Købstæder: Åkirkeby (se s. 481), Neksø (se s. 472). Sognene: Bodilsker, Povlsker, Pedersker, Åker.
Bornholms Sønder herred omfatter de fire sydøstlige sogne inden for kyststrækningen fra Frederiks Stenbrud på ø.kysten omkring Dueodde til Lilleås munding på s.kysten. Til herredet hører Åker og Bodilsker plantager, og det når frem til Ekkodalen ved kanten af Almindingen.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. købstæder) 16.096 ha; deraf var 10.701 ha landbrugsareal, 37 ha gartnerier og frugtplantager, 2812 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 288 ha bebygget grund og gårdsplads, 389 ha private haver, 489 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 94 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 45 ha tørvemoser, 1179 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn., og 62 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950 (inkl. købstæder): 11.111 indb. fordelt på 3345 husstande. (1801: 5251, 1850: 6893, 1901: 9374, 1930: 10.757). – Kreaturholdet var i juli 1953: 1765 heste, 11.252 stk. hornkvæg (heraf 5866 malkekøer), 14.353 svin og 203.094 høns.
Sønder hrd. udgør sa.m. Øster hrd. samt Christiansø Bornholms østre provsti med i alt 9 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Sønder hrd. nævnes allr. 1335; *1149 i Huitfeldts Bispekrønike hed det Michlingsherret.