Ørting sogn

(Ø.-Falling kom.) omgives af Odder, Gosmer og Falling so. Mod nv. strækker so. sig langt frem over skovklædte bakker (Kærshave, Augustendal skov og Storskov), men ellers er terrænet jævnt bakket (Mølhøj 52 m, trig. stat.) og m. ganske gode jorder. So. skilles på et stykke fra Odder af den dybe dal, der fra Horsens fjord løber forbi Odder til Norsminde, og som formentlig er en tunneldal. I denne ligger Ørting mose, der efter vandløbsregulering er blevet afvandet og efterhånden kommet under kultur. Der er en del planteskole- og gartneriarealer i so., hvorigennem fører jernbanen Horsens-Odder (Ørting stat.) og landevejen Horsens-Odder-Århus.

Areal i alt 1960: 859 ha. Befolkning 26/9 1960: 675 indb. fordelt på 228 husstande (1801: 350, 1850: 549, 1901: 619, 1930: 752, 1955: 674).

I so. byen: Ørting (*1340 Ørtingh, 1433 Yrtingh; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 359 indb. fordelt på 127 husstande (1955: 353); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 65 levede af landbr. m.v., 132 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., hotel, Ørting-Falling Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1883; 31/3 1962 var indskuddene 555.000 kr., reserverne 66.000 kr.), billakeringsværksted, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Østergde (*1340 Østergaardt, 1534 Øster ødegardt); Vestergde (1534 Wester øde gardt); Tregde; Trekanten; Bilsbæk (1433 Bilzbek) m. jernbanehpl.; Ørting Hale; Ørting Mose.

Ø. so., der sa. m. Falling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 252. lægd og har sessionssted i Odder.

Den lille kirke består af romansk kor og skib med sengotisk våbenhus mod s. og tårn fra 1891 mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. sin retkantede s.dør i brug, mens den tilsvarende n.dør er tilmuret. På korets n.side ses et åbent rundbuevindue, mens de øvr. er forsv. Indvendig står korbuens vanger, mens selve buen er ommuret, spids, da der i koret i sengotisk tid indsattes et krydshvælv. Skibet har bev. sit bjælkeloft. Våbenhuset mod s. er sengotisk med enkel blændingsgavl af ret sen type, snarest efterreformatorisk. Tårnet med kamtakgavle er opf. 1891 (arkt. Frimodt-Clausen, Århus), da korets og skibets ø.gavle sikkert også fik deres nuv. kamtakker. – Altertavlen fra 1896 har et maleri af s. 335 Anker Lund: Emaus. Den tidl. altertavle, der er ophængt på skibets n.væg, indeholder midtpartiet af en sengotisk tavle fra o. 1520 med tre store figurer: helgeninderne Ursula, Katharina og Barbara, nært beslægtet med tavlen i Århus Vor Frue, i tarvelig senbarok indramning. Sengotiske malmstager på dyreben og med sidepiber. Korbuekrucifiks af sengotisk type, men mul. senere efterligning. Gotlandsk kalkstensfont med glat, keglestubformet kumme og fod (Mackeprang.D. 413). Glat fad, vist fra 1700t. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1630, et temmelig elegant arbejde, der sandsynligvis kan henføres til Peder Jensen Koldings første år. Tremastet kirkeskib af ny dato. Et meget smukt, kobberdrevet krucifiks fra o. 1200 findes nu i Nationalmuseet (Beckett.DK. I. 222). I korets s.mur to romanske gravsten med processionskors. Ligsten over sgpr. J.J. Müller, † 1770. Begravelsesskjold over sgpr. Mads Bergenhammer, † 1763, og Elisabeth Marie Sørensdatter, † 1774.

Ilved Andersen skødede 1391(?) 3 gde Ørting til bisp Peder i Århus. Østergård i Ø. nævnes 1340; væbneren Erik Andersen skødede den 1390 til bisp Peder i Århus; 1435 fik bisp Ulrik nyt skøde på gden af væbneren Mogens Nielsen.

En genforeningssten er 1921 rejst i udkanten af præstegårdshaven.

So. havde to hellige kilder: Skt. Helene kilde på ø.siden af en bakke i bydelen Ørting Hale og en på Ø. Vestermark nær Møgelhøj.

Skove: N. i so. på bakket terræn ligger en del af Åkær skove (jf. Falling so.) m. bl.a. partierne Kærshav og Augustendal skov. Ejer er kmh. hofjægerm. Frode Neergaard, Tirsbæk. Herudover findes kun ganske lidt skov i so., 0,6 ha tilh. præstegden og 1 ha Ørting Mosegård.

Det i Engen i Nærheden af Bilsbæk paa Generalstabskortet som »Gl. Åkær« angivne Voldsted er udjævnet i saa høj Grad, at dets opr. Karakter ikke lader sig bestemme. Voldstedet viser sig som en svag Forhøjning, hvorpaa ses enkelte Murstensbrokker (ØstjyHj. 1957. 111–14).

Fredede oldtidsminder: Den ret store, men stærkt forgravede Møgelhøj, ved Vestergårde. – Sløjfet el. ødelagt: To høje.

I Ø. so. fødtes 1861 billedhuggeren Rasmus M. Andersen.