Vindblæs sogn

(Falslev-V. kom.) omgives af Mariager fjord, Udbyneder og Kastbjerg so. samt Onsild hrd. (Sem og Falslev so.). En enklave ligger i sidstn. so. Ved so.s v.grænse løber den betydelige Kastbjerg å i en smal dal, der er nedskåret i en bred, noget ujævn flodterrasse, antagelig af senglacial oprindelse og begrænset af stejlkanter mod morænelandskabet ø. herfor. Dette har en uregelmæssig bakket overflade, der yderligere er modelleret af erosionsfurer (Ajstrup bakker), som strækker sig ned til stenalderhavets gl. kystlinie. Et bælte af marint s. 721 forland kranser denne og ligger mest hen som eng el. skovpletter. Om de sandede jorder vidner den store udbredelse af plantager på tidl. hede. Underlaget er dog kalk, som fl. st. kommer nær overfladen, så at der fra gl. tid har været brændt kalk i so. Gennem det går jernbanen Randers-Hadsund (Norup stat.), landevejen ml. de sa. byer og den smukke fjordvej fra Hadsund til Mariager.

Areal i alt 1961: 2647 ha. Befolkning 26/9 1960: 1101 indb. fordelt på 321 husstande (1801: 470, 1850: 680, 1901: 957, 1930: 1174, 1955: 1148).

I so. Vindblæs (1463 Windblest, 1480 Winbless) kirke m. skole (7-klasset, omb. 1874, udv. 1898, ny skole planlagt) og bibl. (i skolen; opret. 1880; 1900 bd.); byerne: Norup (1478 Nordwp, 1483 Nordrop; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 264 indb. fordelt på 84 husstande (1930: 268) – m. forsamlingshus, sportspl., andelsmejeri (Håbet, opret. 1891, ny bygn.) og jernbanestat.; Haderup (*1328 Haddorp, Haadorp, 1478 Haddrop; u. 1802); Lystrup (1469 Lystrop); Nebstrup (1483 Nepstrop); Ajstrup (*1466 Aistrup, 1469 Aystrop; u. 1798) m. forsamlingshus; Sdr. Hadsund (1579 Hassond Ferresstedtt) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 261 indb. fordelt på 81 husstande – m. forsamlingshus, kro, træfiberpladefabr. (Træolet) og jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Norup Søndermark; Norup Østermark; Åmølle (*1328 Aamølne, Aamølle) m. kridtslæmmeri og jernbanehpl. – Gårde: Kragelund (*1328 Kraghelund); Rævsbækgd. (1495 Lille Refftz Bæk, 1608 Reffs Beck) m. teglværk.

V. so., der sa. m. Falslev so. i Onsild hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti i Århus stift, hører under 69. retskr. (Mariager) og har tingsted i Mariager; so. hører endv. under 45. politikr. (Hadsund), under Randers amtstuedistrikt m. amtstue i Randers, 43. lægekr. (Mariager), 46. skattekr. (Hobro) og 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og a.s 1. folketingsopstillingskr., Mariager. So. udgør 4. udskrivningskr., 417. lægd og har sessionssted i Randers.

Den anselige, højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger – tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af veltilhugne granitkvadre på en attisk sokkel, hvis nederste rundstav midt på korets s.side afbrydes af noget, der kan minde om hoved og hale af en slange, således at hele sokkelleddet er tydet som Midgårdsormen (Mackeprang.JG. 311–12). Både kor og skib står bev. i fuld murhøjde m. en enkel gesims. På korets s.side er der en kun delvis sokkelbrydende, tilmuret portal, hvis tympanon, m. drage og løve om et livstræ og en ydre bort m. mandshoved ml. to drager, hviler på høje karmsten, hvor to dyr m. fuglenæb er stillet over for korslam og løve. Også på karmsiderne mod døråbningen er der figurer – dyr m. fuglehoveder og en ringkæde m. hjerteformede led (Mackeprang.JG. 247–52). Begge skibets portaler er bev., n.sidens, m. rundbuestik på store, profilerede kragsten, tilmuret, s.sidens, m. glat tympanon, i brug. I dennes karm ses indristet over et kors og et hagekors en primitiv fremstilling af en mandsskikkelse, bag hvilken man skimter en hammer, der af nogle er tydet som Thors attribut (Mackeprang.D. 55. MackeprangJG. 311–12). På korets s. 722 s.side er indsat et par kvadre m. dyrefigurer. Af de opr. vinduer er der i korets n.side ét og i skibets n.side to. Den noget omsatte korbue har skråkantprofilerede kragsten og skråkantsokkel. I sengotisk tid er der i koret indsat ét, i skibet to krydshvælv. Ved nogenlunde sa. tid tilføjedes mod v. det høje tårn, der har glatte gavle i ø. og v. Dets mure er i sen. tid stærkt skalmuret, bl.a. 1779 (indhuggede cifre), 1886 og 1889, da bygn. i det hele taget blev istandsat. Våbenhuset, m. falset spidsbuedør, er ligeledes sengotisk. – Altertavlen er et ret enkelt arbejde i senbarok 1747 m. udsavede englefigurer; den er bekostet af enken efter tolder Severin, Hadsund. I midtfeltet maleri fra 1800t., Korsfæstelsen, sign. J. Lægum. Romansk granitfont m. store, buklede bægerblade på kummen (Mackeprang.D. 199–200). Sydty. fad o. 1575 m. det habsburgske våben. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde i renæssance. Et kirkeskib af ukendt alder. – Gravsten over forp. Eiler Hanssøn, † 1720. I våbenhuset to barnegravsten: Adam Gotlob Greve, født og død 1754, og endnu et barn af sa. navn, f. 1755, † 1756.

Kragelund, Åmølle og en gd. i Haderup tilhørte i beg. af 1300t. hr. Jakob Flæb, men blev 1328 tildømt den tidl. marsk Peder Vendelbo. 1494 solgte hr. Axel Lagesen (Brok) K. til Oluf Friis (Lange) († o. 1500), efter hvem den arvedes af søstersønnen Laurids Munk (Vinranke-M.). Han tog 1533 lovhævd og 1548 dom på K.; den tilskiftedes hans søn Chrf. Munk († 1565), der 1552 sa. m. broderen Jesper Munk trættedes m. Enevold Jensen Seefeld til Visborggd. om K. 1684 blev den m. lidt gods skødet af apoteker Daniel Calow, Ålborg, til hans svigerinde Kirsten Hansdatter, enke efter licentiat Nicolaus Broberg, som 1688 skødede bondegden K. og 1 bol til Frederikke Amalie Pentz († 1702), sen. g. m. amtmand Ove Lange til Falkensten, efter hvis død hun 1697 solgte K. m. tiender og gods (10, 32 og 18 tdr. hartk.) til Hans Hansen Guldager, sen. skolem. i Fjellerup († 1734), som 1702 afhændede den til ass. Bent Winter på Visborggd., hvis arvinger 1718 skødede den til præsten i Udbyneder, Peter Chr. Piper. Han solgte 1721 K. (i alt 32 tdr. hartk.) for 1700 rdl. i 8-skilling stykker og 40 rdl. i kr. til Niels Pedersen på Nøragergd. († 1735), hvis enke Maren Pedersdatter Thaarup 1736 ægtede Jørgen Hornbech, som 1741 solgte den til forpagter Hans Tørsleff (sen. til Estruplund). Han solgte den 1742 til præsten i Vindblæs Jokum Klog († 1752), der 1749 skødede den (5 1/2, 19 og 5 tdr. hartk.) til præsten i Brøndum Hans Rosenkilde († 1758), efter hvem den (10 1/2 tdr. hartk.) ejedes af enken Anna Dor. Stevelin († 1774). 1772 ejedes den af Christen Blegvad, derefter af hans svigersøn Jens Kjeldsen (el. Nørager) († 1825), som 1824 skødede den (9 tdr. hartk.) for s. 723 300 rbdl. til sin søn J. Chr. Kjeldsen († 1873). Af Dan. Wad († 1887) købtes den (12 1/2 tdr. hartk.) 1877 for 75.000 kr. af Hans Peter Hansen til Bejerholm. 1915 købtes den af C. L. Ægidius, der 1946 solgte den til Chr. Dejligbjerg; 1961 købtes den af Å. Houmann for 650.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 199–200.

I so. nævnes 1688 et hus Dorgen.

En hellig kilde findes i toppen af en af bakkerne ø.f. Nebstrup. – Fra Sdr. Hadsund var der tidl. færge til Hadsund (1688 lå der ved »Hadsunds Færgehuus« i V. so. 3 gde og 4 hse), men da jernbanebroen 1904 blev bygget, ophørte færgeriet.

Skove: Havkær skov, 32 ha, på lavt, fladt terræn ved Mariager fjord hører under Trudsholm (jf. Kastbjerg so. side 731). Skoven består af bevoksninger af eg, ask og el m.v., på de højere partier også af bøg. Væksten gennemgående god, men jordbunden noget vandlidende.

Fredede oldtidsminder: En jættestue af 7 bæresten, uden dæksten, på Kragelund, 2 langhøje og 56 høje, hvoraf flere er anselige: Omkr. Højagergård sø.f. kirken ligger en gruppe på 7 høje, hvoraf de 5, deribl. Loddenhøj, er store og smukke. V.f. Ajstrup ligger to ret store høje, sø.f. denne by én, ved Lystrup 3 og sø.f. Lystrup Hanehøj og 3 andre høje i gruppe. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, et dyssekammer, en ubestemmelig stengrav og 47 høje. – På en sandet, ret højt liggende terrasse ved Sdr. Hadsund ligger en af Jyllands ældste bopladser, efter de primitive flintredskaber at dømme fra et tidligt afsnit af fastlandstiden. En betydelig køkkenmødding er undersøgt ved Åmølle, andre kendes fra Rævsbækgård og Sdr. Hadsund. En høj ved Ajstrup indeholdt flere grave fra dolktid.

Litt.: Affaldsdynger fra Stenalderen. 93–103.

So. var fra 1630 henlagt til det residerende kapellani i Mariager, indtil det ved reskr. af 27/4 1742 blev et eget pastorat med præstegd. i Norup; 1/1 1873 blev det anneks til Falslev.

I Vindblæs so. fødtes 1791 stænderdeputeret Laurids Borberg, 1836 arkt. Vilhelm Dahlerup.

Litt.: P. Christensen. Nogle Træk af Almisselemmernes Kaar paa Landet i gl. Dage, AarbRanders. 1939. 134–44. Vider. V. 77–79.