Ringive sogn

(R. kom.) omgives af Tørrild hrd. (Lindeballe so.), Ribe a. (Grene so. i Slavs hrd.) samt Filskov, Blåhøj og Give so. Kun den sydøstligste del af so. har for en kortere tid været overskredet af sidste istids gletschere, der har efterladt et mere kuperet terræn, hvor højeste punkt ved Uve Krat når 117 m. I øvrigt er det et typisk midtjy. landskab m. hedesletter og bakkeøer, hvorpå der fl. st. ligger indsande (Stilbjerg Sandknutter). Midt gennem so. løber den betydelige Omme å, ledsaget af engvandingskanaler, der nu tjener ørredbrugenes forsyning m. frisk vand. Desuden er der et betydeligt lystfiskeri. Ved s.grænsen den store Simmelmose, hvoraf ca. 260 ha er afvandet og bragt under kultur i årene 1960–61. Den tidl. hede er stort set enten opdyrket el. beplantet (Ringive kommuneplantage), mens Båstlund krat er et gl. egekrat. Gennem so. går en landevej ml. Bredsten og Sdr. Omme, hvortil støder en vej fra Give.

Areal i alt 1960: 7362 ha. Befolkning 26/9 1960: 1507 indb. fordelt på 430 husstande (1801: 241, 1850: 445, 1901: 1190, 1930: 1537, 1955: 1580). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1018 levede af landbr. m.v., 190 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed, 133 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ringive (o. 1330 Ryngøgh; u. 1792) m. kirke, præstegd., Ringive Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 1,8 mill. kr., reserverne 138.000 kr.) og telf.central; Uve (*1475 Wue, 1500 We; u. før 1805) m. afholdshotel; Grønbjerg m. missionshus (opf. 1916), kom.kontor, hotel, motor-ml., dambrug og telf.central; Sdr. Langelund (1570 Sønder Langlind, 1589 Langelund; u. før 1805) m. filialkirke, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1916) og dambrug. – Saml. af gde og hse: Nr. Langelund (1570 Nørre Langlind; u. før 1805) m. Langelund skole (omb. 1921 og 1956) m. bibl. (opret. 1937; 2600 bd.); Ulkind (1512 Vlken, 1638 Vlkind; u. før 1805); Gammelby (*1451 Gambleby; u. før 1805); Hedeby (1584 Hiebye; u. før 1805); Stilbjerg m. skole (omb. 1918 og 1954); Mallehøje; Klink; Høgelund (1425 Høkelund); Uve Mark; Uve Krat; Båstlund (1510 Bastelunds mark); Elkærgde (1570 Elkier); Karlskovgde m. Karlskovskolen, centralskole for den østl. del af R. og Lindeballe kom. (opf. 1963, arkt. P. Hempel; i aulaen et stort maleri af Svend Såbye) og forsamlingshus. – Gårde: Trøgelborg (1638 Trøgelborig, Trøgelborge); Ny Egsgd. (1610 Jegsgaardt); St. Karlskovgd. (1570 Store Kalskouf); L. Karlskovgd. (1570 Lille Kalskouf); Billund (1610 Billundt); Kroagergd.; Vindbjerg; Bundgd.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Nykirke so., bortset fra at det hører under 38. skattekr. (Vejle). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 90. a og b lægd og har sessionssted i Give.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af romansk kor og skib m. v.forlængelse fra 1876, tårn fra 1896 og våbenhus mod s. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og rå kamp samt en del granitkvadre på skråkantsokkel af granit. Den rundbuede s.dør er noget udvidet i brug, mens den tilmurede n.dør kun spores svagt udvendig, noget tydeligere indvendig. Af de romanske vinduer ses kun ét i korets n.mur, tilmuret i lysningen. Indvendig står den overgribende korbue pudset, og der er flade lofter i kor og skib. Bygn. er temmelig stærkt omsat, således er korgavlen m. to smalle stræbepiller helt omb. 1857. 1876 fik skibet en forlængelse mod v. af små mursten, og der opsattes en †tagrytter på v.gavlen. 1896 opførtes der ved v.gavlen et slankt tårn m. hjørnepilastre og foroven rundbuefriser (arkt. Hagerup, Kolding). Dets pyramidespir ødelagdes ved lynnedslag 13/5 1926, og i stedet genopbyggedes tårnet m. kamtakgavle i ø.-v. Våbenhuset ved skibets s.side af små mursten er en karakterløs bygn. fra 1800t. – Nyt, muret alterbord af gule tegl. Altertavlen er et maleri, Emaus, kopi af Axel Bredsdorff 1907 efter Kn. Larsen, i enkel ramme. Balusterformede malmstager i senrenæssance o. 1650 m. vaseled. Romansk granitfont, glat kumme m. enkel mun dingsprofil og på foden hjørneknopper. Interessant prædikestol o. 1550 i overgangsstil ml. gotik og renæssance m. skarpsnoede søjler og foldeværksfyldinger, moderne stafferet. Enkel barokhimmel. Skibsmodel o. 1850, tremastet bark, »Christianshavn«. Jernbeslået pengeblok 1796. – Malet mindetavle over sgpr. Johannes Gertsen Londemann, † 1744. En prismeformet gravsten af granit m. indskr. 1769 kan mul. være romansk, sekundært anvendt, men tilsvarende typer forekommer alm. i egnen som bondegravsten. En bondegravsten 1593 ligger som tærskel i våbenhusdøren, en anden har årst. 1806.

Filialkirken i Sdr. Langelund, opf. 1910 (indv. 25/9 1910) efter tegn. af arkt. Hagerup, Kolding, er en hvidkalket, teglhængt bygn. bestående af kor og skib m. smallere tårn i v. m .blændingsgavle i v.-ø., halvt indbygget over skibets vestl. del. Den har store rundbuevinduer og flade lofter. Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch: Opstandelsen. Opførelsen kostede 18.000 kr.

Efter sagnet er en kong Ring begr. i den fredede høj Ringshøj og hans dronn. i den nærliggende Dronningenshøj.

En mergelbane fra mergellejerne ved Stilbjerg til Grindsted og Grene blev anlagt af Hedeselskabet 1885–86.

Skove: Ringive kommuneplantage, 109 ha, hvoraf 103 ha tilplantet, er anl. 1890. Ringive præstegd.s plantage, 43 ha, og Båstlund hedeplantage, 55 ha, hvoraf 40 ha er tilplantet. Sidstn. tilh. et interessentskab. Der findes endv. en del plantager, som tilhører enkeltpersoner.

Fredede oldtidsminder: 31 høje, hvoraf Ringshøj lige sv.f. kirken og en høj nær so.s nø.hjørne er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 174 høje; ret store højgrupper lå ved Høgelund og Uve.

Ringive havde fra 23/2 1684 Gadbjerg-Lindeballe i Tørrild hrd. til annekser; 23/1 1866 fik det til anneks Give, der før havde været anneks til Ø. Nykirke, og Gadbjerg-Lindeballe blev et eget pastorat. Ved resol. af 15/11 1906 blev Give et eget sognekald. – Den del af so., der ligger s.f. Omme å (Høgelund, Uve, Karlskov og Elkær), regnedes 1610 til Tørrild hrd.

I R. so. fødtes 1865 lægen og folkemindeforskeren J. S. Møller.

Litt.: Hans Kau. Ann’ Trøglborg. Den kloge Kone i Ringive, AarbVejle. 1913. 75–95. J. Chr. Schousboes indberetning 1847 om R., Gadbjerg og Lindeballe sogne til den kongelige oldsagskommission, smst. 1927. 238ff. Hans Kau. Bidr. til R., Gadbjerg og Lindeballe So.s Præstehist., smst. 1928. 72–123, 153–58. Jørgen Pedersen. Ringive – et gl. Tingsted, smst. 1949. 174–79.