Tåning sogn

(Ovsted-T. kom.) omgives af Hylke og Ovsted so., Tyrsting hrd. (Voerladegård so.), Mossø, Skanderborg kbst. samt Skanderborg sø. Denne store sø afvandes til Mossøgennem Tåning å, der danner skel til Skanderborg. Store enge på begge sider åen tyder på en højere vandstand i søen i senglacial tidl. Landskabet er i øvrigt storbakket (højeste punkt 121 m), gennemfuret af erosionskløfter og har ret gode jorder de fleste steder. Skov flndes kun pletvis. Gennem so. går helt i ø. den østjy. længdebane og hovedvej A 10, der krydser Skanderborg sø på hver sin dæmning.

Areal i alt 1960: 1505 ha. Befolkning 26/9 1960: 409 indb. fordelt på 117 husstande (1801: 315, 1850:511, 1901:432, 1930:486, 1955:421).

I so. byerne: Tåning (*1234 Thøringh, * 1248 Thøning, 1200t. Thyrning, 1610 Thornningh; u. 1795) m. kirke, skole (lidt s.f. byen; opf. 1915), bibl. (i skolen; opret. 1884; 1100 bd.), forsamlingshus, sportsplads og andelsmejeri (opret. 1916); Horndrup (*1248 Houndrup, 1200t. Horningthorp; u. 1795). – Saml. af gde og hse: L. Tåning. – Gårde: hovedgd. Havreballegd. (*1248 Haffuerballig; har nu kun 5,6 tdr. hartk., 82 ha; ejdv. 290); Tåning Overgd.; Pederslund; Haldsminde. Ved hovedvejen motel »Oasen«.

T. so., der sa. m. Ovsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nim og Voer hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ovsted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 151. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. hovedsagelig af små frådsten på en dobbelt skråkantsokkel af granit. Den opr. s.dør, der er rundbuet m. små, skråkantede kragbånd, er bev. i brug, mens n.døren ligesom to rundbuevinduer på skibets n.side og ét på korets n.side er udvendig tilmuret i murflugten. Korets ø.vindue spores kun svagt. Indvendig ses korets n.vindue som niche m. rest af den opr. træramme i lysningen. Korets ø.parti har ligesom nabokirken Ovsted et egenartet, indvendig tresidet apsis, hvis frådstenshvælv hviler på hjørnetromper, her m. et ganske smalt kragbånd i hvælvets fødselslinie og en yderligere, nicheagtig udv. mod ø. I sø.hjørnet er der en lille dør ind til en snæver vindeltrappe, der fører op over hvælvet. I apsidens n.side er der et indbygget skab m. murede hyldeknægte. Den høje korbue har fra første færd haft en kraftig fals ved forkanten, og de skråkantede, noget forhuggede kragbånd s. 688 har fulgt falsen. I sengotisk tid o. 1475 er der i kor og skib indbygget krydshvælv, det i koret indhugget i murene, skibets tre krydshvælv på fremspringende murpiller. Noget sen., i beg. af 1500t., tilføjedes i v., hovedsagelig af munkesten, tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue og i v. har et stort, falset spidsbuevindue. En ganske lav fritrappe fører på n.siden op til en lille, fladbuet, falset dør til en trappe gennem muren, så lav, at man næsten må krybe. Trods gennemgribende skalmuringer har tårnet bev. sin blændingsgavl mod ø. m. tvilling-rundbuede og rundbuede højblændinger under et savskifte. V.gavlen er ommuret i ny tid m. cirkelblændinger. Kammene har top- og fodtinder. Våbenhuset fra reformationstiden har flankemure af store, kløvede kampesten og gavl af munkesten m. falset spidsbuedør og ny gavltop m. meget smalle blændinger. – Altertavlen fra 1613 er et godt snedkerarb. i ganske rig senrenæssance m. korsfæstelsesmaleri fra 1700t. Den havde en tid et Kristusbillede fra 1852 af Lyders i Århus. Alterkalken er fornyet 1718 efter en brand. Stager 1942; et par ældre i barokform, men næppe særl. gl., er hensat i korets trapperum. Smukt, højgotisk røgelseskar o. 1375–1400 m. gennembrudte liljer og topkors; den opr. ophængning af jern er bev. Den lille, romanske granitfont har på kummen lave relieffer af tre løver og en fugl samt et ejendommeligt motiv, der ligner et hoved på en stage (Mackeprang.D. 292–93). Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af Skt. Georg og majuskelomskrift »Aus Not hilf Got« fire gange gentaget. Prædikestolen i højrenæssance 1595 er opsat af gdr. Sti Knudsen i Horndrup. Fyldingerne ser ud til at være noget sen., måske fra 1621, da himmelen kom til. Stoleværket indeholder gavlstykker i renæssance o. 1600. Et lille, defekt kirkeskib, fuldriggeren »Svanen« fra ca. 1910, er anbragt i tårnets mellemstokv. Orgel 1882, givet af gdr. Niels Jensen Hald. Klokke 1909, Frichs efterfølger. I tårnrummet mindetavle af træ 1708 om legat, stiftet af borger i Kbh. Jens Nielsen Hald samt marmortavle 1897 om legatstifteren – slægten stammer fra en gd. i so. kaldet Hald. På kgd. n.f. koret 3 bondegravsten af granit fra 1700t.

Uldan Nielsen skødede 1268 sine ejd. i Horndrup og Havreballe til Øm kloster. Havreballegård tilhørte siden klosteret indtil reformationen; den var da forlenet til væbneren Ove Pedersen, der fortsatte som kongens lensmand i hvert fald til 1543. Snart efter kom H. under Århusgd., derpå under Skanderborg len og det skanderborgske rytterdistr. Ved dettes ophævelse 1767 blev H. sa. m. Tammestrup gjort til hovedgd. (se s. 684). 1804 købtes H. (8 1/2 tdr. hartk.) af Christen Haarup, 1806 af Jens Sommer. 1811 tilhørte den Chr. Møller († 1860), 1850 (10 tdr. hartk.) kapt. Staal og fra o. 1855 folketingsmand J. P. Frich († 1872), hvis enke 1874 solgte den for 52.000 rdl. til møller S. Jensen af Fillerup m.fl. Han blev snart eneejer og solgte gden til løjtn. Oscar van Deurs til Lundhof, som 1875 solgte den for 168.000 kr. til jægerm. J. K. Dinesen til Kragerupgd.; 1886 solgte konsul A. F. C. Crome den for 51.000 kr. til rentier G. Ove Petersen, og af ham købtes den 1893 for 38.500 kr. af Carl Sørensen Hedelund, hvis søn Holger Hedelund sen. overtog den; nu ejes den af fru V. Hedelund. – Hovedbygn. er af røde sten m. et lille hjørnetårn.

Litt.: DGaarde. 2. Saml. I. 290–91.

Tåning birk omfattede opr. Tåning so., som Øm kloster havde tilskiftet sig omkr. midten af 1200t., således at sen. havde ingen »stufjord, særkøb, fjerding eller otting på markerne i Tåning so.« Birkeretten blev bekræftet af Chr. III, som 21/1 1545 udstedte birkebrev på Tåning so. m. to andre klostergårde, den ene i Sneptrup, den anden i Tammestrup i Ovsted so. 7/10 1560 blev Rye, Dover, Tåning, Voer og Vissing birker forenet til et birk, som skulle udlægges uden for Øm kloster. Denne ordning varede ved indtil 16/1 1573, da kongen bestemte, at Voer, Tåning og Hylke so. skulle søge et birk, som lensmanden skulle lade lægge ved Tåning og kalde Tåning birk. Det vides ikke, hvornår birket er nedlagt, men dette må være sket før 1623.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 305, 308.

I so. kendes en hellig kilde (Schmidt.DH. 149).

I so. har ligget en landsby Smidstrup (her? *1505 Smestrup, 1683 Smastrup kier). Endnu kendes navnet Smidstrup kær.

Skove: Horndrup plantage (tidl. Haldsminde plantage), 37 ha, hvoraf 9 ha løvtræ, resten nåletræ, er anl. 1898 og hovedsagelig tilplantet inden 1910. Den ejes af A/S Københavns Plantageselskab og bestyres under Hedeselskabets 4. distr. Herudover findes flere mindre skove og plantager, der tilh. egnens gde, således har fx. Tåning Overgård 5 ha, Æbleskovgård 5 ha, Frydenlund 10 ha og Havreballegård 13 ha.

Fredede oldtidsminder: Højen Råhøj nv.f. Tåning. – Sløjfet el. ødelagt: 5 dysser og 25 høje; de to dysser lå sv.f. Horndrup, de 3 v.f. Tåning. – Ved Fredensholm er der fundet 3 jordgrave fra dyssetid (C. Asschenfeldt Frederiksen i AarbAarh. 1956. 84–91).

I so. fødtes 1859 lokalhistorikeren og folketingsmanden R. P. Randløv.

Litt.: R. P. Randløv. Lidt om T. So. i Voer Hrd., AarbAarh. 1937. 42–77. Sa. i ØstjyHj. 1936, 1939–41 og 1943–44.