Løgumkloster landsogn

omgives af Løgumkloster flække, Nr. Løgum, Brede og Abild so. samt af Slogs hrd. (Højst so.). So. ligger i v.randen af Tinglev-fladen i snævringen ml. Vongshøj-plateauet og n.randen af Møgeltønder bakkeø. Smeltevandsfladerne har fald fra ø. mod v., nemlig fra 16 m til 8–10 m. Den lille, isolerede bakkeø, der bærer landsbyen Ellum, deler smeltevandsfladerne i to grene, en nordl. og en sydl., som på ny forenes ved so.s vestl. kant. Ellum bakkeø er højest mod n., 27 m, og skråner herfra jævnt mod v., s. og ø. N.skråningen har derimod et brat fald på ca. 18 m mod Brede å’s dal, hvis bund ligger et par m under smeltevandsslettens overflade. So.s sydl. del er ligeledes for største delen bakkeø, udformet som ganske flade kupler m. maksimalhøjder på 22 m og m. jævne overgange til de n.for liggende sletter, der her har højden 15 m. Begge bakkeøer har ret store flader m. moræneler, men medens Ellum bakkeø er veldyrket, er det sydl. felt, Draved-området, for største delen beklædt m. skov, hede og mose. Smeltevandsfladerne, navnlig den vestl. del af disse, er stærkt præget af fygning, og her forekommer svære sanddækker, delvis i form af indlandsklitter. Den sydl. og østl. del af so. har vanskelige afvandingsforhold, og man træffer her udstrakte moser, s. 700 således Asset mose og Kongensmose, en højmose på 345 ha, der ejes af staten, men er bortforpagtet til Pindstrup Mosebrug indtil år 2000 m. industriel udnyttelse og påfølgende kultivering for øje. Ellum mose er blevet udskiftet og arronderet. En del af den sydl. bakkeø dækkes af Draved skov, som i biologisk henseende er særdeles interessant og som nu er fredet. So. udmærker sig ved at have store, ubeboede og udyrkede arealer både på smeltevandssletterne og på det sydl. bakkeområde. Den eneste veludviklede landsby er Ellum, som udnytter den gode jord på bakkeøen af sa. navn samt de omgivende, vide engstrækninger; i øvrigt findes en del gl. enkeltgårde og et antal nyanlagte brug. Den nye diagonalvej Tønder-Kolding, hovedvej 25, er ført igennem so.s nordvestl. hjørne. I øvrigt er de gl. lokalveje udbyggede, og 1938 har man anlagt en ny vej Løgumkloster-Draved. Jernbanen Rødekro-Løgumkloster-Bredebro blev nedlagt 1937.

Areal i alt 1960: 4085 ha. Befolkning: 26/9 1960: 494 indb. fordelt på 136 husstande (1860: 540, 1910: 518, 1921: 522, 1930: 564, 1955: 517). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 369 levede af landbr. m.v., 46 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning i øvrigt, 14 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Ellum (*o. 1280 Ellem; u. enge 1754, ager 1769–70, hede 1786 og 1834) m. skole (opf. 1910), bibl. (i skolen; opret. 1948; 1550 bd.), forsamlingshus (opf. 1937) m. scene og kom.kontor og sportsplads. – Saml. af gde og hse: Ellum Mark (1690 Ellumfelt); Ellum Vestermark; Kalvehave; Nybo (*1288 Nybo); Draved (* 1263 Drowidt) m. skovløberhus; Asset (* 1503 Assithe marck, 1548 Assydt; u. 1802); Ny Asset; Frederiksgård Mark; Søgd. (1548 Søgardt; u. 1777–78); Tinggd. – Gårde: Favrby (* 1546 Foerby, 1548 Fourbyo; u. 1798–99; 225 ha; ejdv. 300, grv. 136); Assetgd.; Frederiksgd.; Damhus; Skovgd.; Grønnegd.; Østergd.; Vesterml. (* 1492 Westermølle); Sølgd.; Flesborg (* 1510 Flessborg, Fleschborg; u. s. 701 1777–78); Lydiksgd.; Telt Kro (kroen nedlagt). I Kongensmose har A/S Pindstrup Mosebrug formbrændsel- og tørvebriketfabr.

L. landso. udgør en sognekom. og sa. m. Løgumkloster byso. et pastorat under Tønder provsti, Ribe stift. So. hører under 105. retskr. (Løgumkloster), 72. politikr. (Tønder), 68. lægekr. (Tønder), 29. amtstuedistr. m. amtstue i Tønder, 84. skattekr. (Løgumkloster), amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Løgumkloster) og a.s 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 206. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Favrby var opr. 2 halve fæstegde under Løgum kloster, hvis ejerrækker kan føres tilbage til 1546. Slægten Marquardsen har haft den ene af disse gde gennem mange generationer, den anden blev tilkøbt 1877 af Marquard Christensen Marquardsen († 1885), hvorved ejd. fik et areal på 233 ha; derefter sønnen, medl. af provinsiallanddagen og amtsforstander Chr. Nissen Marquardsen († 1947); den nuv. ejer, sønnen Harro Marquardsen, er formand for det ty. mindretals politiske organisation. På gdens jorder er gennemført store kultiveringsarbejder.

Litt.: Jahrbuch für die schlesw. Geest. 1958. 138ff.

Vestermølle, tidl. fæstegd. under Løgumkloster. 1548 havde Peter Sourensen den, 1607 Anna Jebs; 1699 fik Peter Jacobsen den 1 plov store ejd. i fæste og havde den til ca. 1750, da Lorentz Hansen fik den. Dens udsæd var 1723 8 tdr. rug, 1 td. byg, 2 tdr. 5 skæpper boghvede; høbjærgningen var 36 læs og afgrøden af et lejet slætareal; besætningen var 5 heste, 1 føl, 6 køer, 3 stude, 7 stk. ungkvæg, 16 får, 2 svin og 4 bistader. 1474 fik Iver Frendesen fæste, 1807 Hans Jepsen. Fra 1807–1913 var gden derefter i slægten Tops eje, 1817 Hans Petersen Top, 1848 Peter Hansen Top, 1883 Hans Petersen Top. Den 125 ha store ejd. kom derefter i handelen. 1913 købte Detlef Nissen Christiansen den, 1914 Johannes Clausen Friis. Fra gden er i de sidste årtier udstykket ca. 55 ha.

Frederiksgård i Draved skov er opret. 1782 ved birkefoged Lorentz Paulsens køb af 590 tdr. land af de løgumklosterske ladegårdsjorder (se s. 541). 1825 købtes gden af Peter Andresen, hvis enke, sen. g. m. Ludolph Petersen, 1915 efterlod gden til sønnen Peter Andresen Petersen. 1922 solgtes gden, hvis areal nu var reduceret til 147 ha, til handelsmand Jens Iversen Jensen fra Fredericia, der 1923 solgte til Mathias Brodersen. Efter tvangsauktion blev gden overtaget af hustruen, som 1937 solgte den m. 70 ha til jordlovsudvalget. Efter udstykningen købtes den 1960 af Hans Ravn m. 37 ha. Fra gden er henh. 1799, 1814, 1857 og 1907 gdene Eltoft, Tinggård, Lydiksgård og Skovgård udstykket.

Damhus, 82 ha, har været gæstgiveri indtil 1916; siden 1780 har den været ejet af slægten Nissen.

Hele so. synes meget tidligt at være kommet i klostrets besiddelse, en del vel allr. ved de store gaver fra dets grundlægger, biskop Radulf af Ribe, og hans efterfølgere. I et skatteregister for klostret 1548 nævnes 4 mænd i Asset, 10 i Ellum, 1 i Åved, 1 i Vesterml., 2 i Nybo, 1 i Søgd., 1 i Flesborg, 1 i Teglgd. I Jb. for Løgumkloster a. 1607 er opført 2 helgde i Asset, 1 i Favrby, 9 helgde, 1 halvgd. og 2 kåd i Ellum, 1 helgd. i Åved, 1 i Vesterml., 2 i Nybo, 2 halvgde og 1 kåd i Søgd., 1 halvgd. i Flesborg. O. 1825 var der i landso. m. undt. af Asset og Favrby – om disse se Løgumkloster flække – 4 helgde, 4 trekvartgde, 17 halvgde og 4 kvartgde. De var ansat til 1076 skattetdr. Det samlede antal af gde i flække og landso. var således 8 helgde, 4 trekvartgde, 23 halvgde, 11 trediedelsgde, 12 kvartgde, 96 kåd. De var i alt ansat til 1957 skattetdr. Kreaturholdet i landso. – bortset fra Asset og Favrby – var 200 køer, 380 ungkreaturer, 95 heste, 317 får, 43 svin, 228 bistader. Udsæden var 166 tdr. rug, 99 tdr. havre, 47 tdr. byg og 68 tdr. boghvede. I hele flækken og landso. var der således 570 køer, 663 ungkreaturer, 198 heste, 519 får, 128 svin, 358 bistader, og der kunne sås 304 tdr. rug, 236 tdr. havre, 91 tdr. byg og 109 tdr. boghvede (v. Rosen). Alle beboerne var tingpligtige til Løgumkloster birk, og der var ingen kongerigske undersåtter i sognet.

I en have i Ellum står på en jordforhøjning en stor kampesten; hvis den fjernes, skal efter »et gl. sigende« en stor del af byen brænde.

Ved Ellum rejstes 1921 en mindesten for de 11 fra so., der faldt i den første verdenskrig.

Ved forsamlingshuset i Ellum rejstes 1946 en genforenings- og befrielsessten.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 67 da., 11 ty.; 1884: 28 da., 19 ty.; 1912: 50 da., 37 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 234 da., 53 ty. (tilrejsende 32 da., 12 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 130 da., 15 ty., 0 S.; 11/4 1924: 120 da., 8 ty., 9 S.; 2/12 1926: 149 da., 12 ty., 8 S.; 24/4 1929: 142 da., 18 ty., 14 S.; 16/11 1932: 158 da., 21 ty., 23 S.; 22/10 1935: 172 da., 21 ty., 24 S.; 3/4 1939: 210 da., 41 ty.; 28/10 1947: 199 da., 15 ty.; 5/9 1950: 182 da., 20 ty.; 22/9 1953: 189 da., 32 ty.; 14/5 1957: 200 da., 29 ty.; 15/11 1960: 194 da., 23 ty.; 22/9 1964: 194 da., 30 ty.

Skove: Mod n. på tidl. hede Nybo plantage, 75 ha, hvoraf tilplantet 67 ha i årene 1938–59. Ejd. tilh. A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Draved skov (198 ha) og Kongensmose, i alt 546 ha, ejes af staten og administreres under Lindet skovdistr. (jf. Højrup so.). Draved skov ligger i gennemsnit ca. 15–20 m over havet som en ø i et omkringliggende, fladt terræn. Jordbunden er meget varierende. Overgrunden består overvejende af groft, pletvis udvasket sand. Jordbundsdækket varierer fra yppig muld til mager mortørv. Grundvandet står ret højt og påvirker derved træernes rodnet. På den fugtige og frodige jordbund m. ringe sandlag finder man blandingsbevoksninger bestående af træarter som lind, eg, el, ask olgn. På den højere bund dominerer eg og bøg. I skoven er i de sen. år foretaget betydelige videnskabelige undersøgelser, især pollenanalyser, der fortæller om skovtilstanden her langt tilbage i forhistorisk tid. Et forsøgsareal er stillet til rådighed for Danmarks geologiske Undersøgelser til fortsatte studier, jf. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1962. 21–35. Her er der også i samarbejde m. Nationalmuseet foretaget forsøg m. stenalderlandbrug: Fældning af træer m. flintøkser, afbrænding af det fældede, såning i asken af korn og høstning m. flintsegle (Svend Jørgensen i NationalmusA. 1953. 36–43). Flere mindre plantager findes endv. i so.

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige, men forgravede, østl. af Tohøje i Ellum. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje, bl.a. den anden af Tohøjene. – Ved Vestermølle er fundet en urnegravplads fra keltisk jernalder, i en mose ved Asset 14 flintplanker, i Kongensmose flere bopladser fra ældre stenalder, hvoraf nogle hører til de ældste kendte i Vestjylland (Holger Kapel i SdjyAarb. 1958. 223–33, 1964. 253–60. Sa. i Skalk 1965. 5. 6–7).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 under Nr. Løgum amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne Ellum (m. Nybo, Ellum Mark, Åved, Ellum Hede, Flesborg, Søgård og Vestermølle), Asset (m. Eltoft, Favrby, Frederiksgård, Tinggård, Lydiksgård og Telt) samt Draved forstdistrikt, der først 1871 udskiltes som særl. kommunal enhed fra Asset.

Personregisterdistr.: til 1920 Løgumkloster flække, derefter eget personregisterdistr.

I Ellum fødtes 1743 grossereren Andreas Christiansen.