Øster Skerninge sogn

(Ø. S. kom.) omgives af Egense so., Svendborg sund, Sallinge hrd. (Vester Skerninge so.) samt Ollerup so. Ved grænsen til sidstn. den 25,6 ha store Ollerup sø, hvis afløb, Syltemade å, danner skel til Sallinge hrd. og Ollerup so. Det jævnt bakkede og ikke særligt højtliggende land brydes kun af grus- og sandryggen Køllebanke, hvori flere grusgrave, samt af den herfra mod s. udgående Selledal. I Syltemade ås ret dybe, bratte og slyngede dalføre er forekomster af kildekalk. I det frugtbare, lerede moræneland findes kun pletvis noget sand som mod nø. og ved Ullemose. Ved Ballen strand findes bevoksede klinter, undtagen hvor åmundingen er omgivet af lave strandenge, hvorfra der bades en del. So.s skove er Eskemose og Overskov samt bevoksningerne i Syltemade ås dal.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 959 ha. Befolkning 7/11 1950: 502 indb. fordelt på 137 husstande. (1801: 332, 1850: 480, 1901: 512, 1930: 561). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 332 levede af landbrug m.v., 85 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 5 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Øster Skerninge (*1372 Skerninge, 1412 Østerskærning; u. 1802) m. kirke, præstegård, forskole (opf. 1920), skole (s. herfor, ny skole projekteret) m. sognebibl. (opret. 1946, 800 bd.), forsamlingshus (opf. 1883, omdannelse til sognegd. projekteret), roeoptagerfab. og maltgøreri; Ballen (1551 Skerningballe, o. 1770 Ballen; u. 1802) m. sommerhuse og udskibningssted. – Saml. af gde og hse: Fruenshave; Sømarken; Åmark. – Gårde: Ullemose (1551 Ullemose; 16 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 290, grv. 190); Nørregd. (1576 Nørregaard).

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

Ø. S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Hundstrup i Sallinge hrd. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., bortset fra skattekr. og folketingsvalgkr., idet so. hører til 30. skattekr. (Fåborg) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 35. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 681

Kirken (viet Skt. Morten) er en gotisk langhusbygning m. tårn i v., alt opf. af kamp nederst i bygn., i øvrigt tegl, men tykt overpudset m. cementrapning fra 1866–74, der helt skjuler alle gl. enkeltheder, ligesom tårnet for en stor dels vedkommende er ombygget 1874. Også alle hvælv i langhuset og tårnrummet, der er indrettet som våbenhus, er fra ombygningen. Våbenhuset mod n. af ubest. alder har fladt loft og bruges som materialhus. – Nygotisk altertavle m. maleri 1869 af A. Dorph (Kristus vandrer på søen). En †altertavle »met Christi Opstandelsze paa« blev anskaffet 1599 (Jacob Madsen, ed. Idum. 213). Romansk granitfont, sydfynsk type m. glat kumme (Mackeprang. D. 114). Prædikestol i højrenæssance m. indskr. »Severinus Georgius ano 1594«, stærkt rest. 1928–29. Jernbundet pengeblok. Orgel 1939. Klokke 1819, I. C. og H. Gamst. – Gravsten: 1) sgpr. Bagge Jacobsen Weyle, † 1629; 2) 1655, herredsf. Laur. Andersen. Mindetavle over en 1864 falden soldat.

Erik Horskjær redaktør

Skove: Kun lidt skov. Eskemose er opdelt i en halv snes parceller m. hver sin ejer. Størst er den sydl. parcel (ca. 6 ha), der tilhører præsteembedet. Overskov (4 ha) hører til Ullemose.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I so. nævnes 1688 gården Suursgaard, 1610 huset Blocksbierg og 1572 Tienlehusit. Det sidste lå på Åmarken i Ø. S.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: Ved Ø. S. en større høj; ved Ullemose en runddysse uden dæksten. – Sløjfet: Under Ø. S. 2 dysser og 15 høje, under Ballen een dysse og 14 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Befrielsessten på kirkepladsen 1945.

Ø. Skerninge so. var indtil 1/4 1911 i kommunal henseende forbundet med Hundstrup (Sallinge hrd.).

I Ø. Skerninge so. fødtes 1862 maleren Hans Dall.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.