Brusk herred

Købstad: Kolding (se s. 889). Sognene: Harte, Nørre Bramdrup, Eltang, Nørre Bjert, Sønder Vilstrup, Herslev, Almind, Viuf, Øster Starup, Vester Nebel.

Brusk herred omgives af Elbo hrd., Kolding fjord, Ribe a. (Anst hrd.) samt Jerlev og Holmans hrdr. Det strækker sig fra Ammitsbøl skov og Pjedsted i n. til Koldingdalen og Kolding kbst. i s. og fra Elbodalen i ø. til Jordrup skov og V. Nebel å i v. Den lermuldede moræneflade i ø. afløses mod v. af et mere ujævnt, bakket landskab, der fl. st. har israndskarakter, og det hele gennemskæres af et stort dalstrøg fra Harte til Egtved, hvori flere, delvis kunstige søer ligger (Donssøerne, Stallerup sø), skabt efter anlæggelsen af Harteværket.

Herredets areal udgjorde 1960: 18.854 ha, deraf landbrugsareal 14.221 ha og vandareal ca. 90 ha. – Indbyggerantallet var 30/9 1960 (inkl. Kolding kbst.) 44.293, fordelt på 15.327 husstande (1801: 5440, 1850: 9927, 1901: 21.368, 1930: 30.384, 1955: 42.199). – Husdyrholdet var 1962: 371 heste, 16.731 stk. hornkv. (heraf 7266 malkekøer), 34.291 svin og 105.353 høns.

I kirkelig henseende udgør Brusk hrd. (inkl. Kolding kbst.) sa. m. Nørre Tyrstrup hrd. ét provsti med 15 pastorater.

Brusk herred nævnes ikke i Valdjb. Derimod forekommer Almundæheret, som synes at have omfattet de sen. Brusk og Elbo hrdr. og vel må anses for et ældre navn for Brusk hrd. Dette nævnes første gang i Ribe Oldemors kirkeliste fra 1329, hvor det hedder Broscog hæreth. Formen Brosk kendes fra 1340. Elbo synes ikke at være blevet udskilt før efter 1450.

Ågård, Hesselballe, Borlev og Nygård i Ø. Starup so. hørte tidl. under Jerlev hrd., mens Tyvkær, Håstrup og Rønshave i Smidstrup so., Holmans hrd., lå til Brusk hrd. Vranderup by i Seest so., Anst hrd., hørte tidl. til Harte so., men kom 1714 til Seest so. Gudsø i Taulov so. hørte tidl. til Brusk hrd.

Brusk, Elbo og Holmans hrdr. blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. 26/12 1718 blev denne jurisdiktion en del af det nyoprettede Koldinghus birk. Ved dettes nedlæggelse 30/11 1770 kom de tre hrdr. på ny til at udgøre en selvstændig retskr. 13/6 1771 blev Nr. Bramdrup, Harte, Almind, Ø. Starup og V. Nebel so. henlagt herfra til Jerlev, Anst og Slavs hrdr. Ved reskr. af 29/12 1857 kom Slotsbjerg m. Koldinghus ruiner under Kolding kbst., og 21/2 1868 blev arealet m. jernbanegården og gasværket lagt under Kolding by, som ved resolution af 27/5 1885 blev forenet med Kolding landso. Ved resolution af 9/8 1871 kom Eltang og Viuf so. til Nr. Tyrstrup hrd. Dette var opret. efter Wienerfreden. Loven af 16/2 1866 havde bestemt, at de otte so. samt Skanderup, Hjarup, Vamdrup og Seest samt af Brusk hrd. Eltang, Harte, Nr. Bramdrup, Almind, Ø. Starup, V. Nebel og Viuf skulle forenes til én jurisdiktion. Bortset fra ændringen 1871 kom de nævnte so. i Brusk hrd. først ved lov af 17/3 1876 til sa. m. Nr. Tyrstrup hrd. at udgøre Kolding hrd. 11/12 1876 oplyste herredsfoged Saxild i Kolding, at for at medvirke til oprettelsen af Kolding hrd. fra 1/10 1876 – jf. bekendtgørelse af 29/7 s.å. – har han afgivet al jurisdiktion i fem sogne i Brusk hrd. m.m. imod at overtage jurisdiktionen i dele af Seest og Vamdrup so. Herefter var Vilstrup og Herslev so. under Elbo-Holmans hrd., mens den øvr. del af Brusk hrd. sa. m. den nordl. del af Nr. Tyrstrup hrd. udgjorde det nye Kolding hrd.

1919 kom Kolding hrd., Kolding by samt Jerlev, Anst og Slavs hrdr. til at udgøre retskr. nr. 45, fra 1956 nr. 51. Ved lov af 21/3 1956 blev Slavs hrd. udskilt som en særl. retskr., en bestemmelse, der trådte i kraft 1/4 1962. Fra 1959 er Kolding hrd. en del af Kolding byret. Vilstrup og Herslev so. kom 1919 til at høre under retskr. nr. 44, Fredericia kbst. m.m., fra 1956 retskr. nr. 50. Kolding hrd. blev 1919 en del af politikr. nr. 34, der havde sa. omfang som retskr. nr. 45. Vilstrup og Herslev so. hørte under politikr. nr. 33, Fredericia kbst. m.m.

Tingsted agre nævnes 1683 i Harte Østermark, Tingvejs Fald omtales 1683 på Fredsted Søndermark i Ø. Starup so. I 1660erne var tinget mul. på Almind mark. Ved de tre hrdr.s sammenslutning blev det bestemt, at det fælles ting skulle være ved Herslev, hvor der måske også tidl. har været holdt ting, idet Tinghøjs Fald nævnes i denne bys Søndermark 1683. Tinggården i Herslev omtales 1695, et tinghus 1706. Koldinghus birketing holdtes i Viuf, i det s.k. Gevaltigerhus, der var bygget 1705. 18/8 1741 blev det flyttet til Kolding, hvor det blev holdt i Kolding bys tingstue på rådhuset. Fra 1771 har tingstedet været dels i Fredericia, dels i Kolding.

Brusk hrd. i Almind syssel hørte fra middelalderen under Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev det en del af det i h. t. resolutioner af 4/9 1793 og 27/5 1796 oprettede Vejle a.

Fra gl. tid hørte Brusk hrd. til Ribe stift. 1922 blev det en del af det nyoprettede Haderslev stift. Det var et særskilt provsti indtil 1814, da det blev en del af Vejle a.s provsti, som opløstes 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828. Derefter udgjorde Elbo, Jerlev, Holmans og Brusk hrdr. ét provsti indtil 1900, da dette provsti ved kgl. resol. af 5/4 blev delt i to provstier, hvoraf det ene omfattede Nr. Tyrstrup og Brusk hrdr.

Litt.: ValdJb. II. 71. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 212, 321 f. Henrik Larsen smst. 97. P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 55 ff., 134f. og 198f.. Sa. i AarbVejle. 1914. 110ff. Axel Johansen smst. 1956. 18–28. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 329–40.