Vinding sogn

(V.-Bryrup-Vrads kom.) omgives af Sdr. Vissing, Grædstrup og Bryrup so. samt Vrads hrd. (Them so.), hvortil Salten å danner skel. På Saltendalens s.side skyder dybe, senglaciale smeltevandsdale sig ned (Løndal) fra det ovenfor liggende plateau, der i Ottehøje når 145 m og i Fladhøje 137 m. Overfladen er stærkt præget af smeltevandets virksomhed fra et tidspunkt, da isranden var smeltet tilbage til en linie gennem Løndal, Nederskov og Langballe til Eshøj og Trebjerg i Sdr. Vissing. Ved denne lejlighed dannedes bl.a. den dalfure, hvorigennem jernbanen gennem Vinding er ført frem. Herfra strækker dybe erosionskløfter som Kaldal og Vinding dal sig ned til den tunneldal, hvori Karlsø og Bryrup Langsø ligger. Mod n. ligger ret betydelige skove (Løndal skov, Nederskov og Overskov). Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Vinding stat.) og ved grænsen til Sdr. Vissing landevejen Horsens-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 1797 ha. Befolkning 26/9 1960: 438 indb. fordelt på 133 husstande (1801: 224, 1850: 346, 1901: 455, 1930: 486, 1955: 485).

I so. byen: Vinding (*1416 Windingh, første halvdel af 1400t. Vynnyndhsoken; u. 1788) m. kirke, præstegd., forskole, afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1890), ml., afholdshjem, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Langballe (*1449 Langballj); Stat-ene; Vinding Mark; Lykkensro. – Gårde: Munkegd.; Ulstrup (*1508 Vstrup, 1573 Wlstrup) og Vinding Tved (tidl. Vedelsbo), de to sidste under Løndal; Fuglsang, udstykket; Frederikslund; Vinding Nygd.

V. so., der sa. m. Bryrup so. samt Vrads so. (i Vrads hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Bryrup so. ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Vissing so., bortset fra at Vinding so. hører under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 181. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Den kullede kirke består af romansk kor og skib m. våbenhus mod s. fra slutn. af 1700t. Den romanske bygn. er hovedsagelig opf. af jernal, og koret samt skibets n.side har bev. en udvendig dek., bestående af blindarkader i to etager, foroven afsluttet m. buefriser, der i den øverste etage er fortløbende ml. hjørnelisener, i underetagen leddelt af lisener, én på hver af korets tre sider og opr. vistnok to på skibets n.side. Den rundbuede s.dør er bev. i brug, mens n.døren kun spores svagt. Et rundbuet vindue ses i korets n.væg tilmuret som niche. Indvendig står den runde korbue m. hulkantprofilerede kragsten, og skibet har bjælkeloft. I sengotisk tid, o. 1475, blev der i koret indsat et krydshvælv, og v.gavlen ommuredes delvis. I nyere tid, formentlig i slutn. af 1700t., er hele skibets s.side omb. el. skalmuret, og der opførtes et ganske enkelt våbenhus. Fra denne tid er vistnok også skibets bindingsværksbyggede taggavl mod ø.– Korhvælvet er ved opførelsestiden dekoreret m. lette, ganske elegante, kalkmalede ornamenter m. liljer og treblade. – Altertavlen, der står over en enkel, i nyeste tid afrenset renæssancealterbordsforside, er et snedkerarb. fra o. 1600 m. moderne malerier, Korsfæstelsen fra 1962 af Ingolf Røjbæk, og utraditionel staffering i kraftige farver. Det tidl. korsfæstelsesmaleri er fra 1700t., og på tavlens bagside står »Malet af Schaumann i Horsens 1840«. Alterkalk skænket 1742 af Chr. VI. Messingstager fra 1700t. samt et par små bordstager fra sa. tid. Romansk s. 617 granitfont m. løver af Galten-typen (Mackeprang.D. 250), delvis indmuret i korbuens n.vange. Lille, slidt, sydty. fad o. 1550–75 m. fremstillingen af spejderne i Kanaan. Ganske godt, noget magert, sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Enkel prædikestol o. 1700 m. snosøjler på hjørnerne. Unggotisk klokke fra o. 1300 m. majuskelindskr. »Magister Sveno me fecit« (Uldall. 23), ophængt i kompliceret klokkestabel ved v.gavlen. – Indvendig i v.gavlen er indsat en romansk gravsten af granit af Århus-type m. kors, rankeornamenter og engle samt utydelig majuskelindskrift. Under prædikestolen ligger et brudstykke af en anden romansk gravsten. I korbuen gravsten over sgpr. Anders Nielsen Svejstrup, † 1662, og hustru. I våbenhuset gravsten m. lat., stærkt sammenskrevet indskr. over Anders Pedersen Svabo(?), † 1695, og to hustruer.

Fuglsang tilhørte en årrække dr. Stanley, en søn af den berømte opdagelsesrejsende; han solgte den 1918 til konferensråd Vilh. Jørgensen til Løndal, men den er nu solgt og udstykket.

Skove: Den nordl. del af so. er opfyldt af skove, der hører under Løndal skovdistr., således Nederskov, Overskov, Fuglsang skov og Ulstrup skov, medens andre partier under Løndal ligger i Sdr. Vissing so. (jf. s. 611). Terrænet er delvis stærkt bakket. Jordbunden veksler fra hedejord af forsk. godhed over lerfrit sand og grus til lerblandet sand. Væksten er kun ringe for bøg og eg, medens nåletræer klarer sig bedre. Væksten af disse varierer m. jordbund og eksposition. Til præsteembedet hører 19 ha af Vinding skov. Andre parceller tilh. so.s gde. En del af den 1906 anlagte Karlsø plantage ligger også i so. (andre dele af den ligger i Grædstrup og Bryrup so., jf. disse).

En forsv. landsby Dættrup er der mul. vidnesbyrd om i so. i marknavnet Dettrops agre, Detrup Krog, Inder Dettrup, nævnt 1683.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 24 høje. En ualm. smuk, højtliggende gruppe er Vinding Ottehøje, hvoraf der dog kun er bev. 6, 3 af disse er meget anselige. Ret stor er også Bondehøj nv.f. Vinding. I Overskov under Løndal ligger gruppen Marmildshøje, 11 gennemgående mindre, men velbevarede høje. De to langhøje Givehøjene, begge 47 m lange, ligger nær sammen s. 618 ved so.s v.skel. – Sløjfet el. ødelagt: 53 høje. I fodkransen på Storehøj ved Fuglsang fandtes en helleristningssten m. et skibsbill. V.f. Lykkensro ved Vinding er der fundet grave fra ældre romersk jernalder.

Indtil 1905 havde V. foruden Bryrup tillige Vrads som anneks, men dette sidste blev da et selvstændigt sognekald.

I V. so. fødtes 1860 industrimanden Hilmar Vestesen.