Tønder, Højer og Lø herreder

Købstad: Tønder, se s. 458. Flækker: Højer, se s. 510, og Løgumkloster, se s. 522. Sognene: Tønder landsogn, Ubjerg, Abild, Højer landsogn, Emmerlev, Hjerpsted, Sønder Skast, Møgeltønder, Daler, Ballum, Rømø, Visby, Mjolden, Randerup, Brede, Døstrup, Løgumkloster landsogn, Nørre Løgum.

Tønder, Højer og Lø herreder. P.gr.af de meget komplicerede historiske forhold har det vist sig mest praktisk at behandle disse tre herreder under ét.

Disse herreder, der udgør den sydvestl. del af Tønder a., begrænses mod n. af Hviding hrd., mod nø. på en kort strækning af Haderslev og Åbenrå a., mod ø. af Slogs hrd. og mod s. af rigsgrænsen fra grænsepæl nr. 195 til nr. 279. Mod v. udgøres herredsgrænsen af Vadehavet. Til hrdr. hører Rømø samt den lille, ubeboede ø Jordsand. Største udstrækning i n.-s. er 30 km, og i v.-ø. 20 km. Overfladen har den for det vestslesvigske kystland normale struktur m. hovedelementerne bakkeø, smeltevandsslette og marsk og de i disse forekommende varianter af overfladeformer og jordbundstyper. Til hrdr. hører hele Tøndermarsken og største delen af Ballummarsken. Den førstn. er opdelt i koge, medens den sidstn. mangler ældre digesystemer. Bakkeølandet danner et antal adskilte områder m. mellemliggende lavninger, som delvis er beklædt m. et tæppe af tørv og kærjord. I den nordl. del af hrdr. adskilles de små, isolerede bakkeøer af smeltevandssletter, som også her er stedvis mosedækkede. På strækningen Emmerlev-Ballum Vesterende går et bakkeølandskab (Hjerpsted bakkeø) ud til Vadehavet som en lav klintkyst, delvis under erosion og m. stejle, friske skrænter, som ved Emmerlev Klev opnår en højde af 13 m. S. og n.f. dette område er hrdr. dækket af havdiger, henh. Højer dige og Ballum dige. Mod n. afskærer hrdr.s grænse en s.gående udløber af s. 598 Toftlund bakkeø, der præges af det prægtige bakkeområde omkr. Vongshøj, 62 m, og som fortsætter mod n. over herredsgrænsen ved Lovrup Skrøp, 43 m, og derfra videre langs den østl. del af Hviding hrd. til Arnum og Spandet. De mindre, isolerede bakkeøområder er svagere i relieffet og lavere. Hjerpsted bakkeø når således 24 m, Ellum bakkeø 27 m og Kongsbjerg i Møgeltønder bakkeø 25 m. I marsken og i de mosefyldte lavninger træffer man ofte isolerede, lave og flade højninger, således ved Ubjerg (6 m) og ved Mjolden (8 m), d.v.s. 4–6 m over de omkringliggende flader af marsk og mose. Højningerne er terrænmæssigt ganske uanselige. De består ofte af udjævnede indsande, men de spiller en stor rolle for bebyggelsen, fordi deres højeste partier ofte er stormflodsfrie.

Jordbundsforholdene er stærkt vekslende. Yderpunkterne i systemet er marskens frugtbare klægflader og indsandenes golde flyvesand. Også inden for de enkelte isolerede bakkeøer – selv de mindre – er jordbundsvariationerne store, med skifte ml. lerede og udpræget sandede områder. Moræneler træffes hyppigt, om end i mindre, sammenhængende arealer, men navnlig Møgeltønder bakkeø har betydelige forekomster af dette materiale. De fladbundede lavninger er i stor udstrækning beklædt m. et dække af tørv, fx. Kogsbøl mose og Kongens mose, og spredt ud over hrdr. træffer man talr. små, isolerede tørvefelter.

Åerne ledsages i reglen af strimler af kærjord. Afløbsforholdene præges af det svagt udviklede relief; åer og bække har ringe fald, og afvandingen er i mange egne vanskelig, også fordi udløbene af de to store vandløb, Brede å og Vidå, er lukkede af sluser, som i de fleste døgn må lukkes i to perioder, og som under langvarige, ekstraordinære vandstigninger må spærres for afløb, ofte gennem adsk. sammenhængende vandtider. Hrdr. er skovfattige, og store strækninger er helt skovløse, endog næsten træløse; men hist og her træffer man rester af gl. løvskov, delvis i form af egekrat. Flere af disse er i naturhistorisk henseende værdifulde og er belagt m. fredning. Større moser forekommer navnlig i et bælte ml. Løgumklosteregnen og Skast og har, navnlig tidl., spillet en stor rolle for brændselsforsyningen i denne træfattige egn, bl.a. under de to store krige i dette årh. Enkelte moser udnyttes industrielt, og betydelige strækninger er afvandede og kultiverede. I bebyggelsesmæssig henseende er hrdr. yderst interessante. Den rigeste jordbund, marsken, er tyndt befolket el. endog helt folketom. Noget lignende gælder moser og indsande, og endelig kommer dertil den faktor, at bebyggelsens udbredelse i kystlandet de fleste steder er bestemt af højdeforholdene, d.v.s. den omtrentlige grænse for stormfloderne. Man kan skelne ml. to hovedtyper af mere intensiv bondebebyggelse, nemlig en randbebyggelse på kanten ml. gesten og de lavereliggende marskel. engstrækninger og en højereliggende bakkeøtype, som fortrinsvis har placeret sig højt og centralt i de enkelte områder. Klit- og marskøen Rømø er behandlet i amtsindledningen s. 406, 434–38 og under den regionale beskrivelse af Rømø sogn.

Herredernes areal var 1960 i alt: 70.655 ha, deraf landbrugsareal 41.158 ha og vandarealet ca. 840 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 23.777 indb. fordelt på 7513 husstande (1860: 19.061, 1910: 19.154, 1921: 19.170, 1930: 20.526, 1955: 22.570). – Husdyrholdet i hrdr. var juli 1964: 311 heste, 47.467 stk. hornkv. (hvoraf 14.293 malkekøer), 66.909 svin og 134.164 høns.

I kirkelig henseende udgør Tønder, Højer og Lø hrdr. sa. m. Slogs hrd. Tønder provsti (15 pastorater).

Tønder herred nævnes ikke i ValdJb. Det omtales første gang 1305 (Tundærheret). Tidl. har det vel været en del af Højer hrd. I Ribe Oldemoder opføres flg. so. under Tønder hrd.: Daler, Abild, Ubjerg, Visby og Lilletønder. Efterhånden kom den overvejende del af Daler so. under det biskoppelige birk Møgeltønderhus og det dertil hørende Møgeltønder birk. Trøjborg erhvervede allr. i middelalderen den overvejende del af Visby so., og da dette gods m. tilliggende kom under kongeriget og Viborg landsting o. 1407, blev sognemændene på en måde hjemløse retsligt set, og de søgte derfor ting »under dem selv«, blev altså en slags bondebirk, også kaldet Næsbo ting. 8/7 1552 fik de kgl. tilladelse til at måtte søge deres ting ved Lø herredsting. Kærborg, Skrøp og Solvig vandml. i Hostrup so. hørte under Tønder hrd. Hertil lå også Tvedmose, som blev nedbrudt 1569 og lagt under Grøngd., samt gden Vindtved, alle i Burkal so. Foruden de her nævnte ejendomme omfattede Tønder hrd. således kun 3 so.: Tønder landso., Ubjerg og Abild. O. 1770 oplyses det, at hrd. deltes i Nord Tønder hrd. og Syd Tønder hrd. Det sidstn. bestod kun af Ubjerg so.

Antallet af fremmede undersåtter i disse 3 so. var ikke stort. 14/4 1563 blev de kongerigske krone-, hospitals-, kapitels- og andre tjenere under kirken, der var i Tønder hrd., henlagt under Møgeltønder birk. Ordningen blev ophævet ved Kolding-recessen 1576. Under Schackenborg og Møgeltønder birk hørte sen. enkelte ejendomme i Abild by. Løgumkloster havde en del gods i Abild so., nemlig i byerne Tyvse, Høgslund, Kongsbjerg, Vennemose, Abild og Sølsted. Disse var dog tingpligtige under Højer hrd. Det sa. gjaldt de ejendomme i Korntved, der hørte under Kogsbøl kommune, og de ejendomme, der var under Solvig kommune, nemlig: Brodersgd., Humlehave, Klinborg og Pothat i Abild so., i St. Emmerske og Toft i Tønder landso. og i Sæd, Ubjerg so.

Fra o. 1713 havde Tønder og Højer hrdr. fælles herredsfoged. Fra 1/9 1867 blev herredsretten ophævet, og Tønder hrd. kom under Tønder amtsret I, bortset fra de dele af Abild so., der havde hørt under Møgeltønder birk. Disse kom under Visby amtsret, indtil de fra 1/10 1879 blev lagt under Tønder. Samtidig blev der foretaget en ny fordeling ml. de to amtsretter i Tønder. Landso. kom under både Tønder I og Tønder II, mens Abild og Ubjerg so. helt kom under Tønder II. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. De nye herredsfogderier havde kun med forvaltning at gøre. Tønder hrd. kom under Tønder herredsfogderi, som dog blev forenet m. Visby herredsfogderi 1871. Disse blev ophævet if. den nye kredsordning for Slesvig-Holsten af 26/5 1888, og ved indenrigsministeriets bestemmelse af 18/8 1889– m. virkning fra 1/10 – blev Tønder hrd.s sogne fordelt på flg. amtsdistrikter: Nykirke: Ubjerg og Sæd, Abild: Abild, Høgslund, Sølsted, Tykskov, Vennemose, St. og L. Emmerske, Tved.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920, blev Tønder hrd. en del af retskr. nr. 97– fra 1956 nr. 106– der også omfattede Tønder kbst. Højer og Slogs hrdr. Ved sa. lov og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 blev hrd. en del af politikr. nr. 72, Tønder kbst. m.m. Den blev ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 forenet m. politikr. nr. 71, Lø hrd. m. Løgumkloster birk. Den nye politikr. fik nr. 71 og har kontor i Tønder.

Galgefenne i Ubjerg omtales i den ty. matrikel. Galleshem smst. forekommer 1777. I Abild so. nævnes Gallepold 1831, Gallefenner i den ty. matrikel. Herredets tingsted og galge synes dog allr. i middelalderen at have været på Tønder bymark. På et kort fra lige efter 1600 ses »Hardesgericht«, der vel både har været tingsted og galge, n.f. byen, lidt s.f. L. Emmerske. På et kort fra 1811 findes »Beim Hardesgericht« lige ø.f. vejen til Løgumkloster. Her var også Galgefennen, og Galgestrømmen løb lige forbi hrd.s rettersted. Dette stykke jord må opr. have ligget uden for Tønders mark, men borgerne havde efterhånden forstået at udvide byens område på Emmerskes bekostning. I en jordebog fra o. 1572 hedder det, at det stykke land, hvorpå »Hardesgericht« står, Porsland, tilhørte byen og var medregnet i noget jord, som borgerne havde fået af hertugen. Endnu 1851 var der strid om, hvem der egl. ejede dette stykke jord. Herredsfogden udtalte da, at det i mere end 300 år havde tilhørt Tønder by, som dog ikke ville formene hrd. at bruge det som rettersted. O. 1770 blev tinget holdt på Tønder slotsgrund, ligeledes 1837.

Tønder hrd. i Ellum syssel har fra gl. tid hørt under Tønder len el. amt. Da Tønder kreds blev oprettet ved forordn. af 22/9 1867, blev det en del af dette. Ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det genoprettede Tønder amt.

Fra gl. tid hørte hrd. til Ribe stift og var en del af ærkedegnens provsti. Efter delingen 1544 kom hrd. under hertug Hans, der også ønskede overhøjhed over kirkerne. Striden blev afgjort ved Kolding-recessen 1576 og hertug Augusts voldgiftskendelse 2 år senere. Sognene kom under hertugens provst i Tønder og snart efter under den gottorpske generalsuperintendent over s. 600 Slesvig stift. Indtil o. 1668 havde ærkedegnen dog ret til sa. m. de fyrstelige amtsskrivere at høre kirkeregnskaberne. Ved konsistoriets forordn. af 25/11 1878 blev Tønder provsti m. virkning fra 1/5 1879 delt, Tønder hrd. kom til at høre til Nord-Tønder provsti. Ved nyordningen efter 1920 kom hrd.s kirker på ny under Ribe stift og blev en del af Tønder provsti.

Det ældste aftryk af hrd.s segl er fra 1443 og viser et træ bagved en bro, der går hen over nogle bølger. Det bærer inskriptionen: Sigillum Tunder Hærret.

Hrd.s tingbøger begynder 1729. De mangler fra årene 1813–24.

Højer herred (*1231 Høthærsheret). Da Tønder hrd. ikke omtales i Valdjb., har Højer hrd. vel opr. omfattet både Højer, og Tønder hrd. I Ribe Oldemoder fra o. 1340 opføres under Højer hrd.: Hjerpsted, Ballum, Højer, Emmerlev og Skast samt det nu forsv. Anflod so., se Højer landsogn. Hrd.s område er dels blevet formindsket ved vandflod, dels ved oprettelse af det kongerigske Ballum birk, der opr. hørte under biskoppen i Ribe, og Højer birk, som i hvert fald eksisterede sidst i 1400t. Hrd. bestod herefter kun af Højer landso., Hjerpsted, Emmerlev og Skast. I alle sognene var der fremmede undersåtter, dels slesvigske, dels kongerigske. 14/4 1563 blev de kongerigske kron-, hospitals- og kapitelstjenere samt andre kirkelige fæstere i Højer hrd. henlagt under Ballum birk. Ordningen blev ophævet ved Kolding-recessen 1576. I Højer so. var der enkelte undersåtter under Schackenborg, 1 halvgd. under Løgumkloster, der også havde enkelte gde i Skast by. Til Schackenborg hørte endv. ejendomme i Skast, Hjerpsted, Emmerlev, Kærgd., Sdr. Sejerslev og Nyland byer. Kogsbøl og Søndergde havde omfattende besiddelser i Emmerlev so. samt enkelte i Hjerpsted by. Trøjborg havde gods i Skast, Kærgd., Emmerlev og Sdr. Sejerslev byer. De kogsbølske og de løgumklosterske undersåtter var dog i alm. sager tingpligtige under herredet. Det samme gjaldt de trøjborgske ejendomme, som hørte under den s.k. trøjborgske kommune, mens de øvr. var tingpligtige under Lø hrd. De schackenborgske undersåtter i Skast var tingpligtige under Ballum birk, de øvr. under Møgeltønder birk. De 2 oktrojerede koge, Frederikskog og Rudbøl kog, havde egen jurisdiktion, indtil de ved plakat af 3/6 1853 blev indlemmet i Højer hrd.

Herredsfogeden i Højer hrd. var allr. i 1400t. også birkefoged. Fra o. 1713 havde Højer og Tønder hrdr. fælles birkefoged. Trods sin lidenhed var hrd. dog på en måde delt i to dele, Højer Nørre hrd., der bestod af Emmerlev, Hjerpsted og Skast so., og Højer Sønder hrd., der kun bestod af Højer landsogn.

Fra 1/9 1867 blev herredsretten ophævet, og Højer hrd. kom under Tønder amtsret I. De dele af hrd., som havde hørt under kongerigske jurisdiktioner, kom til Visby amtsret, indtil de fra 1/10 1879 ligeledes kom under Tønder amtsret I. Samtidig blev Højer so. lagt under Tønder amtsret II. If. forordn. af 26/6 1867 var retspleje og forvaltning blevet adskilt fra 1/9 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun med forvaltning at gøre. Højer hrd. kom under Visby herredsfogderi, der fra 1871 var forenet m. Tønder herredsfogderi. Herredsfogderierne blev ophævet i h. t. den nye kredsordning for Slesvig-Holsten af 26/5 1888, og ved indenrigsministeriets bestemmelse af 18/8 1889–m. virkning fra 1/10– blev Højer hrd.s sogne fordelt på flg. amtsdistrikter: Ballum: Ballum, Skast, Emmerlev: Hjerpsted, Emmerlev, Kærgd., Nr. Sejerslev, Sdr. Sejerslev, Rudbøl Kog: Gl. og Ny Frederikskog, Rudbøl Kog. Flækkeforstanderen i Højer havde også politiforvaltningen under sig.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920, blev Højer hrd. en del af retskr. nr. 97, der også omfattede Tønder kbst. og hrd. samt Slogs hrd. Skast kom dog under retskr. nr. 96, Lø hrd. m. Løgumkloster birk. Fra 1956 har de to retskr. nr. 106 og 105. Ved sa. lov og ved bkg. nr. 350 af 8/7 1920 blev hrd. en del af politikr. nr. 72, Tønder kbst. m.m., idet Skast dog kom under politikr. nr. 71, Lø hrd. m. Løgumkloster birk. Ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev de to politikr. forenet til politikr. nr. 71 m. kontor i Tønder.

Højer hrd.s tingsted synes fra gl. tid at have været i Emmerlev. Her nævnes Tinghøj o. 1770, Galgeagre 1683, Galgefenner og Galgehøj i den ty. matr. I Hjerpsted findes Tingvej, og ml. Sdr. Sejerslev og Hjerpsted ligger Tingdal, begge synes at minde om tingstedet i Emmerlev. Den nævnte tinghøj kan lokaliseres til en af gravhøjene på Emmerlev mark, og på en anden gravhøj så man– hedder det i 1926–endnu for en del år siden en sten m. indskriften »Hoyerherreds-Rettersted«, og her stod der 1770 en galge. O. 1770 blev tinget for Højer Sønder hrd. holdt i Højer, mens tinget for Nørre hrd. holdtes i kroen ved Emmerlev kirke. Sen. var der et tinghus i Højkro i Emmerlev so., nævnt 1854.

Højer hrd. i Ellum syssel har fra gl. tid hørt under Tønder len el. amt. Ved forordn. af 22/9 1867 blev Tønder kreds oprettet, og Højer hrd. kom herunder. Ved lov nr. 299 af 28/6 1920 blev det en del af det genoprettede Tønder amt.

Højer hrd. tilhørte fra gl. tid Ribe stift og var en del af ærkedegnens provsti, der omfattede det meste af Vestslesvig. Efter delingen 1544 kom hrd. under hertug Hans, som ønskede overhøjhed over kirkerne. Striden blev afgjort ved Kolding-recessen af 1576 og hertug Augusts voldgiftskendelse 1578. Hjerpsted, Skast og Højer kom under hertugens provst i Tønder og snart efter under den gottorpske generalsuperintendent over Slesvig stift. Ærkedegnen – fra 1652 var det biskoppen i Ribe – bevarede dog indtil o. 1668 retten til at høre kirkeregnskaberne, om end sa. m. de fyrstelige amtsskrivere, hvorefter det blev provsten i Tønder og amtsskriveren, der foretog revisionen. Emmerlev kom ikke under Tønder provsti og Slesvig stift, men forblev under Ribe stift, idet kirken i umindelige tider havde været annekteret til ærkedegnen, og dennes patronatsret blev godkendt ved Kolding-recessen. Endnu i 1700t. udgjorde so., hvor der både var sognepræst og kapellan, et særl. herredsprovsti. Sen. kom det under Møgeltønder provsti, som fra 1797 havde provst fælles med Lø hrd.s og Ballum birks provsti. 1812 kom det under Ribe søndre amtsprovsti, 1828 blev det en del af Lø-Møgeltønder provsti, der omfattede de vestslesvigske enklavesogne. 25/5 1866 kom også Hjerpsted og Skast herunder. 1879 blev dette provsti forenet m. Nord-Tønder provsti, og de 4 so. havde atter fælles provst. Ved nyordningen efter genforeningen kom de 4 kirker på ny under Ribe stift, men var fortsat en del af Tønder provsti.

O. 1825 var der i den under Tønder a. hørende del af Højer hrd. – hvortil er medregnet de kogsbølske ejendomme i Mjolden og Døstrup sogne – 94 større og 241 mindre ejendomme. De var ansat til 5941 skattetdr. Kreaturholdet var : 677 malkekøer, 821 ungkreaturer, 320 heste, 1121 får, 87 svin, 251 bistader. Udsæden var: 436 tdr. rug, 346 tdr. havre, 87 tdr. byg, 169 tdr. boghvede.

Hrd.s segl viser et ligearmet kors. Det bærer inskriptionen: Sigillum Høthærs Hæreths. Det ældste kendte aftryk er fra 1406.

Hrd.s tingbøger begynder 1715.

Lø herred (*1231 Løghæheret) kaldes i ældre tid også Løgum hrd. I Ribe Oldemoder fra o. 1340 opføres under Lø hrd. flg. so.: Mjolden, Døstrup, Randerup, Bredevad, (Nr.) Løgum og Møgeltønder. Desuden hørte hertil den del af det nuv. Højst so., som lå n.f. Arnå. 1539 udstedtes tingsvidne på Lø herredsting om, at herredsskellet ml. Slogs og Lø hrdr. var »ad den å og strøm, som løber ml. Østerhøjst og Vesterhøjst«. En udvidelse fik hrd. 8/7 1552, da sognemændene i Visby so. fik kgl. tilladelse til at søge deres ret ved Lø herredsting. Gennem den særl. udvikling her i Vestslesvig blev efterhånden større og større dele af hrd. unddraget herredstinget. De løgumklosterske besiddelser i Nr. Løgum so. blev et selvstændigt birk, og ved middelalderens slutning hørte hele dette so. herunder. Også Alslev og V. Højst, dengang Løgum so., kom under birket. Hertil hørte også Lundsgård, som klostret ejede. 1460 afstod det en del heraf ved mageskifte til Solvig. I 1700t. hørte 2 gde i Lundsgd. til Solvig kommune, men var tingpligtige til Lø hrd. Oprettelsen af det biskoppelige Møgeltønder birk betød, at dette so. efterhånden mistede al forb. m. Lø hrd. Biskoppens birk Ballum omfattede gods i Døstrup, Mjolden og Randerup so. I nyere tid var der således 5 so. til Lø hrd.: Visby, Mjolden, Randerup, Døstrup og Brede. I alle disse m. undt. af Visby var der en del løgumklosterske ejendomme, enkelte hørte under Solvig – 3 kåd i Brede by – og Kogsbøl: Drengsted, Mjolden, Ottersbøl og Gærup. Disse var dog alle tingpligtige til Lø hrd., mens de m. h. t. skifte-, pante-, auktions- og formynderivæsen svarede under henh. Løgumkloster a. og Tønder hrd. og amt. Der var dog også en del trøjborgske ejendomme uden for hrd., som hørte under Lø hrd.: i Kringlum, i Ballum so., i Kærgd., Nyland, Emmerlev og Sdr. Sejerslev i Emmerlev so. samt i Skast by og so. De trøjborgske arvefæstere, der fandtes i Skast, Emmerlev, Sdr. Sejerslev og Kærgd., udgjorde den s.k. trøjborgske kommune, som var tingpligtig under Højer hrd., med hvilket de også havde skyld- og pantevæsen fælles, mens de m. h. t. skifte- og formynderivæsen hørte under Trøjborg og Lø hrdr.

Efter at Trøjborg og dermed en stor del af Lø hrd. 1407 var blevet erhvervet af dronn. Margrethe, blev hrd. lagt under kongeriget og landstinget i Viborg. De holstenske grever klagede 1424 over Trøjborgs henlæggelse til kongeriget, men dette forhold blev ikke ændret. Da Peter Rantzau 17/10 1579 fik skøde på Trøjborg, fulgte dermed også herredstingsretten. Der skete dermed det enestående, at et helt hrd. kom under en privatmand. Det skulle dog stadig svare til Viborg landsting. Lø hrd. blev 25/5 1844 forenet m. Ballum og Møgeltønder birker, efter at kongen allr. 10/8 1812 havde fået overdraget jurisdiktionen.

Den 1867 opret. Visby amtsret omfattede Lø hrd. m. Ballum og Møgeltønder birker, hvortil kom Nørreland på Rømø fra 1/10 1871. Amtsretten blev ophævet 1879. Løgumkloster, s. 602 Nr. Løgum, Døstrup, Mjolden, Randerup og Brede so. kom derefter under Løgumkloster amtsret, Visby og Møgeltønder so. under Tønder amtsret. Indtil da havde de dele af Randerup, Mjolden, Døstrup og Brede so., som ikke hørte til Lø hrd., været henlagt under Tønder amtsret (I). If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 sa. år. Forvaltningen blev overtaget af herredsfogder, der virkede inden for herredsfogderierne, som stort set havde sa. område som de tidl. hrdr. Lø hrd. hørte under Visby herredsfogderi, der desuden omfattede Møgeltønder og Ballum birker, Rømø og Højer hrd. Det blev 1871 forenet m. Tønder herredsfogderi. Efter at den nye kredsordning for Slesvig-Holsten af 26/5 1888 var blevet sat i kraft, blev herredsfogderierne ophævet, og i stedet blev der oprettet amtsdistrikter, ledet af amtsforstandere. Inddelingen for Tønder kreds’ vedkommende skete ved indenrigsministeriets bestemmelse af 18/8 1889 med virkning fra 1/10 sa. år. De 5 so. i Lø hrd. blev fordelt på flg. amtsdistrikter: Ballum: Randerup so., Brede: Brede so., Døstrup: Døstrup so., Mjolden so. og Ottersbøl, Visby: Visby so.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920 blev Randerup, Mjolden, Døstrup og Brede so. en del af retskr. nr. 96 – fra 1956 nr. 105 – der omfattede Lø hrd. og Løgumkloster birk m.m. og havde tingsted i Løgumkloster. Visby so. kom under retskr. nr. 97 – fra 1956 nr. 106 – der omfattede Tønder kbst., Tønder, Højer og Slogs hrdr. m.m. og havde tingsted i Tønder. De 4 førstn. so. blev en del af politikr. nr. 71, Lø hrd. m. Løgumkloster birk. Visby so. kom under politikr. nr. 72, Tønder kbst. m. Tønder, Højer og Slogs hrdr. Ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev de to politikr. forenet til politikr. nr. 71 m. kontor i Tønder.

I Døstrup so., Lovrup by, nævnes Galgehøj agre 1789. En eng ved Trøjborg kaldes Galgevad, men navnet er først kendt fra den ty. matrikel og kan i hvert fald ikke være vidnesbyrd om, hvor det middelald. tingsted for Lø hrd. har været. 1550 gjorde skriveren Thames Kallundt på Wulf Pogwisch’ vegne lavhævd »på Lø hrd. tingjord og den plads, som ligger østen hos og til alfar vej, som løber fra Brevad bro og sønder ad Tønder og så langt øster så nær Brevad kirkegd., som han kunne gøre efter kirkelov og lands lov, og sønder til kirkens toft og nør til præstens eng«. Han indsvor den »for kgl. majestæts rette krone, jord og Lø herred rette tingjord og forbedelse til Trøjborg på kgl. majestæts vegne«. Der er da også i so. flere stednavne, der vidner om ting og galge. 1683 nævnes Tingblokkene i Brede, en nu forsv. bebyggelse Galgeborg omtales 1527, Galgehede agre i Vollum forekommer 1683, Galgehøj ml. Sdr. Vollum og Kumled i den ty. matrikel, hvori der også er opført Galgemark sø.f. Brede kirke. Her var der 1929 et firkantet stykke jord, omgivet af en vold, og der skal her have stået en galge. 1743 var tingstedet stadig i Brede so. i et hus ved Bredebro. Sen. blev tinget holdt i kroen, men endnu 1840 nævnes »tingstedet ved kirken«. 1851 blev der bygget et tinghus i Visby, og her blev tingstedet fra da af. Her var retssal, 2 kontorer og arrest. 1894 blev det omdannet til forsamlingshus.

Lø hrd. i Ellum syssel var tidligt knyttet til Trøjborg slot, og det kom 1407 til biskoppen i Ribe sa. m. Trøjborg. Efter reformationen kom det under Riberhus, Trøjborg blev dog bortforlenet som selvstændigt len, og dertil hørte jo største delen af Lø hrd. Lensmanden på Riberhus havde dog kronens bønder i forsvar. 1572 fik han ordre til at skaffe disse deres ret. Hvis de ikke kunne få den ved herredstinget, skulle han stævne sagen for Viborg landsting. Skødet af 1579 ændrede vel i og for sig ikke dette forhold, selv om selvejerbønderne nu også hørte under Trøjborg. Trøjborg var trods alt kun et gods, hvortil hørte birket Løherred, men godset lå under Riberhus len, sen. Ribe amt. Ved bkg. af 20/11 1864 blev Lø hrd., Ballum og Møgeltønder birker lagt under Tønder amt. Ved forordn. af 22/9 1867 blev Tønder kreds oprettet, og Lø hrd. kom herunder. Ved lov nr. 299 af 28/6 1920 blev det en del af det genoprettede Tønder amt.

Lø hrd. tilhørte fra gl. tid Ribe stift og var en del af ærkedegnens provsti, der omfattede største delen af Vestslesvig. Efter reformationen blev det et herredsprovsti, hvortil også hørte Ballum birk og Rømø samt Amrum og Skt. Laurentii so. på Før. Fra 1797 havde det fælles provst m. Møgeltønder-Højer provsti, og fra 1812 blev disse en del af Ribe søndre amtsprovsti, der også omfattede Tørninglen og Anst hrd. 1828 blev de to provstier udskilt herfra og kom til at udgøre Lø-Møgeltønder provsti, som 25/5 1866 blev udvidet m. Hjerpsted og Sdr. Skast so. Fra 1879 var det forenet m. Nord-Tønder provsti. Efter afståelsen 1864 var det kommet under generalsuperintendenten i Slesvig og konsistoriet i Kiel. Efter genforeningen blev det på ny lagt under Ribe stift og forblev en del af Tønder provsti.

Hrd.s indbyggere havde bedt kong Christoffer om at måtte føre en løve i deres segl. 10/2 1447 fik de tilladelsen, som blev bekræftet af Chr. III 8/7 1552. Der er bevaret et segl fra 1400t. m. en oprejst løve. Det bærer indskriften: Sigillum provincie loghum hæreth. Et segl fra o. 1600, der også har den oprejste løve, bærer indskriften Løw herrits insegl (se gengivelserne s. 597).

Der er bevaret tingbøger fra Lø hrd. fra 1607, 1619, 1621–23, 1635, 1648, 1649, 1682, 1697 og 1697–1700. De flg. er tabt.

Litt.: ValdJb. II. 81–82. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 25, 76–78, 82–89, 91–94, 102–05, 167f., 201–16. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 338–40. Stiftsregistret 1599, i SdjyAarb. 1937. 89–106. Johan Hvidtfeldt smst. 1941. 53–57. Præsteindberetninger fra 1649 og 1693, smst. 1930. 61–86. Præsteindberetninger fra 1760’erne, smst. 1910. 158ff. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. II. 1841. 373–96, IV. 1842. 1566–75. C. H. Friis. Fra Løgum Birk. 1943. P. Feddersen Jensen. Visby Sognekrønike. 1946. 106f. P. B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1600. 1953. 19–20. Claus Rolfs. Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. 1926. 180ff. Ludwig Andresen. Von alten Siegeln und vom Besiegeln in Tondernschen Harden bis 1700, i Nordelbingen. VI. 1927. 411ff.