Søllinge sogn

(S.-Hellerup kom.) omgives af Hellerup og Herrested so., Gudme hrd. (Ryslinge og Ringe so.), Sdr. Højrup so. samt Odense amt (Sdr. Nærå og Rolsted so. i Åsum hrd.), hvortil Skelbæk danner grænsen. De noget højtliggende og bakkede jorder når i Lundebjerg 80 m og består fortrinsvis af en god, lermuldet moræne. Flere engstrækninger er i tidens løb blevet afvandet og opdyrket, sidst 1950–53 det store Lindkær, hvoraf en mindre del ligger i so. En del af Ravnholtskovene (Dyrehave og Bøgeskov) hører til so., ligeledes Tolshave. Det gennemskæres af en landevej ml. hovedvej 9 (ved Sønder Højrup) og Ferritslev.

Areal i alt 1950: 1043 ha. Befolkning 7/11 1950: 543 indb. fordelt på 149 husstande. (1801: 303, 1850: 467, 1901: 617, 1930: 592).

I sognet byerne: Søllinge (*1231 Sølyng; u. 1784) m. kirke, præstegård, forskole, skole (opf. 1793 af Lucie Charlotte Juul til Ravnholt, navnetræk og årst. findes på muren), friskole (opf. 1881) m. øvelseshus, forsamlingshus (opf. 1906), kom.kontor m. sognebogsaml. (opret. 1825, 2000 bd.), mindelund for genforeningen, stadion, S.-Hellerup Sognes Hjælpeforening (sparekasse), ml., andelsfryseri og elektricitetsværk; Eskilstrup (*1372 Eskilstorp; u. 1784), mindelund for Klaus Berntsen (se ndf.). – Saml. af gde og hse: Vesterskov; Skovhave; Langeskov; Vådager; Holmen; Ore Grave; Tolshave. – Gårde: Stubbendrup (*1483 Stubdrop, 1491 Stwbedrope) under Ravnholt (19 tdr. hartk., 125 ha; ejdsk. 377, grv. 243); Hovgd.

S. so., der sa.m. Hellerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 66. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, har tårn i v., skib og kor m. flad altervæg. Kernen er en romansk bygn. af rå og tilhuggen kamp på en profileret kvaderstenssokkel. Spor af s.døren s. 919 ses nu udvendig. I den sen. middelalder er kirken flere gange blevet udvidet, koret mod ø. og skibet mod v. Det lave tårn er af kamp og tegl; de øvre partier, der næsten helt er af tegl, er opf. i krydsskifte, og hele tårnet er utvivlsomt fra renæssancen. I tårnets n.side findes i opr. leje en bred, rundbuet portal m. teglstensindfatning og pudset bueslag, af tydeligt renæssancepræg. Klokkestokværket har kurvehanksbuede glamhuller; sen. er dog kirkens eneste klokke flyttet op til næste stokv., hvor et stort glamhul er gennembrudt i v.gavlen. I det indre, der har gipset loft m. hulkel til alle sider, ses ved et tydeligt spring i korets murværk, at ø.forlængelsens mure er væsentligt tykkere end de romanske mure. Ved en istandsættelse 1863 fjernedes et våbenhus mod s., og tårnrummet, der siden 1693 skal have været benyttet som skolestue, indrettedes til forhal. Kirken er på ny istandsat 1941, ved arkt. Axel Jacobsen.

Nyere altertavle, maleri: Kristus på korset. Alterstager o. 1650 af drevet messingblik, svarende til Sdr. Højrups. Romansk granitfont af Vindingtype (Mackeprang. D. 111). Maleri: Kristi opstandelse, kopi efter Carl Bloch, sign. H. H. Schou 1911, på v.væggen. Fire tavler m. præste- og degnerække, den ældste opsat 1699 af »den tredie degn« siden reformationen, Henrik Henriksen, den næste fra 1781. Een klokke fra beg. af 1400t. (Uldall. 82). – Mindetavle over den i so. fødte missionær Hans Poulsen, † 1886. Gravsten over sgpr. Peder Lyckesen, † 1727, og hustru Maren Pedersdatter, † 1728.

På kgd. er begr. præsten Kristen Nielsen, † 1899, og friskolelæreren og husmandsføreren Peder Pedersen, † 1933.

Stubbendrup var tidl. en hovedgd., hvortil 1483–91 skrives væbn. Henrik Christiernsen. 1535 og 1556 skrives til Stubberupgård væbn. Erik Pedersen, som i sit våben førte et ulvehoved og en halv ørn. Sen. ejedes gden af hans sønner Hans og Peder Eriksen, hvilken sidstn. ml. 1588 og 1590 solgte den til Jacob Ulfeldt. Han bortfæstede 1590 S., som ved denne lejlighed blev en bondegd., til Oluf Lerke, søn af herredsfoged Jep Lerke (se FynskeSaml. VII. 1878. 302). 1651 fik Levin Bülow af kronen bevilling til at tilforhandle sig »ejendommen af en jordegen gd. i Fyen, kaldet Stuppentrup«. Sen. er gden kommet under Ravnholt, hvortil den endnu hører.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 132–34.

I so. har ligget en større gd. Nørregård, som angives (Repertoriet 1. rk. nr. 6666) 1433 at være skødet af en Niels Belows arvinger til Jørgen Rud. Det er dog øjensynligt, at talen må være om det skøde af 1483, hvorved arvingerne efter borgm. i Næstved Niels Brun skødede et pantebrev på N. til lensmanden på Saltø Jørgen Rud († 1504 el. 1505) (se Repertoriet 2. rk. nr. 5269). I beg. af 1600t. tilhørte Søllinge Nørregård Corfitz Huitfeldt, g.m. Magdalene Baad. 1611 nedbrændte gden, som C. H. derpå 1612 solgte til Niels Bild til Ravnholt.

Litt.: S. Jørgensen. Om Nørregaard i Søllinge Sogn, FynskeSaml. IX. 1884. 284–85.

I Tolshave ligger et Voldsted bestaaende af en rektangulært formet Borgbanke, der med ret stejle Sider hæver sig ca. 2 1/2 m over det omgivende Terræn. Langs Kanten paa den plane Topflade, der maaler ca. 5 × 8 m, ses en Del Kampesten i Overfladen. I det sydvestl. Hjørne ligger Sten som i et Fundament til en Bygning paa 5 × 5 m. Voldstedet er skovklædt.

I Ravnholt Dyrehave tæt ved Lindkær findes Tomten af en Teglovn.

Skove: Mod sø. Bøgeskov (102 ha, hvoraf dog en del i Hellerup so.) og lidt af Ravnholt Dyrehave. Mod v. Tolshave (39 ha). Skovene hører under Ravnholt-Hellerup gods (jf. i øvrigt den udførlige omtale under Herrested so.).

I so. nævnes husene Risbjerghus (1690 Riiszberghuusz) og Skelshus (1667 Skielshus). Om Nørregård se ovf.

Fredede oldtidsminder: I Ravnholt Dyrehave to høje. – N.f. S. er fundet et bronzerelief af en rom. guddom. I en banke ø.f. Eskilstrup er fundet en ret rig grav fra yngre rom. jernalder m. bronzespand, kedel, fad, træspand, et par guldfingerringe, spillebrikker af glas m.m.

Tæt ved kirken står et halvmåneformet bystævne med 15 firsidet tilhugne sten, hvorpå bymændenes navnetræk; ved hver af stenene står et tilklippet lindetræ. Stævnet hidrører formentlig fra 1840erne og bruges ikke mere. – I Eskilstrup et lille anlæg med mindesmærke for politikeren Klaus Berntsen, rejst 1915 af beboere i Søllinge og Hellerup sogne på den jord, s. 920 hvor hans barndomshjem lå; stenen, der er 1,6 m høj, er udført af billedhugger H. P. Hansen. – I et anlæg i Søllinge er 1920 rejst en genforeningssten.

Ved klemmebrevet af 1555 blev det bestemt, at Søllinge kirke skulle nedbrydes og sognefolket søge til Hellerup; planen blev dog ikke udført; allerede i slutn. af 1500t. var Hellerup anneks til Søllinge.

I Søllinge so. fødtes 1844 politikeren Klaus Berntsen, 1858 friskolelæreren og forf. Jørgen Nielsen, 1865 præsten Kristen Nielsen.

Litt.: om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 42.