Skørring sogn

(Sjelle-S. kom.) omgives af Sjelle og Sdr. Galten so. og Skanderborg a. (Låsby, Dallerup og Sporup so. i Gjern hrd.). Skellet til Galten so. dannes af Lyngbygård å, der løber mod ø. i en bred, senglacial dal. Den overvejende storbakkede overflade ligger mod s. omkr. 60–70 m o.h., men stiger længst i n. i en stor, kuppelformet bakke til 125 m. Her ligger den betydelige Overskov. Jorderne er gennemgående ret sandede.

Areal i alt 1960: 956 ha. Befolkning 26/9 1960: 372 indb. fordelt på 115 husstande (1801: 220, 1850: 359, 1901: 402, 1930: 346, 1955: 333).

I so. byerne: Skørring (*1335 Schyrring, Bæckeschyrring, 1480 Skøring; u. 1796) m. kirke og forsamlingshus; Rode (*1403 Rutte, 1480 Rue; u. 1795). – Saml. af s. 252 gde og hse: Tornen. – Gårde: Rodelund; Rodegd. (*1479 Ruudegaard), udstykket 1949.

S. so., der sa. m. Sjelle so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 284. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt to nyere tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske kirke, der er uden særlig sokkel, er opf. af rå kamp m. hjørnekvadre. Til koret har opr. sluttet sig en halvrund apsis, hvis fundament er konstateret under en hovedistandsættelse 1962–63 (arkt. Aksel Skov, Århus). Apsis må være nedbrudt på et tidligt tidspunkt, da det derefter i korgavlen indsatte vindue, hvori der er fundet en gl. egetræskarm, er af romansk karakter. N.siden har bev. sine opr. vinduer, ét i koret og ét i skibet. S.døren, m. halvsøjler, er i brug, n.døren er tilmuret. Korbuen er bev., og på korets ø.væg ses den tilmurede, noget flade apsisbue. Under restaureringen, hvorved kirkens pudslofter er erstattet m. bræddelofter, er der i skib og apsis fundet rester af, som det synes, opr. pikstensbrolægning. Den vestre taggavl er ommuret 1777, den østre i nyere tid. Det spinkle v.tårn er opf. 1867 af røde mursten i romansk stil. Tårnrummet, der ikke står i forb. m. skibet, benyttes nu som fyrrum. Våbenhuset, hvis arkitektur ganske svarer til tårnets, er vel samtidigt m. dette. Kor og skib er hvidkalket, tagene tækket m. tegl. Under restaureringen er fundet rester af kalkmalerier, bl.a. en labyrint og flere viekors (atter overhvidtede). – Alterbord af egetræ fra slutn. af 1800t. Altertavlen, m. Gunde Rostrups og fru Kirsten Skrams våben, er en renæssanceopbygning fra beg. af 1600t., men i vid udstrækning fornyet, senest ved en istandsættelse 1950. I midtfeltet et maleri (Kristus i Gethsemane) af Anker Lund 1897. En ny udsmykning af tavlen overvejes. Alterkalk fra 1677. De svære alterstager er fra renæssancetiden. Romansk granitdøbefont m. fire rigt ornamenterede løver på kummen (Mackeprang.D. 244). Nyt messingdåbsfad samt et tinfad fra 1703. Prædikestolen, af fyrretræ, er et snedkerarbejde i renæssancestil; opgang gennem triumfmuren. Ved prædikestolen en lysearm fra renæssancetiden. Lukkede stolestader fra 1654, de øverste med Valdemar Skrams og fru Karen Kaas’ våben. Nyt orgel forventes anskaffet. Klokken er fra 1774. I ndr. kirkegårdsdige ligger tre slidte gravsten i renæssancestil; på to af stenene er hugget årst. 1684 og henh. initialerne SIS og BIS, mul. hidrørende fra en sekundær anvendelse. Ved kgd.s hovedindgang er opf. et ligkapel.

Anders Knudsen skødede 1335 Markvard Rostrup sit gods i Skørring; dennes søn Gotskalk Rostrup skænkede 1403 Rodegård til Øm kloster, der ejede den til reformationen, hvorefter den indgik i Øm klosters len, fra 1561 i Skanderborg len; sen. udlagdes den som ryttergods. Den nuv. R. tilhørte 1834 Christen L. Højriis, fra 1878 sønnen L. A. Højriis; 1921 købtes den af Jens Michelsen Kanne. 1947 købtes den af A. E. Christensen, som 1949 solgte den til jordlovsudvalget, der udstykkede den.

Litt.: AarbAarh. 1928. 101–03.

Skove: En del skov. Mod n. i so. ligger Overskov, hvoraf den nordøstl. del (130 ha) tilh. hovedgden Wedelslund (jf. Sjelle so.), medens den øvr. del er opdelt i mange parceller, hvoraf de største er ca. 10 ha store. De øvr. skove i so., som Vesterskov og Nederskov, er ligeledes opdelt i parceller, der tilh. gde i so. Rode skov, 12 ha, tilh. N. P. og R. V. Pedersen, Rode mølle.

Der er ingen og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. Der skal dog være fundet jernalders lerkar.

Litt.: N. Ø. Lassen. Skjørring By og dens Beboere i Halvfjerdserne, ØstjyHj. 1941. 118–25.