Sottrup sogn

omgives mod s. og v. af Dybbøl, Nybøl og Ullerup so.; halvdelen af sognegrænsen er imidlertid en kystgrænse mod Als fjord og Als sund. Kysten mod Als sund er en ganske lav skrænt, der stedvis kantes af et lille, markeret forland. Ved gden Sandbjerg findes et lille drag, der lukker for den indenfor liggende tunneldal, og som kunstigt er forstærket og højnet til opdæmning af en stor dam. N.-kysten mod Als fjord er nogenlunde beskyttet mod erosion af det nordl. Als og er derfor svagt udformet uden væsentlige klintdannelser og m. dyrket mark ud til stranden. Snogbæk Hage og det lige overfor liggende Arnkilsøre danner et ensformigt, lavt og fladt moræneland, der gennemskæres af Als sunds dybe rende indtil en dybde af 18 m. Sottrup so. udgør den nordøstl. del af Sundeveds moræneflade. Landet er højest mod sv., ca. 30 m, og falder jævnt mod ø. og nord. Fladen brydes dog af nogle dalstrøg af en halv snes meters dybde, hvoraf nogle består af små bredninger m. mellemliggende snævringer. En anden type repræsenteres af Sandbjerg-Nydam dalen, der er en vel markeret, næsten retliniet fure i retningen sø.-nv., den åbner sig ud mod Als sund og kan følges som en ca. 3 km lang, fladbundet og engklædt lavning, der formentlig er opstået som tunneldal. Jordbunden består næsten overalt af moræneler af høj kvalitet. Bortset fra den kunstige opdæmning Sandbjerg Mølledam findes så at sige ingen søer. De små vandløb har retning mod Als sund m. undt. af den dybt nedskårne Osbæk, der danner sognegrænse mod Ullerup so. og har udmunding i Als fjord. So. rummer en del mindre skove langs nø.kysten. Bebyggelsens kerne er Øster og Vester Sottrup, opr. to landsbyer, som nu er sammenbyggede langs en 3 km lang zone omfattende de to landsbyer, en ny stationsby og en mellemliggende udflytning langs snoede og forgrenede vejlinier. Uden om dette bælte grupperer sig mindre landsbyer og gårdgrupper, mange enkeltgårde, hvoraf flere er store, og rester af godset Sandbjerg; ved Als sund træffes enkelte bebyggelser. Gennem so. går den ny landevej Åbenrå-Sønderborg og jernbanen Tinglev-Sønderborg. Banen Vester Sottrup-Broager er nedlagt.

Areal i alt 1960: 2230 ha. Befolkning 26/9 1960: 1366 indb. fordelt på 440 husstande (1860: 1199, 1910: 1456, 1921: 1464, 1930: 1421, 1955: 1362). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 455 levede af landbr. m.v., 415 af håndv. og industri, 102 af handel og omsætning i øvrigt, 69 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed og 216 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: V. Sottrup (o. 1400 Sottorpp; u. før 1746) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 547 indb. fordelt på 188 husstande (1929: 552, 1955: 501); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 72 levede af landbr. m.v., 198 af håndv. og industri, 76 af handel og omsætning i øvrigt, 50 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 93 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. s. 1176 (nyopf., arkt. Meyling), centralskole (opf. 1954, arkt. Chr. Brix) m. realafd. (opf. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1921; 4300 bd.), missionshus, forsamlingsgården »Sundeved« (opf. 1911, arkt. Kiørboe), kom.kontor (i tidl. skole; opf. 1878), kro, Andelskassen for Sottrup og Omegn (opret. 1903), to maskinfabr., maskinsnedkeri, gartneri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ø. Sottrup (u. før 1746); Sottrupskov m. toldkontrolpost og fyr (automatisk); V. Snogbæk (u. 1775); Ø. Snogbæk (1377 Schnogebek; u. 1775). – Saml. af gde og hse: Sottrup Mark; Fuglsang; Baså; Lundsgårdsmark; Snogbæk Østermark; Snogbæk Østerskov; Osmark; Dal. – Gårde: Sandbjerg (*o. 1500 Szantberggarde, 1533 Santberg; 135 ha, hvoraf 57 skov; ejdv. 780, grv. 323); Dallsgd. (67 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 570, grv. 283); Nørremølle (1535 Nora mole; 64 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 570, grv. 276); en gd. i Ø. Snogbæk (art. nr. 16; 70 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 570, grv. 288); Lundsgd.; Kværngd.; Solvang; Kasmosedam; Torsminde; Båslund; Birkelund; Lindegd.; Nygd.; Oldstoft; Bjerggd.; Damgd.; Havgd.; Østergd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, hører under 103. retskr. (Sønderborg) m. tingsted i Sønderborg, under 70. politikr. (Sønderborg), under 67. lægekr. (Sønderborg), under Åbenrå-Sønderborg amtsstuedistr. m. amtstue i Sønderborg, under Sønderborg ejendomsskyldkr., 4. vurderingskr. (Sønderborg) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Augustenborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 179. lægd og har sessionssted i Gråsten.

Den frit- og højtliggende kirke, blytækt og hvidkalket m. tjæret sokkel, har romansk skib og kor (†apsis) af kamp, gotisk v.tårn og korforlængelse; trappehuset ved tårnets s.side og det teglhængte sakristi n.f. koret er opf. 1862 (arkt. L. A. Winstrup). Forsv. er et tidl. sakristi og et par våbenhuse foran skibets antagelig 1862 helt udslettede s.dør samt et tømret klokkehus på kgd., opf. 1666, fordi klokkernes ophængning i tårnet var til fare for det høje spir, og atter nedbrudt 1863. Til de romanske dele er der ved hjørner og det nederste skifte over den rundstavprofilerede granitsokkel samt antagelig også ved n.døren anv. granitkvadre, i de øvre dele af skibets n.mur, m. de to bevarede romanske vinduer, dog munkesten. Det anselige, vel nok i 1400t. opførte tårn m. de svære støttepiller fra 1650 (jernankre) krones af et højt, nu skifertækt spir af sa. middelald. type som den spånklædte forgænger, hvis brand 1860 foranledigede den ovenn. rest. af kirken, under hvilken tårnet blev væsentligt forhøjet. At det højtliggende tårn ofte har været hjemsøgt af ondt vejr, vidner de to tavler på korets n.væg om; spiret er ødelagt ved storm 1625, lynild 1687 og 1860. Korforlængelsen af munkesten i munkeskifte fra o. 1475–1500 har en rig, blændingsdekoreret gavl og hviler på genanvendte, krumhugne kvadre fra det forsv. apsis. Det indre dækkes af 8-, 6- el. 4-delte hvælv, sikkert slået i forb. m. korforlængelsen. Kalkmalerier fra 1500–25 på korbue og -hvælv, rankeværk, kolbeblomster, vrængemasker og enkelte fugle m.m., er udført af sa. mester som i Broager; de er afdækket og rest. 1941; ringere bev. kalkmalerier på korets vægge overkalkedes. – Altertavle og muret alterbord fra 1783; til alterbordspanelet og tavlen, udført af snedker Christensen, Sottrup, er anv. dele af det tidl. af Peter Petersen, Tønder, forfærdigede alter fra 1703, bl.a. akantusblade og hjørnelisener på panelet, storstykket m. pilastre og søjler, akantusranker etc.; maleri i storstykket: opstandelsen, i topfeltet over den buede gesims: himmelfarten og i postamentfeltet: nadveren, »gemahlt.. von Ies Iessen aus Apenrade« 1784. Kalk købt 1665, sikkert af Hinrich Mathiesen, Flensborg, knop og skaft fra 1500t., fod fra 1665 af vanlig barokform m. mestermærke HM, renæssanceagtigt bæger. Samtidig disk m. sa. stempel. Oblatæske og vinkande 1906 (F. W. Jul. Assmann, Berlin). Sygekalke: 1) mul. af Hinrich Jacobsen, Flensborg, 1735, på foden »Satrup Kirche«, 2) o. 1850 m. tilh. disk, ubest. mester- og bymærke, guardeinstempel for P. R. Hinnerup (Bøje. 14). Alterstager: 1) sengotiske m. spor efter fødder, højde 32 cm, 2) købt 1692, 33 cm høje. Alterskranke af træ, mul. fra 1893. Romansk granitfont af ranketype, svarende nogenlunde til Notmarks på Als, på retkantet fod relieffer af lindorm, ged, hund(?) og drage (Mackeprang.D. 334). En nyklassisk font af tegl, skænket 1847, er nu på museet på s. 1177 s. 1178 Sønderborg slot. Messingdåbsfad fra 1700t. Fontelåget omdannet 1847 af et messingbækken af kobbersmed Linde, Sønderborg, til brug ved den nyklassiske font. De to mindetavler om tårnets ødelæggelser (jf. ovf.) er opsat henh. 1767 og 1869. Foran korbuen et marmorkrucifiks skænket 1696 af sgpr. Laurentius Ottonis Riese, lat. indskr. på bagsiden. Prædikestol 1642 m. opgang og himmel, foræret af hertug Philip af Glücksborg og skåret af Claus Gabrielle, Flensborg, m. fremstillinger af bebudelsen, fødselen, de hellige tre konger og Kristi dåb i de fire panelfelter; figurerne i hjørnerne af evangelister og Kristus er skåret efter sa. forlæg som Glücksborg altertavle o. 1635–42; stolen er flere gange stafferet, men står nu afrenset; den femsidede himmel er omdannet 1844. Stoleværk og v.pulpitur er mul. fra 1892–93. Orgel 1844 (Marcussen og Reuter, Åbenrå), 15 stemmer, to manualer. Lysekroner fra 1898 og 1906 samt to moderne under pulpituret. Kirkeskib »Danmark« 1955. Tårnur 1852 (Kyhl, Kbh.). Klokker: 1) omstøbt 1829 af Beseler, Rendsborg, af den i 1656 af Baltzer Melchersen, Flensborg, støbte klokke, 2) genforeningsklokke 1920 fra de Smithske støberier, Ålborg, m. vers af Helge Rode og udsmykning af Sven Thue. – I en lund v.f. kirken er der o. 20 mindesmærker og grave fra krigene 1848–50, 1864, 1914–18 og 1940–45. Ø.f. kirken er kirkestaldene nedrevet og et ligkapel opført (arkt. Meyling).

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2226–45. Else-Marie Boyhus. En altertavles tilblivelse, SdjyAarb. 1958. 234–40.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og journalisten Nis Hanssen (Bondesøn), † 1866, filologen og religionshistorikeren F. Ohrt, † 1938.

Sandbjerg. Sandbjerggård nævnes ca. 1500, 1533 svarer Nis Persen til Sandbjerg en afgift på 2 mk. og 6 sk. til Sønderborghus, og 1535 nævnes 3 gde i Sandbjerg. Ved Chr. III.s død 1559 fik enkedronn. Dorothea († 1571) Sønderborg a. som livgeding, og sønnen hertug Hans d. Y. arvede efter hende Sønderborg slot m. Ærø, Als og Sundeved. I Sottrup so. grundlagde han straks en hovedgd., S., til hvis marker han inddrog 4 bøndergde. En stor bindingsværksladebygn., der bar årst. 1572, stod helt til 1928, da den tilintetgjordes ved brand. Hertug Hans boede på S. en kortere periode i »det fyrstelige hus«. Også vandmøllen, der brændte 1916, anlagdes af ham, idet han ved en stor dæmning afskar en vig fra Als sund, den nuv. Sandbjerg sø el. Mølledammen. Tilløb skaffede han ved gennem en gravet kanal at lede Snogbæk ned til søen. Ved hertug Hans’ død 1622 tilfaldt S. den sønderborgske del, der arvedes af sønnen hertug Alexander († 1627), der efterfulgtes af sønnen, hertug Hans Chr. († 1653) og dennes søn igen, hertug Chr. Adolf († 1702). Ved sidstn.s konkurs 1667 inddroges alle hans godser af Fr. III, der 1673 solgte S. til dav. amtmand i Haderslev, sen. storkansler Conrad Reventlow († 1708). 1652 var godset matrikuleret til 51 5/6 plove, og 1674 havde det et tilliggende af bøndergods på 57 gde, 39 landbol og 2 møller. Hovedgdens udsæd var da 50 tdr. rug, 100 tdr. byg, 40 tdr. boghvede og 200 tdr. havre, medens der var en hollænderibesætning på 150 køer. Conrad Reventlow, der fra 1681 var medl. af gehejmekonsejlet, havde desuden store besiddelser i kongeriget og fik ved særl. kgl. nåde 1681–85 S. og andre sundevedske godser erigeret til grevskabet Reventlow, det eneste len i hertugdømmet Slesvig. Ved erektionen opnåedes skattefrihed for 21 5/6 plove, medens der af de resterende 30 plove skulle betales kontribution på lige fod med andre adelige godser i hertugdømmet. Grevskabet var henlagt under 2. angler adelige godsdistrikt. 1708 gik grevskabet i arv til sønnen, greve Chr. Ditlev R. († 1738), der er kendt som overgeneral i den store nordiske krig; derefter fulgte sønnen, greve Conrad Ditlev R. († 1750). som bl.a. opførte det reventlowske gravkapel ved Dybbøl kirkes ø.ende, hvor han sa. m. sin hustru, prinsesse Vilhelmine Augusta af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløn († 1749), fik sit sidste hvilested. Næste ejer, sønnen, greve Chr. Ditlev R. døde allr. 1759, og grevskabet R. forenedes derefter m. baroniet Brahetrolleborg og grevskabet Christianssæde, der indehavdes af farbroderen, greve Christian Ditlev R., fader til Chr. Ditlev Frederik R. og Johan Ludvig R., begge kendte fra gennemførelsen af de store landboreformer, og søofficeren Conrad Georg R. († 1815), hvilken sidstn. ved faderens død 1775 overtog grevskabet Reventlow-Sandbjerg. I hans ejertid gennemførtes store forandringer på S. 1787–88 lod han det nuv. slot, Palæet kaldet, opføre; 1788 blev livegenskabet ophævet, hoveriet afløst og arvefæste indført. Under reformmanden Marcus Gerhard Drøhses medvirken udparcelleredes hovedgden. Ca. 300 tdr. land bortsolgtes til bønderne i 14 parceller, hvoraf de tre, Sandbjerggård, Ravnskobbel og Stovgård, fik areal som større bøndergde; husmændene fik ca. 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr., blev liggende som stamparcel under hovedgden. Skove, sø og de mest bekvemt liggende mark- og engjorder forblev under denne. 1789 tilkøbtes Ballegård i Ullerup so., som 1792 indlemmedes i grevskabet. Hovedgden dreves i 1700t. ved forpagtere. Af disse nævnes Statius Plagge, tidl. forp. på Hjortspring s. 1179 († 1724), Hans Chr. Brandt, der var forp. til 1752, da han overtog Sønderborg ladegård, og Lorenz Boysen († 1760). Ved Conrad Georg R.s død overgik grevskabet 1815 til den ældre broder, statsminister, lensgreve Chr. Ditlev Frederik R. († 1827), der overlod sønnen, greve Ludvig Ditlev R. palæet som bolig. De flg. besiddere var greverne Chr. Ditlev R. († 1851) og Ferdinand Carl Otto R. († 1875), hvilken sidstn. 1857 stillede S. til rådighed for sejrherren fra Fredericiaslaget, generalløjtnant Frederik Bülow, der døde her 1858, og som blev begr. på Dybbøl kirkegård. Hans soveværelse på 1. sal står endnu omtr., som da han benyttede det. Hans ridehest fandt sit sidste hvilested under en hængeask i parken. 1864 havde prøjserne en kort tid hovedkvarter på S., og slottet blev også brugt som lazaret. Overgangen over Als sund til Arnkilsøre skete 29/6 1864 fra S. Storskov, hvor der endnu ses fredede bådeslidsker og kanonstillinger langs kysten, ligesom der er rester af kolonnemærker i de ældste træer. 1869 fik Folkehøjskoleforeningen for Als og Sundeved overladt palæet til højskole under cand. theol. Adolf Knudsens ledelse, men skolen standsedes allr. 1874 ved den dav. forstander, lærer Jens Langkærs udvisning. Efter faderens død overtog greve Chr. Ejnar R. († 1929) S., hvis avlsgård han 1887–89 ombyggede. Skovene blev drevet af da. forstmænd, hvorved de bevarede deres da. præg. 1909–14 var palæet udlejet til frøknerne Hanssen fra det nærliggende Nørremølle til brug for sommerpensionat og husholdningskursus. 1909–14 var der på avlsgden et stutteri for væddeløbsheste, bestyret af en englænder ved navn Castle, og de fleste af jorderne var da udlagt til græsning. Opsynet m. godset i denne tid varetoges af en godsinsp., længst af insp. Andreas Nicolai Christioph Ohrt († 1917), sidst af insp. P. Huusmann til 1924, da godsforp. Dan Jørgensen tiltrådte. 10/7 1920 besøgte Chr. X m. følge S., og det første måltid på sønderjy. grund blev indtaget her, efter at han tidl. på dagen var redet over grænsen. 1924 overgik grevskabet til fri ejd., uden at der blev afgivet jord, men kun betalt ca. 60.000 kr. til jordfonden. Efter greve Chr. E. R.s død solgtes Sandbjerg m. ca. 135 ha, hvoraf 56 ha skov og 20 ha sø, til overretssagf. Knud Dahl, Kbh. († 1954). Han tilkøbte et par mindre parceller samt Sandbjerggård på ca. 28 ha. Ved gaveskøde skænkede hans enke, fru Ellen Dahl, f. Dinesen s. 1180 († 1959) godset til Aarhus Universitet for dermed at sikre den afdøde ægtefælles og egne bestræbelser for at bevare S. for eftertiden. Ved overtagelsen forpligtede universitetet sig til at øve en da. og nordisk, kulturel virksomhed på S., og dette skal if. statuttet af 19/6 1959 ske ved, at der afholdes kursus, dels for studerende og dels for interesserede blandt den sønderjy. befolkning n. og s.f. grænsen. Derudover vil S. kunne benyttes til videnskabelige møder, nordiske fagkongresser, kurser olgn., i det omfang pladsen tillader. En større om- og tilbygning er i den anledning påbegyndt 1966.

Litt.: Jørgen Paulsen i DSlHerreg. III. 624–34. Frede Terkelsen. Blade af Sandbjerg Højskoles historie, SdjyM. 1945. 1–15. Hans Lund smst. 120–22.

Sandbjergs bygninger har en bemærkelsesværdig beliggenhed på et smalt næs, der fra n. skyder sig frem ml. Als sund og en lille sø. Det kønne, romantiske sceneri, der indrammes af skovklædte skrænter, bærer den uberørte naturs præg, men er skabt ved kunst; søen er en opstemt mølledam, og vejen, der i en allé af store sølvpopler fører forbi Sandbjerg, ligger på den høje mølledæmning. Møllen, der havde to underfaldshjul, lå ud til sundet og var i drift, til den brændte 1916. Dens rester ses endnu, og n. herfor en overløbssluse. Anlægget er blevet til i 1570’erne på foranledning af hertug Hans d. Yngre. For at få fyldt den meget store mølledam måtte et vandbygningsarbejde af usædvanlige dimensioner sættes i værk; Snogbæk (Nørå) blev ved en 500 m lang kanal sat i forb. m. den lavere liggende Nydam mose, hvorfra et bækløb søgte ud til Als sund. Et stemmeværk ved Okshøj dam hindrede Snogbæk i at følge sit gl. løb forbi Nørremølle mod nord. En omhyggelig nivellering har været nødvendig for gennemførelsen af disse arbejder, og det er tænkeligt, at den saksiske ing. Michel Fritsche, der i 1560’erne virkede i Sønderborg, hvor han indlagde vand på slottet, har stået herfor.

Den hertugelige gård blev lagt sydvestl. i mølledammen, på et næs, der ved en halsgrav blev omdannet til en holm. Hér ligger stadig Sandbjerggård, hvor hertug Alexander skal være født 20/1 1573. Al nærmere kundskab om det hertugelige slot savnes dog, men det nuv., antagelig o. 1800 byggede, enkle, hvidkalkede stuehus rejser sig umiddelbart af den nu tørre, dybe, sydvestre grav på kampestenskældre m. loft af tætliggende, svære egebjælker m. affaset kant. Dette er sandsynligvis en rest af den gl. hovedbygn., der ved kong Fr. III.s overtagelse af de hertugelige ejendomme 1667 omtaltes som »das Gebäutt aussen Wasser und gantz auffgemauert«, og vurderedes til 2200 rdl. Indtil en ulykkelig brand 1928 var en stor lade fra 1590 bev., men nordl. på voldstedet står endnu en bred, grundmuret staldlænge af meget gl. præg, m. et stort, afvalmet stråtag over de lave, hvidkalkede mure. En idyllisk stemning hviler over det gl., af store træer omgivne gårdsted.

Sandbjergs nuv. hovedbygn., Palæet, der er fredet i kl. A, er opført af kommandør, greve Conrad Georg Reventlow 1787–88 for midler, som bygherren havde tilvejebragt ved en større skovauktion. Sønderborg-murermesteren Christian August Bohlsmann udførte »Rids til den nye Bygning«, som blev lagt på næsset n.f. mølledammen, hvor der allr. 1783 var opført en forpagterbol., hvis lave længe fint underordner sig det statelige herskabshus, som det ved en krum mur er forbundet med. Palæet er et forholdsvis let bygget, toetages hus af gule flensborger-sten, elleve fag langt og m. fint opskalket valmtag af sorte, glaserede tegl, der kun brydes af kviste i gavlsiderne. Bygn. er rejst på en sokkel af kløvede marksten og præges af overvejende at have været bestemt til sommerbeboelse. I det ydre afspejler Sandbjerg på meget indtagende vis en væsentlig ældre tids arkitekturopfattelse; façaderne er dækket af et rammeværk af kraftige øreliséner, der overskæres af cordongesimsen, der tjener som sokkel for den over stueetagen let fremspringende beletage. Midterpartiet, m. gennemgående trefags risalit, virker lidt sammentrængt, skønt lisénerne her er smallere; til hoved- og havedør fører brede, lave sandstenstrapper. Murene er pudsede og gulkalkede i blindingerne, der næsten helt udfyldes af de brede, smårudede vinduer (vistnok de opr.), medens liséner og gesimser er kalket hvide. Tidl. stod hele bygn. hvid og havde fire skorstene, hvoraf de to midterste desværre er nedtaget.

Indvendig viser Sandbjerg en yndefuldt udstyret beboelse. De velproportionerede rum har alle stukkerede ovnnicher, lagt m. sorte og hvide marmorfliser, enkle stuklofter og bemærkelsesværdigt fint udførte fyldingsfløjdøre af fr. type og m. (delvis bevarede) messingkasselåse m. små, sirlige håndgreb, samt profilerede gerigter; i en del rum er bryst- og pillepanel. Den opr. plandisposition er så at sige fuldstændig bevaret. I risalitten er mod gården den treløbede og i al sin lidenhed meget monumentale trappe opført; i stueetagen er mod haven tre trefags sale m. særl. rigt stukkerede ovnnicher (korintiske søjler, belagt m. blomsterranker og bærende frugtkurve), samt to etfags kamre; mod gården er fire tofags stuer. Beletagen deles på langs af en smal korridor; foruden den trefags sal i risalitten er til hver side fire tofags stuer. På Sandbjerg er adsk. kønne, gl. jernovne og enkelte gode møbler fra opførelsestiden. For tiden (1966–67) s. 1181 pågår omfattende istandsættelses- og moderniseringsarbejder ved arkitekterne Aksel Skov og Aage Kristensen, for at tilpasse bygningen til dens nuv. brug som kursusejendom for Aarhus Universitet; et gæstehus påtænkes opført som en sidefløj i ø., symmetrisk m. forpagterboligen.

Stedets intime stemning beror ikke mindst på det meget fine samspil ml. herskabshus og økonomibygninger. På udmærket vis flankeres Palæet i v. af den bag to store linde halvt skjulte forpagterbolig, opf. 1783 og fredet i kl. B. Den enkle, pæne bygn. har hvælvede kældre under s.enden, tjæret kampestenssokkel, halvvalme og gennemgående, toetages frontispice. De stråtækte avlsbygninger, der ligger v. herfor om en gård, består af en gulkalket længe fra 1800t.s beg. m. kornmagasin, en sikkert meget gl., delvis bræddeklædt bindingsværkslade af holstensk type, og et trefløjet staldkompleks i gulstensmur fra 1887. Ud mod søen ligger en fin bindingsværkslænge m. hejsekvist samt skovfogedboligen.

Foran gården er rejst en mindesten for overretssagf. Knud Dahl (1876–1945) og hustru Ellen Dahl, f. Dinesen (1886–1959), der 1954 skænkede Sandbjerg gods til Aarhus Universitet.

Litt.: C. J. Andersen i SdjyM. 1965. 223–40.

Nørremølle nævnes 1535, da Peter Møller til lensmanden i Sønderborg i afgift betalte 13 1/2 ørter malt og 21 ørter mel. 1632–33 omtales en krudtml. på gden, der på den tid sprang i luften ved en eksplosion. Selve kornmøllen var da allr. af hertug Hans d. Y. flyttet til Sandbjerg. 1674 nævnes endnu pulvermøllen m. en årl. afgift på 15 rdl., ligesom en Jørgen Pulvermacker omtales. 1798–99 har Chr. Asmussen Gartner N.; 1811 Jørgen Clausen. Den betegnes da som et landbolssted under Sandbjerg. 1819 tilskrives ml. Chr. Hansen († 1848), der da var kbmd. og brændevinsbrænder i Snogbæk. Han flyttede forretningen til N. og udvidede den m. maltgøreri, ølbryggeri og landbrug. Der tilkøbtes jord og ejd. arronderedes. Han ejede tillige Ravnskobbel i Dybbøl sogn. 1846 tilskødedes ejd. sønnen Chr. Hansen († 1892), der fordoblede dens areal ved tilkøb af en nabogd., og som 1867 nedlagde brændevinsbrænderiet. Sønnen Chr. Hanssen overtog ejd. 1892 og efterfulgtes 1919 af sønnen Svend Anker Hanssen, hvis søn Chr. Hanssen fik ejd. m. et areal på 65 ha ved faderens død 1956. På gden er den sønderjy. fører H. P. Hanssen født 21/2 1862.

Litt.: H. P. Hanssen. Et Tilbageblik. I. 1928. 11 ff.

Snogbæklund er en tidl. hgd., der har ligget i Ø. Snogbæk, hvor voldstedet endnu kan ses. Brødrene Volmer v. der Herberge, der også nævnes til Skeldegård i Broager so., og husfoged på Sønderborg Jørgen v. der Herberge m. deres hustruer Karen og Margrethe nævnes til S. i tiden 1530–57. 1592 ejedes gden af Henning Meinstorp til Søgård på Pelworm, hvis fader Christopher Meinstorff havde Avnbølgård i Ullerup so. Han solgte 1599 godset for 20.000 dlr. til hertug Hans d. Y., der 1600 lod bygningerne nedrive. Bygningsmaterialerne førtes til Als, hvor de anvendtes til ombygninger på Rumohrsgård i Notmark sogn.

Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved XXXIV. 1955. 55.

Dallsgård har siden ca. 1700 tilhørt slægten Dall, nu to brødre Dall, der overtog den fra faderen C. C. Dall 1965.

Hovedbygningen er et hvidkalket, grundmuret hus fra forrige årh.s anden halvdel, m. trempeletage, frontispice mod gården og skifertag. Den flankeres af parallelle staldlænger.

Sottrup gamle præstegård, der ligger meget idyllisk i en stor have ca. 1 1/2 km n.f. Sottrup kirke, udgør en meget fin og værdifuld helhed. Stuehuset er en holdningsfuld, hvidkalket, grundmuret bygn. m. toetages risalit m. høj fronton mod haven og stort, halvt afvalmet stråtag, samt rustikbehandlede hjørner. Bygn. er opf. 1780 og tjente som præstegård til 1951, da en ny præstebol. opførtes i V. Sottrup. Den tilhører nu fabr. Kr. Stærk. Til det anselige stuehus slutter sig fint en lille, hvidkalket længe og en stor, stråtækt lade m. halvvalme og rund kvist, opf. 1860 i blank gulstensmur m. fint udførte enkeltheder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 198 da., 6 ty.; 1884: 168 da., 22 ty.; 1912, se Dybbøl so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 797 da., 103 ty. (tilrejsende 75 da., 46 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 431 da., 1 ty., 64 S.; 11/4 1924: 377 da., 4 ty., 179 S.; 2/12 1926: 345 da., 55 ty., 201 S.; 24/4 1929: 321 da., 40 ty., 216 S.; 16/11 1932: 339 da., 36 ty., 206 S.; 22/10 1935: 316 da., 47 ty., 248 S.; 3/4 1939: 633 da., 66 ty.; 28/10 1947: 650 da., 34 ty.; 5/9 1950: 633 da., 18 ty.; 22/9 1953: 669 da., 28 ty.; 14/5 1957: 681 da., 18 ty.; 15/11 1960: 703 da., 17 ty.; 22/9 1964: 745 da., 18 ty.

I Sønderborg lens skatteregister 1483 nævnes 20 mænd i Snogbæk og 24 i Sottrup, 1514 desuden s. 1182 2 i Sandbjerg. I Sønderborg amts Jb. 1535 opføres 2 gde i Sandbjerg, 13 i Snogbæk, hvorpå bor 15 mænd. I Sottrup nævnes 16 gde m. 19 besiddere. Hertil kom 1 gd. i Nørreml. og 1 i Langmade. 1 af gdene i Sottrup og 1 af dem i Snogbæk var af kong Hans købt af Claus Scrandi og Erik Scrandis enke Sophie. De havde ligget til Langeskærlund el. Egeskovgd. i Ullerup so. Ved arvedelingen 1564 overgik de kgl. ejendomme til hertug Hans, der dog først kom i besiddelse af dem efter moderen, dronn. Dorotheas død 1571. 1/10 1570 havde Hans af Hans d. Ældre fået 3 gde i Sottrup, 1 af dem betalte landgilde til Sottrup kirke. De var en del af det s.k. Rixtorp-gods, som havde tilhørt Claus Rixtorp, men var blevet konfiskeret p.gr.af dennes oprør og overdraget dronn. Dorothea 1474. Til dette gods hørte også 1 mindre ejendom i Snogbæk. Den kom vist til Hans d. Yngre 1578. Året efter fik han ved mageskifte m. Wulf Høk til Avnbølgd. 2 gde i Sottrup og 1 kåd i Snogbæk. 15/2 1584 købte kongen af Diderik Høk 3 gde og 1 kåd i Sottrup, 1 gd. i Snogbæk. 15/11 1584 mageskiftede Fr. II til hertugen ejendommene i Sottrup. 1590 købte hertug Hans af Hans Blome fig. ejendomme under Ballegd.: 1 gd. og 2 kåd i Sottrup, 2 gde i Snogbæk. 1592 fik Hans Blome på kongens vegne ved mageskifte m. hertug Johan Adolf 1 gd. i Snogbæk, som sen. må være kommet til hertugen. Det er også muligt, at der her er tale om den 1535 nævnte Rixtorp-gd. (se ovf.). 2 gde i Snogbæk købte hertugen af Henneke Meinstorp til Snogbæklund 1600.

Efter hertug Hans’ død 1622 kom de hertugelige ejendomme under hertugen af Glücksborg, forsåvidt de ikke var under Sandbjerg el. Ballegd. Ved mageskifte 1661 m. Johan v. Fircks fik hertug Bugislaus 2 gde i Snogbæk og 1/2 øde gd. i Sottrup. 1667/68 var der kun glücksborgske ejendomme i Sottrup, nemlig 13 gde, hvoraf 2 var øde. 1778 gik godset over til kongen. Der var da stadig 13 gde i Sottrup, som hørte til det glücksborgske lensdistrikt. O. 1825 var der i Sottrup 13 helgde og 17 kåd uden jord under Sønderborg amt.

Domkapitlet i Slesvig havde 1638 én gd. på 5 mark guld i Snogbæk. Den nævnes ikke i de middelald. kilder. Den må være kommet til kapitlet 1575, da Hans Blome mageskiftede m. dette og fik 3 gde på Als og Sundeved.

Biskoppen i Slesvig havde ikke i middelalderen gods i Sottrup so., men sen. hørte der 2 gde i Sottrup til det svavstedske Sundeved-fogderi. Det må være kommet hertil ved mageskifte – dog ikke før end i 1600t. 1797 var der her 2 gde, 1 kåd og 2 inderster under Åbenrå amts særl. fogderi på Sundeved.

Skt. Nikolai kirke i Flensborg havde 1 gd. i Snogbæk. Den var på 6 mark guld og var o. 1825 ansat til 49 skattetdr.

I skatteregistrene fra 1543 nævnes under Søgd. 2 gde i Snogbæk. Otto Breide til Søbo på Als havde 2 gde i Sottrup og noget gods i Snogbæk. Godske Holck til Blans havde 3 gde i Sottrup, 1 i Snogbæk, Poul Magnussen til Blansgd. 4 gde i Snogbæk og 1 i Sottrup, Woslaf Wobitzer 1 gd. i Snogbæk.

Godske Holck må have været ejer af Ballegd., og da denne gd. 1590 kom til Hans d. Yngre, lå der som nævnt hertil 1 gd. og 2 kåd i Sottrup, 2 gde i Snogbæk. Ballegd. kom efter hertug Hans’ død til Nordborg amt. 1668 hørte hertil 2 gde og 1 kåd i Snogbæk. 1721 opføres i Jb. for Søgd.-Gråsten 1 lille gd. på 1 mark guld samt 1 kåd i Sottrup, 2 halvgde og 1 kåd i Snogbæk. Her er – i hvert fald delvis – tale om Ballegd.-gods. Da der ikke sen. er gråstensk gods i Sottrup so., må de nævnte ejendomme være solgt sa. m. Ballegd., der blev en selvstændig ejendom ved auktionen 1725. Hertil hørte 1803 to gde og 2 kåd i Snogbæk og 3 kåd i Sottrup. I folketællingen 1835 nævnes desuden 1 kontrollørbolig i Kost og 1 inderse smst.

Til Blansgd., som 1717 kom under Glücksborg, hørte 4 gde og 5 kåd i Snogbæk og 1 kåd i Sottrup.

Da Avnbølgd. blev solgt til Diderik Høk 1585, hørte der hertil 2 gde i Snogbæk. 1803 var der til denne gd., som hørte under augustenborgerne fra 1703, 2 gde og 2 inderster i Snogbæk.

Da Sandbjerg blev opret. af hertugen 1576, blev der hertil lagt en del gods i Sottrup so. Sandbjerg kom efter hertug Hans’ død 1622 til den sønderborgske linie. I en matr. over Sønderborg a. 1668 opføres 19 gde og 3 kåd i Snogbæk. 1 af gdene hørte under kirken. I Sottrup var der 11 1/2 gde og 16 kåd. 1673 kom Sandbjerg til Conrad Reventlow, og i en Jb. for godset 1674 opføres 11 selvejergde og 8 fæstegde i Snogbæk samt 3 landbol el. kådnere. I Sottrup var der 12 gde og 16 kåd samt Peter Foged, der gav 6 rdl. 1805 var der 11 parcelsteder på hovedgårdsmarken. Desuden 1 ml., 1 inderste m. jord og 7 uden jord. 1 af dem var kro. Endv. 6 forbedelser, 3 inderster uden jord ved Sundet. I Sottrupskov var der 5 forbedelser, på Sottrup Mark 1. I Snogbæk 19 gde, 3 inderster m. jord, 5 uden, 1 parcellist, der også havde 1 gd. i Sottrup, hvis bygninger var nedbrudt. I folketællingen 1835 nævnes 1 kro, 8 kåd, 10 gde, 1 parcellist, 4 inderster i Sottrup, i Baså 1 kåd, på Sottrup Mark 1 gd., 1 parcelhus og 2 el. 3 inderster, i Fuglsang s. 1183 6 parcelhuse, på Sandbjerg Nørremark 1 parcelhus, i Sandbjerg Løkke 1 parcelhus, hvor der var kro, i Tværskifte 1 parcelhus, i Sottrupskov 2 gde, 1 kåd og 5 inderster, i Kost 2 indersthuse, i Nørreml. 1 gd., i Sandbjerg 1 skovfogedhus og 1 parcelhus, i Snogbæk 15 gde, 2 kåd, 6 inderster, hvoraf 1 var kroejer, 1 skolehus, i Snogbæk Skov 1 gd. og 2 inderster, på Snogbæk Mark 3 gde.

De kgl. el. hertugelige undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd. Avnbøgd.s undersåtter hørte også herunder, men havde skyld- og pantebøger fælles m. de gråstenske godser. Sandbjerg havde egen jurisdiktion, i hvert fald fra 1673. Godset blev 3/6 1853 indlemmet i Nybøl hrd. Også Blansgd. havde egen jurisdiktion, som den bevarede efter at være kommet under Glücksborg. Gden blev ved patent af 4/3 1811 indlemmet i Sønderborg amt. 30/3 1835 blev dens jurisdiktion ophævet, og godset kom under Nybøl hrd. Ballegd. havde – i hvert fald fra 1725 – egen jurisdiktion. 3/6 1853 kom godset under Nybøl hrd.

De biskoppelige undersåtter hørte under den fælles ret for Kolstrup og Sundeved. 1702 blev de indlemmet i Åbenrå a. og Rise hrd. 1804 blev det bestemt, at de skulle overgå til Sønderborg a. og Nybøl hrd. Bestemmelsen trådte i kraft fra 1/1 1814. Domkapitlets gods hørte under Lysabild fogderi og havde egen jurisdiktion. 1/11 1777 blev fogderiet indlemmet i Sønderborg a. og Als Sdr. hrd. Ved kgl. resol. af 24/12 1860 blev de sundevedske ejendomme fra 1/1 1861 indlemmet i Nybøl hrd. Også Skt. Nicolai kirke i Flensborg havde egen jurisdiktion. Ved skr. af 23/9 1853 blev kirkens besiddelser i Sottrup so. lagt under Nybøl hrd. fra 1/12 sa. år.

Uvist hvorledes var 1 gd. i Snogbæk kommet til at høre under Flensborg a. og Vis hrd. Efter ansøgning blev det ved kgl. resol. af 3/2 1818 bestemt, at den skulle lægges under Nybøl hrd.

Sottrup so. hørte i middelalderen under Ellumsyssel provsti, der var forenet m. præpositura maior. Efter reformationen kom det under den særl. provst for Sundeved m.m. Efter hertug Hans’ død 1622 var der strid om kirkens tilhørsforhold, men 25/11 1624 blev den tilkendt hertug Philip af Glücksborg, hvorefter den hørte under den glücksborgske provst. Efter hertugliniens uddøen 1779 kom den under Sønderborg provsti. So. har altid ligget i Slesvig stift. 1922 kom det under det nyoprettede Haderslev stift.

Et marknavn Skelstrup under Snogbæk, overleveret i en Jb. fra 1775, er mul. vidnesbyrd om en forsv. bebyggelse af sa. navn. Om landsbyen Sandbjerg se ovf.

Skove: Ved Als sund ligger Sandbjerg skove, bestående af Lilleskov, 9 ha, og Storskov, 48 ha. Arealet, i alt 57 ha, fordeler sig således til træarterne: bøg 47 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 5 ha og ubevokset areal 1 ha. Terrænet er fladt til bølgeformet. Klimaet udpræget kystklima. Jordbunden er frugtbar. De gl. bøge hører hvad form og højde angår til de smukkeste i landet. På mange træer i Storskov ses endnu talr. mærker og indskrifter, der viser kolonnevejene og minder om bivuakopholdet her under prøjsernes overgang til Als natten ml. 28/6 og 29/6 1864. Skovene tilh. siden 1954 Århus Universitet. På Snogbæks grund en del bønderskov.

I V. Sottrup er rejst en genforeningssten.

Tinget for Sandbjerg gods el. grevskabet Reventlow er uden tvivl en fortsættelse af det tidl. Stovgd. birk. Gude beretter 1778, at greven lod jurisdiktionen udøve ved sin insp., og i påkommende tilfælde blev der indr. et ting m. 6 sandemænd, som var bisiddere i retten. De Reventlow’ske undersåtter kom under Nybøl hrd. 3/6 1853.

Til denne jurisdiktion hørte gods i Dybbøl by, Dybbøl Langbro, Dybbøllund, Dybbøl Mark, Dybbøl ml., Batterup, Frydendal, Hvilhøj, Lilleml., Ragebøl, Ravnskobbel, Rævehøj, Stensgd., Stovgd., Stovgårdskov, Surløkke, alle i Dybbøl so., i Baså, Fuglsang, Nørremølle, Sandbjerg Løkke, Tværskifte, Sandbjerg Nørremark, Snogbæk, Sottrup og Sottrupskov i Sottrup sogn.

Retsprotokollerne er bev. fra 1810–67.

Litt.: J. C. Gude. Bericht von der Halbinsul Sundewitt. 1778. 55f. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 68.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, deribl. den store, men noget afgravede Troldhøj i Sandbjerg skov. – Sløjfet el. ødelagt: 41 høje; en større gruppe lå s.f. Nørremølle. – I Nydam mose udgravedes i årene 1859 og 1862–63 et stort offerfund fra yngre romersk jernalder, et af de største af disse fund; der var to både og en mængde våben og andre brugsgenstande, øjensynlig ofringer efter en heldig kamp. Sen. er der forekommet et fund, for en stor del guld- og sølvbeslag olgn. til sværd, de er lidt yngre end det første fund (germansk jernalder). Det meste af Nydamfundet m. egetræsbåden (den anden, der var af fyr, gik tabt) findes nu i museet i Gottorp slot. s. 1184 Kun en del sager, som Fr. VII udtog til sin privatsamling, findes i Nationalmuseet. En mindesten er oprejst ved mosen.

Litt.: C. Engelhardt. Nydam Mosefund. 1865. Hans Kjær i Nord.Fortidsm. I. 181–96.

Ved fundene i Nydam mose 1863 fremdroges også 36 romerske denarer fra tiden år 64–217.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1962. 29–34.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under grevskabet Reventlows godsøvrighed, fra 1889 udgjorde det sa. m. Nybøl so. Sottrup-Nybøl amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Snogbæk, Sottrup (m. Sottrupskov) og Sandbjerg godsdistr.

Personregisterdistr.: Indtil 1905 Sandbjerg, derefter eget personregisterdistr.

I S. so. fødtes 1761 herrnhutbiskoppen Hans Wied, 1780 den da. fører, teglværksejeren Hans Henrik Dithmer, 1801 astronomen Thomas Clausen og politikeren og hist. A. Michelsen, 1817 stænderkommissæren Arthur Reventlow, 1829 præsten og forf. C. C. Lorenzen, 1862 politikeren og redaktøren H. P. Hanssen (Nørremølle), 1873 filologen og religionshistorikeren F. Ohrt.

Litt.: J. Raben. Sottrup Sogn, Fra Als og Sundeved. XXXIV. 1955.