Skarresø sogn

(Kolind-Ebdrup-S. kom.) omgives af Djurs Sønder hrd. (Kolind og Ebdrup so.), Thorsager so. samt Sønderhald hrd. (Marie Magdalene og Koed so.). I so. en enklave af Koed so. Grænsen til Djurs Sønder hrd. dannes af Koed å, mens Ryom å skiller so. fra Sønderhald hrd. De nævnte ådale forbindes v. om so. af endnu et dalstrøg, og alle disse lavninger var i stenalderen invaderet af havet, således at det nuv. Skarresø so. dengang var en lav ø. Overfladen af denne består helt og holdent af smeltevandssand, udskyllet fra Kalø-isfremstødet. På de stærkt sandede jorder, der har tilbøjelighed til at flyve, dækker plantager et væsentligt areal.

Areal i alt 1961: 1638 ha. Befolkning 26/9 1960: 377 indb. fordelt på 112 husstande (1801: 190, 1850: 251, 1901: 346, 1930: 451, 1955: 419).

I so. byerne: Skarresø (*1498 Skaresø Mark; u. 1794 og 1796) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1898); Mesballe (*1491 Meszbaligh Mark; u. 1798) m. forsamlingshus (opf. 1900), transformatorstat. (andelselektricitetsselskabet Arkes) og 2 grusgrave. – Saml. af gde og hse: Astrup (*1423 Astorp her?; u. 1797–98); Tjerrild (*1491 Tierø, Tiæro, 1576 Thierrø; u. 1800). – Gårde: Ballegd.; Bassegd. I so. filial af Pindstrup Mosebrug (Marie Magdalene so., Sønderhald hrd.) omfattende en række landbrugsejendomme ved Tjerrild og Astrup.

S. so., der sa. m. Kolind og Ebdrup so. (i Djurs Sønder hrd.) udgør én sognekom., er anneksso. til Kolind og Ebdrup so., der hører under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, medens Skarresø so. hører under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti. So. hører under 66. retskr. (Hornslet) og har tingsted i Hornslet, under 39. politikr. (Hasle m.fl. hrdr.s), 41. lægekr. (Rougsø), 49. skattekr. (Grenå), under Ebeltofts amtstuedistr. m. amtstue i Ebeltoft, under 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Ebeltoft). So. udgør 4. udskrivningskr., 294. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Kirken er en senromansk teglstensbygn., der 1773(?) har fået en omfattende istandsættelse (karnisgesims og opskalkede tage) samt to tilbygn.: våbenhus i s. og tårn i v. m. rundbuet arkade til skibet; 1763 var kirken tårnløs. Den opr. bygn.s langmure har endelisener, der foroven sammenbindes af et kvartrundt led; på korets n.side er der ml. lisenerne bev. en skråkantet sokkel og umiddelbart over denne en to skifter høj række af halvrunde søjlestave. På skibets n.side ses den tilmurede, rundbuede dør og stikket af et opr., rundbuet vindue. Også korbuen m. svagt overgribende, rundbuet stik er bev.; gråmalede bjælkelofter, formentlig af fyr som skibets tagværk; over koret ses genanv. egespær. En sten i våbenhusgavlen, tårnets v.side og vistnok vindfløjen har initialerne H G, de to første tillige 1773. Kirken står hvidkalket m. røde tegltage, rundbuede jernvinduer fra 1800t. og gulve af sort-hvide fliser. – Inventar: Alterbord som i Bregnet. Senbarok altertavle o. 1700, m. to søjler, storakantus-vinger og topstk. m. relief af den korsfæstede, Maria og Johs. som frifigurer. I storfeltets ovale ramme nyere maleri, Kristus og Magdalene; på søjlepostamenterne våben. En altertavle fra o. 1750 findes i Randers Museum. Barokke alterstager, o. 1750. 1700t.s alterskranke m. udsavede balustre, tværs over koret. Enkel døbefont, romansk, af granit, m. udbugende kumme og cylindrisk, foroven affaset fod. Sydty. messingfad, o. 1575, m. det habsburgske våben og minuskelskr.: Got sei mit vns. Lille, moderne korbuekrucifiks i unggotisk stil. Barok prædikestol, mul. fra Middelfart-billedskæreren s. 1025 Hans Bangs værksted (jf. Danm-Kirk. Haderslev a. 387), på fire fag m. kraftige evangelistfig.; fire våben, de to som altertavlens. Samtidig opgang og rigt skåret himmel, alt formentlig omtr. samtidigt m. de smukke stolestader fra 1685 m. vaseformet afsluttede gavlplanker og énfyldingsdøre; indvendig på topstk. i de to vestligste (nyere plads) er reliefskåret årst. og CMB SMD (sikkert fra den i Trap 4. udg. VI. 684 omtalte præstestol, vel opr. herskabsstol?); opr. maling under egetræsådring. Ved prædikestolsopgangen degnepult fra beg. af 1600t. m. talr. indskårne navne og årst. Nyere salmenummertavler i renæssancestil. Lysekroner: 1) Skænket af frk. Ane Marie Pedersen, † 1933, i koret, 2–3) af kirkebetjent Niels Jensen og hustru 1928. Orgel 1912, A. C. Zachariasen, Århus, tre stemmer; i skibets sv.hjørne. Senromansk, skriftløs klokke.

Claus v. Lützows enke Anne Sophie v. Linstow († 1693) fik 1661 frihed på en gd. i Astrup og fik 1678 af kronen A. by som vederlag for de udg., hun havde haft på dens bygn.

I so. har der været to hellige kilder, en på Ballebakken lige n.f. S.-Koed vejen og en n.f. S. kirke, ned mod Ryom å (Schmidt.DH. 145).

De to østligste gde i Astrup, Jomfrugde, er opf. 1766 af Palle Krag Hoff til Ryomgd., efter sigende til to ugifte døtre, af munkesten fra Kalø. I laderne er der dørtræ med indskr. P.K.H., og i bindingsværket på den ene gd.s staldlænge er indhugget 1766.

I so. nævnes tidl. Mansbækgd. (1610 Mansbechgaard).

Skove: Spredt i so. flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En mindre høj, Rævehøj, v.f. Skarresø. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje. – Ud mod Kolindsund findes rester af køkkenmøddinger. Ved Astrup er fundet flere lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

So. var fra 1. halvdel af 1600t. til 20/7 1775 anneks til Marie Magdalene so., men blev så anneks til Kolind-Ebdrup.