Nølev sogn

(Saksild-N. kom.) omgives af Saksild, Bjerager og Odder so., Ning hrd. (Tulstrup og Malling so.) samt Norsminde fjord. So. skilles fra Odder so. af Rævså og Kragebæk. Midt gennem so. strækker sig forbi Assedrup en fladbundet dal, opr. en tunneldal, men sen. invaderet af stenalderhavet, hvis vandspejl dengang lå 2,5 m højere end i nutiden. Den afvandes af Odder å. Ud i dalen strømmer fra n. en række bække (Kragebæk, Assedrup bæk og Fiskbæk), s. 310 der udspringer fra et israndsstrøg i n., frembragt af en gletscher gennem Kattegat fra sydøst. I øvrigt er terrænet jævnt bakket og mod s. af middelgod kvalitet. Lidt skov mod n. (Østergård skov). Gennem so. går jernbanen Århus-Odder-Hov (Assedrup stat.) og landevejen Odder-Århus.

Areal i alt 1960: 762 ha. Befolkning 26/9 1960: 241 indb. fordelt på 70 husstande (1801: 240, 1850: 326, 1901: 328, 1930: 313, 1955: 271).

I so. byerne: Nølev (*1425 Nølløff, *1470 Nødeløff; u. 1794) m. kirke og afdelingsbibl. (i gl. skole); Assedrup (*1408 Asendrup, 1488 Atzerdrup; u. 1790) m. jernbane- og telf.stat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Driften. – Gårde: Assedrupgd.; Nølevgd.; Berthasminde.

N. so., der sa. m. Saksild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 245. lægd og har sessionssted i Odder.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk, en del ændret våbenhus mod s., sakristi ved korets ø.side fra slutn. af 1800t. samt tårn mod v. fra 1952. Den romanske bygn., der er opf. af rå granit, har ingen synlig sokkel og savner i det hele taget karakteristiske enkeltheder udover den retkantede s.dør, der er i brug, mens n.døren kun skimtes, et tilmuret rundbuevindue, der står som indvendig niche i korets ø.mur, og et tilsvarende, der skimtes svagt i korets n.mur. Korbuen, der er rund, er usædvanlig bred, men kan mul. være den oprindelige. Både skib og kor har bjælkelofter. Våbenhuset, der er bygget af munkesten, er sikkert i sin kerne senmiddelald., men gavlen er helt fornyet i 1800t. Skibets gavlspids mod v. er ommuret 1808 – jernankercifre med årstallet (nu fejlagtigt opsat, så der står 1088) og initialerne C. F. H. R. (Chr. Fr. von Holstein Rathlou) ses fra tårnets mellemstokværk. I slutn. af 1800t. opførtes der ved korets ø.side et lille sakristi af mursten. Tårnet med gavle i n.-s. er opf. 1952, mul. på fundamenter af et ældre (arkt. H. P. Nielsen, Odder). – Altertavlen er et maleri fra 1902 af Anker Lund: Christus i Emaus i rammeværk af træ i nybarok. Alterkalk o. 1700 med ottepasfod og knop med englehoveder. Sengotiske stager o. 1520 på løvefigurer. Ejendommelig, romansk granitfont, nærmest tøndeformet, m. primitive relieffer af syndefaldet og korsfæstelsen foruden ubestemmelige dyr, gjort af samme stenhugger som korbuetympanet i Randlev kirke (s. 311) (Mackeprang.D. 340–41). Nyt fad. Prædikestolen er et elegant renæssancearbejde, vist af Peder Jensen Kolding, fra o. 1635 med samtidige malerier og himmel. I skibet er ophængt en del panelværk fra o. 1700 med forkrøppede rammer om malerier af korsfæstelsen og apostlene. Panelværket er efterlignet i det nymodens orgelhus. I tårnets mellemstokv. står en ligbåre fra 1745 og en model af kirkens klokkestabel, der forsvandt ved tårnets opførelse. Klokke 1872.

Skove: Ved n.grænsen en del af Østergård skov, der er opdelt i flere parceller, således tilh. 4 ha Assedrupgård, 3 ha Højgård og 3 ha Berthasminde.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse lige n.f. Nølev by, en anden stengrav lidt østligere og desuden 3 høje.