Smidstrup sogn

(S. kom.) omgives af Skærup, Gauerslund og Pjedsted so., Brusk hrd. (Herslev, Sdr. Vilstrup, Viuf og Ø. Starup so.) samt Jerlev hrd. (Højen so.). Bortset fra en dyb dalkløft, der fra Smidstrup strækker sig mod s., afvandet af Mølleå, er terrænet overvejende et let bølget, stedvis småbakket moræneplateau (højeste punkt 85 m) m. svag hældning mod ø. og m. mest s. 1174 leret overflade. I so. en del skovpletter (Engeskov, Storskov, Vellingtorn, Hovgårdshave, Smidstrup Nederskov, Vejlskov). Længst i ø. går hovedvej A 18 (Snoghøj-Vejle), og yderst mod v. hovedvej A 10 (Kolding-Vejle).

Areal i alt 1960: 3620 ha. Befolkning 26/9 1960: 1637 indb. fordelt på 469 husstande (1801: 913, 1850: 1533, 1901: 1627, 1930: 1786, 1955: 1645). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 883 levede af landbr. m.v., 287 af håndv. og industri, 93 af handel og omsætning i øvrigt, 75 af transportvirksomhed, 72 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed, 191 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Smidstrup (1330 Smithstorp; u. 1772 og 1784) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 296 indb. fordelt på 85 husstande (1955: 227); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 47 levede af landbr. m.v., 82 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., Smidstrup-Skærup centralskole m. realafd. (opf. 1959, arkt. H. Ehlers), bibl. (opret. 1942; 2700 bd.), missionshus (Sarepta, opf. 1884), forsamlingshus m. biograf, kom.kontor, privat hvilehjem (Bethania), filialer af Vejle Bank og Vejle Landbosparekasse, andelsmejeri (opret. 1904), savværk, stort hønseri, champignonfabr. (i tidl. mejeri) og telf.central; Tiufkær (*1470 Tyffuekier; u. 1771–72); Klattrup; Store Velling (1435 Wæling, 1511 Store Vellingh; u. 1770 og 1779); Lille Velling (1579 Lille Vellinge; u. 1770); Håstrup (1459 Hostrup, 1488 Horstorp; u. 1772) m. missionshus. – Saml. af gde og hse: Smidstrup Præstemark; Tiufkær Mark; Klattrup Halskov; Foldsted; Madekær. – Gårde: Vellinggd. (20,1 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 648, grv. 291); Håstrupgd. (17,7 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 500, grv. 308); Gertrudsminde (13,8 tdr. hartk., 60 ha; ejdv. 410, grv. 158); Egeland (13,7 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 510, grv. 223); Jensgd. (12,9 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 385, grv. 192); Buhlsminde (10,8 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 12 skov; ejdv. 345, grv. 186); Grønhavegd.; Håstrup Nedergd.; Kirstinelund; Løballegd.; Petersminde; Smidstrupgd.; Stokballegd.; Tofthøj; Vangsbjerg; Ventegodt; Rønshave (1532 Rønshaffwe); Løkkeskovgd.; Kringgd.; Bundgd. Bovballe Mølle (1683 Bou Balle mølle), vandml., ude af drift. Hvilested kro.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gauerslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 460. og 461. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. samt korsarm og våbenhus mod s. Kor og skib er s. 1175 fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. I koret er bev. et par vinduer mod n. og ø. samt et snævert »spedalskvindue« lavt i s.siden. Af de bevarede opr. døre er den ndr. tilmuret. På et tidligt tidspunkt har skibet fået en udv. mod v., ligeledes af kvadre på skråkantsokkel. Korbuen, m. profilerede kragsten og sokkel, er udv. i senmiddelalderen, da der i koret indbyggedes en krydshvælving. Skibet har nu fladt, pudset loft. Den senmiddelald. korsarm er dels af udflyttede kvadre (bl.a. buekvadre, sikkert fra korbuen), dels af munkesten. Det indre har krydshvælving og stor rundbue mod skibet. Omtr. samtidigt m. korsarmen er det med denne sammenbyggede våbenhus, af munkesten, men stærkt repareret m. små mursten. Tårnet, der er bygget uden på skibets v.gavl, er ligeledes senmiddelald., af munkesten, men for de øvre partiers vedk. noget ombygget (om en istandsættelse minder Fr. V.s navnetræk og årst. 1754 på v.siden). Tårnrummet, m. spidsbue ind til skibet, har en mul. sen. indbygget krydshvælving. Den overalt blytækkede kirke står m. hvidt optrukne kvaderfuger og hvide tilbygninger. På korhvælvingen findes kalkmalerier (evangelisternes symboler omgivet af planteslyng) fra den tidlige renæssancetid (rest. af E. Lind 1936); en tilsvarende dek. findes under korbuen, fremdraget 1879 sa. m. en gotisk Johannes-figur i en bev., romansk vinduessmig i skibets n.side samt en atter overkalket dommedagsscene på korsarmens v.væg (MagnPet.K. 9). – Udsk. alterbordspanel i renæssancestil (som Pjedsteds). Altertavlen er midtfeltet af en sengotisk skabstavle fra o. 1500, hvori Gudfader med den korsfæstede Kristus foran sig ml. Jomfru Maria og en bispehelgen; rest. og nymalet 1933. Alterstagerne, af sengotisk type, er skænket af sgpr. (1635–68) Niels Lauritzen Riber og hustru. Romansk granitdøbefont m. to løver, en drage og en kerub på kummen (Mackeprang.D. 295f.). Prædikestolen, der skyldes en Koldingbilledskærer, er et renæssancearb. fra o. 1610–20 m. malerier af Kristus og evangelisterne. Lydhimmel fra midten af 1700t. m. Chr. VI.s navnetræk; alt rest. 1933. En på udsavede egefjæle malet krucifiksgruppe er antagelig fra beg. af 1800t. 12 felter m. malede figurer (dyderne) fra et af sgpr. Laur. Risom 1701 opsat pulpitur er 1932 anbragt som panel foran orglet (6 stemmer, bygget af I. Starup 1908). På v.væggen mindetavler over tre faldne fra treårskrigen. Klokken er støbt 1585 af Matthias Benninck i Lybæk. I korsarmen en series pastorum og en mindetavle af kalksten over jægerm. over Fyn Peder Backmanns hustru Christiane Benedicte, † 1755. På kgd. (forhen i våbenhuset) en gravsten over sgpr. og provst Jak. Elling, † 1778. Et ligkapel er opført v.f. kirken.

Litt.: Marius Hansen. S. Kirke, AarbVejle. 1938. 129–67.

I Store Velling lå en hovedgd., som 1469 og 1480 tilhørte Peder Raale, 1483 og 1501 Mads Raale, 1548 hans svigersøn Henrik Vind, hvis søn Christen Vind 1575 mageskiftede den til kongen; bygn. bestod da af et bindingsværks stuehus, et bulhus v. derfor og et mindre bindingsværkshus mod ø., ladegårdsbygn. var dels bulhuse, dels af bindingsværk. Gden lå vestligst i byen, hvor 4 gde indtil udskiftningen kaldtes Hovgårde. En selvejergd. i Lille Velling beboedes 1561 af herredsskriver Lauge Rafn, 1610 af sønnen Niels Rafn og sen. af dennes søn Lauge Rafn til 1650. Proviantforv. Nicolai Bennig skødede den 1670 til Henrik Nielsen (Ammitzbøll), hvis søn Hans Ammitzbøll overtog den 1707 og 1747 skødede den (11 1/2 tdr. hartk.), en anden gd. (6) og 11 hse for 2600 rdl. og 10 speciesdukater til hofjægerm., overførster Peder Bachmann, som 1765 på auktion over det Koldingske ryttergods købte kongens rettighed i gden for 932 rdl. samt Smidstrup kirke (48 tdr. hartk.) og 96 tdr. hartk. gods for 17.385 rdl. Af 3 gde samlede han Vellinggård (26, 48 og 10 tdr. hartk.), som efter hans død 1769 for 11.786 rdl. kom til svigersønnen løjtn. Chr. H. Wildenrath, sen. til Henneberg Ladegd., der 1777 skødede V. m. 9 hse for 14.445 rdl. til G. Fr. Drøhse († 1818). Han solgte meget af jorden og 1790 hpcl. (7 1/2 tdr. hartk.) til sen. institutbestyrer Vilhelm August Høpffner († 1827). 1793 kom V. til M. N. Monrad, sen. til Skerrildgd., derpå til kystbefalingsmand, cand. theol. Morten Wieland († 1816), hvis enke 1817 ægtede cand. theol. Mich. P. Fenger († 1839), der 1838 solgte den (7 1/2 tdr. hartk.) for 17.960 rdl. til Hans Damkjær († 1850). Den (18 tdr. hartk.) arvedes af Palle Hansen Elkjær, som 1888 afstod den til sin søn Hans Damkjær Elkjær († 1911), hvis enke Kathrine Klein og søn Palle Elkjær derpå ejede den.

Litt.: DLandbr. V. 225–26. JySaml. 1. Rk. VI. 1876-77. 14.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning udgør et anseligt, trefløjet anlæg, hvis hovedfløj er opf. 1839 i én etage, men gennemgribende ombygget i nyeste tid, hvorved den opr. lave fronton er afløst af en femfags kvist. De ganske korte, fritliggende sidefløje er opført henh. 1865 og 1871.

Niels Pedersen Pors af Smidstrup nævnes 1415, Basse i S. 1427 (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. s. 1176 14); den nuv. Smidstrupgård samlede Terkel Nicolajsen og solgte til forp. på Barritskov kammerråd J. V. Ammundsen († 1870), som 1868 solgte den for 59.000 rdl. til P. Schwensen. Han solgte den (14 tdr. hartk.) 1873 for 69.000 rdl. til A.F. Wulff. Ved auktion 1880 kom den til N. Christensen († 1918), som 1911 solgte den for 158.000 kr. til forv. Carl Ernst Neergaard. Andersen solgte den 1916 for 245.000 kr. til Olaf Juhl, 1923 kom den til K. Langhorn, 1926 for 290.000 kr. til forp. på Uggerslevgd. K.Jantzen, 1928 til Nis Hansen, der solgte 55 ha jord fra til jordlovsudvalget og 1931 solgte den til dyrlæge H. Lauge-Petersen; nu ejes den af A/S Besazan.

Litt.: DLandbr. V. 221–22.

Ovenn. Henrik Vind skrev sig 1532 og 1536 til Rønshave, som Anne Skram 1579 mageskiftede til kronen. 1661 beboedes den (9 tdr. hartk.) af skovrider Morten Heyring, 1717 af løjtn. Malte Sehested og 1732 af sen. kapt. Claus L. Weis († 1757), hvis svigersøn Niels Pedersen Smidt († 1799) 1765 købte den (4 1/2 tdr. hartk.) for 510 rdl. på auktionen over Koldinghus Rytterdistrikt (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 15).

Væbneren Weyt Pedersen boede 1465 og 1488 i Håstrup, ligeledes hans søn Oluf Weitsen 1520. Den nuv. Håstrupgård afstod Hans Hartvigsen 1827 til sin søn Hartvig Hansen, hvis børn læge Hans Vilh. Hartvigsen († 1915) og Marie Hartvigsen overtog den 1895. Efter sidstn.s død 1930 købtes gden (17 tdr. hartk.) af bestyreren H. Hansen, hvis enke fru M. Hansen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 215–17.

Gertrudsminde har tilhørt David Augustinussen, Søren Abrahamsen, svigersønnen Hans Nielsen, fra 1891 hans søn Søren Abraham Nielsen, der 1905 solgte den for 100.000 kr. til sin svoger Niels Peter Sørensen, hvis søn Hans Sørensen overtog den (21 tdr. hartk.) 1927. 1945 købtes den, efter at en del jord var frasolgt, af H. Vestergaard Frandsen og 1949 for 350.000 kr. af O. P. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. V. 213–14.

Tiufkær skulle efter kongebrev af 1580 kaldes Fridtzkier. Dette påbud, hvis overtrædelse skulle medføre en bøde på »en færdig okse«, er dog ikke blevet overholdt.

Byen Klattrup er opstået i årene 1770–80 på skovlodder og overdrev.

Ml. S. og Håstrup har ligget Smidstrup vandml. (1664 Smidstrup Mølle).

En befrielsessten rejstes i S. 1945.

På en mark i Håstrup fandtes 1851 560 mønter, mest da. småmønter, de yngste fra 1657. 1876 fandtes atter på en mark i Håstrup 48 lignende mønter, de yngste fra 1655 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj, 1909. 143 nr. 14 og 15).

Ved Haastrup, tæt op til Viuf Skov, har der ligget et Voldsted, der ikke nu kan paavises.

Ved Håstrup el. Tiufkær lå tidl. en bebyggelse Rørkær (1459 Rørkier).

Skove: Spredt forekommer en del skov, såsom Engeskov, Storskov, Vellingtorn, Hovgårdshave, Smidstrup Nederskov og Vejlskov. Sidstnævnte danner sa. m. Herslev skov og Kobbelskov i henh. Herslev og Sdr. Vilstrup so., et samlet bønderskovkompleks på 60 ha m. 41 ejere. Smidstrup Nederskov el. blot Smidstrup skov, ca. 30 ha, er delt i 5 parceller, hvoraf den nordligste, Smidstrup Præstegårdsskov, er på 6 ha. De største parceller tilh. Håstrupgård, 22 ha, Jensgård, 12 ha, Buhlsminde, 12 ha, og Vellinggård, 14 ha.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje, bl.a. Tinghøj s.f. Håstrup.

Smidstrup kirke var i middelalderen annekteret til provstiet over Almindsyssel og lagdes 1330 sa. m. dette til kannikedømmet ved Ribe domkirke. Indtil 1887 havde S. Skærup som anneks, og forbindelsen fortsattes i kommunal henseende indtil 1/4 1907.

I S. so. fødtes 1718 skuespilleren Gert Londemann, 1752 officeren Hans Bachmann, 1878 lægen Skat Kemp.

Litt.: J. J. Ravn. Gamle Minder fra Tyvkær, AarbVejle. 1906. 179–82. Hans Kau. Jens Kudsk i Smidstrup. Af en klog Mands Saga, smst. 1914. 182–210. Aug. F. Schmidt. Fra S. So., smst. 1936. 195–210. J. J. Ravn. Fra Store Velling, smst. 1941. 179–86.