Tranderup sogn

(T. kom.) strækker sig tværs over Ærø ml. Rise so. i sø. og Bregninge so. i nv. Terrænet har form som en hvælvet ryg, hvis midterakse går på langs gennem so. og næsten følges af landevejen. Den største højde (54 m) ligger i Vindeballe. Fra midteraksen skråner landet til begge sider, hvor det mange steder danner klinter mod havet. Mod sv. ligger således de interessante 30 m høje skredklinter Vodrup klint, der bl.a. rummer lag af cyprina-ler fra den sidste mellemistid. Længere mod sø. har Tranderup dal skåret sig vej ned gennem de 20 m høje klinter. På nø.kysten findes kun ved Borgnæs Nakke større stejlhed, men til s. 990 gengæld ligger her ved so.s ø.grænse det 100 ha store Stokkeby nor, tidl. kaldt Borgnæs dal, hvis bund ligger indtil 1,4 m under havets niveau. Noret, der nu er fuldt opdyrket, inddæmmedes 1856 og deltes ml. Tranderup og Rise so. Jorderne er overalt frugtbare og lermuldede. Gennem det skovløse so. går landevejen Marstal-Søby.

Areal i alt 1950: 1229 ha. Befolkning 7/11 1950: 741 indb. fordelt på 220 husstande. (1803: 704, 1855: 972, 1901: 866, 1930: 815). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 428 levede af landbrug m.v., 120 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 117 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tranderup (1398 Trundorp, 1442 Trandorppe; vestl. del kaldes Ornum) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1887, arkt. E. Schwanenflügel, udv. 1904 m. gymnastiksal, der anvendes som menighedshus) m. sognebibl. (opret. 1936; 1800 bd.), Tranderup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870, indskud 31/3 1956 7,2 mill. kr., reserver 0,6 mill. kr.), andelsmejeri, (»Krogkilde«, opret. 1893), andelsfryseri (opret. 1950), elværk (opf. 1909, nu tilsluttet Sønderjyllands Højspændingsværk, vindmotor til elektricitet opf. 1940) og cementvarefabr.; Vindeballe (1533 Windeballi) m. forsamlingshus (opf. 1904), stadion (anl. 1955), kro, maskinstat., andelsfryseri (opf. 1950), posthus og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Borgnæs m. andelsfryseri (opret. 1950), ml. og tidl. vandml. (se ndf.); Vodrup (1584 Voderup) m. toldopsyn; Strandhuse; Gråhøj; Vesterløkke; Tranderup Mark.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Søby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 82. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus mod s. og lille tårn i v. fra 1832. Den romanske bygn. er opf. af rå og kløvet kamp m. skråkantsokkel og hjørner af granitkvadre. Af en forsv. apsis ses talr. krumhugne kvadre i den gotiske korgavl. På skibets sv.hjørne er hugget et processionskors i en af sokkelkvadrene. Af de opr. muråbninger spores n.døren, og på korets s.side er der en tilmuret præstedør m. profileret, rundbuet, på overkanten tagformet overligger. S.døren er udvidet. O. 1450 fjernedes apsiden, og den nye korgavl, over-, vejende af tegl, fik et stort spidsbuet stavværksvindue, der nu står tilmuret i lysningen. Sen. o. 1500 blev kirken overhvælvet, og det ganske enkle våbenhus foran s.døren tilføjedes. Et ældre tårn erstattedes 1832 m. det nuv., der skal være tegnet af C. F. Hansen, opefter afsluttet af en lille kobberklædt, tempelagtig overbygning m. kors på det lave tag. Over den runde korbue er der 1946 afdækket kalkmalerier fra 1508 af jomfru Maria i solgisel og en biskop. – Altertavlen er en sengotisk, trefløjet skabstavle fra o. 1530 m. korsfæstelsen i midten og apostle på fløjene. Bemaling og en del af ornamentikken er fra 1703. Den er ligesom det øvr. inventar istandsat 1939 af P. Kr. Andersen. I kirken er der desuden flere træskulpturer, formentlig fra sidealtre: en tronende Madonna fra beg. af 1300t. samt en Treenighed og apostlen Johannes, begge sengotiske o. 1520. Balusterstager o. 1600. Alterskranke af smedejern o. 1700. Lille, sengotisk korbuekrucifiks. Moderne cementfont. Kirkens romanske font står i Marstal kirke. Prædikestol i barok fra 1703 m. evangelistfyldinger af Anthoni Gynther i Augustenborg. Klokker: 1) 1566, Michel Dibler; 2) 1899, L. Andersen, Århus.

Ved Odderens bæk ligger Ærøs eneste vandmølle. Den kaldes ofte Nordre Mølle, Bregninge Mølle el. blot Vandmøllen, da der ikke findes andre. Ved vandmøllen ligger en holl. vindmølle; begge ml. er nu ude af drift.

I det sydvestl. Hjørne af Tranderup Mark, paa Knoldsgaards Jorder laa helt ud til Kysten en lav Jordvold, Borgvolden, der nu er styrtet i Havet. Om Lokaliteten vides i øvrigt intet.

Mod N. paa Borgnæs skal have staaet en Borg »Stylteborg«, af hvis Materiale Tranderup Kirke if. Traditionen skal være opført. Spor af en Borg ses dog ikke i Terrænet.

Fredede oldtidsminder: Ved Vindeballe højen Grønnemosehøj. – Sløjfet: En langdysse, 16 andre stengrave, 4 høje.

Vodrup var tidl. et gods, opret. 1624 af hertug Chr. af en landsby af sa. navn. Efter hertug Chr.s død 1633 kom det til broderen hertug Philip af Glücksborg, † 1663, og hørte derefter til den glücksborgske linie, Christian, † 1698, Philip Ernst, † 1729, og Frederik, † 1766. Den sidste solgte 1749 godset sa.m. de øvr. glücksborgske besiddelser på Ærø til Fr. V. Se i øvrigt s. 983. 1767 blev det nedlagt og udparcelleret.

Lundsgård i Tranderup, tidl. Ludsgaard (1533 Lutzgarde, 1734 Luus-gaard), ejedes i slutn. af middelalderen af adelsslægten Lud.

Sognet skal if. Pont.Atlas. VII. 448 før reformationen have været anneks til Ærøskøbing,

Mindesten rejst 1950 på sognegrænsen til Rise i 200 året for Ærøs overgang til kronen.

I Tranderup so. fødtes 1820 den dansk-amerikanske præst C. L. Clausen.

Litt.: L. M. Christensen. Tranderup Sogns Spare- og Laanekasse 1870–1920. 1920. M. Eriksen. Degneog Skoleforhold i Tranderup Sogn paa Ærø gennem 200 Aar. SvendbAmt. 1934. 3–56.