Ensted sogn

omgives af Uge, Kliplev og Felsted so. samt af Rise hrd. (Hjordkær og Bjolderup so.), Åbenrå kbst. og Åbenrå fjord. So.s grænser følger på lange strækninger dybtliggende dalbunde og vandløb, således mod n. Skelbæk, mod v. nogle småkløfter fra Åbenrå-dalene og mod ø. den tunneldal, hvori Rubæk har sit leje. N.bredden af Hostrup sø og de v.f. denne liggende mosestrækninger hører ligeledes til so.

I dette store so. er en lang række forsk. landskabsformer repræsenteret, ofte m. velmarkerede grænser og skarpe overgange. Mod nv. griber so. således ind over Åbenrå-dallandskabet, der mod ø. fortsætter langs fjordkysten som et moræneplateau, hvis kystnære del er sønderskåret af kløfter, der alle har retning mod fjorden. Den lille tunneldal, hvori Rubæk har sit leje, og som kan spores ind i landet til egnen s.f. Sdr. Hostrup, udmærker sig ved at være forbundet, m. to mindre åsrygge, af hvilke den sydligste, mest markerede bærer navnet Sdr. Hostrup åsen, der hæver sig ca. 15 m over omgivelserne. S.f. Sdr. Hostrup har man et smukt udviklet randmoræne-område, der udgør en del af den iøjnefaldende israndslinje fra egnen ved Hønsnap nær Flensborg fjord over Bjergskov ved Søgård til Sdr. Hostrup og Stubbæk. Også randmorænerne v.f. Sdr. Hostrup fortsætter mod Røllum og Ensted. Hostrup sø’s n.bred omgives af en strimmel lavt mose- og hedeland af tilsvarende type som de udbredte flader ø.f. Kliplev. Den dybeste del er opfyldt af s. 928 Hostrup sø, der må tydes som en inderlavning i samhørighed m. den v.for liggende randmoræne ved Kliplev. Længst mod sv. rager Ensted so. ind over den øverste del af Tinglev-fladen s.f. landsbyen Torp, hvor smeltevandsstrømme fra Sdr. Hostrup-lavningen og fra nø. har forenet sig og udformet en gruskegle, der udbreder sig til sammenhængende flader i det v.for liggende Uge so. Relieffet i de forsk. dele af det store Ensted so. er således meget afvekslende. De største højder findes i det nordl. moræneplateau. V.f. Lundsbjerg har man således 70 m og i Røllum skov nær so.s v.grænse 73 m, men længere mod ø. er tophøjden i reglen under 60 m. Bakkerne i randmorænerne s.f. Sdr. Hostrup er ligeledes noget lavere, ofte 50–60 m, d.v.s. ca. 20 m over Hostrup sø og de omkr. denne liggende moseflader. Toppunktet for smeltevandsfladerne s.f. Torp ligger over 40 m og har et stærkt, vestl. fald på ca. 5 m pr. km. Fra hovedvej 10 får man, når man færdes fra fjordkysten ved Styrtom til camping-pladsen ø.f. Hostrup sø, en meget instruktiv oversigt over de vigtigste af egnens landskabstyper. Man begynder m. kystlandet langs fjorden. Hovedvejen er ført op gennem de kløfter, som fører ned mod fjordniveauet. Ved Lundsbjerg kro træffer man plateauets højeste og jævneste moræneflade, og derefter skærer man igennem randmorænelandskab på en strækning af 3–4 km og har herfra vide udsyn over hele det afvekslende, lave område ml. Sdr. Hostrup og Kliplev.

Jordbundsforholdene er ligeledes afvekslende. Moræneler dominerer i so.s nordl. del indtil lidt s.f. linien Ensted-Sdr. Hostrup. En smuk, ubrudt morænelersflade træffes langs et strøg fra Årup til Sdr. Hostrup. Omkr. Agesø har man et mere reliefrigt og sandet landskab, der må ses i sammenhæng med de tilsvarende i naboso. Felsted. De n.-s.-gående randmoræneområder er rige på sten og grus og udnyttes i vældigt omfang til grus- og sandgravning.

Afvandingsforholdene er ganske særprægede. Vandskellet ml. Åbenrå fjord og Vadehavet forløber fra so.grænsen mod Hjordkær so. i retningen sø. over Årup-Lundsbjerg, dvs. i en afstand af blot 1,5 km fra Åbenrå fjord, men 50 km fra Vadehavet. I de mange kløfter og tørvefyldte lavninger n.f. Røllum-Ensted udspringer flere små vandløb, der ved so.grænsen samler sig til Uge bæk. So.s sydl. del afvandes via Hostrup sø til Bjerndrup Mølleå. De mange kløfter langs so.s n.rand fører ofte små, men stærkt faldende bække. Det næsten sammenhængende skovbælte fra Røllum-Årup skove over Stubbæk skov til skovene langs Rubæk-dalen er et fornemt eksempel på en rig skræntskov af bøg, der har fået lov til at overleve på de stærkt hældende skråflader. Iøjnefaldende er modsætningen ml. denne skovtype og de udstrakte plantager på den vestl. smeltevandskegle. Levende hegn er i stort omfang bev., også i vor tid.

So. rummer adsk. mindre søer, således Agesø (11 ha), der ligger i det meget urolige moræneområde ø.f. Lundsbjerg, og Hjulsø, beliggende i fladen nv.f. Hostrup sø og ligesom denne lavvandet. I so.s sydl. del er moser fremherskende. Næsten alle ejendomme i de omliggende landsbyer har her tørveskifter, og randområderne præges af århundreders tørvegravning. I årene 1940–50 iværksatte man imidlertid en udnyttelse i stor stil til fremstilling af briketter.

Kystklinten mod Åbenrå fjord når adsk. steder en højde af en snes meter. Den er klædt m. træer og krat, og fra højderne ved Elisenlund og Hostrup skov har man et meget smukt udsyn over fjord og by og over hele det v.for liggende dallandskab. Medens fjordens n.kyst i Løjt so. er næsten vejløs, ubeboet og vanskelig tilgængelig, s. 929 har man langs kysten i Ensted so. en kystvej, der følger plateauranden, og langs denne træffes såvel gl. gde som nyere udflytning fra Åbenrå. En særl. karakter har egnen ved Styrtom, hvor det nyopførte elværk præger området såvel i nærbillede som på afstand. I kløfterne har man tidl. haft en del vandmølle-anlæg, men disse er nu for største delen opgivet.

Bebyggelsen i Ensted so. er hovedsagelig knyttet til moræneleret, og især gælder dette landsbybebyggelsen, medens den spredte bebyggelse også findes på de andre jordbundstyper. Landsbyerne Røllum, Stubbæk og Sdr. Hostrup er smukke eksempler på ø.slesvigsk landsbykultur. Stubbæk er således opr. en rundby omkr. et stort gadekær, som også i dag er bev. – om end i ændret skikkelse – medens mellemrummene ml. de gl. gde og huse nu er opfyldt af moderne, bymæssig bebyggelse. Det sa. gælder Sdr. Hostrup og i mindre omfang Røllum. So. rummer enkelte storgårde. Af disse har Årup afgivet jord til et antal småbrug, beliggende på en ret linie langs en nyanlagt vej i et mønster, der adskiller sig stærkt fra de nærliggende gl. landsbyer. Den nordl., reliefrige zone har spredt bebyggelse, delvis m. større ejendomme, medens moseområderne og smeltevandskeglen mod sv. er næsten folketomme. Det sa. gælder skovlandskaberne i n. Det meget urolige randmorænefelt s.f. Sdr. Hostrup er ligeledes svagt bebygget. Kun langs hovedvej 10 er der opstået en moderne vejbebyggelse af åben karakter. Ensted kirke ligger enligt. Gennem so. går hovedvej 10, landevejene Åbenrå-Tinglev og Åbenrå-Gråsten.

Areal i alt 1960: 4167 ha. Befolkning 26/9 1960: 1755 indb. fordelt på 519 husstande (1860: 1339, 1910: 1292, 1921: 1286, 1930: 1387, 1955: 1641). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 614 levede af landbr. m.v., 622 af håndv. og industri, 91 af handel og omsætning i øvrigt, 94 af transportvirksomhed og 85 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 207 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Ensted (*1231 Enstath) kirke og kro og byerne: Stubbæk (1335 Stubeby, 1543 Stubbecke, Stubbeke; u. 1778f.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 361 indb. fordelt på 104 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 51 levede af landbr. m.v., 132 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 57 af formue, rente, understøttelse olgn.; olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstegd. (opf. 1912, bygm. J. Fohlmann), centralskole (opf. 1956, arkt. Otto Jensen, udv. 1962, arkt. Arne Poulsen; købstadsordnet, m. 260 elever og 12 lærere), bibl. (i skolen; opret. 1921, kommunalt 1963; 3250 bd.), kom.kontor (opf. 1962, arkt. Arne Poulsen), forsamlingshus (indr. 1924 i tidl. kro, udv. 1935, arkt. Jep Fink), alderdomshjem (indr. 1952 i tidl. gd., arkt. Chr. Surlyk, 14 pl.), 2 sportspladser, den ene indr. 1964 ved centralskolen, og telf.central (automatisk); Styrt-om – bymæssig bebyggelse m. 1960: 248 indb. fordelt på 84 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 22 levede af landbr. m.v., 125 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 32 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Sølyst kro, Enstedværket (se ndf.) og Samden (Sønderjyllands andels-mælkekondenseringsfabr., opf. 1954, udv. 1960–63, arkt. Marinus Andersen; producerer ca. 5000 t mælkekonserves årligt; ca. 100 ans.); Sdr. Hostrup (*1231 Horsthorp houæth, 1335 Horsthorp; gradvis udskiftet 1777, 1798 og 1804) m. kro og kød- og benmelsfabr. (filial af A/S Blåkilde Mølles Fabrikker, København); Hostrupskov m. forskole (opf. 1902) og Hotel Elisenlund; Lundsbjerg m. kro og udstillingsetablissement (opret. 1959 af Kirsten og Jens Randers, 1962–63 udv. m. 3 udstillingshaller af plastic; udstiller kunst, kunsthåndv., møbler m.m. og lejer plads ud til andre udstillinger; har cafeteria); Røllum (1543 Rollum, 1685 Rollum); Torp (1543 Vrendorpp, Wrendorp, 1648 Torp; u. 1775, kær m.v. 1778). – Saml. af gde og hse: Årup (husmandsbrug, dannet ved udstykning af Årupgd.); Røllum Nørremark m. grusværk; Klattrup; Stubbæk Mark; Hostrup Mark m. to grusværker. – Gårde: Årupgd. (1648 Arup; 87 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 760, grv. 278); Snelskær (145 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 580, grv. 312); Stubbækgd. (84 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 610, grv. 250); Røllumgd. (97 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 400, grv. 205); Elmetoft (76 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 410, grv. 224); en gd. i Stubbæk (art. nr. 6; 80 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 500, grv. 243); Felsbækgd. (1763 Felsbeck); Laksmølle (vandml. ude af drift); Lillehave; Helenesminde; Tinggd. (købt af kom. 1965); Katrinegd.; Søndergd.; Langager; Akselbjerg; Værnting.

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uge so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 169. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken står ensomt. Kor og skib er fra romansk tid m. mure, der udvendig er af veltilhuggede granitkvadre i jævne skifter. Koret har to ret store, tilmurede, opr. vinduer. I kirkens indre har triumfbuen profileret sokkel og kragbånd. Våbenhuset foran skibets s.dør er sikkert helt s. 931 ombygget i forb. m. restaureringen 1840f. Kirkens vestre gavl blev 1742 ommuret i teglsten. Under ovenn. rest. ved Jørgen Chr. Moltzen fra Kliplev bestod arbejdet desuden i en omsætning af s.sidens kvadre, nyt tagværk, blyets udskiftning m. teglsten, nye vinduer og i det indre et nyt gipsloft. 1863 blev skibets tegltag erstattet m. skifer. På våbenhuset er et rødt kalkstenssolur fra 1771.–Alterbordet er måske middelald. Altertavlen er if. indskr. opsat 1841. Den har fire glatte, korintiske søjler under trekantgavl; storfeltets maleri er en tro kopi efter Eckersbergs Gethsemane-maleri i Havnbjerg kirke. Alterkalken er fra 1661 og af alm. baroktype. Disken samtidig. Sygesæt 1868 består af et glas samt kalk og sølvoblatgemme. Sygekalk af tin anskaffet 1750, hos præsten. Alterstagerne er af malm og sikkert fra årene lige efter 1831, da de forrige stager blev stjålet sa. m. to dåbsfade. En gotisk messeklokke m. to profillinier er nu bag alteret. En knæleskammel til nadvergæster er i empire, fra beg. af 1800t.; på loftet. Granitdøbefonten er romansk og af arkadetype. På fodens hjørner ses menneskehoveder, og i buefelterne: 1) lilje m. volutblade, 2) triskeleagtig fig., 3) liljeagtigt træ og 4) cirkel flettet ind i pentakvart (Mackeprang.D. 312f., 321). Korbuekrucifikset er fra o. 1500, figuren er 134 cm høj og m. firkantet skæg; korset er nyt. Prædikestolen er fra 1840’rne, men m. anv. af dele fra den ældre stol fra 1647, hvorfra bl.a. stammer de fire rektangulære relieffer i storfelterne: 1) bebudelsen, 2) tilbedelsen af barnet, 3) Kristus på korset ml. Maria og Johannes og 4) opstandelsen. To skamler fra 1700t. findes på loftet. Dørfløj fra o. 1700 i skibets s.dør. Pulpituret i v. er antagelig fra 1840–44. Orgelet 1886, fra Marcussen og Søn, Åbenrå. To klokker: 1) 1654, støbt af Baltazar Melchior, m. versalindskr., 2) 1922, tegnet af billedhugger Carl Mortensen og m. indskr. af Helge Rode. Tre mindetavler på skibets n.væg over faldne sogneboere 1914–18. Gravsten: 1) o. 1775, Henrietta Sophia Boysen m. seks børn, 2) o. 1787, Ingeborg Lorensen, 3) o. 1800, Hans Festersen og Metta Hanses, 4) o. 1812, Jørgen Hansen, 5) o. 1819, Joachim Rillet og 6) frihedskæmperen Knud Andersen, død i Frøslevlejren 23/4 1945. Alle stenene er opstillet ved skibets s.mur, de fire første af rød kalksten, den femte af no. marmor. – Mindesten s. 932 over faldne sogneboere i verdenskrigen 1914–18 på den ret store, af stendiger hegnede kgd. På dennes højeste punkt står et af små sten muret klokkehus, der o. 1828 afløste et ældre.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 1854–63.

Årup kapel. Imellem Ensted kirke og Årup, på et sted, hvor der nu er en vejgaffel, lå i middelalderen et valfartskapel, viet Skt. Anna. Udgravninger 1959 og 1965 har givet oplysninger om dette kapel, hvis plads ellers var gået i glemme. Det ældste kapel, af bindingsværk, var ret lille og stammede efter møntfund fra 1400t. Men i slutn. af dette årh. el. beg. af det næste opførtes på sa. sted en meget anselig munkestensbygn. Den har været 35 m lang, skibet 21 m og koret 11 1/2 m bredt. Koret bestod af to rektangulære fag og en tresidet ø.afslutning; skibet har været næsten kvadratisk, og dets indre var af to par søjler delt i et bredt midterskib og to smalle sideskibe; dets ydermure var af støttepiller delt i 3 fag. Hele anlægget blev sløjfet kort efter reformationen.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 1864–69.

Årup, opr. landsby (1335 Athorp) under Søgård, hvis ejer grev Frederik Ahlefeldt 1608 nedlagde byens 6 gde og oprettede en herregd. på dens jorder ca. 1/2 km n.f. den gl. bebyggelse. Blandt de fordrevne bønder var den sen. byfoged i Åbenrå Claus Aarup (†1621). Ved den Ahlefeldt’ske konkurs købtes gden 1725 for 20.000 rdl. af hertug Christian August I af Augustenborg, hvis efterkommere havde den til 1852, da den blev statsejendom. 1725 var der en besætning på 100 køer; udsæden var 40 tdr. rug, 40 tdr. byg, 36 tdr. boghvede og 80 tdr. havre. Den sidste grevelige forp. fra 1711 Hans Chr. Stresow (1667–1742) efterfulgtes 1725 af Rasmus Rasmussen. 1731 blev Jes Hansen forp.; 1743 efterfulgtes Peter Jørgensen af Hans Paulsen fra Rise so.; 1753 nævnes Chr. Vogt, derefter fra 1760 enken Cicilia Diedrichsen, der i årl. forpagtning gav 1110 rdl. 1766 overtoges forpagtningen af Hans Boysen fra Rønhave, der 1786 efterfulgtes af Nicolai Hinrich Lorenzen, 1798 af Hans Hansen fra Rinkenæs, 1807 af godsinsp. Hepke, 1811 af Lorenz Carl Boysen fra Skovbølgård (†1816), 1822 af Heinrich Adolf Hildebrandt fra Bliestorp ved Neustadt (†1841) og 1843 af Theodor Outzen, der blev den sidste augustenborgske forpagter. Da hans forpagtningskontrakt var udløbet, solgte staten 1863 gden uden adelige privilegier, bøndergods og skov til Edv. Antoni Tolderlund for 122.000 rdl. Denne måtte imidlertid 1868 afstå gden til sine kautionister udenrigsminister, lensbaron O. D. Rosenørn-Lehn, Guldborgland på Lolland, og grev K. B. L. A. Brockenhuus-Schack til Gram og Giesegård for 145.000 rdl. Tolderlund fortsatte som forp. af den ca. 285 ha store ejd. til 1890, da Chr. Drescher fra Nordborg overtog forpagtningen. 1895 købte han gden for 200.000 mk., men måtte allr. 1896 lade den gå til tvangsauktion. 1898 købtes den for 255.000 mk. af sen. amtsforstander Emil Spies fra Remscheid, der 1908 solgte den til kommerceråd Mathias Hübsch, Flensborg, for 860.000 mk. 1920 købtes den m. ca. 291 ha af Svend Lund for 600.000 kr. Denne solgte 1922 til det grevelige Rantzauske forlods ca. 60 ha, der af forlodset blev afleveret i h. t. lensafløsningsloven. Endv. solgtes 49 ha til Udstykningsforeningen, der videresolgte arealet til Statens Jordlovsudvalg. På det samlede 109 ha store areal oprettedes i alt 13 husmandsbrug. 1932 solgtes yderligere 20 ha og 1940 50 ha, hvorpå oprettedes i alt 7 husmandsbrug, medens et mindre areal blev afhændet til statsskovvæsenet. Stamparcellen på 87 ha solgte Lund 1958 til speditør H. P. Therkelsen, Kruså, for 1/2 mill. kr.

Litt.: Frederik Christensen i Schriften der heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig. 1960. 7 ff.

Den enkle, grundmurede hovedbygning er opf. 1874 ved bygm. J. H. Callesen, Åbenrå. Den ganske holdningsfulde længe har teglhængt saddeltag, gennemgående frontispice, grå sokkel og hvidkalkede hjørnepilastre og gesims, medens muren i øvrigt står gulkalket.

Den anselige, gulkalkede, grundmurede ladegård, der har tag af pandeplader, er ligeledes opført ved bygm. Callesen i en til hovedbygningen svarende stil; kostalden 1870, laden efter brand 1884 og hestestalden 1885.

Felsbækgård, også kaldet Bjerregård, har været en lille ladegård under Gråsten. Den har været bortforpagtet til el. ejet af en dr. Sundt, som havde en underforpagter på gden, som skal have haft et tilliggende på over 300 tdr. ager foruden skov og sø. Fra 1747 optræder Rasmus Jensen som gråstensk forp., 1753 Friedrich Anton Petersen. 1758 solgtes ejd., der da var matrikuleret til 13/24 plov, som arvefæste til Peter Henningsen, der årl. måtte yde 34 rdl. 11 1/2 sk. til den hertugelige kasse. 1778 afhændedes 1/3 af gdens tilliggende til Krusmølle. 1792 nævnes som besidder Hinrich Frees, som 1800 oprettede et teglværk og et kalkbrænderi beliggende s. 933 ved Åbenrå fjord. Under hans efterfølger Peter Frees (fra 1815) lå der 1837 på gdens mark en lille gd. og 7 parcelsteder. Under de sen. ejere, Hinrich Frees fra 1865, Peter Frees fra 1912 og Jacob Friedrich Frees fra 1942, er der foretaget yderligere store udstykninger.

Hovedbygningen, der ligger hojt og kønt, m. vid udsigt over Åbenrå fjord, er en enkel, men holdningsfuld, hvidkalket, grundmuret længe m. halvvalme og er if. murankrene opf. 1762 af Peter Henningsen, men dog siden noget ændret. En kanonkugle fra 1848 er indsat i muren.

Snelskær er sammenstykket af 2 gråstenske gde. Peter Hansen arvede 1852 faderen Hans Hansens gd. i Sdr. Hostrup og fik 1855 ved ægteskab svigerfaderen Jes Festersens gd. 1888 overtoges den sammenstykkede ejd. af sonnen Jes Peter Hansen, der 1919 efterfulgtes i besiddelsen af den 157 ha store ejd. af sønnen Hans Michael Hansen († 1958), efter hvem sønnen J. P. Hansen overtog den.

Værnting i Sdr. Hostrup var en gl. slægtsgd. på opr. 207 ha, der 1920 ejedes af Jacob Lassen, efter hvem den 1926 overtoges af svigersønnen H. Chr. Hansen; denne solgte 1936 ejd. til jordlovsudvalget, som udstykkede 10 husmandsbrug og solgte hpcl. m. 17 ha til H. O. Vestergaard.

Stubbækgård har siden o. 1800 tilhørt slægten Rossen; efter N. P. Rossens død 1965 købtes den 1966 af kom.

Gården, der ligger midt i Stubbæk by ved gadekæret, er en anselig, langstrakt, hvidkalket, grundmuret længe m. halvvalme og bred, nyere frontispice, og er if. murankrene opf. 1832. Beboelsen er i v.enden, medens der i ø. er stald og lade.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes 8 gde i Stubbæk, 2 i Røllum, 1 i Urnetorp (nu Torp) og 4 i Sdr. Hostrup. I Tønder a.s Jb. 1613 opføres under Uge so. 2 halvgde i Urnetorp og 2 halvgde i Rollum. I Sdr. Hostrup var der 1 helgd. og 6 halvgde, i Stubbæk 6 helgde, 6 halvgde og 1 kåd, i Røllum 2 halvgde og 6 kåd. Alle de gde, der horte under Tønder a., var selvejergde. O. 1770 boede der i Stubbæk foruden præsten og degnen 10 gårdmænd, som horte under Tønder a., 10 kådnere uden græsningsret og 10 inderster. Hertil kom et teglværk. I Stubbækskov el. Styrt-om var der 7 tønderske kådnere uden jord og græsningsret samt 1 inderste. Denne skovby el. kådnerby er opstået i løbet af 1600t. I Sdr. Hostrup boede sognefogden, desuden var der her 8 gde, 7 kåd og 4 lejeboliger under Tønder amt. Hostrupskov nævnes første gang 1624, og 3 år sen. boede der 8 mænd her, 1643 var tallet steget til 13. O. 1770 var der her 5 kåd uden jord og græsningsret samt 4 lejeboliger, som hørte under Tønder amt. Røllum var delt ml. Uge og Ensted so. i verdslig henseende, således at 3 af de tønderske gde samt 2 kontribuerende kåd og 2 inderster hørte under Uge so., 2 gde og 2 inderster under Ensted so. Torp hørte i verdslig henseende udelukkende til Uge so. Her var der 2 tønderske gde.

O. 1825 var der i Sdr. Hostrup 3 gde, der var større end 1 helgd., 2 nisekstendedelsgde, 9 kåd med og 1 uden jord, i Hostrupskov 1 kåd m. jord, 6 uden, i Stubbæk 1 trekvartgd., 2 totrediedelsgde, 4 syvtolvtedelsgde, 2 halvgde, 4 mindre gde, 5 kåd m. jord, 6 uden. I Ensted 1 kåd m. jord, i Stubbækskov 1 kåd med og 1 uden jord, i Styrt-om 5 kåd m. og 4 uden jord, Høffelbjerg teglværk er opført som 1 kåd m. jord. I Røllum var der 1 femsjettedelsgd., 1 treottendedelsgd., 5 mindre gde, 6 kåd med og 2 uden jord. I Torp var der 2 syvtovltedelsgde. Disse ejendomme var ansat til 1485 skattetdr. Kreaturholdet var: 224 malkekøer, 116 ungkreaturer, 99 heste, 160 får, 53 svin, 25 bistader. Udsæden var: 155 tdr. rug, 178 tdr. havre, 61 tdr. byg og 70 tdr. boghvede.

Den del af Ensted so., som ikke lå under Tønder a., hørte fra gl. tid under Søgd. I et register fra 1543 er der herunder opført 6 plove i Urnetorp, 1 i Røllum, 3 i Stubbæk og 4 i Sdr. Hostrup. Hertil kom 6 i Årup. Denne by hørte helt til Søgd. I et tienderegister fra o. 1600 er der nævnt 6 gde her. 22/10 1606 fik Frederik Ahlefeldt ved mageskifte m. Greg. Ahlefeldt 3 gde og 1 kåd i Årup. Han var dermed ejer af hele denne by, og kort efter, vist 1608, blev landsbyen nedlagt, og der blev i stedet oprettet en ladegård af sa. navn. 1709 var der i Sdr. Hostrup 8 halvgde under Søgd., i Stubbæk 6 halvgde, i Røllum 4 trekvartgde og 1 halvgd., i Torp 6 halvgde. I Hostrupskov og Stubbækskov havde Søgd. 4 kåd. Ved auktionen 1725 efter Ahlefeldt’ernes konkurs kom godset i Ensted til hertugen af Augustenborg sa. m. de øvr. gråstenske besiddelser. Det udgjorde en del af Årup len. 1810 var der i Sdr. Hostrup 8 gde under Gråsten, i Stubbæk 3, i Røllum 4 samt 1 kådner og 1 smed. I Torp var der 6 gde. Hertil kommer Dybkær kro, 1 teglværk i Hostrupskov og 4 kådnere smst. På Felsbækgd. var der 1 forpagter.

De undersåtter, der hørte under Tønder a., var tingpligtige under Lundtoft hrd. De, der svarede under Søgd., hørte fra 1600t. under den særl. ret på Gråsten, fra 1727 under den augustenborgske ret smst. Ved bkg. af 27/10 1852 blev overøvrighedsfunktionerne over de gråstenske godser overdraget amtmanden i Åbenrå, hvortil de kgl. undersåtter i Lundtoft hrd. var kommet 17/9 1850. Ved patent af 2/3 1853 blev de gråstenske ejendomme i Lundtoft hrd. lagt under dette hrd.

Ensted so. hørte i middelalderen under Ellumsyssel provsti, derefter under Tønder provsti, indtil det 14/10 1850 kom under Åbenrå provsti, hvortil det har hørt siden. Fra gl. tid lå so. i Slesvig stift. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

1750 blev Ulrik Brand halshugget ikke langt fra Ensted kirke »og siden lagt på stejlen tæt ved kirken«. To år sen. oplyser Ensted kirkebog, at en selvmorder var blevet begravet under galgen. 1778 omtales i Stubbæk »Lundtofft Harder Gerichts Platz« med den høj, hvorpå »das Gericht« stod. Tingsti i Stubbæk nævnes i udskiftningsakter 1776–78, og der er en Tinggd. i Stubbæk, ligesom i øvrigt også i Sdr. Hostrup. Galgemark og Galgeager i Stubbæk forekommer i udskiftningsakter fra 1770erne, og 1932 kunne en meddeler oplyse, at hans fader kunne huske galgen her. Det fortælles også, at »Excellencen«, en tilhugget granitsten, opsat der hvor vejen Stubbæk-Sdr. Hostrup møder vejen fra Sdr. Hostrup til Ensted, skal være et minde om »egnens tingsted«. En af J. Fausbøl i hans bog Minder fra Sundeved og Felsted Sogn nævnt tingsti fra Svejrup over Tumbøl, Felsted, Hostrup og Stubbæk marker må også have forb. m. tingstedet i Stubbæk.

Ensted er nu navn på kirken og sognet, men har tidl. rimeligvis været navn på landsbyen Stubbæk. Torp hed tidl. Urnetorp. Om landsbyen Årup se ovf.

Dybkær m. kro, brændevinsbrænderi, springvand og stort landbr. lå v.f. Stubbæk og var et vigtigt bedested for prangere og fragtmænd på vej ml. Jylland og Holsten. Den sidste rest af de store krobygninger, et stykke af den store gæstestald, blev nedrevet 1886.

So.s første skole byggedes 1647 i Røllum.

Egnens gl. rakkerkule og rakkerbolig lå ved »Markensskellet« ml. Stubbæk og Sdr. Hostrup. Skampælen m. halsjernet, der endnu omkr. 1895 stod ved kirkegårdslågen, er nu i Åbenrå Museum.

Enstedværket ejes af andelsselsk. Sønderjyllands Højspændingsværk, Åbenrå. Det er opf. 1952 (arkt., kgl. bygningsinsp. C. F. Møller), taget i brug 1958. Det har egen havn. Produktion årl. ca. 350.000 kwh., ca. 50 ans. En yderligere udbygn. er i gang 1965, hvorved produktionen udvides til 600.000 kwh., og personalet forøges m. ca. 22. Se i øvrigt under Åbenrå by.

Nær so.s s.grænse er rejst en mindesten for soldaten Frede Nielsen, faldet 9/4 1940.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: Angående valgene før 1920 se Uge so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 531 da., 143 ty. (tilrejsende 81 da., 58 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 255 da., 27 ty., 47 S.; 11/4 1924: 197 da., 28 ty., 94 S.; 2/12 1926: 257 da., 68 ty., 127 S.; 24/4 1929: 253 da., 48 ty., 154 S.; 16/11 1932: 301 da., 58 ty., 157 S.; 22/10 1935: 292 da., 84 ty., 192 S.; 3/4 1939: 583 da., 114 ty.; 28/10 1947: 644 da., 49 ty.; 5/9 1950: 623 da., 36 ty.; 22/10 1953: 689 da., 72 ty.; 14/5 1957: 711 da., 65 ty.; 15/11 1960: 744 da., 61 ty.; 22/9 1964: 904 da., 74 ty.

Ved undersøgelse af Årup kapel fandtes 1959 9 mønter fra 1400t., hvoraf 5 da. hvide fra rigsrådet 1448 og Chr. I, og ved udgravning af kapeltomten 1965 fandtes 71 spredtliggende mønter fra 1400–1500t., hvoraf 35 da. og no., nemlig 7 hvide fra Chr. I og 20 hvide og en skilling fra kong Hans, resten tyske. Yngste mønt en dreiling fra Mecklenburg-Güstrow 1528.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1960. og 1966.

Skove: En del skov og plantage. Staten (Åbenrå skovdistr.) ejer betydelige arealer, således Årup skov, 285 ha, hvoraf 273 ha i Ensted so. 101 ha er bevokset m. bøg, 36 ha m. eg, 35 ha m. andet løvtræ og 77 ha m. nåletræ. Skoven ligger relativt højt over havet. Terrænet i den midterste del er gennemgående fladt el. bølget, men i n.kanten især er det overordentligt kuperet m. bratte skrænter og slugter ned mod Skelbæk. Jordbunds- og humusforhold er stærkt vekslende. Værnting skov, 14 ha, hvoraf bøg 1 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 1 ha og nåletræ 11 ha, ligger østligere i so., hvor også Hostrup krat, 29 ha, hvoraf bøg 2 ha og nåletræ 25 ha, ligger. Torp plantage, 218 ha, hvoraf eg 4 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 198 ha, er anl. på næsten fladt terræn på en 1884 købt hedestrækning. Jordbunden består overvejende af sand. Andre s. 935 skove og plantager er i privat eje, således Røllum og Torp skov, 74 ha, der ejes af 17 forsk. gårdmænd. Endv. Hostrup skov og Stubbæk skov, der ligeledes er opdelt i parceller. Agesø skov, ca. 30 ha, hvoraf bøg 22 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 6 ha, tilh. dir. Henry Kronborg Nielsen, Rødekro, medens Stenbjerg plantage, 15 ha nåletræ, tilh. A/S Jep Fink, Åbenrå. I alt er der ca. 11 ejd. m. skovareal på ml. 10 og 30 ha (i alt ca. 190 ha) og 15 ejd. m. arealer på ml. 5 og 10 ha (i alt ca. 100 ha).

Fredede oldtidsminder: 4 runddysser, 1 langdysse, 2 dyssekamre, 2 langhøje og 6 høje. Stengravene, der alle er mere el. mindre forstyrrede, ligger mod n. fortrinsvis i skovene. Af langhøjene er en, der ligger v.f. kirken, 68 m lang. Højene er ret små. – Sløjfet el. ødelagt: 1 langdysse og 8 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Gråsten herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Uge so. og en del af Åbenrå forstgodsdistr. Ensted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Røllum (m. Torp), Stubbæk (m. Styrt-om) og Sdr. Hostrup (m. Hostrupskov).

Personregisterdistr.: So. udgør eget personregisterdistr., der indtil 1920 kaldtes Stubbæk, derefter Ensted.

I Ensted so. fødtes 1838 amtsdommeren og politikeren Christian Jürgensen og 1883 politikeren H. J. Hinrichsen.

Litt.: Johan Hvidtfeldt. Fra Ensted Sogn. Landbruget, SdjyM. 1942. 162–68. Fr. Christenseni Schriften der heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig, Heft 1–2. 1960. 7–92, 5. 1962. 5–105, 6. 1962. 5–110, 12. 1965. 44–130.