Sunds herred

Købstad: Svendborg (se s. 551). Sognene: Skårup, Tved, Egense, Øster Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Lunde, Kværndrup, Thurø, Bregninge, Landet, Bjerreby, Drejø, Strynø. – Skt. Jørgens so. og Sørup so. indlemmedes i Svendborg kbst. 1/4 1931.

Sunds herred omgives af Store Bælt, Lille Bælt, Sallinge hrd. og Gudme hrd. og er det sydligste på Fyn. Det strækker sig fra Kværndrup i n. til Det sydfynske Øhav i s. og fra Vejstrup å i ø. til Syltemade å i v. Til hrd. hører Tåsinge, Thurø, Strynø, Birkholm, Hjortø, Drejø, Skarø med flere mindre øer.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Herredets areal udgjorde 1951 (inkl. Svendborg kbst.) 29.417 ha; deraf var 21.137 ha landbrugsareal, 944 ha gartneri og frugtplantager, 3773 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 744 ha bebygget grund og gårdsplads, 902 ha private haver, 1335 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 134 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 156 ha tørvemoser, 92 ha heder, klitter, sumpe olgn., 200 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950: 42.649 indb. fordelt på 13.107 husstande. (1801: 12.170, 1850: 20.144, 1901: 32.282, 1930: 37.229). – Kreaturholdet var i juli 1954: 2792 heste, 21.952 stk. hornkvæg (heraf 11.843 malkekøer), 39.935 svin og 285.993 høns.

(Våbenskjold). 1610

1610

Sunds hrd. udgør eet provsti og 16 pastorater, hvortil også Hundstrup so. i Sallinge hrd. hører.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Sunds hrd., i ValdJb. (*1231) kaldet Sundzheret, hørte fra 1660 til Nyborg amt; se i øvrigt s. 550.

C. Lindberg Nielsen landsarkivar, cand. mag.

Litt.: Provst Vitus Berings Bidrag til S. Hrd.’s Præstehist., i KirkehistSaml. 3. Rk. VI. 1887–89. 355–70. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 141–49.