Svaneke

Købstaden Svaneke ligger i Svaneke købstadskommune på øens østligste punkt i Øster hrd. under 55°8’3” n.br. og 15°8’40” ø.l. for Grw. (2°34’ ø.l. for Kbh.) beregnet for kirkens v.ende. Byen ligger på en meget ujævn mod ø. og n. skrånende granitflade med et tyndt dække af løse jordarter, mest grus. Ad landevej er der 30 km til Rønne, 9 km til Neksø og 23 km til Hasle.

Den næsten nøgne og ubebyggede klippekyst er stærkt indskåret med trange vige, næs og skær (Møllenakke, Vagtbod Nakke og Hullenakke). Flere af vigene benævnes havne (Vigehavn, Hullehavn og Frennehavn), et levn fra tiderne forud for sejladsens koncentration i vore dages kunsthavn, der er sprængt ud i klipperne. De granitkuller, hvorpå byen ligger, adskilles af kløfter. Byens centrale del dækker en sådan kulle, der ved kirken hæver sig til 18 m o.h. Her mødes strandvejene fra Neksø og Gudhjem med Rønne-vejen. Langs strandvejene har byen bredt sig ud mod v. og s. over klipper og kuller. Mod s. grænser bebyggelsen til Sydskoven m. sportsanlæg og mod n. til Nordskoven, der sammen med det udenfor liggende klippeterræn danner et meget besøgt udflugtssted. Den sydvestl. del af købstadskom. er landbrugsjord, en højtliggende, ret jævn flade med et dække af frugtbart moræneler.

Bybilledet er meget vekslende; mange steder stikker klippegrunden frem i overfladen ml. husene. Gaderne er snævre, krumme, ofte stejle. Bebyggelsen er nøje tilpasset efter terrænet og består for største delen af eenfamilieshuse i eet stokv. med gårde og haver, hvor man finder morbær, vin, figen og valnød. I den centrale bydel omkr. havnen, torvet og kirken, S.s forretningsområde, findes et antal bindingsværkshuse i festlige røde og gule farver, deraf flere gamle, store købmandsgårde. Byens nyere dele er præget af moderne villabebyggelse. S. er et meget søgt sommeropholdssted, ikke mindst for mange malere.

På markjorderne (Svaneke vang) ligger bl.a. Svanegd., ca. 27 ha, Svanemøllen, et savværk og plantagerne Nord- og Sydskoven.

Svaneke kom.s samlede areal var 1950: 223 ha, og den samlede længde af gader 1955: 11,4 km.

Af arealet var 1951 114 ha landbrugsareal, 28 ha skove og plantager, 41 ha bebygget grund og gårdsplads, 8 ha private haver, 9 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 4 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v. og 19 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 6,4 mill. kr., deraf grundværdi 0,8 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 19 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (1569: »Suannicke Cappell«) ligger smukt på grænsen ml. by og land. Efter en ombygning 1881 (arkt. M. Bidstrup) består den nu af skib m. apsis mod ø. og tårn i v. Af det opr. sengotiske skib står v.gavlen og ca. 15 m af s.muren, råt opmuret af kløvet kamp uden forbandt. Ved ombygningen blev n.siden og ø.gavlen nedrevet og skibet forlænget mod ø., hvor det nu afsluttes m. en apsis, alt af mursten. Samtidig indsattes overalt rundbuede jernvinduer, og skibet fik nyt bræddeloft, der følger spær og hanebånd. Tårnets kampestensunderbygning er antagelig fra renæssancetiden, medens klokkestokværkets egebindingsværk vist er fra 1789, samtidig med det høje, spånklædte spir. En diminutiv tagrytter over skibets ø.gavl har måttet vige pladsen for en skorsten. To bindingsværks våbenhuse blev nedrevet 1837 og indgangen henlagt gennem en dør i tårnets n.side. Loftet over ndr. våbenhus anvendtes 1729 som krudtmagasin.

Altertavlen er et maleri, Kristus og Synderinden, sign. A. Dorph 1882. I Nationalmuseet opbev. et sengotisk ciborium af forgyldt kobber. Barok prædikestol m. snoede hjørnesøjler og løgformet underbaldakin, udf. af snedkeren Willem Nielsen 1683. Series pastorum, opsat af sgpr. Chr. Valeur (1752–79). En lysekrone s. 465 s. 466 s. 467 er skænket af en skibbruden lybækker 1673. I tårnrummet hænger en mindetavle, opsat efter Chr. V.s besøg på Bornholm 1687, og gravsten over Albret Wolfsen, dræbt under det sv. angreb 9/6 1645. I kirken er ophængt et skib (skænket af købmand A. Gram 1918) samt et lille krucifiks og et nadverrelief (skænket af godsforv. Dahl Jensen 1919). Kirkerum og træværk er 1955 nymalet af Helge Nielsen. Nyt orgel skænket af byens borgere i anledning af byjubilæet s.å. Den ene klokke er støbt 1701, den anden 1913. I Bornholms museum opbev. et epitafium, over rådmand Andr. Theissens hustru Elsebe Kofodsdatter (maleri af ægteparret og 17 børn ved Kristi kors). Blandt kirkegårdens mange gravsten kan nævnes: 1) Den skotskfødte Svaneke-borger Sander Dick, død 1612. 2) Hans Dick, død o. 1622. 3) Landsdommer Ancher Anthoni Müller, død 1716.

Litt.: DanmKirk. Bornholm. VII. 95–111.

Missionshuset »Siloam«, Kirkebakken, opf. 1897 af Indre Mission.

Luthersk missionsforenings forsamlingshus, Klippegade, opf. 1907.

Evangelisk-luthersk missionsforenings forsamlingshus, Bykilden 1, indr. i et ældre hus 1918.

Frelsens Hær’s forsamlingshus, Madvigsgade 7, opf. 1893 til baptistmenigheden, senere købt af Frelsens Hær.

Kirkegården ved kirken, ca. 1 ha m. ligkapel opf. 1892. Ved den nordl. indgang står en runesten (tidl. i våbenhuset), Gyldenså-stenen (Øster Marie-stenen 1.) fra ca. 1050–1100, fundet i en bro over et lille tilløb til Gyldenså i Øster Marie. Den bærer indskriften: Bove lod (stenen) rejse efter sin gode fader Økil. Krist hjælpe sjælen (DRun. 448f.). På kgd. er begr. sgpr. Andreas Agerbech, † 1770, maleren Bertel Hansen-Svaneke, † 1937, sceneinstruktør Egill Rostrup, † 1940, lægen Carl Sonne, † 1948.

Råd- og Tinghuset, Storegade, opf. 1858 i 2 stokv. (arkt. brandinsp. D. J. Nielsen), rummer byrådssal, et udvalgsværelse, der tillige benyttes af forligskommissionen, samt tingstue for Øster hrd. Her er desuden politistation. I tilknytning hertil er der detentionslokaler, 3 eneceller og en dobbeltcelle. – Den kommunale administration har til huse i Borgergade i den 1925 nedlagte borgerskole. – Toldkammeret ved havnen.

Det kommunale skolevæsen, S. Borger- og Realskoles bygninger ligger ved Søndergade (opf. 1923–24; arkt. K. V. Barfoed). Der er 5 grundskoleklasser og mellemskole og realklasse. 1/8 1954 havde skolen 300 elever. Ved skolevæsenet er ansat en skoleinspektør og 11 lærerinder og lærere. – Teknisk skole, Nygade, opf. 1890 (bygm. H. Munck Hansen). Her har desuden S. folkebibliotek (opret. 1923) lokaler. 2000 bd.

Sygehuset, Søndergade, er opf. 1914 (bygm. N. Davidsen) af Ibsker og S. kommuner m. tilskud fra amtet, og driften betales efter samme regler som omtalte ved Allinge sygehus; se s. 449 6 f.n. Plads til 10 patienter. – Legatgården, Søndergade, opf. 1833 for midlerne af et legat, stiftet af etatsrådinde Marie Kofoed (gavebrev af 2/12 1812) til et arbejdshus, nu indret. til 6 friboliger, hver med 2 værelser og køkken. – Kommunen har desuden en ejendom ved Tempelvej med 3 lejligheder, det tidl. fattighus. – Børnehjemmet »Fagerlund«, Nordre Strandvej 24 ved Nordskoven, opret. 1939, 11 pl. – Otto og Thala Holst’s legatbolig, Otto Holst Bakke 2, 4 pl.

Vandværket (med ejendommeligt trekantet vandtårn) ligger i kommunens nordl. del ved Ndr. Strandvej (opf. 1951, arkt. I. Utzon).

Elektricitetsværket i den vestl. udkant, opf. 1909, nedlagt som el-værk 1948; bruges nu som badeanstalt. S. får sin el-forsyning fra højspændingsværket i Rønne. – S. har frivilligt brandværn. Kom. købte 1912 det tidl. krudthus af Bornholms Arsenal og indrettede det til sprøjtehus.

Andre bygninger: Svaneke Bank, Postgade. – Sparekassen for Svaneke og Omegn, Torvegade. – Hotel Østersøen, – Hotel Siemsens Gård, begge Havnegade. – Josephsens Hotel, Storegade. – Svaneke Bio, Brænderigænget 1, indret. 1912 i Idrætshuset, opf. 1900 af S. skyttekreds.

Byen har 3 lystanlæg: Sydskoven, ca. 14 ha, overvejende løvskov. – Nordskoven, ca. 22 ha plantage, anl. 1880. – Byparken, ca. 2 ha, anl. 1918–19 af S. turistforening i forb. m. et tidl. anlæg i lerkulerne ved Lindevej.

Mindesmærker. Ved Storegades vestl. ende er 1874 rejst et minde for sprogforskeren J. N. Madvig (granitstøtte m. bronzebuste af H. W. Bissen), f. i S. 7/8 1804. I øvrigt se ndf. s. 471.

I den sydl. del af byen ligger S. Idrætsforenings fodboldbaner. – Hammerslet og Hullehavn er velegnede som friluftsbade. – Vandrehjemmet »Hullehavn«, Reberbanegade, opf. 1953 (arkt. Gustav Kjølby), plads til ca. 140. – S.f. byen på Frennemark ligger Kbh.s Kommunelærerforenings feriekolonier »Frennenæs«, opf. 1936 (60 pl.) og »Naboen«, opf. 1934 (56 pl.) samt Hjemstavnsforeningens feriekoloni og lejrplads (1954).

S. har ingen jernbane. Rutebilstat. på Torvet er udgangspunkt for ruter til s. 468 Rønne, Åkirkeby, Neksø-Dueodde, Gudhjem og Allinge-Sandvig. – Post- og telegrafkontoret, Postgade.

Gamle huse. Uden at de enkelte huse i byen udmærker sig særligt hverken ved ælde el. i arkitektonisk henseende, er S. ikke des mindre, som helhed betragtet, en af landets smukkeste og mest helstøbte bydannelser. De særegne terrænforhold har sat deres præg såvel på byens plan som på selve bebyggelsen. Fra et nogenlunde plant plateau nede ved havnen, hvor fra gl. tid byens største gårde m. deres udstrakte haver har fundet plads, hæver terrænet sig ret stejlt op mod n., v. og s. På terrasser op ad disse skråninger ligger byens øvr. bebyggelse af mindre gårde og huse. Da bygningerne som oftest ligger på meget skrånende grunde, antager stensoklerne, der genfindes overalt i det bornholmske byggeri, i S. hyppigt en meget antagelig højde i grundens ene lavere ende, således at selve huset kommer til at ligge vandret. Dette medfører, at der alm. må bygges høje stentrapper, og selv om mange sådanne trapper i ny tid har måttet fjernes af hensyn til trafikken, er dog endnu adsk. i behold, ofte forsynede m. et enkelt jernrækværk m. blanke messingknopper. Om bebyggelsens karakter i øvrigt gælder det samme som for de øvr. bornh. byer (se Rønne, s. 430). Næppe mange huse er ældre end 1800. Blandt bindingsværkshusene skal fremhæves en hyppigt forekommende type, som er blevet til under indtryk af empiren og som består af 5 fag, nemlig 1 fag i midten med indgangsdør og to fag vinduer på hver side, halvvalmede gavle, skorsten i midtfaget og som regel høj stentrappe.

Af de grundmurede huse kan nævnes det holdningsfulde lille kompleks, Legatgården, fra 1833, bestående af to parallelle længer m. gavlene ud mod gaden indbyrdes forbundet m. en mur m. port. I Torvegade ligger et grundmuret, rødkalket 5 fags hus, en stilfuld udgave af de før omtalte 5 fags bindingsværkshuse.

Fra tiden o. 1860 er det pyntelige, hvidkalkede hus, Borgergade 3.

I byens nordl. del ligger et gl. militært magasin, hovedsagelig opf. af kampesten. Det bruges nu som sprøjtehus. – N. f. byen står en velholdt stubmølle. I et genanvendt tømmerstykke er indskåret årst. 1634.

Havnen. S. havde i ældre tider en ret god havn, men ved 1800t.s begyndelse var den næsten uanvendelig, ubrugelig p.gr.af manglende tilsyn. I årh.s første år tog købmand Jeppe Holst initiativ til anlæggelse af en ny havn, som skulle sprænges ud i granitten. Men arbejdet gik langsomt p.gr.af manglende arbejdskraft og standsede helt under krigen 1807. Det blev genoptaget 1815, og 1816 havde havnen en dybde af 2,2 m. Ved uddybningsarbejder 1850 og 1866 fik havnen indtil 3,7 m vand. Imidlertid blev hele anlægget ødelagt ved stormflodskatastrofen 1872, arbejdet måtte begyndes næsten helt forfra, og først 1877 kunne havnen genåbnes. Arbejdet havde da kostet 240.000 kr. For at skabe bedre indsejlingsmuligheder ved østl. vind blev 1907 bygget en bølgebryder n.f. indløbet, og endelig blev havnen udvidet og uddybet 1912. Havnen består nu af: et sejlløb (4,4 m dybt), markeret af et fast, hvidt forfyr og et fast rødt bagfyr, en forhavn (1,5 m dyb, kun for mindre både), yderhavnen (4,4 m dyb) og s.f. denne inderhavnen (3,7 m dyb) med slæbested for mindre både. Inderhavnens gab lukkes i pålandsstorm m. en port. Molen er ca. 40 m lang og afmærket m. et hvidt blinkfyr. Ved havnen er ansat en havnefoged, der tillige er havnelods. Den ledes af en bestyrelse bestående af borgmesteren (formand) og 5 medl. Med Det Østbornholmske s. 469 Dampskibsselskabs både har S. ruteforb. m. Kbh. og de øvr. bornh. havnebyer, bortset fra Rønne. – Ved Vigen mod n. er der et udmærket landingssted for mindre både. – Ved Hullenakke, Skovgade 22–26, er der 1918–19 opf. et fyrtårn (blinkfyr) med sireneanlæg og en fyrmesterbolig.

Af erhvervsvirksomheder kan nævnes den 1953 anlagte fiskefiletfabrik (genmst. 20 arb.).

Indbyggerantallet i S. kbst. var 7/11 1950: 1189 indb. fordelt på 437 husstande. (1801: 663, 1850: 1009, 1901 : 1304, 1930: 1271).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 153 levede af landbrug m.v., 332 af håndværk og industri, 145 af handel og omsætning, 145 af transportvirksomhed, 68 af administration og liberale erhverv og 297 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved S. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 3 sejlskibe m. motor m. i alt 191 brt.

Desuden var der 1954: 123 fiskerfartøjer under 20 brt.

Skibsfarten på S. omfattede 1953: 365 indgående skibe m. 12.779 tons gods, hvoraf 32 skibe m. 2146 tons fra udlandet, og 365 udgående skibe m. 9719 tons s. 470 gods, deraf til udlandet 34 skibe m. 3632 tons. Af det udlossede gods var 3035 tons gødningsstoffer, næsten udelukkende fra indenlandske havne, 2508 tons sten, kalk, cement, udelukkende fra indenlandske havne, 2168 tons teglværksprodukter, ligeledes udelukkende fra indlandet, 1685 tons kul og koks, hovedsagelig fra udlandet. Af det indladede gods var 3712 tons sten, kalk og cement til indenlandske havne.

Der var i S. kbst. 1/1 1955 i alt 67 automobiler, hvoraf 24 personbiler, 4 drosker, 2 rutebiler m.v. og 37 vare- og lastvogne samt 2 motorcykler af scootertypen og 18 andre motorcykler. 8 af amtets omnibusruter på fra 35 til 63 km udgår fra eller berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 70 håndværksog industrivirksomheder m. i alt 199 beskæftigede og 150 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 4 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 8 beskæftigede og en omsætning på 1,1 mill. kr., 26 detajlhandelsvirksomheder m. 61 beskæftigede og en omsætning på 2,4 mill. kr., samt endelig 7 hotelog restaurationsvirksomheder m. 38 beskæftigede og en omsætning på 0,4 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 419.000 kr., skatterne indbragte 335.000 kr. (heraf opholdskom.skat 324.000 kr., erhvervskom.skat 1000 kr. og aktieselskabsskat 2000 kr., ejendomsskyld 4000 kr., grundskyld 3000 kr., afgifter og kendelser 41.000 kr., overskud af vandværk 1000 kr. og af el-værker 6000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 415.000 kr., var sociale udg. 113.000 kr., udg. til skolevæsen 55.000 kr., biblioteksvæsen 2000 kr., medicinalvæsen 54.000 kr., vej- og kloakvæsen 37.000 kr., gadebelysning 4000 kr., snekastning 1000 kr., off. renlighed i øvrigt 4000 kr., brandvæsen 4000 kr., administration 43.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 1,8 mill. kr., hvoraf 1,3 mill. kr. i faste ejd. og 0,4 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 1,2 mill. kr. og legatkapitalen 80.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1952/53 13,7, ligningsprocenten 12,50, i 1953/54 14,0 og 12,50.

Svaneke havn, der er kommunal, havde 1952/53 indtægter til et beløb af 44.000 kr., udgifter 44.000 kr. og pr. 31/3 en formue på 308.000 kr. og en gæld på 2200 kr.

I Sparekassen for Svaneke og Omegn (opret. 1895) var indskudene 1/4 1954 9,6 mill. kr., reserver 0,7 mill. kr. Svaneke Bank (opr. 1902) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,25 mill. kr., reserver 0,3 mill. kr., indskudene i banken var 3,3 mill. kr.

S. kbst. udgør sa. m. Ibsker so. eet pastorat under Bornholms østre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 9 medlemmer.

S. kbst. har tingsted i S. og hører under 26. retskr. (Neksø kbst. og Sønder hrd. samt Åkirkeby kbst. med S. kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt med amtstue i Rønne, Bornholms lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (Neksø), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 6. udskrivningskr., 14. lægd. S. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 14, 15 og 17.

Skove: I alt findes 36 ha lystskov og hede, der tilhører kom. Sydskoven (ca. 14 ha) var opr. en nåletræplantage, men består nu overvejende af løvtræ. Her findes en mindesten for overlærer Vald. Hansen, rejst 1946. Nordskoven (ca. 22 ha) er plantage anl. ca. 1880 på initiativ af distriktsdyrlæge L. Jürgensen († 1918), for hvem der 1901 er rejst en mindesten.

I S. har været en hellig kilde (BornhSaml. 1926. 55). Ved en på stedet indrettet kunstig kilde fejres endnu kildefester Skt. Hans aften.

Ved Svaneke ligger fire fredede kystskanser.

Historie. Svaneke (udtales Svanika; 1491 Swanicke; navnet er antagelig opr. *Swanika, afledet af et glda. swanwik, »svanevig«) nævnes ligesom Rønne som kbst. i slutn. af 1400t. og fik ligesom den sine privilegier fornyede 1555. Til dens ældste historie kender man intet; kun så meget kan siges, at den i middelalderen har været en vigtig fiskeplads, til hvilken de nordtyske byers handelsskibe søgte. 1610 brændte næsten halvdelen af byen (en mindre brand fandt sted 24/5 1751). Da de svenske under Wrangel 1645 gjorde landgang ved Malkværnen noget n.f. Neksø, ydede kun en del unge svanekebeboere tapper modstand under anførsel af rådmandssønnen Albret Wolfsen, der blev skudt og begravet i Svaneke kirkes våbenhus (se s. 466). 1658 havde byen 70 borgere; 1769 var indbyggertallet 669. Borgerne udvirkede, at byen fik en dansk skole ved kgl. reskr. af 15/5 1750. Chr. V boede 8/5–10/5 1687 i byen i vicelandsdommer Müllers gård. I 1600t. og 1700t. har den sikkert været en ret livlig handelsby, og havnens anlæg i beg. af 1800t. gavnede den meget og bevirkede, at den endog en tid kunne optage kampen med Neksø som Østbornholms vigtigste handelsplads, men havnens ødelæggelse under stormfloden 1872 gjorde den stort afbræk. Perioden århundredet ud blev dog en opgangstid; o. 1900 havde kommunen ingen gæld, men derefter gik det atter tilbage, bl.a. fordi S. ingen jernbane fik. Mens der 1900 var over 1300 indb., var der 1950 1182. – Sv. »hospital« har vel egentlig kun været et fattighus, der gav 3–4 fattige husly og varme; det er vist ikke ældre end fra 1700t. – S. havde borgmester af socialdemokratiet 1919–25 og fra 1950, af det konservative folkeparti 1925–50.

Litt.: J. N. Madvig. Livserindringer. 1887. 1–51. Ib Windfeld Hansen. Udsprængningen af et Havnebassin i fast Granit ved Sv., i Den tekn. Foren. Tidsskr. 1879–80. 51–62. Johan Hansen. En bornholmsk Haandværkers Erindringer. 1934. Byfogdernes Beretninger om Rønne og Svaneke Købstæder i 1760erne ved Aage Rohmann. 1940. Carl A. Hansen. Nogle Erindringer fra Svaneke 1860, i Jul paa Bornholm. 1952. 27–32. Th. Lind. Svaneke bys historie. 1955. Svaneke købstad 1555–1955. 1955. Bornholms Avis 1/7 s. å. Bornholms Tidende 1/7 s. å.

I Svaneke fødtes 1761 præsten og skolemanden P. Prahl, 1804 filologen og politikeren J. N. Madvig, 1816 hans broder lægen og politikeren P. A. Madvig, 1823 teaterembedsmanden Gottlob Berner, 1828 juristen og politikeren Christian Juel, 1883 maleren Bertel Hansen-Svaneke.