Voer herred

Sognene: Østbirk, Yding, Ovsted, Tåning, Hylke, Vedslet, Kattrup, Ørridslev, Tolstrup, Lundum, Hansted, Vær, Nebel, Gangsted, Søvind.

Voer herred omgives af Århus a. (Hads hrd.), Horsens fjord, Vejle a. (Hatting hrd.) samt Nim, Tyrsting og Hjelmslev hrdr. Det strækker sig fra Vedslet og Søvind i ø. til Vestbirk og Tyding i v., og fra Tåning å og Skanderborg sø i n. til Horsens fjord i s. og St. Hansted å i sv. Til hrd. hører Vorsø m. flere småøer i Horsens fjord. Det stærkt afvekslende terræn skyldes to betydelige isfremstød, dels den østjy. israndslinie, der nåede frem til Skanderborg sø og s.randen af Ejerplateauet, dels et sen. fremstød gennem Horsens fjord, hvorved bakkerne n.f. denne dannedes. Jorderne er de fleste steder frugtbare og lerede, og der er relativt lidt skov. I hrd. ligger Danmarks højeste punkter: Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1648

1648

Herredets areal var 1960: 27.035 ha, deraf landbrugsareal ca. 22.000 ha og vandareal ca. 500 ha). – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 13.282 indb. fordelt på 3986 husstande (1801: 6638, 1850: 10.634, 1901: 12.122, 1930: 13.530, 1955: 13.462 indb.). – Husdyrbestanden var juli 1962: 820 heste, 31.323 stk. hornkv. (heraf 13.525 malkekøer), 61.295 svin og 202.696 høns.

I kirkelig henseende udgør Voer hrd. sa. m. Nim hrd. ét provsti – Voer og Nim hrdr.s provsti m. 14 pastorater – under Århus stift.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Voer herred (*1231 Horæheret, *1340 Oræheret, 1405 Vor h.). Tammestrup, Nissumgård og Ringkloster i Hylke so. synes tidl. at have hørt til Hjelmslev hrd. Voerladegård so. har tidl. ligget i Voer hrd., men blev ved reskr. af 29/11 1822 henlagt under Tyrsting hrd., hvortil det allr. fra 1802 havde hørt i gejstlig henseende.

Voer og Nim hrdr. blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Tyrrestrup blev henlagt under Voer hrd. 1/6 1792, og fra 1796 var herredsfogden i Voer-Nim hrdr. også birkefoged i Stensballegård birk. Allr. fra 1687 havde han også været byfoged i Horsens. Dette ophørte 1809. 15/8 1838 blev Endelave lagt fra Hads hrd. til Voer-Nim hrdr.

Voer-Nim hrdr. samt Stensballegård birk kom 1919 til at udgøre retskr. nr. 49. If. lov af 13/2 1922 blev denne retskr. henlagt under retskr. nr. 47, Bjerre-Hatting hrdr., idet Hylke, Ovsted og Tåning so. dog skulle overføres til retskr. nr. 52, Skanderborg kbst. m.m. Dette skete fra 1/4 1923. Fra 1956 har retskr. nr. 56 og benævnes nu Horsens herredsret. Jurisdiktionen blev 1919 sa. m. Tyrsting- Vrads hrdr. til politikr. nr. 37. Ved anordning af 9/9 1954 blev Hylke, Ovsted og Tåning so. overført herfra til politikr. nr. 38, Silkeborg kbst. m.m., og ved lov af 21/3 1956 blev politikr. forenet m. politikr. nr. 36, Horsens kbst. m.m.

1433 sagdes Tingsted ml. på grænsen ml. Østbirk og Ovsted so. at ligge neden ved Voer herredsting. Galgevang nævnes i Tåning so. 13/3 1688 blev det bestemt, at tinghuset for Voer-Nim hrdr. skulle sættes vesten for en by, kaldet Birk i Birk el. Østbirk so. En tid var tingstedet i Gjedved, sen. kom det til Horsens.

Voer herred i Loversyssel hørte fra gl. tid under Bygholm len, 1580 kom det til Skanderborg len, fra 1660 Skanderborg a., der fra 1661 var forenet m. Åkær a. Da Århus a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1793 og 14/6 1799, kom Voer hrd. herunder, men blev på ny en del af Skanderborg a., da dette blev genopret. 9/3 1824. De to a. blev atter forenet fra 1/7 1867. Fra 1/4 1942 hører hrd. til det genoprettede Skanderborg a.

Herredet har fra gl. tid hørt under Århus stift. Det var et selvstændigt provsti indtil 1/9 1812, s. 673 da det indgik i Århus a.s sdr. provsti. Dette blev ophævet fra 1/1 1833, men Voer, Nim og Hads hrdr. blev dog bestyret af den fhv. amtsprovst indtil dennes afskedigelse 1842. I h. t. kgl. resol. af 1/5 1827 blev Voer og Nim hrdr. derefter et særl. provsti. Den nye provst blev udnævnt 31/3 1842.

Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.

Litt.: ValdJb. II. 60. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 304. Smst. 94ff. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 66–71. A. J. Gejlager. Nord for Horsens Fjord. Folkemindeoptegnelser fra Vor Hrd. 1946. M. R. Mikkelsen. Ad tusindaarige Veje, AarbAarh. 1954. 116–29.