(Rødding-Løvel-P. kom.) omgives af Vammen, Rødding og Løvel so., samt Rindshrd. (Skals, V. Bjerregrav og Hersom so.). Ved grænsen til s. 328 Rinds hrd. løber Skalsåen, der ledsages af vide engdrag, og som fortsætter sig ind til den 160 ha store Rødsø på skellet til Vammen. Dalene omgives af stejlsider og må opfattes som gl. tunneldale. I øvrigt er det bakkede morænelandskab af jævnt god beskaffenhed. Der er kun lidt plantage, og lyngen er indskrænket til stejlskrænter, som ved Amdal (*1484 Andall).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Pederstrup kirke set fra syd.
Areal i alt 1955: 1266 ha. Befolkning 26/9 1960: 184 indb. fordelt på 46 husstande (1801: 107, 1850: 168, 1901: 235, 1930: 225, 1955: 196).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byerne: Pederstrup (1363 Pæderstærp; u. efter 1805) m. kirke, skole (opf. 1892) og forsamlingshus (opf. 1903); Vrå (1353 Wra; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Nordmandshede; Dalsgde (1353 Dalsgarth). I so.s nordl. ende en af Gudenåcentralen opf. transformatorstation.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
P. so., der sa. m. Rødding og Løvel so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 133. lægd og har sessionssted i Viborg.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille, kullede og teglhængte kirke ligger sydl. i byen på en skrænt m. fald ned mod Rødsø ml.s lyng- og enebærklædte bakker. Det er en romansk granitkvaderbygn. m. skråkantsokkel, s. 329 bestående af kor og skib samt mod n. et nyere våbenhus. Terrænet på kgd. er i tidens løb hævet så meget, at der er tre trin ned fra våbenhusets til skibets gulv. Den tilmurede s.dørs karme sidder endnu i opr. leje, men dens tympanon synes sænket. N.døren bag våbenhuset er endnu i funktion. Der er bev. to romanske vinduer i korets n.- og s.mur, dog udv. i lysningen vistnok i ny tid, da kirkens mure vides at være stærkt omsat 1880–85. Klokken er anbragt i en åbning i v.gavlen. I kirkens indre, hvor korbuen synes omdannet, er kor og skib dækket af bjælkelofter. På det murede alterbord hænger et gl.t alterklæde af blomstret silketøj fra 1700t. Altertavlen er et snitværk fra o. 1600, omdannet m. nye vinger 1937; i storfeltet et maleri, Kristus i Templet, af A. F. Jæger 1847. Den romanske font af granit er herredets eneste løvefont (Mackeprang. D. 279). Enkel prædikestol i renæssance; foran denne en degnestol m. skåret årst. 1635. Et middelald. krucifiks er nu ophængt på skibets s.væg, mens to andre gotiske figurer, en apostel og Gud Fader (»Nådestolen«, men Sønnen mangler) nu er anbragt på v.væggen. Ved prædikestolen et ottekantet lysskjold fra slutn. af 1600t.
Jan Steenberg dr. phil.
Den lyng- og kratbevoksede Amdal set fra Rødding-Pederstrup-vejen mod øst ned mod Rødsø.
Laurids Nielsen (Viffert?) af Dalsgård nævnes 1353; gden blev 1449 af Ove Tagesen (Reventlov) og fru Gissel Podebusk skødet til Skt. Hans kloster i Viborg.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
I so. lå gdene Lillelund (*1484 Lillelundt) og Stabel (1363 Stabel), begge forsv. i middelalderen.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
I Rødsø er der et betydeligt fiskeri, navnlig af ål og gedder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Enkelte plantager, der tilhører gde i so.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: To høje, hvoraf Bondehøj nordl. i so. er ret stor. Desuden er fredet et areal med gamle vejspor. – Sløjfet el. ødelagt: 37 høje. – Ved Løvelbro er fundet et ualmindelig smukt sværd med bevaret hornfæste fra yngre bronzealder. Fra Pederstrup stammer et yngre bronzealders offerfund med 2 spydspidser, en halsring og en bøjlenål.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1917. 159–62.