Sinding sogn

(Sejling-S. kom.) omgives af Serup, Balle og Kragelund so. samt Lysgård hrd. (Vinderslev so.). Det især mod v. stærkt bakkede terræn har sit kulminationspunkt i Skægbjerg med 100 m, mens Trindbakke når 97 m og Tomasbjerg 91 m. I denne del ligger lidt plantage (Vesterskov) og mose (Sømose), men i øvrigt hører jorderne til de bedste i hrd. En mindre skov er Østerskov.

Areal i alt 1960: 924 ha. Befolkning 26/9 1960: 388 indb. fordelt på 110 husstande (1801: 155, 1850: 237, 1901: 373, 1930: 435, 1955: 393).

I so. byen: Sinding (* 1215–24 Sinning; u. 1791) m. kirke, skole (opf. 1900, udv. 1907), so.bibl., forsamlingshus (opf. 1884, udv. 1960), sportspl., filial af Sejling-Sinding Sparekasse og 2 gartnerier. – Saml. af gde og hse: Sømose m. teglværk; Fuglsang; Skægbjerg; Knøshede. – Gårde: Sinding Østergd.; Ballevad m. svineavlscenter; Ungstrupgd.; Anskovgd.; Tomasbjerg.

S. so., der sa. m. Sejling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 550. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken, der ligger midt i sognebyen, består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel m. profilled over skråkant. Af opr. enkeltheder er bev. korbuen, der har enkle, retkantede kragbånd, korets ø.- og n.vindue, der er tilmurede, samt begge skibets portaler, af hvilke den sdr. er retkantet og har monolitoverligger, medens n.portalen (nu tilmuret) er prydet m. frisøjler, der har uregelmæssigt formede terningkapitæler, og m. tympanon m. tre indristede kors. Det ene af disse kors er T-formet, hvilket er usædvanligt i romansk kunst (Mackeprang. JG. 93. 145) og i dette tilfælde formentlig også kun skyldes, at portalens tympanon er leveret for stor fra værkstedet; korsets øverste led er da gået til ved tilhugningen på stedet. Ved portalens ø.side er hugget en kronet Kristus m. udstrakte arme på en korsformet kvader; under Kristus står to små mænd m. nøgler, formentlig kirkeværger (ibid. 147ff.). I koret er i middelalderens slutn. indbygget ottedelt ribbehvælv på murpiller. Det hvidkalkede tårn, der har brede, spidsbuede glamhuller og enkle blændingsgavle i ø. og v., er opf. af munkesten i munkeskifte over udflyttede granitkvadre fra skibets v.gavl, indvendig især af rå marksten. Fritrappe i n. til dør i mellemstokværket. Tårnrummet, der har opr. krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en bred, rundbuet arkade. Det lille, hvidkalkede våbenhus er af munkesten over granitkvadre. – Alterbord m. udskåret panel fra 1936. Altertavle i landlig renæssance fra beg. af 1600t.; i storfeltet er anbragt en gipskopi af Thorvaldsens Kristus. Sengotiske alterstager m. fodløver. Romansk granitdøbefont m. arkader på kummen. Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550 m. bebudelsesrelief og hjort-og- hund friser, if. indskr. skænket 1682 af velbyrdige Key Powisk. Prædikestol i ungrenæssance m. s. 470 årst. 1589 og navnene hr. Michel, Peder Andersen og Las Sneicker; nyere lydhimmel. Stoleværk fra slutn. af 1800t. På skibets n.væg er ophængt en kopi af Joakim Skovgaards maleri af det store gæstebud i Viborg domkirkes sdr. korsarm. Orgel i tårnrummet. Klokke fra o. 1850 (Smith). På kgd. er begr. lægprædikanten, grd. Jeppe Johansen, † 1848, samt højskoleforst., folketingsmand R. Geltzer, † 1902. Et middelald. røgelseskar fra kirken blev 1905 deponeret på Århus Museum. På Nationalmuseet findes et kløverbladsformet salvegemme fra middelalderen, fundet ved gravning på kgd.

På Småbjerge fandtes en helligkilde (Schmidt. DH. 140).

I S. oprettede beboerne 1868 en højskole, indtil 1883 ledet af Rasmus Geltzer; den nedlagdes 1889.

På kgd. er rejst en flagstang til minde om genforeningen.

I so. nævnes gdene Skovgård (*1512 Skouffgaard) og Vorderis (*1215–24 Worthoc Riis).

Navnet »Biskov« er endnu knyttet til Skovgårds tomt, hvor der er fundet fundamentrester. Efter Jy. Folkeminder VI. 76 skulle den have været kaldt Bispetorp.

Skove: Sinding Østerskov og Sinding Vesterskov, i alt 40 ha, er opdelt i skifter tilh. egnens gde.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 9 høje i dets østl. og sydøstl. del.

Ved kongebrev af 2/10 1558 blev S. anneks til Sejling.