Rønbjerg sogn

(Estvad-R. kom.) omgives af Estvad og Ejsing so., samt Viborg a. (Håsum so. i Rødding hrd. og Brøndum og Hvidbjerg so. i Hindborg hrd.). Midt i so. hæver sig et sandet morænebakkestrøg, hvorpå Rønbjerg kirke ligger, og hvor Klovenhøj når 41 m. Men på alle sider heraf breder hedesletten sig ud, mod s. stammende fra en smeltevandsflom fra sø. hen over den interessante s. 299 Flyndersø (420 ha), hvoraf en mindre del hører til so. Denne senglaciale flodslette, hvortil også hører det smukke, afvekslende terræn omkr. Rønbjerg mose, tilhører et ældre trin i Karup hedeslettes udvikling end den lavere liggende flodslette, der har eroderet langs n.siden af morænen, og hvis laveste del danner skel til Rødding hrd. i Viborg a. Af de tidl. meget udbredte lyngarealer er der kun små partier tilbage, men derimod en del plantage. Gennem so. går jernbanen Struer-Skive (Rønbjergstat.).

Areal i alt 1962: 1679 ha. Befolkning 26/9 1960: 413 indb. fordelt på 102 husstande (1801: 132, 1850: 176, 1901: 416, 1930: 415, 1955: 423).

I sognet Rønbjerg (*o. 1186 Rynebierg, Rinebiergh, 1330–48 Rynbyergh, 1347 Rwnbyerigh; so. u. 1796–98) kirke og en del af Rønbjerg stationsby (resten i Estvad so.) m. missionshus (opf. 1897), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1940), sportsplads m. klubhus (opf. 1963) og afholdsrestauration. – Saml. af gde og hse: Rønbjerg; V. Lidegde (1578 Versterligaard, 1683 Wester Leegaard); Over og Neder Vejlgde (1585 Lille Vedelgaard, 1591 Veelgaard, 1688 Weilgaard bye). – Gårde: Nørkær (1683 Nør Kiergaard; 10,3 tdr. hartk., 109 ha; ejdv. 320, grv. 137); L. Nørkær; Primdal (1683 Prindallgaard); Musgd.; Sønderbygd. (1683 Synderbye); Højgd.; Nygd.; Risgårdsted (*1422 Riisgarth, *1511 Riissgaardzsted).

R. so., der sa. m. Estvad so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Estvad so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 163. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af skib og lidt smallere kor, tårn mod v. og våbenhus mod n. Skønt Rønbjerg kirke nævnes o. 1340, synes den nuv. bygn. helt og holdent at stamme fra den sen. middelalder. Kor og skib er af munkesten uden sokkel. Koret har mod ø. et lille, fladbuet vindue i spidsbuet spejl, et lign. på n.siden er tilmuret. I skibet ses et tilmuret, fladbuet n.vindue. N.døren er fladbuet; af en s.dør ses ingen spor. Det indre har bjælkeloft; den runde korbue er ommuret. Efter skibets fuldførelse tilføjedes tårnet, ligeledes af munkesten, og m. gavle mod n. og s. På v.siden læses årst. 1779 til minde om en istandsættelse. Tårnrummet, m. krydshvælving, er m. en slank spidsbue forbundet m. skibet. Våbenhuset, af mursten, er fornyet som led i en restaurering 1933. Hele kirken er hvidkalket og tagene teglhængt. – Altertavle i rokokostil m. maleri (den korsfæstede) af Clemen Toft 1862. Sengotisk forgyldt alterkalk m. minuskelindskr., bl.a. navnet »Eler Juul«. De små alterstager er af senmiddelald. type. Ældre end den nu stående kirke er den romanske granitfont, af vestjy. type og nært beslægtet m. fonten i Sahl kirke (Mackeprang.D. 167). På skibets n.væg er i ny indramning opsat nogle smukt skårne, sengotiske figurer (Skt. Anna selvtredje, Skt. Johannes og en hellig biskop) hidrørende fra en fløjaltertavle fra beg. af 1500t. Prædikestol i barokstil m. evangelisterne i relief samt hjørnehermer m. store vrængemasker. Stolestader af nyere dato. I tårnbuen et smedejernsgitter fra 1781 m. initialerne OML MK (forp. på Nørkær O. M. Laurberg og hustru). I tårnrummet står et harmonium og en kasseret kirkeklokke fra 1583 m. rigsadmiral Peder Munks navn. Klokken i tårnet er støbt i Brønderslev 1948. Et stærkt ruineret, gotisk krucifiks henligger på loftet. 3 andre gotiske figurer opbevares i Nationalmuseet. På kgd., der hegnes af kampestensdiger, er opf. et ligkapel.

Nørkær var 1614 en bondegd. under Estvadgd., men blev kort efter 1662 (8 tdr. hartk.) opret. til ladegård, der (1688: 141/2 tdr. hartk., 1770: 14 1/2 og tiender 22 1/2) fulgte m. E. til 1809, da den uden tilliggende solgtes ved auktion for 4700 rdl. til forv. O. M. Laurbergs enke Gertrud s. 300 f. Krog († 1820), som efterfulgtes af sin søn Lars Laurberg († 1829), hvorefter den kom til M. M. Hummelgaard († 1848). 1850 solgtes den (19 tdr. hartk.) til cand. phil. M. Qvistgaard Pedersen, 1854 til konsul H. P. Rygaard (sen. til Allinggd.) og J. C. Eriksen til Ramsinggd., som 1857 blev eneejer. Efter hans død blev den ved auktion 1879 solgt for 102.550 kr. til forpagteren C. N. Korsgaard († 1910), hvis søn C. Korsgaard overtog den 1902 og 1911 bortbyttede den (201/2 tdr. hartk.) til Chr. Jacobsen. 1912 solgte dyrlæge Th. P. Therkildsen, som havde udstykket gden, hpcl. for 117.000 kr. til N. N. Vistisen, der sen. solgte den til et konsortium, som 1929 afhændede den til A. F. Ludvigsen. 1960 købtes den af J. K. Nielsen for 512.700 kr.

Den nuv., skifertækkede hovedbygning af røde sten m. gennemgående midterkvist er opf. i slutn. af forrige årh. til afløsning af en stråtækt bindingsværksbygn., der vistnok stammede fra beg. af 1700t.

Primdal har været en hovedgd., der 1572 og 1584 ejedes af Otte Ludvigsen Gyldenstierne, sønnesøn af Oluf Pedersen G. til Estvadgd. 1609 var den beboet af en bonde, og siden hørte den under Estvadgd. (1660: 7 tdr. hartk., 1789 ligeledes).

Kong Niels sejrede 1132 over Erik Emune i et slag ved »Rynebyerg«, mul. her.

1945 rejstes en befrielsessten ved jernbanestationen.

Skove: Mod v., på tidl. hede, Rønbjerg plantage, 50 ha, der tilh. Estvad-Rønbjerg kom. Mod sv. den betydelige A/S Jensen og Sørensens plantage, 266 ha, hvoraf 120 ha tilplantet (6 ha løvtræ og 114 ha nåletræ). Næsten alle bevoksningerne er af yngre dato. En del af plantagen ligger i naboso. Ejsing. Endv. ligger ca. 100 ha af den i alt 726 ha store Estvadgård plantage i so. (jf. Estvad so. s. 298).

En gård Blæsbjerg (1585 Blesbierg) har ligget i so.

Fredede oldtidsminder: 20 høje; anselige er Stenhøj og Tolshøj ø.f. kirken og Fladdalshøj i heden mod v. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje. – V.f. kirken er der konstateret en jernaldersboplads. I Rønbjerg mose er der fundet 3 moselig m. dragtstykker (Margr. Hald i Nord.Fortidsm. V. 58–63).

Litt.: Se Estvad so.