Sønder Højrup sogn

(Sdr. H. kom.) omgives af Søllinge so., Gudme hrd. (Ringe so.), Sallinge hrd. (Gestelev so.), Odense amt (Nr. Lyndelse so. i Åsum hrd.), Årslev so. og atter Odense amt (Sønder Nærå so. i Åsum hrd.). De højtliggende, bakkede jorder kulminerer ml. Sdr. Højrup og Pederstrup med et punkt på 91 m (trig. stat.), og her er den fynske fjernsynsmast rejst (1955). En anden bakke ved Pederstrup når 83 m, mens Bregnebjerg er 76 m. Sandjorder findes ved Jyllandsgyden, men ellers dominerer de lerede morænejorder. Ved Højrup Skovhave flere små skovparceller, og ved Pederstrup en eng, Kalvehave. Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Pederstrup stat.), hovedvej 9 samt en landevej fra denne til Nyborg.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 768 ha. Befolkning 7/11 1950: 633 indb. fordelt på 162 husstande (1801: 268, 1850: 420, 1901: 564, 1930: 640). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 254 levede af landbrug m.v., 180 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 42 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 67 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Sdr. Højrup (*1292 Hothorp, her?, 1472 Hødrvpp; u. 1796) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1896) m. sognebogsaml. (opret. 1928; 1800 bd.), optagelseshjemmet Møllebakken (opret. 1956 som afløser af et 1920 opret. børnehjem; 24 børn i 2–14 års alderen), forskole, forsamlingshus (1953, omb. til sognegård), stadion (anl. 1955), andelskølehus (opret. 1949), maskinstat. og maskinfabr. (opret. 1921, 30 arb.); Pederstrup (1436 Paderstrop, 1487 Perstrop; u. 1792) m. andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1900 og 1904), andelskølehus (opret. 1947), ornecentral, børstevarefabr., savværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Jyllandsgyden; Ravnshøjgyden; Højrup Skovhave.Gårde: Højrupgd. (15,4 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 192, grv. 149); Møllegd.; Pederstrupgd.; Bøgehøjgd.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

Sdr. H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Årslev so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Avnslev so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 64. lægd og har sessionssted i Ringe.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den hvidkalkede kirke består af kor, skib og et lavt tårn mod v. Kernen i bygn. er koret og skibets østl. partier, bygget af rå kamp på profileret sokkel og m. særligt tilhugne hjørnekvadre. Både i skibets sdr. og ndr. sidemur ses spor af opr. døre. Korbuen, der nu er omdannet foroven, har flanker af granitkvadre, der står i blank mur; i dens sdr. side ses i vederlagshøjde tre udhugne reliefhoveder. Skibet blev i den sen. middelalder forlænget mod v.; den opr. v.gavls hjørnekvadre flyttedes til den nye gavl, og hele kirken overhvælvedes m. lave krydshvælv, eet fag i koret, to i skibet. I sengotisk tid tilføjedes det lave v.tårn, der nu anvendes som våbenhus; materialet er kamp forneden og tegl foroven. En ældre bindingsværksoverbygn. blev 1776 erstattet af den nuv. overbygn., der har lave gavle mod ø. og v. og nævnte årst. anbragt i murankre på s.siden; v.gavlen er nymuret 1914. Som tærskelsten i tårnets rundbuede s.dør synes en gl. romansk gravsten at være anvendt.

Jan Steenberg dr. phil.

s. 924

Muret alterbord. Nyere altertavle, maleri: Kristus, sign. Anker Lund. Alterstager o. 1650 af drevet messingblik, svarende til Søllinges. Romansk granitfont af Vindingtype (Mackeprang. D. 111). Prædikestol, skænket 1938, kopi af Vejlbystolen fra 1592, sign. Chr. Nielsen Bregnebierg. Een klokke, støbt 1754 af J. B. Holtzmann. – En romansk granitgravsten m. en art dobbeltkors ligger som trin i tårnets s.dør. Gravramme af egetræ m. flise, hvori står PB 1768, i korgulvet.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Ved Pederstrup Stat. ligger det betydelige og velbev. Hovgård Voldsted, der bestaar af en firkantet Borgbanke omgivet af Grav og Vold. Paa Bankens ene Hjørne er der opkastet en rundagtig, foroven flad Jordhøjning, og dette Parti er afskaaret fra den øvr. Del af Banken ved en bueformet Grav, hvis Bund ligger noget højere end den egl. ydre Voldgrav. Der er ved ældre Udgravninger fundet Fundamenter paa Borgpladsen og Spor af, at Borgen er ødelagt ved Ild. Voldstedet er bevokset m. store Træer. (Vilh. Lorenzen. Et sydfynsk Voldsted, FynskeAarb. IV. 1950–52. 118–26).

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Skove: Hist og her småskove, således ved Pederstrupgård.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 7 høje, hvoraf de 5 lå på bakken Lensbakke nv.f. Pederstrup. – På n.skråningen af Lensbakke en boplads fra yngre stenalder; en anden sø.f. Pederstrup. På Bregnebjerg en vigtig gravplads m. urnegrave fra ældre rom. jernalder; en mindesten er rejst på stedet. Ved Højager findes en boplads fra sa. tid. Ved Jyllandsgyden er fundet en bronzefigur (mandsskikkelse) fra germansk jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske Jernaldergrave. II. 1956. 63–65.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Gestelev so. var anneks til Sdr. Højrup 1555–1846; 1857 blev Årslev anneks.

Forfatteren, præsten V. A. Esmann var sgpr. i Sdr. Højrup-Årslev 1874–77.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.