Elsborg sogn

(Høbjerg-E. kom.) omgives af Høbjerg, Levring og Sjørslev so. samt Middelsom hrd. (Vindum so.). Det skilles fra Høbjerg ved Tange å, der strømmer mod nø., hvor den optager Vindelbæk, der danner grænse til Middelsom hrd. Det ret højtliggende og noget bakkede terræn har gennemgående ret gode jorder, og der er kun lidt skov. Længst i n. ligger en del af den bymæssige bebyggelse Rødkærsbro, hvortil en landevej fører fra Kjellerup. Desuden går gennem so. landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 798 ha. Befolkning 26/9 1960: 494 indb. fordelt på 150 husstande (1801: 142, 1850: 240, 1901: 591, 1930: 514, 1955: 529).

I so. byerne: Elsborg (1363 Ælsburgh; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1901), missionshus (opf. 1905), forsamlingshus (opf. 1906) og Spare- og Laanekassen for Elsborg So. (opret. 1874; 31/3 1961 var indskuddene 584.000 kr., reserverne 24.000 kr.); en mindre del af Rødkærsbro stationsby (se Vindum so., Middelsom hrd.). – Saml. af gde og hse: Vindelsbæk (Vindelbæk). – Gårde: Elsborggd.; Bjerringgd.; Høbjerg kro og vandml. (*1513 Høbierg mølle).

E. so., der sa. m. Høbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 541. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af romansk kor og skib samt tårn i v. fra 1500t. De opr. dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. Skibets to retkantede, sokkelbrydende døre er tilmurede, og korets ø.vindue med monolitoverligger, hvori tovsnoning, har nyere karme af tegl; ved korets ø.gavl en del løse kvadre, enkelte fra †vinduer. Den runde korbue har skråkantede, omløbende kragbånd. Koret har sengotisk, ottedelt ribbehvælv, skibet fladt gipsloft. Tårnet, med gavle i n.-s., er af rå kamp, tegl og genanvendte kvadre; den opr. adgang gennem n.muren (nu indret. som materialerum med barok dørfløj) er sen. afløst af v.indgang; rummet, nu våbenhus, har rundbuet, delvis blændet arkade til skib og en yngre grathvælving, mul. fra 1744 (årst. på s. mur, på v.mur I A); fritrappe i s. Tårnet står hvidtet, resten i blank mur; rundbuede støbejernsvinduer; røde tegltage. Skibet har opr. egetagværk. – Inventar. Muret og pudset alterbord. Lutheransk fløjaltertavle m. trekløver-afslutning, genopsat 1941 på ny predella og m. nye fløje. I de nedre hjørner af midtskabets nadvermaleri (fra o. 1650) er der (rekonstruerede) våben for Friedenreich og Linde (sml. Levring tidl. altertavle 1745); i de nye fløje Fadervor og nadverord. s. 423 1941 fjernedes fra alteret det nu på skibets n.væg ophængte maleri, hyrdernes tilbedelse, kopi efter J. Ribera ved frk. A. Sørensen 1902. Det havde atter afløst en enkel fyrretræstavle m. det på skibets s.væg ophængte maleri m. sa. emne, kopi efter Guido Reni, sign. »A. F. Ieeger p. 1849«, skænket af kirketiendeejeren Lars Worre (indskr. på bagsiden). Ny alterskranke. I en ældre beretn. i Nationalmus. nævnes halvdelen af en romansk til Alminds svarende stenlampe i kgd.sdiget. Romansk granitdøbefont m. glat kumme og uregelmæssig, rund fod i ét m. plinten. Dåbsfad af tin, ottekantet m. runde knopper og udvisket monogram (Daniel Friedenreich?) 1693. Samtidig dåbskande af tin. Smuk prædikestol, nu på fire (opr. fem) fag, men noget ændret; hermer bag hjørnesøjlerne og rige arkader i storfelterne, hvori sen. evangelistmalerier på indsatte fyrreplader. Med en vis sandsynlighed henføres Elsborg-stolen til den 1812 nedlagte Gråbrødre kirke i Viborg, idet den if. kirkeprotokollen 1862 ff. købtes af møller Jæger og blev »forsendt til Elsborg«. Nyere stolestader. Orgel (Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen), fire stemmer; på samtidigt v.pulpitur. Stor, nygotisk salmenummertavle på hængsler. Nyere lysekroner. Klokke 1903 (De Smithske Jernstøberier, Ålborg), omstøbt af klokke 1561, støbt af Rasmus Lavsen (»Frandts Dyre til Dampsgord lod støbe denne kloch y Palstrvp«); if. Pont. Atlas. IV. 488 fandtes en lille klokke, 1550, der tidl. havde hængt i Høbjerg kirke. Inventaret istandsattes 1941 og 1952 (G. N. Kristiansen).

Mosgård i Elsborg indværgedes 1503 af Anders Munk (Vinranke-M.) og kom vel derefter til svigersønnen Jens Hvas (af Ormstrup), hvis børn 1541 fik kongens stadfæstelse af 1503-brevet. 1581 tilhørte den Niels Jonsen Viffert til Torstedlund, der 1582 mageskiftede den til kronen.

Flere gde i so. er forsv.: Aspe (*1310 Aspæ), Vestergård (*1494 Westergaard), Mosgård (*1503 Mosgardt) (se ovf.) og Bjergesgård (1542 Biergis Gaard).

Fredede oldtidsminder: N.f. Elsborg, nær landevejen, den anselige Egehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje; en halv snes af dem lå i en ret åben gruppe n.f. Elsborg.