. s.89. Smukt har Barokken ogsaa givet sig Udtryk i den grundmurede Façade paa »Skolegaarden«, Overgade 64, fra ca. 1770, hvis Midtparti fremhæves af tre gennem begge Stokværk gaaende flade Pilastre med pompøse korintiske Kapitæler, der bærer en fremskudt Gesims under det brudte Tag (Arkitekten er maaske D. Tschierscke, s. C. Elling. Danske Borgerhuse. 1943). Enklere er denne »Fladsøjlestil« anvendt paa Overgade 60, hvis 7 Fag lange 2 Etages Façade taktfast er opdelt af Pilastre. Over Porten i s. 93 Midterfaget en Tavle med Bygherrens, Rebslager H. Leopold, og hans Hustrus Navnebogstaver og Aarst. 1764.

Overgade 64, et stilfærdigt Gavlkvisthus, slutter sig harmonisk til de ovenfor nævnte Huse, Nr. 60 og 66, og tilsammen danner de over for Vor Frue Kirke en smuk Helhed.

Stærkt ombygget ligger endnu i Klaregade den gl. Tvangsarbejdsanstalt, »Odense Tugthus«, med Indskrifttavle fra 1752 ved Siden af den nu tilmurede Dør mod Gaden.

Som i andre fynske Byer har der ogsaa i Odense været Karnapper paa adskillige Huse. Bortset fra det før omtalte Hus i Overgade 9 har nu kun Huset Nedergade 27, fra 1745, bevaret en saadan Karnap.

Den meget ødelagte Façade Nørregade 56, fra 1789, giver et Indtryk af den begyndende Nyklassicisme i Byen. De flade Murpilastre findes endnu, men et nyt Træk er Guirlanderne under Vinduerne. Velbevaret er derimod den 1804 opførte Lahns Stiftelse, Nedergade 36 (se S. 72), hvis enkle, men karakterfulde Udformning skyldes J. H. T. Hanck. Det grundmurede, upudsede Hus i to Etager har i Midten Portgennemkørsel, hvorover der mod Gaden sidder en Indskriftstavle, medens der mod Gaarden er indsat en Portrætmedaillon af Stifteren. Selv det indre af Huset har endnu en Del af sit opr. Udstyr i Behold, saaledes den store Trappe. Hovedparten af de mere betydelige klassicistiske Borgerhuse er kun bevaret for 2. Etages Vedkommende, saaledes Overgade 3, Nørregade 24 og 53, Vestergade 72 og 69. Det sidstn. Hus, med Kvist, i hvis Trekantgavl der er anbragt et Anker, og med Balustre under Vinduerne, har før Ødelæggelsen været en af Byens fornemste Bygn.

Et meget malerisk Gaardinteriør findes i Vestergade 67. Sidehuset her udmærker sig ved at have 2. Stokv. bygget kraftigt ud over første, som det ogsaa ses i Gaarden til Vestergade 72.

I Munkemøllestræde ligger H. C. Andersens Barndomshjem (stærkt rest.), og paa Hjørnet af Horsetorvet opførtes omkr. 1800 Huus’ Boliger (se s. 72), en lang grundmuret, gulkalket Længe, paa hvis Façade Stifterens Gravsten er indmuret, medens Tavlerne fra de nedrevne »Doctors Boder« findes i Gaarden. »Bispens Lysthus«, en lille Bindingsværksbygn., flyttedes 1908 fra Bagaaen til sin nuv. Plads i Aabredden ved Stiftsprovstegaarden. (Ill. s. 81).

»Sukkergaarden«, Frederiksgade 24, udgør et ret anseligt Bygningskompleks, omfattende den 1840–41 opførte enkle og stilfulde Hovedbygning mod Aaen, i 2 Etager med opr. Altan over Havedøren i Husets Midte, den lange Fløj mod Frederiksgade med Portindkørslen, samt flere andre ældre Bygninger, bl.a. Pakhuse. 1844 opførtes det store 3 Etagers Hus i Overgade 14, hvis Façade endnu staar ret uændret, og hvis Gaard rummer en Rigdom af vel vedligeholdte Bygninger af glat Bindingsværk. Fra denne Periode maa endv. fremhæves Hovedpostbygningen i Lille Gråbrødrestræde (jf. ovf. S. 79), opr. opf. som Latinskole 1845–46 af J. H. Koch, Havnetoldkammeret, opf. 1830, ombygget og udvidet 1847 af N. S. Nebelong, og Slotsbryggeriets Bygning i Nørregade 45 med hvidmalet Façade i 2 Etager og med Støbejernsdekorationer under Stueetagens Vinduer.

En lille Bydel, omfattende Gaderne Ramsherred, Rosengade, Bangs Boder og Hans Jensensstræde, har nogenlunde uantastet bevaret sin hyggelige smaaborgerlige Bebyggelse fra Slutn. af 18. og Begyndelsen af 19. Aarhundrede. Blandt Husene har et enkelt, Hans Jensensstræde 45, et beskedent, men velproportioneret klassicistisk Hjørnehus, i særlig Grad tiltrukket sig Opmærksomheden som det, Traditionen gør til Digteren H. C. Andersens Fødested (se S. 62).

Skt. Jørgensgade, den gl. Indkørsel til Byen fra Øst, præges ligeledes i en vis Grad af beskedne gl. Huse, hvoraf nogle med Empiredøre og høje Stentrapper.

Litt.: [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. 441–87 (af Hugo Matthiessen).

STATISTIK

Indbyggerantallet i Odense kbst. var 7/11 1950: 100.940 indb. fordelt på 33.294 husstande. (1801: 5782, 1850: 11.122, 1901: 40.138, 1930: 56.759), inkl. forstæderne Dalum kom., Anderup Huse og Sletten Landevej i Lumby kom., Næsby stationsby i Allese-Næsbyhoved Broby kom., Tarup (m. Snapind stat.) i Pårup kom. samt Dyrup distrikt, Fåborgvej og Sanderum Tørvehave i Sanderum kom. 1950 113.484 indb. fordelt på 36.981 husstande, 1930 (Odense Skt. Hans landdistrikt, Ejby og Nyborgvej, Svendborgvej, Dalum kom., Stige Havneby i Lumby so. og Tarup i Pårup so.) 76.024 indb. fordelt på 21.106 husstande.

1/4 1901 indlemmedes Odense Skt. Knuds landdistrikt (1901: 956 indb.), 1/4 1932 Odense Skt. Hans landdistrikt (1930: 10.748 indb.) og 1/4 1936 Odense Vor Frue landsogn (1935: 2287 indb.) i Odense kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Odense kbst. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 2296 levede af landbrug m.v., 58.730 af håndværk og industri, 21.210 af handel og omsætning, 7904 af transportvirksomhed, 10.468 af administration s. 95 og liberale erhverv og 11.165 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1711 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved Odense toldsted hjemmehørende 7 dampskibe m. i alt 5166 brt., 6 motorskibe m. i alt 2902 brt., 21 sejlskibe m. motor m. i alt 1917 brt. og 2 andre skibe m. i alt 484 brt. Desuden var der 42 fiskerfartøjer under 20 brt.

Skibsfarten på Odense omfattede 1954 2582 indgående skibe m. 883.500 t gods, hvoraf 1378 skibe m. 765.100 t fra udlandet og 2579 udgående skibe m. 135.405 t gods, deraf til udlandet 1354 skibe m. 193.700 t gods. Af det udlossede gods var 437.153 t kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet, 105.474 t korn, overvejende fra udlandet, 51.389 t foderstoffer, overvejende fra udlandet, 33.077 t gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, 26.696 t mineralske olier, overvejende fra indenlandske havne, 22.215 t trælast, hovedsagelig fra udlandet, 39.239 t sten, kalk og cement, overvejende fra indenlandske havne, 101.888 t forsk. stykgods, hvoraf knap to trediedele fra udlandet, og 62.130 t forsk. styrtegods, knap to trediedele fra udlandet. Af det indladede gods var 3445 t foderstoffer, overvejende til indenlandske havne, 6226 t korn, ligeledes overvejende til indenlandske havne.

Der var i Odense kbst. 31/12 1955 i alt 7838 automobiler, hvoraf 5116 alm. personbiler, 193 drosker, 112 rutebiler m.v. og 2394 vare- og lastvogne samt 621 motorcykler af scootertypen og 2442 andre motorcykler. 29 af amtets omnibusruter på fra 10 til 72 km udgår fra el. berører byen. Om bytrafikken se ovf. s. 78 f.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i Odense kbst. inkl. forstæder 3164 håndværks- og industrivirksomheder m. 30.899 beskæftigede og 54.166 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 455 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 3193 beskæftigede og en omsætning på 441,6 mill. kr., 1747 detajlhandelsvirksomheder m. 5178 beskæftigede og en omsætning på 225,0 mill. kr. samt endelig 189 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 1216 beskæftigede og en omsætning på 22,0 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1953/54 42.192.000 kr., skatterne indbragte 35.370.000 kr. (heraf opholdskom. skat 30.902.000 kr., erhvervskom.skat 1.007.000 kr., aktieselskabsskat 1.454.000 kr., ejendomsskyld 983.000 kr., grundskyld 818.000 kr.), afgifter og kendelser 1.538.000 kr., overskud af vandværker 364.000 kr., af el-værker 2.475.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 42.192.000 kr., var sociale udg. 10.949.000 kr., udg. til skolevæsen 5.923.000 kr., biblioteksvæsen 769.000 kr., medicinalvæsen 3.454.000 kr., rets- og politivæsen 162.000 kr., vej- og kloakvæsen 2.902.000 kr., gadebelysning 505.000 kr., snekastning 133.000 kr., off. renlighed i øvrigt 165.000 kr., brandvæsen 594.000 kr., off. lystanlæg 823.000 kr. og administration 3.165.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1954 165,7 mill. kr., hvoraf 108,1 mill. kr. i faste ejd. og 51,2 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld 53,5 mill. kr. og legatkapitalen 3.227.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 9,9, ligningsprocenten 9,20, 1954/55 henh. 9,3 og 8,50.

Odense havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af s. 96 2.423.000 kr., udgifter til 2.407.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 24.362.000 kr. og en gæld på 7.320.000 kr.

I Fyns Stifts Sparekasse (opret. 1832) var indskudene 31/3 1955 214, 1 mill. kr., reserverne 17,6 mill. kr. I Landbosparekassen for Fyn (opret. 1869) var indskudene 31/3 1955 151,4 mill. kr., reserverne 9,5 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Haandværkere i Odense (opret. 1864) var indskudene 31/3 1955 2,3 mill. kr., reserverne 0,2 mill. kr. Fyens Disconto Kasse (opret. 1846) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 18,0 mill. kr., reserver 21,4 mill. kr., indskudene i banken var 134,7 mill. kr. Fyens Landmandsbank (opret. 1902) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 2,4 mill. kr., reserver 2,6 mill. kr., indskudene i banken var 25,9 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Odense kbst. 10 so. (Fredens, Hans Tausens, Korsløkke, Skt. Ansgar, Skt. Hans, Skt. Knuds, Thomas Kingo, Vor Frue, Bolbro (udskilt af Skt. Ansgar ved kgl. resol. af 1/2 1952) og Munkebjerg (udskilt af Thomas Kingo, Skt. Knuds og Vor Frue ved kgl. resol. af 29/5 1953) og udgør eet provsti med 10 pastorater (Fredens, Hans Tausens, Korsløkke, Skt. Ansgar, Skt. Hans, Skt. Knuds (domsogn), Thomas Kingo, Vor Frue).

Sognene betjenes af: Domkirken (Skt. Knuds kirke): een sognepræst, der tillige er stiftsprovst, og to residerende kapellaner, hvoraf den ene tillige er præst ved Gråbrødre Hospital. – Thomas Kingos kirke: een sognepræst og een residerende kapellan. – Munkebjerg kirke: een sognepræst. – Ansgars kirke: een sognepræst og een residerende kapellan. – Bolbro kirke: een sognepræst, een hjælpepræst. – Vor Frue kirke: een sognepræst, een residerende kapellan og een kaldskapellan. – Vor Frelsers kirke (Korsløkke so.): een sognepræst og een kaldskapellan. – Skt. Hans kirke: een sognepræst, een residerende kapellan, een kaldskapellan. – Fredens kirke: een sognepræst, een residerende kapellan, een kaldskapellan. – Hans Tausens so.: een sognepræst og een hjælpepræst. – Desuden er der een præst for valgmenigheden i Odense.

Øvrighed: Byrådet består af 25 medlemmer.

Odense kbst. udgør 38. retskr. (O. kbst.), har tingsted i O. og udgør 27. politikr. (O. kbst.), er bopæl for fire dommere og to politimestre; kom. hører under Odense amtstuedistrikt m. amtstue i O., udgør Odense lægekr. (O.), 32. skattekr. (O.), 22. skyldkr. (O.), amtets 1. folketingsvalgkr., dog hører en del af O. kbst. til 2. folketingsvalgkr. O. kbst. udgør 3. udskrivningskr., 145. lægd og er sessionssted for lægderne nr. 109, 112–121, 127–129, 136–137, 145–146 og 149–163.

O. kbst. udgør sa.m. Dalum kom., Sanderum kom., Pårup kom., Allese-Næsbyhoved Broby kom. og Lumby kom. 61. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 27. politikr.

Kommunens faste ejendomme er Rådhuset, Slottet, kommuneskolerne, museerne, det kommunale syge- og plejehjem, alderdomshjemmet, Bolbro børnehjem, foufolksetablissementet, vandværket, elektricitetsværket, Skt. Knuds kloster, Ejby mølle, Skt. Jørgensgård, restaurant Skoven, plejehjemmet Østerbæk, badstuen, svømmehallen, Folketeatret samt halvdelen af sygehusene. Desuden ejer kommunen mange beboelsesejendomme, dels til stadig udlejning, dels til nedrivning for nye gadeanlæg.

Kommunens jorder omfatter 1023 ha, heraf Elsesminde, 132 ha (købt 1919, Sanderum so.), Anderupgd., 117 ha (købt 1947, Lumby so.), Vibelund, 22 ha (købt s. 97 1953, Pårup so.), Tarupgd. (købt 1953, sa.so.) og Snapindgården, 43 ha. De vestl. marker, som har tilhørt kommunen fra gl. tid, andrager 294 ha, Sanderum-markerne, købt 1877, 14 ha, Tornehøjløkken, købt 1892, 11 ha og Rødegårdsløkken, 33 ha. Elsesminde drives af kom, ved bestyrer, 269 ha, er bortforpagtet, 239 ha udlagt til militær øvelsesplads, 188 ha udlejet til kolonihaver og 15 ha udlagt til dyrskueplads. I alt er kom.s jorder vurderet til 12,9 mill. kr.

Politiet, der er samlet på Politigården i Hans Mulesgade (se s. 57) består foruden af politimesteren af flg.: 4 politifuldmægtige, 3 politikommissærer, 195 mand i ordenspolitiet, 18 mand i civilpolitiet, 33 mand i kriminalpolitiet og 47 kontoransatte.

På Arresthuset er ansat 1 arrestforvarer, 1. vagtmester, 1 værkmester, 2 overbetjente, 7 fængselsbetjente, 6 arrestmedhjælpere, 1 fyrbøder og 1 kontorist.

Den tidl. Tvangs- og Fællesarbejdsanstalt, Klaregade, lige over for bispegården, tjener nu administrative formål. 1752 indrettedes her i den tidl. præstebol. til Skt. Knuds kirke et såkaldt Børne-, Tugt- og Manufacturhus, »Odense Tugthus« (jf. H. C. Andersens roman »O. T.«), hvis formål udtrykkes i indskriften, forhen over porten: »Et dobbelt nyttigt Huus, som dobbelt Nytte bringer – Det lærer Flittighed og Betleriet tvinger – Vor store Friderich, vor Konge eye good – Paa begge Dele har saa viislig raadet Bod«. Bygn. var i beg. overvejende straffeanstalt, men 1817 indrettedes i bagbygningen tvangsarbejdsanstalt for byen, og 1825 udvidedes den til at gælde hele stiftet. Da straffeanstalten ophævedes 1/4 1865, lejedes en del af hovedbygn. nogen tid ud til militæret. 1885 blev der i forb. m. tvangsarbejdsanstalten opf. en ny forsørgelsesanstalt, særlig for landkommunerne i Fyns stift, »Fyns Stifts Fællesarbejdsanstalt«, til ca. 40 lemmer; tvangsarbejdsanstalten kunne rumme ca. 50 lemmer, og det anselige bygningskompleks, hvoraf hovedbygn. 1912 er rest. og givet sit nuv. udseende, blev helt taget i brug af de to anstalter, som står under en fælles styrelse, der sorterer under Fyns stiftsøvrighed. Anstalten blev 1949 flyttet til St. Dannesbogård i Fangel so. (se ndf.) og bygn. indrettet til kontorer for politiet, der fraflyttede 1953. Bygn. indrettes nu til kontorer for socialvæsenet.

Redningskorps: Falcks Redningskorps A/S, Klostervej 28 (arkt. Hj. Kjær), stiftet 1919; Zoneredningskorpset I/S, Dronningensgade 69, startet 1926.

Brandkorpset består af brandchefen, vicebrandehefen, 4 brandinspektører, 5 vicebrandinspektører, det faste mandskab, der består af 4 brandmestre og 20 brandmænd, og reserven, der består af 7 sprøjteførere og 38 brandmænd. Reserven kan tilkaldes under et eller gruppevis (om brandstationen se s. 54; om brandvæsenets tidl. ordning se P.M. Andersen. De borgerlige Korps i Odense. 1899).

HAVN OG KANAL

Odense havn og kanal. I ældre tid var terrænet ml. Odense og havet for største delen dækket med vand helt ind til byens nordl. udkant, hvor vandarealet bredte sig ud til en sø, kaldet Næsbyhoved sø, men på grund af vandets ringe dybde var sejladsen her besværlig. En tid var åen søvej og landsbyen Biskorup indtil omkr. 1572 landingsplads, derefter blev handelen på Odense i væsentlig grad drevet over Kerteminde og Munkebo ved Kertinge nor, men samtidig s. 98 benyttede skibene Odense fjord op til Skibhusene, hvorfra varerne kørtes til Odense. Tillige anvendtes Stige om sommeren og sen. Klintebjerg om vinteren som ladeplads. Disse besejlingsforhold var dog meget utilfredsstillende, og så langt tilbage som 1717 arbejdede man på planen om gravning af en kanal fra byen ud til fjorden. Disse bestræbelser førte dog ikke til noget resultat, før Odense handelsstand 1793 henvendte sig til stiftsbefalingsmand Fr. Buchwald, der med stor energi førte sagen frem for regeringen, som besluttede for statens regning og efter anbefaling af »Odense Kanal-udførelses Kommission« at grave en 13.000 al. (8,2 km) lang og 8 fod (2,75 m) dyb kanal fra fjorden ved Stige og ind forbi Næsbyhoved Slotsbanke til Odense, hvor der da skulle anlægges et havnebassin med bolværk. Arbejdet udførtes 1797–1804 for en samlet udgift af ca. 170.000 rdl., og 7/10 1803 sejlede det første skib op gennem kanalen. Staten ejede kanalen indtil 1858, da Odense kom. købte den for 100.000 rdl. Sen. har der gentagne gange fundet udvidelser og uddybninger sted: 1876 til 3,4 m og 1883–86 til 4,1 m, samtidig med at det nuv. Østre Havnebassin blev påbegyndt. 1889–91 uddybedes kanalen til 4,7 m, og det nye havnebassin udvidedes; i 1901–04 uddybedes kanalen til 6 m og havnen til 6,3 m. Ved denne lejlighed blev den midterste trediedel af kanalen flyttet mod v. til den linie, den nu følger, og Bogø strand, der var solgt fra 1875, blev atter købt, inddæmmet og delvis opfyldt. I tiden fra marts 1919 til okt. 1921 er sejlløbet, der har en samlet længde fra toldboden i Odense til Gabet af 21 km, uddybet til 7,5 m vanddybde, gennemgravet og afrettet på forsk. steder i kanalen og fjorden, og havnen er udvidet med et noget større svajebassin. Udgifterne androg ca. 7 mill. kr. Sen. er vestre havnebassin udvidet i bredden og en større svajeplads tilvejebragt.

Ved sejlløbets side er der ud gennem fjorden anlagt vigepladser. Selve løbet er afmærket ved bøjer. Langs kanalens v.side angiver km-sten afstanden fra O. toldbod. Ved Stige findes en personfærge over kanalen. Da der til stadighed sker tilsanding visse steder i sejlløbet, kan 7,5 m vanddybde ikke altid påregnes. Skibe på indtil 7.000 t lasteevne kan imidlertid besejle havnen med fuld last, og stålskibsværftets nybygninger på indtil 26.000 t kan gå ud uden last. Kanalen har nu en bredde foroven af 60–80 m og en bundbredde på 22–24 m på lige strækninger og 27–32 m i krumningerne, medens sejlløbet i fjorden har en bundbredde på 25–50 m. Havnen består som omtalt af 2 bassiner: det ældre, vestl. (bassin I) er 500 m langt og 28 m bredt (vanddybde 7,5 m), det østl. (bassin II) er 400 m langt og 45–80 m bredt (vanddybde 5,0–7,5 m); hertil kommer svajebassinet, i alt et vandareal på 26 ha. Den samlede længde af kajerne er 2900 m, deraf 915 m på 7,5 m vanddybde. Havnen er velforsynet med losseapparater; havnevæsenet ejer således 5 elektr. stykgodskraner til 2,5 t– 6 t, en håndsvingkran til 10 t ved v.-bassinet og 2 mobile kraner med 3 t bæreevne. Af private losseapparater findes 8 kulkraner, en kran for ral og sand, 5 kornsugere og 2 kornelevatorer. Ved stålskibsværftet findes på monteringskajen en elektr. kran med 45 t bæreevne og ved Fynsværket 2 kulkraner. Kajerne er endv. forsynet med elektr. lys og vandledninger til skibenes forsyning, og jernbanespor findes ved alle kajer o.a. anlæg. N.f. havnebassinerne findes langs kanalens østl. side dampmøller, kulpladser, petroleumslagre og bådebyggeri, og nordligere benzinlagre, det 1918 anlagte stålskibsværft (se s. 103) samt Fynsværket og H.J. Hansens skibsophugning.

Til havnen hører store arealer langs havnen og kanalen, således Ny Tolderlund 23 ha, Sømosegård 27 ha, og den 1913 erhvervede gård Hedevigslund på 75 ha, m.m., i alt 307 ha, mens havnens vandareal, regnet til 3 km fra toldboden, er 26 ha. Havnevæsenet disponerer over 2 kraftige bugserbåde, hvoraf den ene tillige bruges som isbryder, en større og 2 mindre motorbåde. Ved Gabet er der et fyr (Enebærodde vinkelfyr, opf. 1869, hvidt, 14 m højt tårn; lysets højde 13 m o.h., synsvidde 12 sømil) og en lodsstation; ved Stige ligeledes en lodsstation med i alt 7 lodser; i kanalen er der lodstvang for skibe over 100 rt.

Havnens bogførte værdi var 1955 ca. 22 mill. kr. Havnevæsenet bestyres af et af byrådet nedsat udvalg, og den umiddelbare ledelse forestås af havneingeniøren og havnefogden. (Se J. Lauritsen. Søvejene til O. 1873. Th. Clausen. Uddybning og Forbedring af Sejlløbet til O. 1920–21. 1921. H. Fischer-Hansen i Stads- og Havneingeniøren. XXXIII. 1942. 128-32).

Fra O. havn udgår skibsruter til flg. byer (tal i parentes angiver antal forb. i året 1954–55): O.-Samsø-Kbh. (148), O.-Kbh. (38), O.-Göteborg (46), O.-London, Hull, Newcastle, Leith (147), O.-Antwerpen (24), O.-Hamburg (80), O.-Bremen (53), O.-Amsterdam (32), desuden regelmæssige forbindelser til Aberdeen, Middlesborough, Rotterdam, Kiel, Helsingfors, Åbo og Kotka.

HANDEL

Handelsselskaber: Rasmus Holbeck & Søn A/S, opret. 1830, kul og bygningsartikler. Elias B. Muus, grl. 1829, flyttet fra Kerteminde til Odense 1842 (en tid Wilh. R. Maegaard), Frederiksgade 2, korn- og foderstoffer, cement m.m., pakhuse ved havnen. A/S L. Dæhnfeldt, Vestergade 75, grl. 1850, selskabet stiftet 1913, pakhus ved Åløkke Allé, forsøgsgartneri ved Åsum og forsøgsgården Hinnerupgård, frø. Odense Kulkompagni ved havnen. Laur. Andersen, Nørrebro 45–47, kuloplag ved havnen. Carsten Petersen & Co., Gråbrødreplads 4, kul. Fyns Kulindkøbsforening. Importkompagniet A/S. Odense Kulindkøbsforening. Arbejdernes Kulforretning. Det fynske Trælastkompagni, Seebladsgade 8. Odense Tømmergaard A/S, Jarlsberggade. A/S N. Petersens Trælastforretning. Korn- og Foderstofkompagniet A/S. Fyns Andelsfoderstofforretning. Odense Vinkompagni, Klostervej 7, opret. 1895, bygn. opf. 1917 (arkt. N.Jacobsen), lagerbygn. Ved siden af opf. 1935 (arkt. Rud), 1950 købt Klostervej 5 (se Odense Vinkompagni 1895–1920. u. å.). Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Nørregade 77–79, forhuset opf. 1915 (arkt. N. Jacobsen). Gartnernes Salgsforening ved Middelfartvej 11, opret. 1929, bygn. opf. 1930 (civiling. L. P. Damgaard), flere gange udvidet, sidst 1951, sælger de fynske gartneres produkter ved auktion efter hollandsk ur. Fehr & Co. A/S, Slotsgade 22, automobiler. F. Bülow & Co. A/S, Rugårdsvej 20, automobiler. Ægforretninger, handel med møbler, radioapparater m.m.

Af entreprenørfirmaer kan nævnes: Hans Jørgensen & Søn, Pjentedamsgade 49; J.L. Østlund & Søn, Nørrevænget 15; N.C. Johansen, Seebladsgade 19; P. Hansen & Søn, Seebladsgade 17; Carl Nielsen I/S, Vestergade 68; Wilcon, Langelinie 22.

INDUSTRI

Odenses industri kan føres længere tilbage i historien end nogen anden da. bys. De ældste virksomheder er naturligt nok møllerne: Munke mølle og Ejby mølle s. 100 (nu »Victoria«), der begge er anlagt ca. 1100 af benediktinermunke. Noget sen. grundlagde munkene Pjentemølle, der blev nedlagt 1853 og dammen opfyldt; gadenavne minder endnu om dens eksistens. Både Munke mølle og Ejby mølle var opr. vandmøller, der udnyttede vandkraften i Odense å; men 1903–04 flyttedes de begge til havnen. Munke mølles vandkraft udnyttes ikke mere; men man kan se, hvor den har ligget ved åen i det smukke parkanlæg. Ejby mølle ejes nu af Odense by, der her har et kloakværk (se s. 76).

Allr. meget tidligt blev der i Munke mølle indrettet stampemølle til stampning af hjemmevævet tøj. Sen. benyttedes denne stampemølle af klædefabrikker, hvoraf den første var knyttet til Odense Tugthus, grl. 1752, hvis lemmer var en billig arbejdskraft. Også Pjentemølle havde stampemølle, der benyttedes af klædefabrikker, og i Dalum mølle var der 1835–75 klædefabrik. Der er næppe tvivl om, at man i disse ældre virksomheder har begyndelsen til Odenses betydelige tekstilindustri.

Også andre industrigrene er forholdsvis gamle i Odense, og ikke så få virksomheder er fra tiden før det egl. industrielle gennembrud i midten af 1800t. Dette gælder således bl.a. Albani Bryggerier, Hagen og Sievertsen, Blumensaadts Fabrikker, Fyens Stiftsbogtrykkeri, M.P. Allerups Efterfølgeres Fabrikker og Frederiksgades Jernstøberi og Maskinfabrik. Et endnu større antal industrielle virksomheder er opstået af ældre tiders håndværksvirksomheder. Dette gælder mange af de små og store virksomheder i den centrale del af byen.

En del af industrierne i Odenses centrum er dog af nyere dato og kan betegnes som »city-virksomheder«, således fx. trykkerier, konfektionsindustri og en del reparationsindustri, der alle gerne skal ligge lettilgængelige for folk, der kommer til byen.

Foruden dette, at Odense allr. før industrialismens gennembrud havde en virkelig begyndelse til industri, har det for den videre udvikling været af afgørende betydning, at byens opland hører til de bedste og tættest befolkede egne i landet, og at forbindelserne mellem by og opland altid har været udmærkede (byens centrale beliggenhed i Fyns vej- og jernbanenet). Meget stor betydning har dette haft for næringsmiddelindustrien, der på sin side har indvirket på landbruget, således at dette i byens omegn er udviklet stærkt i retning af gartneri og frugtavl og har optaget dyrkning af industriafgrøder som sukkerroer og cikorierødder.

Som et sidste og meget vigtigt forhold må nævnes, at Odense gennem kanalen og den nye havn har fået let adgang til råstofforsyning også fra udlandet (kul, jern, træ, tekstilråvarer m.v.). Uden dette havde Odense næppe haft mulighed for udvikling af så store virksomheder som Thomas B. Thrige, Odense Staalskibsværft m.fl. – Også for gas- og elektricitetsværkerne har dette været afgørende.

Den industrielle udvikling afspejler sig ret tydeligt i lokaliseringen af virksomhederne. Langs strøggaderne og ved Odense å ligger bl.a. de gl. håndværksprægede virksomheder, city-industrierne og tekstilindustrien (sidstn. bruger stadig vand fra åen). Da jernbanen og havnen blev anlagt n.f. byen, var det naturligt, at byen voksede mod n., og at der opstod industrikvarterer såvel omkr. jernbane og havn som langs gaderne ml. disse og den centrale bydel, hvor der på det tidspunkt ingen bebyggelse var. Adsk. virksomheder har herved haft mulighed for at få en ret ideel placering ved jernbane el. havn. Yngst er stort s. 101 set de virksomheder, der ligger i byens yderdistrikter og forstæder; undtaget herfra er dog Dalum Papirfabrik, der blev anl. 1875 ved Odense å for at udnytte dennes vandkraft. Selv om der stadig findes en turbine, er vandkraften dog uden betydning nu, hvorimod det er af stor vigtighed, at fabrikken har let adgang til vand til selve fabrikationen.

I Odense findes flg. større industrielle virksomheder.

Nærings- og nydelsesmiddelindustri: Munke Mølle A/S, opr. anlagt af Skt. Knuds kloster omkr. år 1100 ved åen ud for Munkemøllestræde (se Munke Mølle i O. 1881–1905. 1905); 1903 flyttede virksomheden ned til havnen. A/S 1935, (ca. 80 funktionærer og arb., aktiekap. 800.000 kr.). Dampmøllen Victoria A/S, grl. 1904 ved Odense havn, er en direkte videreførelse af den 800 år gl. idylliske vandmølle Ejby mølle ved Odense å (16 funktionærer, 70 arb., aktiekap. 400.000 kr.). Odense Bagermestres Rugbrødsfabrik A/S, grl. 1924 (4 funktionærer, 36 arb., aktiekap. 100.000 kr.). Arbejdernes Aktiebageri A/S, grl. 1892 (8 funktionærer, 100 arb., aktiekap. 7230 kr.). Odense Marcipanfabrik A/S, grl. 1909, ny moderne fabrik opført 1955 (20 funktionærer, 43 arb., aktiekap. 480.000 kr., produktionsselskab for O. Marcipanfabr., 1.250.000 kr.). Andelsselskabet Odense Eksportslagteri, grl. 1897 (ca. 90 funktionærer, 350 arb.). A/S J. D. Koopmanns svineslagteri (selskabets samlede aktiekap. 900.000 kr.). Plumrose Konservesfabr. (ca. 100 arb.). A/S Fyens Konservesfabrik, grl. 1906 (65 funktionærer, 500 arb., aktiekap. 800.000 kr.). Odense Konservesfabrik v. J. M. Jensen, grl. 1927 (46 funktionærer, 300 arb.). Bjarne Eckhoffs Konservesfabrik, A/S, grl. 1914, A/S 1945 (15 funktionærer, 100 arb., aktiekap. 800.000 kr.). Fabriken MAYO (Salater, pølser etc.), grl. 1933 (8 funktionærer, 38 arb.). The Canned Cream & Milk A/S, grl. 1929 (10 funktionærer, 23 arb., aktiekap. 600.000 kr.). A/S Slots Flødeis, grl. 1933, datterselskab af A/S Albani-Bryggerierne (7 funktionærer, 65 arb., aktiekap. 100.000 kr., årsomsætning ca. 3 mill. kr.). Albani Bryggeri, Slotsbryggeriet og Slotsbryggeriets Mineralvandsfabrik. Albani Bryggeri er grl. 1859, s.å. er bryggeriets første bygninger opf. i rundbuestil og m. takkede gavle (klostergavle). A/S 1866. Gentagne udvidelser af bygningerne, seneste og største 1955. 1955 blev Slotsbryggeriets produktion flyttet til Albani Bryggeri. Albani Bryggeri overtog 1905 Slotsbryggeriet (tidl. Sct. Hans Bryggeri), og 1915 etableredes Slotsbryggeriets Mineralvandsfabrik smst. 1933 sammensluttedes Bryggeriet »Odense« (hjørnegrunden Holsedore-Mageløs) med Albani Bryggerierne, og s.å. oprettedes A/S Slots Flødeis i Slotsbryggeriets bygn. Kun Slotsbryggeriets Mineralvandsfabrik og A/S Slots Flødeis har nu til huse i den gl. bryggergård. (40 funktionærer, 300 arb., aktiekap. 3 mill. kr.). N. Tørring A/S, cigar- og cigarillosfabrik, grl. 1867. (81 funktionærer, 365 arb., aktiekap. 750.000 kr.). Sukkerkogeriet Odense tilh. A/S De danske Sukkerfabrikker, opf. 1872–73 (arkt. C. Lendorf), udv. 1954 (i kampagnen ca. 300 arb., uden for den ca. 110).

Tekstil- og konfektionsindustri: A/S Odense Kamgarnsspinderi, grl. 1926, A/S 1928 (525 funktionærer og arb., aktiekap. 1 mill. kr.). A/S Brandts Klædefabrik, grl. 1869, A/S 1897, opr. farveri, der 1795 købtes af farver Chr. Brandt, siden drevet af slægten B. (14 funktionærer, 230 arb., aktiekap. 1,4 mill. kr.). Odense Tekstilfabrik A/S, grl. 1948 (ca. 80 funktionærer og arb., aktiekap. 600.000). Nordisk Tekstil Væveri A/S (ca. 125 funktionærer og arb.). S. M. Jensen & Co., A/S, grl. s. 102 1944 (trikotage, ca. 70 funktionærer og arb., aktiekap. 900.000), A/S Chr. Nielsen & Co., grl. 1929 (trikotage, ca. 120 funktionærer og arb., aktiekap. 400.000). Fyens Strømpefabrik A/S, grl. 1928 (125 funktionærer og arb., aktiekap. 400.000 kr.). Konfektionsfabriken »Alekto«, A/S, grl. 1949 (4 funktionærer, 30 arb., aktiekap. 100.000 kr.). Konfektionsfabriken »Palo«. H. P. Jørgensens Regnfrakkefabrik, grl. 1929 (7 funktionærer, 41 arb.). Regnfrakkefabrikken »Norden« & Juul Johansens Selefabrik A/S, grl. 1925, (25 funktionærer, 200 arb., aktiekap. 3 mill. kr.). A/S Skandinavisk Gummi Compagni (Regnfrakker m.v.), grl. 1888 (38 funktionærer, 330 arb., aktiekap. 600.000 kr.). A/S O. Foss’ Fabriker, opret. 1884, (25 funktionærer, 120 arb., aktiekap. 300.000 kr.). Bygningerne er en del af den gamle rytterkaserne. Odense Korsetfabrik og Kjolefabrik A/S, grl. 1953, (5 funktionærer, 50 arb., aktiekap. 400.000 kr.). Odense Skotøjsfabrik, grl. 1921 (38 funktionærer, 250 arb.).

Møbelfabrikker: Dansk Møbelplade- og Finerfabrik A/S, grl. 1929 (ca. 550 funktionærer og arb., aktiekap. 500.000). Odense Stole- og Møbelfabrik, grl. 1897 (6 funktionærer, 50 arb.). Carl Hansen & Søn, Møbelfabrik, grl. 1908 (6 funktionærer, 60 arb.). A/S Anton Kildebergs Møbelfabrik, grl. 1898, A/S 1942, (6 funktionærer, 50 arb., aktiekap. 230.000 kr.). Max A. Rasmussens Møbelfabrik, grl. 1921, (4 funktionærer, 55 arb.). Andr. Tuck, fabrikation af borde, grl. 1902 (8 funktionærer, 42 arb.).

Papir- og grafisk industri: Fyens Stiftsbogtrykkeri og Fyens Stiftsreproduktionsanstalt, grl. 1771 (11 funktionærer, 52 arb.). Andelsbogtrykkeriet i Odense, A.m.b.A., grl. 1902 af Dansk Mejeristforening, Fyns Mejeriforening og Fyens Stifts patriotiske Selskab (14 funktionærer, 70 arb., aktiekap. 135.000 kr.). Odense litografiske Anstalt, Hagen & Sørensen, A/S, grl. 1904; en del af de tidl. benyttede bygninger Overgade 19, har tidl. været fattigskole, og H. C. Andersen har fået en del af sin undervisning der (plade i husmuren ud til Paaskestræde og Adelgade) (16 funktionærer, 100 arb., aktiekap. 800.000 kr.). A/S Hagen & Sivertsen, papvarefabr., grl. 1851 (27 funktionærer, 141 arb., aktiekap. 1,2 mill. kr.). T. Stenstrup-Jensen, papirvarefabr., grl. 1921 (35 arb.). Fyens Sækkekompagni, A/S, grl. 1904 (44 funktionærer, 175 arb., aktiekap. 1 mill. kr.).

Jern- og metalindustri: C. M. Eriksen & Søn, blikvarefabrik, grl. 1894 (12 funktionærer, 76 arb., I/S. 400.000 kr.). A/S Haustrups Fabriker, blikvarefabr., spec. konservesdåser, grl. 1914, (125 funktionærer, 700 arb., aktiekap. 5 mill. kr.). A/S Wittenborgs Automatfabriker (varesalgsautomater, butiksvægte, pålægsskæremaskiner m.v.), grl. 1924 (70 funktionærer, 260 arb., aktiekap. 600.000 kr.). A/S Dansk Metal- og Autoindustri (spec. armaturer for varme og sanitet), grl. 1944 (27 funktionærer, 75 arb., aktiekap. 500.000 kr.). M. P. Allerups Eftf., A/S, Jernstøberi, grl. 1836 (ca. 350 funktionærer og arb., aktiekap. 800.000 kr.). A/S H. Rasmussen & Co., Frederiksgades Jernstøberi & Maskinfabrik, driver støberier i Odense og Hjallese, grl. 1856 (90 funktionærer, 350 arb., aktiekap. 800.000 kr.). Maskinfabriken Phønix A/S, grl. 1841 (20 funktionærer, 120 arb., aktiekap. 500.000 kr.). Maskinfabriken »Vesuv« A/S, grl. 1933 (16 funktionærer, 58 arb., aktiekap. 100.000 kr.). A/S Emil Neckelmann’s Maskinfabrik (aktiekap. 150.000 kr.). Maskinfabriken »Sio« (ca. 80 arb.). Eigil Nielsen, Maskinfabrik, grl. 1937 (60 arb.). Thomas B. Thrige (elektr. kraftmaskiner, elevatorer, elektr. skibsmaskiner m.v.), grl. 1894, har siden 1934 været ejet af Thomas B. Thriges Fond. (700 funktionærer, 2500 arb.). A/S s. 103 Dansk Akkumulator- og Elektro Motor-Fabrik, grl. 1905 (75 funktionærer, 250 arb., aktiekap. 1 mill. kr.). Skjødt & Boisen I/S, elektromekanisk fabrik, grl. 1948 (14 funktionærer, 90 arb., interessentkap. 150.000 kr.). De forenede Automobilfabriker A/S, produktion af og handel med automobiler m.m., grl. 1918. Fabrikkens hovedbygn. er fra 1874–80 og var opr. bygget til rytterkasernen i Odense (66 funktionærer, 165 arb., aktiekap. 2 mill. kr.). Smith & Co. A/S, cykelfabr., grl. 1894 i en mellembygning Klingenberg 16, rester af det gl. Skt. Knuds kloster (85 funktionærer, 200 arb., aktiekap. 1 1/4 mill. kr.). Odense Staalskibsværft A/S, grl. 1917, A/S 1944 (ca. 1500 arb., aktiekap. 5.500.000).

Andre industrigrupper: A/S Roulunds Fabriker (drivremme, transportbånd m.m.), grl. 1736 som rebslageri på Sortebrødretorv, A/S 1903 (75 funktionærer, 370 arb., aktiekap. 1,5 mill. kr.). A/S Fyns Kølehus og Isværker »Cold Stores«, grl. 1941 (12 funktionærer, 26 arb., aktiekap. 1 mill. kr.). Fyens Fjer Fabrik A/S, grl. 1934 (12 funktionærer, 50 arb., aktiekap. 200.000 kr.). Odense Fjerfabrik, A. Christensen & Co., grl. 1943 (8 funktionærer, 30 arb.).

FYNSKE JERNBANER

De fynske jernbaner. Odense er knudepunktet for de fynske jernbaneanlæg. Allr. i 1850erne var der planer oppe om baneanlæg på Fyn, og ved lov af 1857 bemyndigedes regeringen til at give koncession på en bane fra Nyborg over Odense til Lille Bælt, men den kom ikke den gang til udførelse. Ved lov af 10/3 1861 om de jysk-fynske baneanlæg bestemtes, at der skulle anlægges en bane fra Nyborg over Odense til Middelfart; ved lov af 11/2 1863 ændredes det til, at endepunktet skulle være Strib, og den 83 km lange bane (kaldet Dronning Louises Bane) åbnedes 7/9 1865; dens drift overtoges af staten fra 1/4 1867. Ved lov af 28/5 1870 fastsloges anlægget af dampfærgelejer ved Fredericia og Strib samt anlæg af en skibsbro ved Nyborg m. tilhørende sporforbindelse (færdige marts 1872). Ved lov af 23/5 1873 bemyndigedes regeringen til at give eneret på anlæg og drift af en privat bane Odense-Svendborg som en let, normalsporet bane, hvortil staten kunne tilskyde indtil 80.000 kr. pr. mil, for hvilket beløb den blev aktionær, samt den halve ekspropriationsudgift. Bevillingen meddeltes under 20/5 1874. Denne sydfynske bane åbnedes 12/7 1876 og er 48,2 km lang. Indtil 1949 blev den drevet af det Sydfynske Jernbaneselskab, men drives nu af Danske Statsbaner. Ved lov af 16/6 1879 anlagdes Fåborg-Ringe banen som statsbane m. et tilskud af 80.000 kr. pr. mil fra de vedk. kommuner; den åbnedes 3/4 1882, er 29,4 km og kostede ca. 300.000 kr. pr. mil. Driften overtoges af det Sydfynske Jernbaneselskab mod en forpagtningssum af 3 % af anlægskapitalen. 1949 blev driften overtaget af Danske Statsbaner. Ved lov af 18/2 1881 anlagdes statsbanen Assens-Tommerup efter sa. system som Odense-Svendborg banen; den åbnedes 1/6 1884, er 29,2 km og kostede ca. 490.000 kr. pr. mil, hvoraf kommunerne tilskød 90.000 kr. pr. mil samt ekspropriationsudgiften. Ved lov af 23/4 1881 indførtes der dampfærgefart fra Korsør til Nyborg, hvorefter der anlagdes færgeleje i Nyborg samt en bane fra Nyborg til Knudshoved og Slipshavn, hvor der oprettedes isbådstation. Dampfærgen toges i brug 24/11 1883. Ved lov af 18/8 1881 bemyndigedes regeringen til at give eneret for 80 år på en privat bane Odense-Bogense; bevillingen meddeltes 11/4 1881, og s. 104 banen åbnedes 1/7 1882, er 38,1 km og kostede 270.000 kr. pr. mil. (Se Nordfyenske Jernbane 1882–1907. 1907). Denne bane, den Nordfynske Jernbane, ejes af det Nordfynske Jernbaneselskab, som har sæde i Bogense. Der befordredes i driftsåret 1953–54 263.451 rejsende, 45.060 t gods og 61 t levende dyr. Ved lov af 8/5 1894 bestemtes anlægget af en statsbane Nyborg-Ringe, den åbnedes 1/9 1897 og er 26,4 km lang. Den blev bortforpagtet til det Sydfynske Jernbaneselskab, men 1949 blev driften overtaget af Danske Statsbaner. Ved lov om privatbaneanlæg af 8/5 1894 (eneretsbevilling af 22/12 1894) bestemtes anlægget af en Svendborg-Nyborg bane, den åbnedes 1/6 1897, er 37,7 km lang og ejedes af Svendborg-Nyborg Jernbaneselsk., men blev fra 1/8 1902 bortforpagtet til det Sydfynske Jernbaneselsk. 1949 overtog Danske Statsbaner driften. I henhold til lov af 8/5 1894 byggedes ligeledes Odense-Kerteminde-Martofte banen (eneretsbevilling af 6/5 1896), 35,6 km; den åbnedes 5/4 1900, strækningen Dalby-Martofte dog først 26/2 1914. Banen, der ejes af Odense-Kerteminde-Martofte Jernbaneselsk., befordrede i driftsåret 1953–54 312.353 rejsende, 56.268 t gods og 22 t levende dyr. I henh. til lov af 21/4 1903 og eneretsbevilling af 14/11 1903 byggedes Odense-Nørre Broby-Fåborg banen, 51,2 km, der åbnedes 3/10 1906. Den ejedes af Odense-Nørre Broby-Fåborg jernbaneselskab, men blev bortforpagtet til det Sydfynske Jernbaneselsk. 1949 overtog staten driften, men fra 1/1 1954 blev banen nedlagt og dens trafikopgaver overtaget af bilruter. I henh. til lov af 27/5 1908 og eneretsbevilling af 22/6 1909 anlagdes den Nordvestfyenske Jernbane (Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense), 62,1 km, der åbnedes 5/12 1911. Banen, der ejes af det Nordvestfyenske Jernbaneselsk., befordrede i driftsåret 1953–54 362.270 rejsende, 32.142 t gods og 25 t levende dyr. I henh. til lov af 27/5 1908 og eneretsbevilling af 15/6 1914 byggedes Svendborg-Fåborg banen, 26,4 km, der åbnedes 24/11 1916. Den blev drevet af det Sydfynske Dampskibsselskab, men blev 1949 overtaget af Danske Statsbaner. 1/1 1954 blev banen nedlagt og dens trafikopgaver overtaget af bilruter. I forb. m. Lillebæltsbroens bygning nedlagdes statsbanestrækningen Middelfart-Strib 1934, mens strækningen Middelfart-Lillebæltsbroen-Fredericia åbnedes for drift.

Foruden forbindelserne til Jylland over Lillebæltsbroen og til Sjælland ved jernbanefærgeruten Nyborg-Korsør står de fynske jernbaner ved jernbanefærger i forb. m. Langeland (ruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal, der drives af Sydfynske Dampskibsselskab), Ærø (ruten Svendborg-Drejø-Ærøskøbing, der drives af Dampskibsselskabet »Ærø«) og Als (ruten Fåborg-Mommark, der 1946 blev overtaget af Danske Statsbaner).

Skove: Inden for købstadsområdet forekommer nogen skov spredt. Kom. ejer således Åløkkeskoven (36 ha) herunder Snapind skov, Hedevigslund (9 ha), Fruens Bøge (ca. 24 ha) og Hunderupskov (ca. 9 ha). Fruens Bøge erhvervedes af kom. 1875 og Åløkkeskoven 1914. Træartsfordelingen er flg.: bøg 40 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 20 ha og nåletræ 1 ha. I Næsbyhoved skov (ca. 10 ha), der er i privat eje, findes på »slotsbanken« voldstedet Næsbyhoved (se ndf.). Om mindesmærker i Fruens Bøge se ovf. s. 86. Andre skove hører til Marienlund (25 ha), nemlig Strandskov og Skibhusskov og de sydligere ved Killerup liggende Moseskov, Bøgeskov og Fællesskov.

Fredede oldtidsminder: I Åløkkeskoven en større, velbevaret høj, og n.f. Ejby mølle en ret stor, men noget afgravet høj. – Sløjfet: Ved Sømosegd. en dysse; på Skt. Jørgensmark Palleshøj, hvori er fundet et bronzesværd; ved havnen een og ved Marienlund 4 høje. – I Odense kanal er fundet et af de sjældne slagvåben af rensdyrtak fra landets allerførste beboere. s. 105 Ved Fruens Bøge er påvist en boplads fra yngre stenalder (jættestuetid), og andre bopladser fra yngre stenalder kendes fra et lavt næs i fjordegnene nø.f. Skibhuse og fra Biskorup ved Odense å. Fra Gl. Annasholm kendes en jordfæstegrav fra ældre rom. jernalder m. 3 bronzekasseroller, benkam m.m. Andre grave fra sa. tidsrum er fundet i en grusgrav ved Bolbro (to bronzekasseroller, to sølvfibulaer m.m.) og fra Sandhøj ved Killerup (et glasbæger). En gravplads fra yngre romertid er fremkommet på banegårdsterrænet. Et par rige skattefund fra germansk jernalder kendes fra byens grund: Ved Bolbro fremkom 1852 10 guldbrakteater, 37 stykker ringguld m.m., samt en halsring, der dog mul. ikke hører til dette fund, og 1874 fandtes ved Killerup 3 brakteater, 3 brudstykker af sådanne, 2 svære spiralringe, fingerring, 15 stk. ringguld m.m.

At byen allr. i vikingetiden har spillet en vis rolle, ses af flere fund: På Nonnebakken er fundet spor af et borganlæg, der synes at have været af samme type som Trælleborg, samt gjort et par sølvfund, det ene med et rundt spænde, lidt brudsølv og 9 mønter, det andet m. 24 mønter, de fleste arabiske. Fra Møllerløkken stammer et pragtfuldt ringspænde m. nål, og ved Hunderup er fundet en armring og spænde, alt fra vikingetiden.

Ved udgravningen af kælderen til Læseforeningens bygning på torvet fandtes en blyplade m. en middelald. runeindskrift, øjensynlig en amulet: »unguensine prinsinesac kotolon anakristi anapisti kardiar nardiar ipodiar. Kristus sejrer, Kristus regerer, Kristus byder, Kristus befri mig, Åse, fra alt ondt, Kristi kors være over mig, Åse, her og overalt + khorda + inkhorda + khordai + agla + Kristi blod signe mig +«

Litt.: Aarb. 1900. 51–64. M. B. Mackeprang. De nordiske Guldbrakteater. 1952. 118–19. Aarb. 1942. 84–86. DRun. 241.

Som bevarede mønter viser, sloges der penninge i O. under Knud den Store, Magnus den Gode, Svend Estridsen og Knud den Hellige af møntmestrene Alfnod, Sumerful, Oudncar og Ulfger. Også sen. har der været slået mønt, som dog ikke lader sig nærmere påvise. 32 ellers ukendte mønter fra Knud V el. VI og Vald. I, som fandtes ved grundgravning ved Albanitorv 1895, kan mul. være slået i O. 1229 tilstod Vald. Sejr sin svigerdatter Eleonora bl.a. halvdelen af møntindtægten. Henrik Sommer nævnes 1285 som fhv. møntmester i O.; 1359 nævnes arvingerne efter møntmesteren Foltekin smst. Mønter fra tiden 1241–1332 fra O. skal mul. søges blandt de mange kobberholdige penninge med en lilje i præget. Omtr. s. 106 1420 lod Erik af Pommern indrette en møntsmedje i det s.k. »Bulhus«, der lå ved Sortebrødre kirkegård. Her sloges i en kort årrække hans ilde berygtede kobbersterlinge. Møntestræde minder endnu i navnet om, hvor denne møntergård var beliggende. (Georg Galster. Sagnet om Oluf Bagers Mønt, AarbOdense. XXI. 1933. 342–50).

HISTORIE

Historie. At O. er en meget gl. by er givet, men dens ældste historie fortaber sig i mørket. Navnet skrives Odansue hos Adam af Bremen i 1000t. Det er sammensat af gudenavnet Odin og substantivet vi, helligdom, og det fremgår heraf, at der her har ligget en helligdom, hvor Odin er blevet dyrket. Stedet lå centralt på den frugtbare ø, hvor vigtige veje krydsede hinanden. Den ældste bydannelse menes opstået langs den ø.-v. gående vej, der fulgte højderyggen mellem åen i s. og Næsbyhoved i n., omtrent hvor nu Overgade og Vestergade strækker sig. Ø.fra kom man ind i byen over Skt. Jørgensbjerg. Opr. har bebyggelsen samlet sig på de højtliggende arealer. Sen. har man også taget de omkringliggende lave engarealer ind til bebyggelse. Umiddelbart s.f. åen lå Nonnebakken (se ovf.), der sikkert lige som Næsbyhoved banke, beliggende i en sø, har været befæstet. Spærredes passagen ml. de to punkter, var øen overskåret i to dele. Dette har givet det lille bysamfund strategisk betydning.

Den stærke tilstrømning til offerfesterne ved helligdommen medførte, at man også her holdt både ting og marked, og lidt efter lidt er et bysamfund vokset frem. Da kristendommen kom til landet, var det naturligt at søge en kirke grundlagt på dette sted. Omkr. år 1000 har kristendommen sejret. På Knud d. Stores tid beklædte biskop Reginbert af eng. herkomst bispestolen. Adam af Bremen kalder i sin hamborgske kirkehistorie fra 1070 O. for »magna civitas«, men det er umuligt m. sikkerhed at skønne om byens størrelse på den tid. Mul. har den allr. da været købstad.

I sommeren 1086 kom Knud d. Hellige til O., efter at jyderne havde gjort oprør mod ham. Også fynboerne rejste sig, og 10/7 dræbtes han sa.m. sin broder Benedikt og nogle hirdmænd foran alteret i Skt. Albani kirke, der var kapel til den i byen beliggende kongsgård. Liget blev begr. i kirken. I årene derefter fremhævede gejstligheden den afdøde konges store betydning for kristendommens udbredelse, og man arbejdede for hans ophøjelse til helgen. 1095 gravedes hans jordiske levninger op og anbragtes i en ny kiste foran højalteret i den stenkirke, v.f. Albani kirke, som Knud selv havde lagt grunden til. 1101 kanoniserede paven ham som helgen, og under en stor højtidelighed, hvori samtlige landets biskopper deltog, overførtes hans lig til et nyt pragtfuldt helgenskrin. Kirken opkaldtes fra da af efter Skt. Knud. Den gl. Skt. Albani trækirke afløstes af en stenkirke af sa. navn, nedlagt 1542.

Den nye kirkelige helligdom trak store skarer til byen, og dens erhvervsliv drog fordel heraf. I tilknytning til kirken oprettede Erik Ejegod o. 1100 et benediktinerkloster af indkaldte eng. munke fra Evesham i Vestengland. 1139 omdannedes kirken til en katedralkirke, og munkene havde den afgørende stemme ved bispevalget. Fra 1255 havde klosterets leder rang af abbed, og sen. var abbed og biskop sa. person. Klosteret fik store ejendomme. Dets bygninger anbragtes s.f. kirken på skråningen ned mod åen og nåede i v. det nuv. Munkemøllestræde. Hvor langt de strakte sig mod ø., er ukendt. Først 1571 sekulariseredes klosteret. Det blev forlenet bort, og siden udlagdes godset til ryttergods. Bygn. begyndte at forfalde, og en del blev nedbrudt. Først forsvandt den nordl. del af v.fløjen (1634) og siden s.fløjens østl. halvdel. Ø.fløjen ombyggedes 1755–57. Dog står der endnu så meget af det gl. klosteranlæg, at man er klar over, at det i sine velmagtsdage må have været en ganske betydelig stiftelse (jf. s. 120).

I første halvdel af 1200t. oprettedes et sortebrødrekloster i O. Det nævnes første gang 1252 og var indviet til Skt. Peder. Hele anlægget er nu forsvundet, men det har ligget på den nordl. side af nuv. Sortebrødretorv i byens dav. ø.kant. Også dette kloster var en meget velhavende stiftelse, som sikkert har haft store bygninger. Kongerne tog ofte ind her, og der er afholdt retterting på dets område. 1540 skænkedes klosteret m. alt tilliggende til Gråbrødre hospital. Så sent som 1607 skal der endnu have eksisteret rester af det gl. klosteranlæg.

Noget sen. i 1200t. kom de første gråbrødre til O., og 1279 oprettede Erik Klipping et kloster for disse, idet han skænkede sin gård m. tilliggende ejendomme til den nye klosterstiftelse. Klosteret lå i den nordl. bydel, men inden for befæstningslinien. Det blev snart en meget rig stiftelse. Kirken stod fuldendt 1283 og blev efter reformationen skænket til sognekirke for Albani menighed, idet Skt. Albani kirke var nedrevet 1542. Gråbrødre kirke blev nedrevet 1819. Selve klosteranlægget havde en betydelig udstrækning og var s. 107 omgivet af en ringmur m.fl. porte. De forsk. bygninger omsluttede to gårde. 1539 skænkedes selve klosteret og dets ejendomme til Gråbrødre hospital. En del af de gl. bygninger er endnu bevaret. De stod i det væsentlige uændrede indtil 1793–96, da de ombyggedes. 1868–70 gennemgik de en omfattende rest. Klosteret var opr. indviet til Jomfru Maria, sen. til Skt. Catharina. Kong Hans og dronn. Christine begunstigede i høj grad denne stiftelse og havde udset dens kirke til gravkirke. På dronn. Christines initiativ skar Claus Berg en meget fornem altertavle til kirken, ligesom denne udsmykkedes på anden måde.

Omtr. samtidig m. gråbrødrene begyndte johannitterne at vise sig i O., og der tales om et Skt. Johannes hospitalshus. Det er dog usikkert, hvornår klosteret er stiftet, sandsynligvis er det foregået relativt sent i middelalderen. Det nævnes første gang 1329. Johannitternes store tid var 1400t., og deres klosteranlæg, der var trefløjet, anlagdes i byens nordl. del i vinklen mellem den nuv. Vindegade og Nørregade. Rester af bygningerne findes i O. slot. Efter reformationen blev kirken sognekirke (Skt. Hans kirke), og godset blev inddraget under kronen. Brødrene, hvoraf flere var adelige, fik indtil videre lov at blive boende. Klosterets sygehus blev 1541 præstegård, og selve klosteranlægget, der for fremtiden kaldtes Odensegård, benyttedes dels til kongebolig dels til lensmandssæde, efter at Næsbyhoved slot var afbrændt 1534.

Ved siden af mandsklostrene oprettedes i O. to nonneklostre. Det ældste stiftedes ud fra Skt. Knudsklosteret og skyldes mul. en kgl. donation. Det var en meget gl. stiftelse, stammende fra tiden før 1182. Klosteret anlagdes på Nonnebakken s.f. åen, men man har ikke noget nærmere kendskab til anlægget. Inden 1201 flyttede nonnerne til Dalum, idet de havde fået skænket Hjallese kirke. Skt. Clara nonnekloster var den yngste af byens klosterstiftelser, idet det oprettedes 1521 af kong Hans’ enke dronn. Christine. Hun skænkede sin gård i O. til formålet. Anlægget var beliggende i nærheden af det nuv. Munkemøllestræde. Efter reformationen forlod nonnerne klosteret, og 1538 skænkede kongen bygninger og ejendomme til den lutherske superintendent. Bygningerne er for længst forsv., dog findes der en middelald. kælder bevaret i den endnu eksisterende bispegård.

De mange kirkelige institutioner prægede O. i middelalderen, og der har formodentlig været ca. 80 præster og 200 munke hjemmehørende i byen. Foruden at være et kirkeligt centrum blev byen også et lærdomssæde. I tilknytning til klostrene oprettedes flere skoler, og mange af benediktinermunkene og sortebrødrene var lærde folk. Den engelskfødte præst Ælnoth var knyttet til Skt. Knuds kloster og skrev i beg. af 1100t. et berømt hist. værk om Svend Estridsen og hans sønner Harald Hen og Knud d. Hellige. Det var også gejstligheden, der 1482 indkaldte den ty. bogtrykker Johan Snell, der tog ophold i Skt. Hans kloster. Fra hans værksted udgik den første i Danmark trykte bog, nemlig Breviarium Ottoniense foruden en lille bog på latin om tyrkernes belejring af Rhodos. Hans ophold i O. varede dog kun kort tid.

O. var ikke blot et betydeligt kirkeligt centrum. I ældre middelalder opholdt kongerne sig ofte i O., og Erik Lam gik i kloster i Skt. Knud. 1157 hyldedes kong Svend begejstret af øens beboere, og han mødtes her med den unge kong Valdemar. Ofte afholdt kongen retterting i O. Fra slutn. af 1200t. blev Nyborg i højere grad end O. kongeby, da denne by var lettere at komme til med skib. Når kongen i middelalderens slutn. kom til O., tog han enten ophold på borgen i Næsbyhoved el. i Sortebrødreklosteret. Om O. som møntsted s. 105.

O. har i middelalderen været omgivet af volde og grave, og til støtte for forsvaret har man kunnet anvende borganlæg på Næsbyhoved og Nonnebakken. Forsvarsværkerne synes dog ikke at have været af større omfang, og sporene af dem er få. Adgangen til byen er foregået gennem særlige byporte, af hvilke der har været 4. 1247 afbrændtes byen af hertug Abel og hans mænd, og 1317 pantsattes Fyn til de holstenske grever. Først 1353 vendte byen og landet tilbage til kronen. 1357 fordrev holstenerne på ny kongen fra byen, og ikke før 1368 var O. atter fast i kongens hånd. De heftige fejder m. holstenerne og de hårde skatteudskrivninger har utvivlsomt hvilet tungt på borgerne. Fra 1368 og middelalderen ud fik O. lov til at leve i fred. Dog ramtes byen hårdt af den sorte død i midten af 1300t. og sen. af store brande 1420 og 1529.

De mange kirkelige institutioners placering i byen og kongens og hoffets hyppige ophold her havde stor betydning for byens erhvervsliv. Det trak mange håndværkere til, der fandt gode afsætningsmuligheder for deres varer. Berømtest af middelalderens håndværkere i O. var billedskæreren Claus Berg, der bl.a. udførte flere bestillinger for enkedronn. Christine. Byens centrale beliggenhed måtte endv. fremme handelen. Fra ældgl. tid var der blevet afholdt marked i forb. m. de store offerfester (om Skt. Knuds marked se Christine Reimer. Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde. III. 1913. 365–69), og gennem hele middelalderen s. 108 var O. en vigtig handelsby. Kendte købmandsslægter med navne som Marsvin, Groth og Mule optoges i adelsstanden. I den ældre middelalder kunne der enten sejles op ad åen til byen el. til Næsbyhoved sø, men vandstanden synes med tiden at være sunket, og den direkte trafik ophørte. Borgerne skaffede sig derefter 1288 en udførselshavn på Ellemoseeng nv.f. byen, og sen. blev Kerteminde Odensekøbmændenes mest benyttede udførselshavn. Dog anvendtes også Assens og Middelfart navnlig til studeeksporten. Købmændene i O. havde intim kontakt m. de nordtyske byer og m. Ribe.

Selv om O. er nævnt i ValdJb., ved man ikke, hvornår byen blev ophøjet til købstad. De ældste bevarede privilegier stammer fra 1335, da grev Gert tog byen under sin beskyttelse og stadfæstede tidl. kongers privilegier. Fra årene 1409, 1441, 1444 og 1449 findes der nye privilegiebreve, der dels stadfæster dels udvider de tidl. indrømmede friheder. 1454 fastsatte Chr. I nye regler for valg af borgm. og rådmænd, og deres forrettigheder blev fastslået. Opr. havde byen haft een borgmester, fra 1435 fik man ret til to. Disse embedsmænd tilhørte alle byens øverste sociale lag og supplerede sig selv. 1459, 1461 og 1472 udstedtes nye privilegiebreve. 1477 stadfæstede Chr. I kong Valdemars privilegiebrev, og frihederne fastlagdes i en lang række artikler. Nye privilegiebreve udstedtes 1484, 1490, 1493, 1495 og 1515. Det middelald. rådhus, der lå på hjørnet af Flakhaven og Vestergade, omtales 1480 og blev nedrevet 1880.

Af middelald. institutioner må endnu nævnes Helligåndshuset og Skt. Jørgensgården for de spedalske. Medens den sidstnævnte institution lå uden for byen mod ø., opførtes Helligåndshuset på en grund ø.f. det nuv. Fisketorv. Det var en filial af den tilsvarende stiftelse i Fåborg, og det bestod af et hospital, en kirke og en kirkegård. Over for Helligåndshuset, men adskilt fra dette, lå den s.k. Priorgård, der først blev ombygget 1897. Her tog prioren i Fåborg ind, når han kom på besøg i O. 1540 henlagdes stiftelsens bygn. og ejendomme under Gråbrødre kloster. Endelig må også nævnes de mange gilder, der fandtes i middelalderen. Betydeligst af disse var Skt. Knuds-gildet, der samlede alle byens fornemste indbyggere. Mul. er det oprettet allr. i 1000t., men det omtales dog først på Erik Plovpennings tid, og en skrå er bevaret fra 1477. Flere af gilderne havde et stærkt religiøst præg, fx. Det elende Lav, hvis skrå stammer fra 1435. Der fandtes endelig et Helligtrefoldighedsgilde, hvis skrå er dateret 1476, samt gilder indviet til Skt. Anne og Skt. Laurentius. Også håndværkerlav kendes fra middelalderen. Mul. kan alle disse sammenslutninger føres tilbage til et stærkt ty. indslag i borgerskabet fra de holstenske grevers tid. Skrædderlavet har bevaret skråer fra 1451 og 1492, smedene fra 1496 og skomagerne fra 1508 (se C. Nyrop. Danmarks Gilde- og Lavsskraaer. I–II. 1895–1904).

O. havde ofte været udlagt til morgengave for de skiftende dronninger, og 1513 tog enkedronn. Christine fast ophold i byen. Til at begynde med boede hun på Næsbyhoved, sen. opførte hun egen bolig inde i byen, og hun døde her 1521. To år sen. passerede hendes søn Chr. II to gange byen, og ud på sommeren 1523 hyldedes Fr. I i O. Stemningen mod den nye konge slog dog hurtigt om, og forbitrelsen mod hans tyngende toldpolitik var stor. De vigtige herredage 1526 og 1527 holdtes i O.

Omkr. 1530 begyndte den lutherske lære at vinde indpas. Fra 1532 prædikede Jørgen Jensen Sadolin fra Viborg den nye tro, og overgangen til lutherdommen fandt sted uden større brydninger. Mester Jørgen blev byens første lutherske superintendent. Der fandt ingen billedstorm sted i O., og man viste meget mådehold over for den gamle kirkes mænd. Således lod man den dygtige prior ved Skt. Knuds kloster Christian Poulsen fortsat administrere det store gods, og flere af brødrene fik lov til at leve og dø efter de gl. klosterregler. Først 1571 opgav Chr. Poulsen sit embede.

I politisk henseende var årene efter 1533 meget urolige. Borgere sluttede sig til Chr. II.s parti, hyldede grev Christoffer af Oldenborg og afbrændte slottet på Næsbyhoved og den katolske bisperesidens i byen. Efter slaget ved Øksnebjerg måtte man dog definitivt underkaste sig Chr. III. I den urolige tid havde byen ikke kunnet undgå flere plyndringer skiftevis af kongens og grevens tropper, og kongen pålagde den en bod på 2000 lod sølv. 1537 stadfæstede Chr. III byens privilegier, og adel, borger- og bondestand stævnede til O., for at aflægge ed til Chr. III. 1539 vedtoges den nye kirkeordinans i O. Chr. III tog ofte ophold i byen.

Perioden 1536–1658 var en blomstringstid i byens hist. Ingen større ulykker ramte bysamfundet, og erhvervslivet trivedes. Nu som før var det navnlig håndværk og handel, der trivedes i byen, og betydelige rigdomme samledes på borgernes hænder. Et overbevisende vidnesbyrd om O.-håndværkernes dygtighed er Chr. IV.s krone, der forfærdigedes her (af s. 109 guldsmeden Didrik Fuiren, † 1604), og blandt byens mange velhavende kbmd. skal kun nævnes den stenrige Oluf Bager († 1602). Det var stadig studehandelen, der førte de store rigdomme til byen. Det gav ligeledes omsætning, at mange af Fyns adelsslægter i denne tid opførte store gårde i byen og opholdt sig her i vintermånederne. Også kongerne kom ofte på besøg og opslog deres residens på det gl. Skt. Hans kloster, der 1575 ombyggedes til en passende kongebolig. 1559 strømmede mange mennesker til byen for at overvære Chr. III.s begravelse. Hans lig overførtes 1578 til Roskilde. 1559 jordedes ligeledes Chr. II i Gråbrødre kirke ved siden af sine forældre. Da kirken blev nedrevet, overførtes kisterne til Skt. Knud. 1579 mødtes Fred. II m. sine brødre i O. for at aftale forliget om delingen af Sønderjylland, og n.å. afholdtes den hidtil største fest i byen. 1/5 1580 holdt et strålende optog på ca. 3000 ryttere indtog gennem byens nye Vesterport, og i den flg. uge afløste den ene fest den anden. For at skaffe plads til de nødvendige ridderspil måtte man nedrive en række huse omkr. Albanitorv. Gennem hele middelalderen havde man lidt under ikke at have noget rigtigt torv, og handelen havde været koncentreret om byens ældgl. hovedstrøg. 1542 skænkede Chr. III Skt. Albani ikke og kirkegård til byen, og denne ejendom udlagdes til torv. 1580 udvidedes pladsen, og da festen var overstået, kunne byen benytte den som torv. Under Fr. II kulminerede den odenseanske storhandel, og foruden Oluf Bager kan nævnes storkøbmænd af slægterne Seeblad, Rosenvinge og Mule. Foruden ved studehandel tjentes formuer på leverancer til hæren. Købmændene havde egne skibe i søen, der navnlig handlede på Nordtyskland. Befolkningstallet var på det tidspunkt ca. 5000. Under Chr. IV gik det tilbage for handelen, og navnlig betød det meget, at byens nordtyske handelsforbindelser forarmedes under 30-årskrigens hærgen. Verdenshandelen gik derefter over til eng. og holl. kbmd., med hvilke købmændene i O. ikke formåede at komme i en så intim forbindelse.

Nedlæggelsen af de mange kirkelige institutioner efter reformationen medførte, at en række grunde blev frigivet, og i hundredåret efter reformationen udfoldede der sig en rig byggevirksomhed. Ikke blot opførte de velhavende kbmd. en række store renæssancegårde, men også en talrig repræsentation af den fynske adel indrettede sig fornemme vinterboliger i byen. Man blev forskånet for større brande i denne periode, men ved flere lejligheder hærgede pesten, således 1578, 1583 og 1602. Af den katolske kirkes 3 latinskoler var efter reformationen kun en enkelt tilbage, nemlig O. katedralskole, der lå på Klingenberg v.f. Skt. Knuds kirke og ud for Pogestræde. 1621 stiftedes det s.k. O. gymnasium (indviet 1623), en art højere latinskole, der havde professorer som lærere. Skolen, der havde til huse i en bygning ml. Skt. Knuds kirke og kloster, begyndte med 5 professorer. Dens ejendomme led svær skade under svenskekrigen, og den sygnede langsomt hen i løbet af 1700t. og ophævedes 1795.

Selv om en vis nedgang kunne spores allr. i Chr. IV.s sidste regeringsår, var det dog svenskekrigen 1658–60, der satte det afgørende punktum for et strålende kapitel i byens historie. 1657 opholdt Fr. III sig på Odensegård og traf her den skæbnesvangre beslutning om at gå i krig m. Sverige. 31/1 1658 holdt Karl Gustaf sit indtog i byen, og indtil nov. 1659 var byen besat af sv. tropper. Der fandt ingen krigshandlinger sted i O., men de fremmede tropper udpressede svære kontributioner, og da de endelig drog bort, måtte borgerne forsyne da. og udenlandske tropper med, hvad fjenden havde levnet. Svenskekrigen gav såvel byen som det opland, byen støttede sig til, et så afgørende knæk, at der skulle gå adskillige år, inden det økonomiske liv atter blev bragt på fode.

Krigen havde også ramt Kerteminde, der fra gl. tid var O.s udførselshavn. Købmændene lod derfor deres skibe løbe ind gennem fjorden til Stige, hvor varerne omladedes i pramme til Skibhuse og herfra førtes over land og ind til byen. Dette var meget besværligt og fordyrede transporterne. 1736 havde byen 21 fartøjer, der fortrinsvis sejlede på Norge, Flensborg og Lybæk. 1767 var tallet steget til ca. 30.

Såvel den skånske krig som den store nord. krig bragte nye vanskeligheder og sinkede den økonomiske udvikling, men efterhånden kom man på fode, og selv om man ikke nåede op til fordums rigdom, var O. dog stadig en betydelig by. Dens håndværkerstand var stadig dygtig og talrig. 1736 opgives antallet af håndværkere til ca. 300, fordelt på 20 lav. Af disse spillede navnlig handskemagerne en vigtig rolle, og O.-handsker var en vigtig eksportartikel til udlandet. Der bryggedes også øl i O., som ligeledes havde god afsætning. I 1700t. forsøgte man sig med et tobaksspinderi, men det slog fejl. Større fremgang havde man med et 1751 opret. sukkerraffinaderi, der gik godt i mange år og først nedlagdes 1835. Endv. fik man oprettet et sæbesyderi og en oliemølle. Odense Tugt- og Manufakturhus oprettedes 1752. Det var til at begynde med tænkt som en industriel virksomhed, men blev hurtigt en alm. straffeanstalt.

1677–1703 virkede Thomas Kingo som biskop i byen. Denne noget stridbare mand var i høj grad interesseret i skolevæsenets udvikling, og han tog ligeledes initiativet til oprettelse af et bogtrykkeri i byen, der arbejdede 1686–1704. 1735 gjordes det første forsøg uden for hovedstaden på at oprette en avis, men det mislykkedes. Fra 1772 er der regelmæssigt udkommet aviser i O., og som den første købstad i landet kunne O. fra 1780 bære 2 aviser. Fra gl. tid havde der eksisteret en lille da. skole. 1730 oprettede kammerråd Rasmus Mule, en af byens matadorer, i hvert af byens 3 sogne en da. skole, og 1716 grundlagde den ivrige bogsamler Karen Brahe et adeligt jomfrukloster i byen.

Enevældens indførelse 1660 med dens koncentration af den politiske og administrative magt i hovedstaden betød for O., at kongerne ikke længere så ofte kom på besøg, og at O. ikke længere blev sædet for rigsrådsmøder og herredage. Det nye politiske system medførte ligeledes, at adelen til en vis grad svigtede O. og foretrak hovedstaden og det enevældige hof. Også for det kommunale selvstyre fik enevældens indførelse følger. Indtil 1682 havde byen haft 2 borgm. og 8–12 rådmænd, udgået af byens øverste lag og valgt af dette. Nu indskrænkedes denne magistrat til 2 borgm. og 3 rådmænd og fra 1768 til 1 borgm. og 2 rådmænd foruden byfogden, og disse personer udnævntes af kongen. Helt havde de enevældige konger dog ikke svigtet O. Fr. IV kom ofte på besøg, og han lod foretage en gennemgribende ombygning af den gl. Odensegård. På slottet, som det nu kaldtes, døde Fr. IV 1730. Slottet anvendtes derefter til embedsbolig for stiftamtmanden. På ladegårdens plads anlagdes Kongens Have.

Den lange fredsperiode efter 1720 begunstigede byens erhvervsliv, og selv om landbrugskonjunkturerne var dårlige, foregik der dog en jævn og rolig fremgang i O. Dette kan også aflæses af befolkningstallet. Medens O. i slutn. af 1600t. var blevet overfløjet både af Ålborg s. 111 og Helsingør, medførte fremgangen i 1700t., at O. på ny placerede sig som landets største provinsby, bortset fra Flensborg. Indbyggertallet var 1769 på ny over 5000. I århundredets sidste tiår var det økonomiske pulsslag endnu kraftigere, og navnlig dominerede håndværkerne i byens erhvervsliv. Handskefabrikationen, der var drevet kraftigt op af handskemager Volckmar, nåede hidtil ukendte højder under hans efterfølger J. M. Lahn († 1802), der testamenterede hele sin store formue til velgørenhed. Farverivirksomheden var ligeledes betydelig, og skomagerne og sadelmagerne fremstillede produkter, der havde ry langt uden for byens grænser. Der oprettedes også på dette tidspunkt et par klædefabrikker i byen, men de sygnede dog hurtigt hen. Efter at adelen delvis var forsv. fra byen, spillede officererne ved de rytteri- og fodfolksafdelinger, som gennem hele årh. havde været stationeret i byen, en ikke ringe rolle. Musik- og teaterinteressen var betydelig i byen, og takket være teaterinteresserede adelsfamilier fra omegnen fik byen 1795 sit eget teater.

Indtil udgangen af 1700t. bevarede byen sit fra middelalderen udbyggede byområde. Dog flyttedes Østerport el. Pjenteport lidt længere mod ø., og en vis forstadsbebyggelse skød op. Mod s. fandtes ligeledes en forstadsbebyggelse langs landevejen mod Svendborg. Ved de store vejanlæg i slutn. af årh. ophørte den ældgl. tilkørselsvej over Skt. Jørgensbjerg, og Nyborgvejen førtes s.fra over åen ind til byen.

Krigen 1807–14 og de vanskelige landbrugskonjunkturer i årene derefter måtte bringe en standsning i den økon. udvikling, men efter år 1830 begyndte det atter at gå fremad, og efter 1850 tog fremskridtene yderligere fart, kun afbrudt af en kortere stilstandsperiode i 1860erne. 1815–47 var O. at betragte som en mindre residensby, idet først tronfølgeren prins Chr. Fred. (den sen. Chr. VIII) og efter ham hans søn kronprins Frederik beklædte stillingen som guvernør over Fyn. For byens selskabelige liv betød det meget, at der på ny holdtes hof på slottet.

Baggrunden for 1800t.s kraftige økonomiske udvikling var først og fremmest de forbedrede samfærdselsmidler. I slutn. af 1700t. begyndte man at overveje anlæggelse af en havn. Stiftamtmand F. Buchwald var den drivende kraft, og i årene 1797–1804 fik man gravet en kanal fra fjorden og ind til byen og opført en formelig havn. Det var statskassen, der betalte dette store arbejde. Gennem hele 1800t. og ind i 1900t. arbejdede man fortsat på uddybning af kanalen og udvidelse af havnebassinerne samt udretning af sejlløbet, således at O. i dag har en fuldt moderne havn, der kan tage selv meget store skibe. Kanalen overtoges af byen 1858. Også forb. m. det store og rige opland forbedredes dels ved udbygning af vejnettet, men navnlig ved anlæggelse af jernbaner. O. er i dag en af de byer, fra hvilke der udstråler flest jernbanelinier. Statsbanen fra Nyborg til Middelfart over O. åbnedes 1865. Banegården lå til at begynde med et godt stykke uden for byen, men er siden vokset sammen med denne. 1876 åbnedes en privatbane over Ringe til Svendborg. 1882 kom der baneforbindelse ml. s. 112 Ringe og Fåborg og fra Odense til Bogense. To år sen. åbnedes banen Tommerup-Assens, og 1900 fik O. jernbaneforbindelse m. Kerteminde. Efter århundredskiftet åbnedes jernbanen O.-Nørre Broby-Fåborg 1906 og O.-Brenderup-Middelfart 1911. Alle disse baner var private, og byen deltog i aktietegningen. De betød, at O. blev det naturlige midtpunkt for et rigt og stort opland.

En anden vigtig forudsætning for det økonomiske opsving var de stigende landbrugskonjunkturer. O. blev en vigtig eksporthavn for landbrugsprodukter, og i byen anlagdes forsk. store industrielle virksomheder, der forarbejdede landbrugsprodukter. Også andre store industrielle virksomheder oprettedes i O. el. i nærheden af byen (se herom ovf. s. 99 ff og 101 ff). Samtidig fandt en kraftig udvikling af bankvæsenet sted. Allr. 1816 havde byen fået sin første sparekasse (jf. s. 83). 1846 oprettedes den første private bank i Danmark, nemlig Fyens Disconto Kasse, og sen. fulgte flere sparekasser og banker samt Kreditforeningen af Grundejere i Fyns Stift. Ved siden af handel og industri blomstrede også håndværket op, især stimuleret af den forcerede byggevirksomhed.

Byens vækst aflæses tydeligst af befolkningstallene. 1860 oversteg folketallet 14.000, efter århundredskiftet nåede man 40.000, og 1945 passerede man 100.000, såfremt man regner forstæderne med. Indtil midten af 1880erne holdt O. stillingen som landets største provinsby, men blev derefter overfløjet af Århus. Idag er O. landets 3. største by. Den vældige befolkningsvækst sprængte det gl. bysamfund. De gl. byporte faldt 1851, og nye kvarterer skød op til alle sider. En række nabokommuner hører i dag økonomisk med til Odense.

Den kraftige udvikling stillede store krav til den kommunale forvaltning. Ved køb skaffede man vidtstrakte arealer til nye boligkvarterer, og man erhvervede 1875 den smukke skov Fruens Bøge s.f. byen, der ved sen. køb af tilgrænsende arealer er blevet en fornem folkepark og et yndet udflugtssted for byens borgere. Gas- og elektricitetsværkerne har stadig måttet udvides, og man fik 1907 anlagt sporvognslinier, der for få år siden er afløst af moderne trolleyvogne. 1907 købte kom. O.slot, og Kongens Have blev åbnet som off. anlæg. 1880 nedrev man det ærværdige middelald. rådhus og opførte 1881–83 på den gl. grund et nyt og mere tidssvarende hus, der i de seneste år er væsentlig udvidet. Skolevæsenet har stadig måttet udvides, og de kulturelle behov er søgt tilfredsstillet ved oprettelsen af moderne biblioteker, et fast teater og flere museer. Navnlig H. C. Andersens hus og museum trækker hvert år tusinder af turister til byen. Byens berømte søn fejredes 1867 som æresborger ved en storstilet borgerfest. Foruden den gl. katedralskole havde byen fra 1920 et kvindeligt gymnasium, nu fællesskole, opkaldt efter Skt. Knud. Et seminarium åbnedes 1895. Allr. 1844 oprettedes en teknisk skole, 1863 åbnedes handelsskolen, 1907 den fynske handelsdagskole og n.å. Fyns Sifts Husmandsskole.

Siden 1848 har O. været et vigtigt politisk centrum, og »etatsrådernes by« var en af konservatismens højborge. Indtil 1895 valgte byen een folketingsmand, derefter to. I 1. kreds bevarede højrepartiet flertallet indtil 1903 og i 2. kreds indtil 1913. Derefter valgte begge kredse soc.-dem. repræsentanter. 1903 indtrådte 2 socialdemokrater i byrådet, og 1906 vandt deres parti flertallet sa.m. det rad. venstre. Indtil 1937 havde byen dog en konservativ borgm., men i dette år vandt soc.-demokraterne en betydelig valgsejr og 14 af byrådets 25 medlemmer. Forretningsfører J. Vilh. Werner (f. 1881) blev derefter borgm. og har været det siden. 1946–54 havde socialdemokratiet ikke flertal i byrådet, men det genvandt det 1954.

I O. udkommer flere store dagblade, som har mere end lokal bet. Ældst er »Fyens Stiftstidende« (grl. 1772), konservatismens hovedorgan på Fyn. 1872 stiftedes det moderate venstreblad »Fyns Tidende«, og 1892 oprettedes det radikale »Fyns Venstreblad«. 4 år sen. grundlagdes »Fyns Social-Demokrat« med aflæggere i en række fynske købstæder. P.gr.af sin centrale beliggenhed har O. ofte været samlingsstedet for store politiske og folkelige møder, og i Fyns forsamlingshus (opr. 1900) har byen velegnede lokaler for store møder.

Litt.: Hovedværker: C. T. Engelstoft. Odense Byes Historie. 1862; 2. udg. 1880. [H. St. Holbeck.] Odense Bys Historie. 1926. – Bibliografi: Litteratur om Odense. 1945. – Endv.: Søren Hansen. Træk fra Odense under den tyske Besættelse. 1945. [Rich. Madsen.] Odense. Danmarks Hjerte. 1947. Bytrafik i Odense. 1950. Færdslen i Odense. 1951. Svend Larsen. Adel i Odense i det 17. Aarh., i Fynske Minder. 1954.

Marienlund var den 2. af de to hovedgdsparceller, hvori Skt. Hans og Skt. Knuds klostres gods deltes og solgtes ved auktionen 1764 over det fynske ryttergods. Den købtes (skøde 1768) for 144.759 rdl. (hovedgdstakst ca. 91, bøndergods ca. 565 og kirketienden af Broby kirke ca. 35 tdr. hartk.) af kbmd. i Odense Peder v. Westen Eilschou († 1783), hvis enke Anna Maria, f. Becker († 1799) efter mandens død ejede den. 1801 (skøde 1802) solgtes s. 113 M. (hovedgdstakst 65, bøndergods 463 tdr. hartk. samt Allese kirketiende) for 187.000 rdl. til justitsråd Hans Jørgen Hansen († 1831) og kancelliråd Søren Hillerup († 1829). Disse frasolgte bøndergodset og afhændede allr. 1803 M. til propr. Mørck, der 1825 solgte den til propr. Georg Wedel, som 1834 solgte den til kammerråd Chr. Trolle († 1859), hvis enke, Ulrikke, f. Colding († 1868) 1865 for 101.000 rdl. solgte M. til justitsråd, sen. etatsråd Niels Rasmussen Hellfach Langkilde († 1892), der 1870 overdrog den til sønnen cand. polyt. Niels Valdemar Langkilde († 1914). Han solgte 1900 M. for 200.000 kr. til et interessentskab, som 1918 solgte den for 494.000 kr. til den nuv. ejer skibsreder A. P. Møller, der har forøget den ved tilkøb af ca. 20 ha af gden Annasholm samt en gd. i Biskorup på 31 ha.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 391–93.

Åløkkegård har navn efter en mark Åløkken (*1280 Lyckemarck), der 1280 tilhørte Odense by. Den kom i slutn. af 1400t. og beg. af 1500t. til Skt. Hans kloster og efter reformationen tillige med klosteret til kronen, der sen. lagde den til ryttergodset. Ved auktionen over dette 1764 blev Skt. Hans klosters gods solgt som to hovedgdsparceller, af hvilke borgm. i Odense Wolrath Holm († 1765) købte Åløkken m.m. med hovedgdstakst ca. 65 og bøndergods ca. 230 tdr. hartk. Han påbegyndte opførelsen af Åløkkegård, men først hans arvinger fik 1767 for 35.932 rdl. skøde på parcellen, som de allr. 1768 skødede for 60.000 rdl. til forp. Christopher Møller, der fuldførte avlsbygn. og 1785 for 60.000 rdl. skødede Å. til svigersønnen sen. etatsråd Frands Joachim Leth († 1836), som 1788 opf. hovedbygn. Hans enke, Ane Marie, f. Lange solgte 1842 Å. for 192.063 rdl. til sgpr., sen. konsistorialråd Børge Henrik Knap († 1850), der bortsolgte største parten af bøndergodset. Å. ejedes derpå af enken, Christine Sophie, f. Prætorius († 1854), hvis bo 1864 overdrog den til dattersønnen jægerm., cand. jur. Henrik Charles Steenbach († 1898), der ved Næsbyhoved søs udtørring erhvervede ca. 100 tdr. land og 1868 for 78.000 rdl. købte Tarupgård i Pårup so. S.å. solgte han til Odense kom. Kræmmermarken (ca. 15 tdr. hartk.). Efter hans død førtes den herved påbegyndte udstykning videre af enken, Nielsine, f. Wedel-Jarlsberg, der efter frasalg af ca. 28 tdr. land 1905 for 380.000 kr. solgte begge gde med undtagelse af den ca. 90 tdr. land store Åløkkemark til s. 114 overretssagfører Chr. Rasmussen, der straks videresolgte dem til »A/S Kongehusmarken«. Af dette købtes Tarupgd. for 158.000 kr. af »A/S Tarupgaard« og Å. af propr. Victor Albert Goldschmidt, som 1909 solgte den til »A/S Aaløkkegaard«. Åløkkemarken solgte jægermesterinde Steenbach 1908 til »A/S Aaløkkemarken«. Af disse selskaber er udstykningen videreført. Hovedbygn. erhvervedes 1915 af »A/S Aaløkkegaards Hovedgaard«, 1920 af Metodisternes Samfund, som her opret. børnehjemmet »Åløkke« som en selvejende institution.

Litt.: Gustav Rasmussen. Aaløkkegaard. 1916.

Hedevigslund var en hovedgdsparcel, som 1803 udstykkedes fra Marienlund. Den købtes 1913 af Odense kom., der 1918 udlejede en mindre del af den på 50 år til skibsreder A. P. Møller, som her anlagde Odense Staalskibsværft.

Blangstedgård nævnes første gang 1309. Den tilhørte Odensebisperne, som opholdt sig meget her. 1474 nævnes som deres foged på B. Mogens Pedersen, 1481 Christian Pedersen og 1489 Anders Tielffssøn. Ved reformationen kom B. til kronen, der 1540 henlagde den til det nystiftede Odense Gråbrødre hospital, der drev den som ladegd. og 1687 fik den anerkendt som privilegeret sædegd. 1792 solgte hospitalet B. (ca. 19 tdr. hartk. hovedgdstakst) til kmh. Albrecht Christopher v. Heinen til Hollufgård († 1814), efter hvis død den købtes af dens forp. major Lassen. 1822 købtes B. for 21.000 rdl. af den som landøkonomisk foregangsmand kendte Ernst Albrecht Lüders († 1849), der drev den som mønstergd. Hans arvinger ejede den derpå i fællesskab et par år, indtil den overtoges af sønnen Simon Lüders, der o. 1865 solgte den til Verner Theodor Borchsenius til Fraugdegård († 1872), hvis søn Johannes Borchsenius († 1894) sen. ejede den. Efter hans død købtes B. for 247.000 kr. af Niels Unger Nyborg, som 1908 mageskiftede den til kammerjunker Carl Steenbach, der 1915 for 300.000 kr. solgte B. til Sjællands og Fyns Stifters Udstykningsforening, der udstykkede og solgte største delen af B. og på 40 år bortforpagtede hovedparcellen til Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, der her opret. en havebrugsforsøgsstation.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 129–34. DLandbr. III. 1930. 397–98.

I B.s have i en fredet gravlund findes begravelsessted for familien Lüders, hvor bl.a. er begr. ovenn. Ernst Albrecht Lüders († 1849) og hans søn havnekaptajn i Kbh. Ferdinand Wilhelm Weghorst Lüders († 1895).

På »Slotsbanken« i det tidl. Skt. Hans landdistrikt nv.f. Odense lå i middelalderen det kendte slot Næsbyhoved (1337 Næsbyhowæt), som borgere fra Odense under grevens fejde indtog og ødelagde 1534. N. slot omtales dog i forleningsbreve indtil 1549, og N. ladegd. bestod endnu længe. Slottet var i middelalderens sen. del midtpunkt i N. len, der 1524 omfattende Åsum, Bjerge, Lunde, Odense og Skam hrdr. Skønt Odensegård, det tidl. Skt. Hans kloster, efter slottets ødelæggelse blev sæde for lensmanden, afløste navnet Odensegårds len kun gradvis lenets gl. navn, der træffes endnu helt op mod 1600. N. birk oprettedes 1528 for lenets beboere. Det nævnes endnu 1664, men omfattede da kun 339 1/2 tdr. hartk. – I første halvdel af 1300t. var N. ligesom hele Fyn i hænderne på de holstenske grever. Den 1337 nævnte væbn. Henrik Pedersen af N. var formentlig deres lensmand. 1349–50 nævnes Herman de Jura som høvedsmand på N. Slottets ejerforhold er i den flg. tid meget uklare. 1368 siges dels, at N. blev tilskødet Evert Moltke, dels at denne oplod N. til kong Valdemar og antvordede det til Peder Henriksen på kongens vegne. 1374 hedder det, at Herman Henriksen skødede kongen N. og 1376, at Herman Henriksen skødede det til Evert Moltke. Det synes nærliggende at antage, at der må være fejl i dateringerne af disse ikke længere bevarede adkomstbreve. Sen. er N. af dronn. Margrethe blevet pantsat til hr. Benedikt von Ahlefeldt († tidligst 1404), der 1389 kvitterede hende for de 9000 mk. lybsk, hvorfor det var pantsat. 1402 var Bjørn Olufsen Bjørn († o. 1433) lensmand på N. 1412 pantsatte Erik af Pommern bl.a. N. len til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat († 1416), hvis brodersøn og efterfølger Jens Andersen Lodehat († 1431) 1419 igen afstod pantet mod erstatning i Nygård i Ods hrd. Bjørn Olufsen Bjørns enke, Elsebe Henningsdatter (Kabel) († 1462) var 3. gang g.m. Gert Hartvigsen Bryske († 1441), der formentlig var lensmand på N. ved sin død. Hans søn hr. Iven Bryske († o. 1470) havde stillingen 1460. 1462 lod fru Elsebe »forantvorde kongen og dronningen de breve … lydende på en kontrakt…om den del, som jeg har i N.« 1471–78 nævnes som lensmand hr. Ivens broder, sen. rigsråd Claus Bryske til Margård († tidligst 1506), der 1474 sa.m. hr. Ivens arvinger for 6000 stædermark havde slottet m. 4 hrd. og 1 birk i pant. 1480 omtales Niels Mogensen, embedsmand og foged på N., men det er uvist, om dette svarer til lensmand el. til de både før og siden jævnligt omtalte husfogeder, slotsfogeder o.l. på N. 1484 fik hr. s. 115 Bent Bille til Søholm († 1494) N. len, hvortil han nævnes til 1485. Efter ham kom det på ny til Bryske-slægten, idet hr. Ivens søn Eiler Bryske til Dallund m.m. († 1529) nævnes hertil 1489–95. Af flg. lensmænd nævnes Niels Andersen Passow til Tersløse († tidligst 1504) 1497, Otto Porsfeldt († 1504) 1499–1504, Erik Pedersen Bille († 1519) 1504–05, Peder Jacobsen Stygge (Galen) 1507–11, Peder Ebbesen Galt († 1548) 1521–23, Anders Jacobsen (Reventlow) til Søbo († 1535) 1523, Eiler Bryske 2. gang 1523–24, Peder Ebbesen Galt 2. gang 1524–29, Niels Jepsen (Bryske) 1529–34. – Kongerne opholdt sig jævnligt på N. slot, især kong Hans, hvis dronn. Christine († 1521) ved sin tronbestigelse som livgeding fik udlagt bl.a. N., hvor hun som enkedronn. tog fast ophold.

Litt.: Vedel Simonsen Borgruinerne. 1. hft. 1813. 9–67.

Det imponerende, nu tæt bevoksede Voldsted, er anlagt paa en naturlig Banke i Østsiden af den 1863 tørlagte Næsbyhoved Sø. Det bestaar af en høj, firkantet Borgbanke, der maaler ca. 60 m paa hver Led, og som omgives af dybe Voldgrave, anlagt i den naturlige Banke, saaledes at Terrænet udenfor danner en ydre Vold, der paa alle Sider har været begrænset af Sø og Mose. Jorden fra Gravene er anvendt til Forhøjelse af Midtbanken. Adgangen har været fra NØ. Af Bygningerne, der var opført langs Midtbankens Yderside, saaledes at de dannede en lukket Gaard med Taarne i Hjørnerne, er der ikke synlige Spor, og en Udgravning foretaget 1933 af Odense Bys Museer og Nationalmuseet langs Bankens NV.side viste, at der under Jorden ogsaa kun var sparsomme Bygningsrester, der synes at stamme fra den senere Middelalder. Om Karakteren af Borgens opr. Bygninger er det umuligt at udtale sig. 1593 skal endnu Ringmuren samt Dele af Taarne og Bygninger have staaet.

Resen viser paa sit Prospekt ingen Bygninger. 1764 købtes Voldstedet af Købmand Østrup, Odense, der byggede en Gaard til Dels af Sten, der var opbrudt paa Borgpladsen. Ved Gravningen af Kanalen i Slutningen af 18. Aarh. blev Slotsbankens Omgivelser meget forandrede. Flere Stedsbetegnelser fra Slottets Tid har holdt sig, saaledes Dronningebro og Ladegaarden. Der er i ældre Tid foretaget flere mindre Udgravninger paa Borgpladsen, hvorved adskillige Smaafund er fremdraget (se Iversens almennyttige Saml. 1793. 132. Nyeste Skilderie af s. 116 Kbhvn. 1824. 712). Nv.f. Slotsbanken laa i Søen den lille Ø Gåseholmen. Allerede 1899 fandtes Pæleværk ved Holmen, som da kun var en svag Forhøjning i Engen. 1943 gennemgravedes den delvis af en Afvandingskanal, og 1945 undersøgtes den af Odense Bys Museer ved Sv. Larsen. Herved fremkom interessante Spor af et lerklinet Træhus ca. 7,4 × 7,4 m i Grundplan, formentlig med sulebaaret Aastag. En Række Enkeltfund, hvoriblandt kan fremhæves et Limogesfad, daterer Stedet til 13. Aarh., formodentlig drejer det sig om et til Slottet hørende Vagthus. (Fynske Minder. 1951. 15–24).

Litt.: Vedel Simonsen. Borgruinerne. 1. Hft. 1813. 9–67; se ogsaa Kortet fra 1813 i 2. Hft., paa hvilket der i Næsbyhoved Sø er afsat en Ø med Navnene Store og Lille Thorslund (*1245 Thorslund) samt en lille Holm, Vieholm; se om denne N. M. Petersen i Nord. Tidsskrift f. Oldk. 1833. II. 105. Om Voldst. Soph. Müller i Vor Oldtid. 1897. 646 samt [H. St. Holbeck.] Odense Bys Hist. 1926. Om Næsbyhoved Sø. Aarb Odense. XXII. 1934. 509–90.

I nærheden af Næsbyhoved (mul. dog i Lumby s.) stod i middelalderen en meget besøgt valfartskirke, Helligtrefoldighedskapellet el. Kluset kaldet, som bl.a. betænktes med pengegaver af kong Hans’ dronn. Christine; 1545 blev den nedlagt og skænket til deling ml. Odense Gråbrødre hospital (se s. 68) og Lumby kirke.

Landsbyen Hunderup her? 1461 Hindrup, 1472 Hyndropp, 1512 Hwnderoppe, skænkedes af Knud VI til Skt. Knuds Kl.; den hed da »Yszeszøø« (*ca. 1200, afskr. 1548) el. (*1193) »Issuse«. – Tolderlund (1375 Toldelwnd) var tidl. en lille by, men er nu gået op i Odense. – Gden Munkeris nævnes 1566 (Munckeriisz).

I Odense fødtes i 1500t. storkbmd. Oluf Bager, præsten og lektoren Jørgen Simonsen og lektoren Thomas Villumsen, 1554 fødtes digteren, prof. Jacob Jacobsen Wolf, 1575 kbmd. og borgm. Otte Knudsen Seeblad, 1578 biskop Hans Mikkelsen, 1593 adelsmanden Tyge Brahe, 1605 møntsamleren, assessor Hans Mule, 1617 præsten og digteren Berthel Wichman(d), 1620 officeren Just Ebel, 1628 præsten Mikkel Henriksen Tisdorph, 1649 leksikografen, oversekretær Mathias Moth, 1658 biskop Jens Bircherod, 1661 arkæologen Thomas Broder(us) Bircherod, 1669 prof. Erik Mule og anatomen Jacob Winsløw, ca. 1689 skuespillerinden Maren Magdalene Lerche, 1693 landsdommer, forf. Jacob Bircherod, 1709 sprogmanden Niels v. Hauen, 1710 legatstifteren Chr. Peter Getreuer, 1713 handelsmanden Peter Eilschov, 1714 biskop Jørgen Hee, 1715 teologen Peder v. Haven, 1717 biskop og personalhist. Jørgen Bloch, 1718 kancellideputeret Peter Aagaard, 1724 samleren, vicelandsdommer Daniel v. Bergen, 1727 orientalisten F. C. v. Haven, 1728 nationaløkonomen Chr. Martfelt, 1731 skribenten, apoteker Peter v. Westen, 1733 historikeren Chr. Brandt, 1743 klubværten og pædagogen J. Drejer og kgl. haveinsp. Hans v. Müller, 1749 den politiske skribent Hans Holm, 1752 storkbmd. Erich Erichsen, 1754 statsminister Frederik Moltke, 1756 diplomaten Herman Schubart og bogtrykkeren J. F. Schultz, 1760 præsten og folkelivsskildreren J. Junge, 1761 præsten og digteren H. C. Bunkeflod og godsejeren og officeren Frederik Juel, 1765 godsejeren og forf. Adam Gottlob Detlef greve Moltke, 1767 amtmanden Jens Benzon og præsten og forf. Jørgen Borch, 1773 godsejeren Preben Bille-Brahe, 1776 godsejeren Johan Caspar Mylius, 1781 seminarieforstanderen og forf. J. Ernst Wegener, 1782 skolemanden Erich Giørup Tauber, 1783 godsejeren Rasmus Roulund, 1788 boghandleren Johan Milo, 1789 biskop Nicolai Faber, 1794 skuespilleren Chr. Foersom, 1797 officeren og matematikeren C. L. Bendz, 1800 diplomaten, minister Holger Reedtz og politikeren F. Schytte, 1802 lægen J. C. Bendz, 1804 maleren Wilhelm Bendz og sæbefabr. N. N. Blumensaadt, 1805 digteren H. C. Andersen og præsten og skolemanden K. H. With, 1806 anatomen H. C. B. Bendz og politikeren J. A. Hansen, 1807 institutbestyrerinden og forf. Maria Bojesen og forf. Henriette Hanck, 1808 præsten og forf. E. Mau, 1811 præsten og genealogen S. V. Wiberg, 1813 borgm. og politikeren L. C. Larsen, 1814 officeren Th. Faaborg, 1817 amtmanden og politikeren Chr. Cederfeld de Simonsen, præsten og historikeren A. Crone og officeren og memoireforf. C. F. Holten, 1818 xylografen Johan Aagaard og præsten og kirkehistorikeren Ludvig Helveg, 1819 præsten og politikeren G. Strøm, 1824 officeren og skytteforeningslederen Edvard Nielsen, 1825 politikeren Theodor Leth, 1826 officeren Ernst Schau, 1827 astronomen H. C. F. C. Schjellerup, 1828 handelsmanden, generalkonsul Adolf Delcomyn og operasangeren Richard Jastrau, 1829 finansmanden C. F. Tietgen, landmanden Gustav baron Wedell-Wedellsborg og diplomaten Emil Vind, 1831 xylografen J. C. Nielsen, 1832 biblioteksmanden C. Weeke, 1833 maleren C. F. Aagaard, 1835 præsten og politikeren H. C. D. Müller, 1836 historikeren Jens Paludan-Müller, 1837 landbrugsmaskinfabr. Andreas Blom og præsten og leksikografen O. Kalkar, 1838 operasangeren s. 117 Harald Christophersen, 1841 nationaløkonomen V. Falbe-Hansen og tobaksfabrikanten Hans Nielsen, 1842 handels- og industrimanden Th. Wessel, 1843 apotekeren og fabrikejeren Chr. D. A. Hansen, 1845 korngrossereren E. P. Stokkebye, 1846 søofficeren Fr. Bardenfleth, 1847 klædefabr. S. Chr. Brandt, lægen Chr. Helweg, forretningsmanden, minister Oscar Muus, lægen George Schierbeck og officeren V. E. Tychsen, 1848 præsten og forf. Adam Dan, bankdir. Albert Høeg og gæringsfysiologen, laboratoriedir. Alfred Jørgensen, 1849 generalkonsul Valdemar Faber, pædagogen og litteraturhistorikeren Ida Falbe-Hansen, landøkonomen V. Maar og husflidsmanden og officeren J. C. Madsen, 1850 officeren Arnold Kühnel og apotekeren og kemikeren Chr. Steenbuch, 1851 arkitekten J. Vilhelm Petersen, 1852 operasangeren Fr. Brun, 1853 maleren G. Vilhelm Blom, officeren Victor Dalhoff-Nielsen og billedhuggeren Aksel Hansen, 1855 litteratur- og kunsthistorikeren Theodor Bierfreund, grossereren C. Lillienschiold og teatermaleren Carl Lund, 1856 statskonsulenten Harald Faber og forf. Axel Steenbuch, 1857 operasangeren Nordal Brun, lægen og idrætsforf. Abr. Clod-Hansen, embedsmanden Michael Petersen Friis, lægen Søren Hansen og forretningsmanden og politikeren Fr. Hey, 1858 ingeniøren og jernbaneteknikeren Heinrich Helweg, 1860 maleren Julius Paulsen, journalisten Emil Rex og akvarelmaleren C. M. Soya Jensen, 1861 historikeren H. V. Clausen og ingeniøren og industrimanden R. Helweg, 1862 lægen, prof. Knud Faber, 1864 forf. Laurids Bruun og lægen og hygiejnikeren N. P. Schierbeck, 1865 maleren og radereren Cilius Andersen, plantefysiologen prof. Hjalmar Jensen, forf. Sophus Michaëlis, fiskeridir. F. V. Mortensen og kemikeren Julius Petersen, 1866 fabr. Thomas B. Thrige, 1867 komponisten Christian Danning, ingeniøren og elektroteknikeren S. A. Faber og husmandsføreren Fr. Hansen, 1868 højskoleforstanderen Thomas Bredsdorff og forretningsmanden, minister Wilhelm Weimann, 1869 skole- og museumsmanden C. M. K. Petersen, 1870 forf. Sophie Breum, 1871 lægen og medicinalhistorikeren Vilhelm Maar, 1872 grossereren, direktør Otto E. Andersen og sindssygelægen August Wimmer, 1873 biblioteksmanden B. Erichsen, officeren og militærforf. Jens Johansen, biblioteksmanden Victor Madsen og marinemaleren Chr. Benjamin Olsen, 1874 industrimanden Folmer Preisler, 1875 departementschef J. Schaarup, 1876 tandlægen, prof. Einar Budtz-Jørgensen og kemikeren Erik Clemmensen, 1877 arkt. E. Monberg, 1878 overgartneren K. B. Klixbüll og lægen prof. Oluf Thomsen, 1879 astronomen H. E. Lau, 1880 arkt. Henning Hansen og frøhandleren Carlos Jensen, 1882 forf. Johannes Buchholtz, 1883 arkt. Bent Helweg-Møller, 1884 handelsmanden og legatstifteren E. R. Rasmussen, 1887 forf. Viggo F. Møller, 1888 lægen, prof. Svend Lomholt, 1894 sociologen Svend Ranulf, 1898 fiskeriindustrimanden Jan Arent van Deurs, 1899 maleren Eigil Wendelboe Jensen.

Skt. Knuds Kloster og Kirke

Omkr. 1100 stiftede Erik Ejegod efter biskop Hubalds råd et kloster i Odense for benediktinermunke og fik det befolket med 12 munke fra det eng. kloster Evesham ved Avon, der således blev Odensekonventets moderstiftelse. Det var helliget Vor Frue, Skt. Alban og Skt. Knud, men kaldtes alm. efter den sidste, hvis billede også stod i konventets segl. Til gudstjeneste fik munkene overladt »Vor Frue og Skt. Albans« kirke. Oprettelsen af dette straks meget begunstigede munkebo vakte imidlertid forbitrelse hos byens ældre præsteskab ved sa. kirke, albanspræsterne el. marianerne, hvis samfund syntes anlagt på at være Odenses domkapitel, og først efter langvarige rivninger, under hvilke knudsbrødrene blev støttet af biskopperne, endte striden og fællesskabet om kirken med, at munkene opgav deres krav på Skt. Albans kirke mod et vederlag i visse afgifter og mod at de alene fik et domkapitels rettigheder. Denne sidste begunstigelse bidrog ikke lidet til klosterets sen. store anseelse. Da Odense således ikke som andre stiftsstæder fik noget fuldt udformet domkapitel med provst, ærkedegn, s. 118 kantor og andre prælater, men knudsbrødrene udgjorde det gejstlige råd, fik disse privilegium på at vælge stiftets biskop (bekræftet 1139 på et kirkemøde i Lund), en eneret, om hvilken munkene dog flere gange måtte tvistes med provsten ved Frue kirke i Odense og med Dalum-prioren, der begge ville tilegne sig andel i bispevalget. En følge deraf var det vistnok også, at munkenes overhoved ikke som i de fleste andre benediktinerklostre førte titlen abbed, men kun kaldtes prior; dog stod han ingenlunde under abbederne, idet der ved pavebulle af 1255 tillagdes ham rang med disse. 1174 fik Odense benediktinermunke fra moderklosteret Evesham en ny prior, Vilhelm, og da denne indførtes af kong Valdemar selv, opnåede de en kgl. stadfæstelse af begge klostres gl. forbindelse.

Straks ved klosterets stiftelse havde Erik Ejegod skænket det gode indkomster, og disse blev efterhånden betydelig forøget. Af kong Niels fik munkene således ret anselige gaver (bl.a. 40 mark årl. af den kgl. skatteindtægt, omkr. 1107, og ret til sagefald m.m. af kl.s undergivne, 1117). 1141 fik de af Erik Lam, der i øvrigt endte sit liv som munk her 1146 og også begravedes her, 30 mark årl. af øen Sild, efter sigende til deres klædedragt; 1175 gav Vald. I dem den rettighed, at Odenseborgerne ikke måtte lade male andetsteds end på kl.s mølle. Til klosterets bygning og vedligeholdelse samledes der årl. en kollekt, »Skt. Knuds Penge«, der if. et pavebrev af 1245 skulle udredes fra Fyn, Lolland-Falster, Bornholm, Jylland og Als. Ved gaver, især fra landets stormænd, erhvervede munkene efterhånden et vidtløftigt jordtilliggende; af et register, som prior Chr. Poulsen 1548 lod optage herover, fremgår det, at kl. i og lige ved Odense havde 16 gde og 2 møller m.m., at det spredt i de fleste fynske hrdr., i Nørrejylland, Sønderjylland og på Lolland havde i alt over 100 gde foruden enge, fiskedamme, jorder og skove, og at det da ejede Rise kirke på Ærø samt 5 fynske kirker: Pårup, Særslev, Ubberud, Åsum og Stenløse; sidstn. var skænket det på den betingelse, at indkomsten af den kun måtte bruges til bøger og de studerende munkes nytte. Klosterets magt øgedes yderligere ved, at konger og paver stadfæstede el. udvidede dets privilegier, og at Odensebisperne snart måtte udstede en art håndfæstning til munkene (således lovede Erik Krabbe, tidl. munk i klosteret, 1365, at han ikke ville blande sig i sager vedr. kl.s gods og tyende, ikke beskikke anden til prior end den, majoriteten i kapitlet valgte, ikke indsætte nogen provst i Odense el. prior i Dalum, uden at vedkommende ville sværge ikke at ville fortrædige kl., osv.). Skt. Knuds kl. kom snart til at høre blandt landets betydeligste munkeboliger; i forbindelse med det stod en skole, og et rigt åndeligt liv har sikkert også rørt sig inden for dets mure; Ælnoth har sandsynligvis hørt til dette kloster (været præst ved Skt. Knuds kirke), ligesom Arnfast, der, vistnok ved midten af 1400t., skrev et digt om Knud den Helliges jærtegn. I 2. halvdel af 1400t. har tilstanden i kl. imidlertid næppe været god. 1460 var der planer fremme om at skærpe klostertugten, men reformpartiet mødte megen modstand navnlig fra adelens side, der ville omdanne kl. til et kapitel af verdslige kanniker og således skabe en forsørgelsesanstalt for sit afkom. Straks blev der ganske vist ikke udrettet noget i sagen, men 1475 lykkedes det biskop Carl Rønnow med kongens billigelse af fordrive munkene, og i deres sted indsatte han adelige junkere som kanniker; først efter langvarig rettergang, under hvilken kannikerne og munkene gensidigt bandlyste hinanden, blev munkene 1489 genindsat i besiddelsen af kl. og kirke; dog måtte de forpligte sig til at leve efter s. 119 observansen (den strengere klostertugt) og til ikke mere at vække forargelse (se Kirkehist. Saml. 4. R. V. 93 f.). 1492 tiltrådte kl. den s.k. Bursfelde-kongregation. Andre ulykkelige år havde munkene også, således 1247 el. kort før, da kirken og vel også delvis kl. brændte (1287 gav Gisico store summer til istandsættelser og nybygninger ved kl. og kirke); 1355 hedder det, at der p.gr.af pesten var mangel på munke i kl. Men den egl. trængselsperiode kom under Chr. II; 1515 søgte kongen, om end uden held, at udvirke pavens tilladelse til at fratage munkene Skt. Knuds kirke, vistnok for at få dannet et kapitel af sekulærgejstlige; endv. måtte kl. gentagne gange yde afgifter til rigets tarv. 1519 fik prioren kvittering for 100 rhinske gylden; under grevens fejde afkrævede grev Christoffer ham 1000 da. mark samt »alt det guld, sølv og klenodier, som fandtes i Skt. Knuds kirke undtagen 4 kalke«; yderligere måtte kl. da betale 800 lod sølv i skat. 1536, da der blev udskrevet en sølvskat over hele landet, blev kl. sat for en afgift af 4000 lod, og for at udrede den fik det tilladelse til at sælge en del jordegods; 1542 måtte det fremdeles yde 1000 dlr., 1545: 600 dlr. og 1555: 1000 dlr.; desuden besværedes det med gæsteri og andre ydelser. Sin gejstlige styrelse beholdt kl. dog længe efter reformationen; 1560 nævnes prior, underprior og præster, og først 1571, da Chr. Poulsen opgav sit fra 1529 beklædte embede som prior, blev kl. sekulariseret. Det forlenedes derefter tillige med Dalum kl. til Jakob Ulfeld, og fra 1574 var det en tid lang embedslen for kongens kansler; s. 120 sen. beboedes det af private, medens jorderne blev udlagt til ryttergods; bygningerne kom derved efterhånden mere og mere i forfald og benyttedes til sidst til oplag af forsk. art o.a.

Skønt klosterets hovedbygning i sen. tiders løb var undergået store forandringer (om biskop Mogens Krafse hedder det, at han dels selv, dels ved prior Matthias Henriksen omtr. 1464 lod kl. pryde med »nogen nyere bygning«), kunne man indtil 1913 danne sig en ret tydelig forestilling om dens udseende, idet de gl. ydermure af munkesten, væsentlig i munkeskifte, delvis var bevarede. Hovedbygningen, der ikke har været særlig stor, bestod som sædvanlig af 3 fløje (i to stokv.), der stødte sammen omtrent under rette vinkler, og i forb. med kirken som 4. fløj (mod n.) omsluttede den ca. 22 × 28 m store, firkantede fratergård. Af ø.fløjen (1625 kaldet »Omgangen«), opr. af frådsten og kamp, stod endnu ø.siden, med spor af enkelte senere indsatte, fladbuede vinduesåbninger; v.siden var derimod, undtagen den nærmest kirken værende del, ommuret i barokstil (1755–57) af små, gule sten, men hvilede på de gl. fundamenter; i s. har fløjen strakt sig et stykke længere, og under dette forsvundne parti har der været en hvælvet kælder. Ø.fløjens nordl. Del (med urette anset for Mogens Krafses kapel) blev 1586 skænket gejstligheden til konsistorium og er nu sakristi; i den øvrige del fik 1623 gymnasiet til huse (se s. 110); fra 1847 ejes og bruges den af stiftsbiblioteket (ill. s. 89). S.fløjens østl. halvdel er nedrevet på et stykke af n.muren nær; den vestl. halvdel (1864 var påsat et nyt stokv.) var derimod bevaret, og her sås i v.gavlen et lille, rundbuet vindue, hvorefter bygningen formentlig kunne henføres til midten el. slutn. af 1200t.; der er her også afdækket kalkmalerier. Indtil i 1840erne fandtes hvælvinger forneden i denne fløj. Af v.fløjen stod den sydl. del, forhøjet 1880 med et 3. stokv.; den nordl. del blev nedbrudt 1634; den gik hen til lidt over midten af kirkens v.gavl. Ved gravninger i grunden er man stødt på rester af den munkegang, der opr. har løbet rundt langs indersiden af alle 3 fløje, stødende op til disse med et halvtag, og fra hvis østl. og vestl. del munkene havde indgang til kirken. Til klosteret, hvis grund strakte sig ned til åen ved Munkemølle, har der hørt flere andre bygninger, ladebygninger m.m., men af disse stod 1913 kun et mindre, to stokv. højt hus; det har opr. ligget frit, men var i ny tid sat i forbindelse med s.fløjens s.side. Huset, som i øvrigt var den bedst bevarede del af kl., var opført i den gotiske tid af røde munkesten i krydsskifte og havde endnu delvis sine opr., spidsbuede dør- og vinduesåbninger (se Lorenzen. Kl. X. 1933. 183–92).

Efter en ildebrand Skt. Hans aften 1913 henledtes kommunens opmærksomhed på levningerne af klosterets mure, og 1915 købte kommunen hele den s.k. Hempelske gård af ejeren, kaptajn Eigil Jørgensen, derunder resterne af klosterets 2 fløje, den vestl. og sydl., medens den 3., den østl., der som foran nævnt (se s. 92) var ombygget til brug for gymnasiet, delvis tilhører Fyns Stiftsbibliotek, og ladebygningerne var indrettet til beboelse. Under ledelse af arkt. Vald. Schmidt blev klosteret i årene 1915–19 genopbygget og delvis udvidet, så vidt mulig med bibeholdelse af alt, hvad der skriver sig fra den ældre tid. Det meste af den nuv. »klosterbygning«s ydre og alt det indre er dog nyt, om end den er holdt i gotisk stil og opf. af røde munkesten. Arbejdet kostede i alt 443.000 kr., hvoraf staten tilskød 147.000 kr. – I hovedfløjens nederste etage blev indrettet en offentlig læsesal (opret. 1911 i »Bryggergården« på Flakhaven) s. 121 mens en mindre sal i ø.fløjen (8 × 9 m) tjente som »De gamles hjem« og v.fløjen blev gjort til ligkapel for domkirken. På 1. etage fandtes i ø.fløjen »den lille klostersal« m. 4 gotiske loftshvælv båret af en midtersøjle og i hovedfløjen »den store klostersal« (ca. 29 × 8,5 m) m. åbent bjælkeloft; lofterne i begge sale blev dekoreret i skønvirke-stil af J. Møller-Jensen, hvis tidstypiske indskrift i den lille, nu til kontorer opdelte sal lyder: »Kan kunstnerens s. 122 arbejdsglæde smitte murerne, når de læsker deres kalk, kuskene når de strigler deres heste, vil det betyde en vidunderlig forbedring for samfundet.« De to sale blev brugt til møder, foredrag og udstillinger; bl.a. afholdt Fyens Stifts Kunstforening årlige udstillinger, fortrinsvis af lokale kunstnere, i store sal indtil 1938.

1924 overtog det nyoprettede Odense Centralbibliotek (se s. 62) læsesalen og fik udlånssal m.v. i de bagvedliggende lokaler ud mod Klosterbakken, og 1/11 1938 rykkede denne hastigt voksende institution ind i hele bygningen med undt. af v.fløjen, der stadig er ligkapel. De nødvendige ændringer blev foretaget i sommeren og efteråret 1938 under ledelse af arkt. Jens Christensen. Den store klostersal har siden fungeret som udlånssal og den lille som kontorer, mens læsesalen stadig består og resten af komplekset rummer garderobe, toiletter, bogmagasiner og personalestuer. – I klostergården står nu mindestøtten for Thomas Kingo (busten udført af Th. Stein 1870). Klosterhaven s.f. hovedfløjen rummer en stor samling middelald. lægeurter.

Skt. Knuds kirke, der er stiftets domkirke og sognekirke for Skt. Knuds so., var i middelalderen tillige klosterkirke for det s.f. kirken beliggende Skt. Knuds kloster (se ovf.). Kirkens ældste historie har i tidens løb været genstand for stærkt afvigende meninger, men efter udgravninger i 1940erne af Nationalmus. (ved C. G. Schultz) er den komplicerede bygningshistorie i store træk klarlagt.

I forbindelse med kongsgården har der på Knud den Helliges tid ligget en kirke af træ, hvortil kongen o. 1075 fra England overførte relikvier af Skt. Alban. Inden kongen 10/7 1086 blev dræbt i denne kirke (Skt. Albani kirke) af oprørske bønder, havde han iværksat opførelsen af en anselig frådstenskirke med krypt, som delvis var færdig 1095, da kongens lig nedsattes her, og som vistnok stod fuldført kort efter 1100. Udgravninger har vist, at det var en treskibet korskirke med apsider på kor og korsarme samt to tårne i v. og mul. en fremskudt forhal. Under koret var der en treskibet, sen. mod v. udvidet krypt, hvoraf rester ses i et rum v.f. den nuv. krypt. Ved kong Knuds kanonisering 1101 blev kirken indviet til ham. 1157 hærgedes den af en brand og måtte underkastes en betydelig reparation. Ved denne tid el. kort efter fortrængtes korets ø.parti af en stor oktogon med omgang, alt af tegl, sikkert indrettet som gravkapel for Skt. Knud. 1247 brændte bygn. atter, og det er sikkert de deraf følgende ødelæggelser, der gav stødet til biskop Gisicos gennemgribende ombygning, der etapevis gennem næsten to århundreder helt fortrængte den romanske frådstenskirke til fordel for en højgotisk teglstenskatedral.

Som kirken står i dag, er den det nuv. Danmarks bedste eksempel på den fuldt udviklede højgotiks konsekvente og elegante bygningskunst, der på trods af kirkens lange og komplicerede bygningshistorie sætter sit præg såvel på det lidt tørre og nøgterne ydre som på det lyse og lette, næsten svævende indre. Bygningen består af et treskibet, rektangulært langhus ca. 63 × 22 m udv. mål, m. krypt under midtskibets ø.parti, alt opf. i perioden o. 1285–1490, tårn fra o. 1560 over midtskibets v.fag samt gravkapel i renæssance fra 1631–34 ud for ottende sideskibsfag regnet fra v. – alt af røde teglsten med anv. af mørkglaseret tegl, især i v.partiet. På s.siden støder klostergårdens ø.fløj op til sjette og syvende sideskibsfag med det nuv. sakristi.

Skønt langhusets opførelse har stået på gennem to århundreder, virker det i det store hele som en ensartet bygn. udført efter en fra første færd fastlagt plan. Den komplicerede og usædvanlige bygningshistorie, der skyldes hensynet til den romanske frådstenskirke, som kun stykkevis er blevet erstattet med den gotiske katedral, kan for overskuelighedens skyld inddeles i tre byggeperioder, hvis rækkefølge kan påvises, uden at det dog i alle tilfælde er muligt helt nøje at fastslå de respektive årst. Fra den første periode, der sikkert i alt væsentligt falder sammen med Gisicos bispetid (1286–1300), er de fem vestl. fag, der har fortrængt den romanske kirkes skib og sluttet op til dens tværskib. I den flg. etape har man ø.f. tværskibet bygget korpartiet m. krypten indtil dennes v.ende, og endelig – vistnok ved midten af 1400t. – er det romanske tværskib fjernet og de 2 1/2 manglende fag indpasset, hvilket har medført visse uregelmæssigheder i den ellers så konsekvente plan.

Ældst af den nu stående bygn. er altså (bortset fra de omtalte rester af frådstensmurværk) de fem vestl. fag, der temmelig nøje udgør halvdelen af hele langhuset. Om dette bygningsafsnits opførelsestid og oprindelse vidner en lang indskrift, der med store majuskelbogstaver indskåret i brændtlersplader er opsat under gesimsen på dette partis sideskibe, begyndende fra ø. på n.siden og fortsat på s.siden. Den versificerede indskrift på latin lyder:

Mod n.:

mod s.:

I oversættelse: Dette værk rejste den fynske biskop Gisico, hvem ånden ikke et ørkesløst indfald tilskyndede. Hvordan jeg end er, beskytter mig den i himlen trygge, salige kronede martyr Knud, der her er stedt til fortjent hvile, og hans orden. Verdslig og læg vil her behøves, thi jeg vil falde og styrte sammen, om from omhu ophører. Hold aldrig op med at give, det sømmer sig at udstå straffen for begået synd ved dette rene, gode, uforgængelige offer, som frelser fra mørke afgrunds grufulde fjender. Herrens år eet tusinde, ti gange tredive og eet er henrundet, da man har sørget for at den værdige bygning er taget i brug. Han efterlader sig et navn at mindes!

Denne bygningsindskrift i forb. m. den usædvanlige regelmæssighed og sirlighed, som kendetegner netop de fem vestl. fag, efterlader ingen tvivl om, at dette s. 124 afsnit af kirken er opf. relativt hurtigt under een ledelse, sikkert i alt væsentligt i løbet af Gisicos bispetid. Ved opførelsen er udelukkende benyttet tegl (den nuv. granitsokkel er fra rest. 1868–74) og de rigeligt forekommende mørktglaserede tegl er indsat med stor regelmæssighed. Højkirken har i hvert fag mod n. og s. store, meget rigt profilerede spidsbuede stavværksvinduer, og sideskibene, der er opdelt ved svære stræbepiller, har ligeledes et spidsbuevindue i hvert fag undtagen mod s. i v.faget og mod n. i andet fag fra v., hvor der er portaler under rundvinduer (helt el. delvis fornyede ved rest.). Den ejendommelige og kraftfulde v.façade, som er noget bredere end selve kirken, idet den ved hvert hjørne er udvidet med de i façaden kamuflerede trappetårne, tredeles temmelig nøjagtigt af en meget høj og dyb spidsbueblænding, der omfatter et stort spidsbuevindue m. stavværk og mangeleddede karmprofiler. Sideskibene, der springer en ubetydelighed tilbage fra blændingens vanger, er i planen rykket frem foran midtskibets egl. gavlmur. I det indre hviler de lette, højtspændte hvælv på arkadepiller, der i plan er formet som et rektangel m. afskårne hjørner, hvortil profilknipper er føjet som spidserne på et rudestillet kvadrat. Alle profilknippernes enkelte led er m. fuld konsekvens ført i vejret, hvor de efterhånden udflettes til arkadebuer, gjordbuer og hvælvingsribber. Mellem arkadebuerne og højkirkevinduerne er der brede, ligeledes rigt profilerede spidsbueåbninger til sideskibenes tagrum. De overordentlig dygtigt konstruerede hvælv har et ribbesystem som to modvendte spydodde – altså en art ufuldstændige stjernehvælv. Overgangen ml. det lodrette profilknippe og hvælvenes ribber og gjordbuerne, der har sa. bredde og profil som ribberne, markeres af kalkstenskapitæler m. smukt udhugget, forsk.artet højgotisk bladværk undtagen de to i v.hjørnerne, som blot er profileret. If. iagttagelser, der først er gjort af arkt. K. Lehn-Petersen, er dette bygningsafsnits plan konstrueret over kvadrater, opstalten over trekanter med en fodvinkel på 63° 26’ – altså efter det »gyldne snit«. I v.gavlen er der som omtalt ved begge hjørner trappetårne, hvori vindeltrapper fører op til sideskibenes murhøjde. Trapperne føres videre, først ligeløbende langs sideskibenes gavlkonturer, dernæst et stykke lodret som vindeltrapper og endelig atter som ligeløbende trapper over v.gavlens blænding for endelig at mødes over dennes top. Mod ø. har Gisicos bygning stødt op til det romanske tværskib, og man kan endnu i murværket spore forvitrede fortandinger, der er muret m. henblik på den endelige færdiggørelse. Arbejdet fortsattes imidlertid ø.f. tværskibet – et parti af ndr. sideskibs mur svarer i udførelse nøje til Gisicos bygning – og i løbet af ca. hundrede år er korpartiet opført i et omfang af 2 1/2 hvælvingsfag fra ø., hvilket svarer til kryptens udstrækning. Denne har åbenbart været bestemmende for hele planens udformning, idet de fremgravede rester af den romanske frådstenskirkes kor nøje svarer til det nuv. midtskibs bredde. Man har formentlig beg. m. krypten, der omskabtes helt i gotisk stil m. otte krydshvælv, som i rummets midtakse hviler på tre runde piller. I v.partiet spores nogen vaklen med bueslagenes højde – sikkert atter et udslag af vanskelighederne med det endnu ved denne tid stående romanske tværskib. Ved kryptens sider er sideskibenes gulve ført ned på niveau m. kryptens, og den åbner sig mod disse ved profilerede spidsbuearkader. (Krypten er i sin nuv. skikkelse en dygtig og i alt væsentligt rigtig rekonstruktion fra rest. 1868–74). Over krypten er midtskibets gulv hævet således, at en bred trappe fører op til koret. Den regelmæssige s. 125 fagdeling er i dette parti opgivet, idet ø.faget er gjort længere. Flankemurene er opdelt m. to smalle arkader, og under højkirkevinduerne er der i dette fag to spidsbueåbninger til sideskibenes tagrum. Hvælvingen, der er udformet som et alm. stjernehvælv, synes ret sent indbygget. Andet fag fra ø. er i det store og hele udformet som v.partiets, men enkelthederne i hele dette afsnit er grovere end der – således er fx. profilknippernes kapitæler uden figurlig udsmykning, kun rudestillede klodser. Ø.gavlen svarer til Gisico-bygn.s v.gavl, men er noget svagere i udformningen. Endelig, formentlig ved midten af 1400t., er det romanske tværskib nedrevet, og man er gået i lag med det ingenlunde lette arbejde at forbinde de to gotiske bygningsdele med hinanden ved de manglende 2 1/2 fag. Mens v.faget af sammenføjningen er nogenlunde normalt – dog er profileringerne næsten overalt erstattet med simple retkantled – viser de to (el. rettere halvandet) østl. store uregelmæssigheder. I det østl., som deles af brudlinien ml. korparti og midtparti, sidder højkirkevinduet (i det ældre murværk) stærkt forrykket mod ø., og lige under dette er der en smal arkadebue, mens pillen til gengæld er meget svær i kirkens længderetning. Åbningen til sideskibets loft mangler her. Det flg. fag er mod s. normalt, men afviger i n.siden helt fra det øvr. system, idet der her har været planlagt et højst ejendommeligt tårn over sideskibsfaget. Herved er højkirkevinduet bortfaldet, og på midtskibets ydermur er der ved siderne af en bred spidsbue afsat kraftige fortandinger til det påtænkte, men aldrig opførte tårns mure. En høj spidsbuet blænding ind s. 126 mod kirken smst. tyder på, at tårnet har skullet have en åben etage over sideskibet. Faget har mod n. ikke haft nogen alm. arkadeåbning, og en tilmuret fladbuedør, der har forb. m. resterne af en trappe, har sikkert hørt til et lektorium, som biskop Mogens Krafse rejste 1465.

Af tilbygn. til den gotiske kirke kendes et Skt. Benedikts kapel, til hvis istandsættelse der 1357 indsamledes gaver. Det lå ved kirkens s.side og blev fjernet 1619. 1466 opførte biskop Mogens Krafse et kapel viet Vor Frue, Skt. Bendt og Skt. Knud ved skibets n.side, omtr. hvor Walkendorffernes kapel nu ligger. Det blev nedbrudt 1582. 1558 gav Chr. III prioren Chr. Poulsen befaling til at bygge et tårn på kirken af materialer fra den nedlagte Albani kirkes tårn. Tårnet opførtes på midtskibets v.fag af gl. munkesten i krydsskifte, men i alt væsentligt i gotiske stilformer. Dets to overstokv. har til hvert verdenshjørne to store spidsbueåbninger, de øvre dobbelte i spidsbuet spejl. Over murene rejstes et kraftigt lanternespir med pyramideformet underdel og fire mindre spir ved hjørnerne. 1581 opførte Oluf Bager en bygning ved kirkens n.side, og 1582–88 foregik der en del byggearbejder for midler indkommet fra alle stiftets kirker. Ved denne lejlighed sløjfedes den gotiske krypt, idet man fjernede hvælvene og opfyldte rummet til lidt over skibets gulvhøjde, samtidig med at der i ø.enden indrettedes et tøndehvælvet gravkammer. 1619 opførtes et våbenhus ud for n.portalen (det ændredes noget 1754 og blev fjernet ved hovedrest.), og 1631–34 byggede Henning Walkendorff på n.siden det endnu stående gravkapel i renæssance af røde mursten m. sandstensornamenter og svungne kamgavle (ill. s. 89). Det havde opr. ingen gavl mod ø., hvor det stødte op til Oluf Bagers bygn. 1685 blev det store vindue i skibets v.gavl tilmuret, og 1696 genopsattes hovedspiret, der to år forinden var faldet ned. Denne gang fik det vistnok svunget underdel. 1750–57 blev kirkens indre stærkt moderniseret i rokoko, og da spiret atter var brøstfældigt, opsattes det nuv. 1783–85 med økonomisk støtte fra kbmd. P. Eilschou. Ved hovedistandsættelsen 1868–74 (J. D. Herholdt) blev der under hele bygn. indsat en huggen granitsokkel, vinduer og døre normaliseredes, det store v.-vindue genåbnedes (det er dog helt dækket af orgelet), og der opsattes nye kamtakker på gavlene. Den gotiske krypt, hvis rester man fandt 1872, blev genopført i nøje overensstemmelse med de fundne spor. Desværre blev de kalkmalerier, der blev fremdraget ved rest., fjernet, og i stedet malede Hilker nye dekorationer i smag med de fundne (denne dek. fjernedes 1914, så kirken nu står helt hvidkalket i det indre). I ø.gavlens 12,3 m høje vindue indsattes 1890 et meget mørkt glasmaleri efter tegn. af J. Vilh. Petersen, skænket af konferensrådinde Koch.

Blandt de talr. kendte †altre i middelalderen kan nævnes et Skt. Knuds alter n.f. kordøren, bygget 1408, et for Skt. Anna »sønden næst kordøren«, et Helligkors alter, Vor Frue alter, Helligtrekongers alter og Skt. Jodici alter samt i særskilte kapeller et for Skt. Benedikt, et for Treenigheden (i et 1466 bygget Skt. Knuds kapel) og endelig et Skt. Laurentius alter, der nævnes 1538. Hvorledes højalteret har været udstyret vides ikke. Et hostiegemme formet som en due i godt emaljearb. fra Limoges, siden 1810 i Nationalmus., har mul. været ophængt over et ciboriealter. Alterbordet dækkes af panelværk fra o. 1700 m. naive gammeltest. malerier. Altertavlen er opr. udført til Gråbrødre kirke, hvor den blev opstillet kort efter 1521, skænket af dronn. Christine. Ved kirkens s. 127 nedlæggelse blev den ved auktion 1805 solgt til Vor Frue kirke, hvorfra den 1885 flyttedes til Skt. Knuds kirke. Det er en næsten fem m høj sengotisk fløjaltertavle, hvis overordentlig rige snitværk skyldes Claus Berg. Den figurrige komposition (næsten 300 udskårne skikkelser), der er påvirket af et stik fra o. 1515 af Lucas Cranach, er en fremstilling af forsoningsværket med hovedvægten på Kristi og Jomfru Maries historie. I midtskabet ses Kristus korsfæstet til et træ, hvis vandrette grene deler hele tavlen i fire rækker. I skabets nederste række står Maria med barnet omgivet af mandlige og kvindelige helgener. I næste række står til venstre Frants af Assisi blandt martyrer, til højre kirkefædre. I tredie række er skikkelser fra det gl. testam. og apostlene, og den øverste række optages af Mariæ himmelkroning. I hver af fløjene er der indvendig otte relieffer fra Kristi lidelseshistorie, mens der på ydersiderne har været malerier fra Kristi barndom og manddom. I fodstykket står Kristus som smertensmand med medlemmerne af den da. kongefamilie grupperet om sig – kong Hans og dronn. Christine, Chr. II og dronn. Elisabeth, kong Hans’ datter Elisabeth af Brandenborg samt prinserne Frants og Hans. Figurerne, der er omgivet af rigt varieret sengotisk rankeværk, er stærkt forgyldt og bemalet, rest. af Magn. Petersen (Beckett. DK. II. 208 ff.). En †altertavle blev 1582 bekostet af kansler Niels Kaas. Den afløstes 1649 af en meget stor baroktavle af Odense-snedkeren Anders Mortensen, bekostet af Henr. Gyldenstierne til Skovsbo. Den gjorde tjeneste til s. 128 1886 og er nu på Odense mus. Alterkalke: 1) sengotisk, o. 1520 med sekspas-fod og o. 1800 fornyet bæger. Den tilh. disk er fra o. 1725 af sølvsm. Søren Pedersen, Odense. 2) Barok m. stor klokkeformet fod, omdannet i slutn. af 1700t. Disken fra 1724 svarer til den anden kalks. Stor vinkande, omgjort og forøget 1691, stemplet Simon Mathiesen (Bøje 2629). Oblatæske 1703 af sa. mester. Prægtige sølvalterstager i akantusbarok, skænket 1695 af Chr. Henr. Luja og hustru, stemplet Jesper Hansen Rust (Bøje 3638). En interessant †kiste til korklæder fra o. 1350, der stod i koret n.f. alteret, blev solgt 1753 og kendes kun fra en tegn. Den havde udskårne billeder af kong Valdemar og dronn. Helvig, Skt. Knud og biskop Niels samt Danmarks og Slesvigs våben. Fra sidste halvdel af 1400t. og mul. hørende til biskop Mogens Krafses udstyr af koret 1466 er to gange syv (tidl. ni) stærkt rest. korstole. Alterskranken fra 1694 af smedejern er givet af Johannes Povelsøn. Fonten, der tidl. stod i kirkens v.ende, men nu er anbragt foran kongestolen, er bægerformet, støbt i malm af Berent Bodeman i Lybæk 1620. Et svært dåbsfad af sølv er 1764 skænket af landsdommer Andr. von Bergen og hustru »efter givernes villie … besørget af deres efterladte børn og arvinger«, et arbejde af Abraham Biørnsen Witsten (Bøje 2669). En †prædikestol svarende til den bevarede i Ribe domk., udf. af Jens Asmussen, Odense, bekostedes 1591 af Eiler Brockenhuus til Nakkebølle. Den nuv. rokokoprædikestol stammer ligesom orgelfaçaden fra den store omdannelse af interiøret 1751–54, der også medførte opsætning af nu forsv. stoleværk og pulpiturer m. vinduer i to etager »efter engelsk model«. Selve orgelværket er udf. af A. Worm og sen. gentagne gange ombygget og udvidet. Kirken har otte anselige malmkroner. I ndr. sideskibs vestende er ophængt bispetavler og malerier af bisperne gennem det sidste halvandet årh. I sakristiet er ligeledes ophængt en del malerier. bl.a. af Luther og hans hustru fra Lucas Cranachs atelier. 1894 opsattes i skibets østl. arkade mod n. en kongestol tegnet af J. Vilh. Petersen. Af kirkens fem større klokker er den ældste fra slutn. af 1300t. og bærer prioren Adams navn. Den tidl. tolkning, der gik ud på, at den skulle være støbt år 1300 af en støber Adam og således være landets ældste daterede klokke, lader sig næppe opretholde (Uldall. K. 34). En anden klokke er støbt 1597 af Jens Hansøn i Sørby, mens en tredie er omstøbt 1767. De øvr. er fra 1800t. Et klokkespil er opsat 1934 i 300-året for Th. Kingos fødsel og spiller melodier til dennes salmer.

Skønt man ved interiørets omskabelse 1751–54 for hårdt frem mod gl. inventar og gravminder, er kirken stadig meget rig på begravelser og monumenter. I krypten står to romanske helgenskrin indeholdende relikvier af Skt. Knud og – efter al sandsynlighed – Skt. Alban. Egetræsskrinene bærer begge spor af en rig udsmykning m. drevne, forgyldte metalplader (som de »gyldne altre«), og i det skrin, der indeholder Skt. Knuds skelet, ligger et vævet tæppe med ørnemønster, sort på rød baggrund, vistnok vestbyzantinsk arbejde og formodentlig skænket af hans dronn. Edele ligesom en pude m. gult fuglemønster på blå bund. Skrinene, der mul. er blevet skjult ved reformationen, blev fundet 1582 indmuret i alteret i det sdr. kapel og derpå indmuret i en niche i korets ø.gavl (nu markeret med et kronet K). 1696 fremdroges de atter, men var da plyndret for udsmykningen. De blev indmuret smst., og 1833 lod prins Christian Frederik (Chr. VIII) dem fremdrage og opstille i nordl. sideskibs ø.ende, hvorfra de s. 129 1875 efter rest. (v. Magn. Petersen) flyttedes til deres nuv. plads. Fra Gråbrødre kirke overflyttedes ved denne kirkes nedlæggelse 1806 de derværende kongelige begravelser til Skt. Knuds kirke, nemlig kong Hans, hans dronn. og sønnerne Frants og Chr. II. De nedlagdes i een blykiste i kirkens sv.hjørne, hvor også kong Hans’ epitaf og mindetavlen over prins Frants opsattes 1815. 1875 flyttedes graven til krypten, og efter udgravningerne i 1940erne anbragtes den i nordl. sideskibs ø.ende. Chr. II.s dronn. Elisabeth blev 1883 ligesom hendes søn Hans overført hertil fra Skt. Petri klosterkirke ved Gent. Også Chr. III bisattes 1559 i kirken, men overflyttedes 20 år efter til Roskilde domkirke. Over den kgl. grav er opsat Claus Bergs vældige kalkstensepitafium over kong Hans – en skriftløs plade m. kongeparret og prins Frants i lavt relief omgivet af livfuldt huggede anevåben. På rammen er indhugget årst. 1513 (CAJensen. Gr. 127). Ved nedgangen til krypten hænger mindetavlen over prins Frants fra 1511, der også henføres til Claus Bergs værksted.

Walkendorffs kapel, der har en rig smedejernsdør fra 1636 af Caspar Fincke, rummer et stort monument af sort og hvid marmor over baron Fr. Vittinghof til Scheelenborg, † 1691, og hustru Eleonore Sehested, † 1696, samt fem kister med medl. af familien.

I ø.enden af det sydl. sideskib er indrettet gravkapel for fam. Ahlefeldt med smedejernsdør i portal af marmor og epitaf af Thomas Quelinus over Hans A. til Glorup, † 1694, og to hustruer, Catharina Sehested, † 1670, og Anna Rumohr, s. 130 † 1711 (hun bekostede kapellet). Foran monumentet fire kister af marmor og metal; desuden gravharnisk af kobber samt gravfaner.

I kirkens vægge er opsat talr. epitafer og mindetavler, bl.a. over: 1) Borggreve Chrf. v. Dohna, † 1584 – pragtfuldt sandstensmonument, nordty. arb.; 2) jomfru Margrethe Skovgaard til Sanderumgd., † 1615 – stærkt bemalet figursten, i lang tid sværtet sort (CAJensen. Gr. 733); 3) 1640, rådmd. Jørg. Mortensen og hustru, † 1651, udskåret af And. Sørensen og m. malede portrætter af Hans Schütte; 4) Ebbe Munk til Fjellebro, † 1622, og hustru Sidsel Høeg, † 1648 – malet og forgyldt sandsten m. knælende fig.; 5) biskop Hans Mikkelsen, † 1651, og hustru – knælende fig.; 6) borgm. Hans Nielsen Chulenbrun, † 1651, og hustru – stenramme i barok om maleri; 7) Anna Hasebart, † 1658, og to mænd, Knud Lauritsen og assessor Peder Lerche – sandsten m. portrætmaleri; 8) borgm. Th. Brodersen Risbrich, † 1665, og hustru Birg. Seeblad – barok stenramme m. maleri; 9) stiftsskriver Rasm. Andersen, † 1675 og hustru – godt portrætmaleri; 10) kbmd. Chr. Lauritsen Lee, † 1676, og hustru – portræt; 11) borgm. Villum Jensen Rosenvinge, † 1684, og hustru; 12) kbmd. Th. B. Freidthof, † 1691, og hustru; 13) Barbara Landorph, † 1697, og hendes mænd prof. Lor. Edinger og prof. E. Naur; 14) biskop Jens Bircherod, † 1708; 15) jomfru Anna Brahe, † 1715 – sort sten m. indlægning af hvid marmor; 16) kbmd. H. Th. Flensborg, † 1717, og hustru, † 1713; 17) borgm. Jens Christensen Schoubo, † 1719; 18) kbmd. Chr. Hamann, † 1728; 19) landstingshører Niels Pedersen Lange, † 1728; 20) landsdommer v. Bergen, † 1763; 21) kbmd. Andr. Lauritsen, † 1764; 22) kbmd. P. Eilschou, † 1783. Blandt gravstenene kan nævnes: 1) biskop Jørgen Sadolin, † 1559, figursten (CAJensen. Gr. 532); 2) Gerdt Rantzow til Botkamp, dræbt 1580, figursten m. knælende ridder (CAJensen. Gr. 597); 3) borgm. Otto Knudsen Seeblad, † 1631; 4) dr. Jens Mule, † 1633; 5) rådmd. Hans Brun, † 1635; 6) biskop Laur. Jacobsen Hindsholm, † 1663; 7) biskop Rud. Moth, † 1675; 8) rådmd. Niels Mule, † 1712; 9) biskop Chr. Muus, † 1717; 10) borgm. Thor Hansen, † 1731; 11) biskop Jac. Lodberg, † 1731. En figursten over Jørgen Gyldenstierne, † 1551, er forsv., og af andre, der vides at være begravet i kirken, nævnes biskop Gisico, † 1300, rigsråd Eggert Frille, † 1470, biskop Mogens Krafse, † 1474, de ty, grever Johan af Hoya og Nicolaus af Tecklenburg, som faldt ved Øksnebjerg 1535, rigsråd Hans Barnekow, † 1559, lægen Cornelius Hamsfort, † 1580, og hans søn, historikeren af sa. navn, † 1627, biskop Niels Jespersen, † 1587, biskop Jacob Madsen Vejle, † 1606, adelsmændene Ebbe Munk, † 1622, og Christian Akeleye, † 1632, prof. Jacob Wolf, † 1635, slægtebogsforf. Sophie Below, † 1650, prof. Jacob Bircherod, † 1688, apoteker J. G. Becker, † 1707, biskop Jens Bircherod, † 1708, antikvaren Thomas Bircherod, † 1721, biskop Chr. Ramus, † 1762, skolemanden Søren Anchersen, † 1781, den retskyndige C. D. Hedegaard, † 1781, biskop Jacob Ramus, † 1785, apoteker Peter v. Westen, † 1789, biskop Tønne Bloch, † 1803. Kirstine Munk blev bisat i kirken 1658, og en læderbetrukket kiste blev længe antaget for hendes. Den indeholder imidlertid Anna Brockenhuus (se Mackeprang og G. L. Wad i ArkivMus. II. 500). N.f. koret står et kirkegårdsmonument over amtmand, kmh. Jens Benzon, † 1839, og hustru, † 1834. I stelen er indsat relieffer af Freund. I det sydl. sideskib er indsat en s. 131 bygningstavle fra klosteret fra 1548 med Jesusmonogram og navnet Christiern Powlsen prior († 1575).

Litt.: H.P. Mumme. St. Knuds Kirke i O. 1844 (kirkebeskr. delvis af N. L. Høyen). L. P. Fenger. Till. t. Høyens beskr. i Høyens saml. skr. II. 1874. 102–15. J. Helms. Till. t. beskr. sst. 474–90. Henry Petersen. Skt. Albani og Knuds Kirker. 1886. A. K. Damgaard. Om de forsk. Capeller ved Set. Knuds Kirke. Fynske Saml. 1871. 115–73. Sa. Restaurationen af Sct. Knuds Kirke. KirkehistSaml. 3. Rk. VI. 1887. 105–43, og Om Korets Alder, sst. 4. Rk. IV. 1897. 672–77. L. P. Fenger. Om Tidsfølgen v. Opførelsen. KirkehistSaml. 3. Rk. I. 1875. 352–57 og 4. Rk. IV. 1896. 641–71. C. T. Engelstoft. Odense Bys Hist., 2. udg. 1880. C. Paludan-Müller. Om Opdagelsen af Knud d. Helliges Reliquier, Nord. Tidsskr. for Oldk. II. 1833. 193–223, 363–68. G. Burman Becker. Helgenskrinene i Skt. Knuds Kirke. 1886. Om Helgenskrinene i øvrigt Aarb. 1886, 204–14; 1887. 125–70 og KirkehistSaml. 4. Rk. I. 1889. 244. P. Steidl. Skt. Albans Helgenskrin. 1905. Agnes Geijer. Sidenvävnaderna i Helige Knuts helgonskrin, Aarb. 1935. 155–68. H. Rasmussen. Skt. Knuds Kirke. 1903. C. A. Jensen. St. Knuds Kirke i [H. St. Holbeck] Odense Bys Hist. 1926. 492–510. V. Hermansen sst. 533–64. Schmidt. DH. 126. C. G. Schultz i GlBygn. 1948. V. Lorenzen. De gamle danske Domkirker. 1948.