Sønder Vissing sogn

(Sdr.Vissing- Voerladegård kom.) omgives af Voerladegård so., Voer hrd. (Østbirk so.), Tønning, Grædstrup og Vinding so., Vrads hrd. (Them so.) samt Rye so. Grænsen til de to sidstn. so. dannes af Salten å og Salten Langsø (305 ha), mens Gudenå danner skel til såvel Rye so. som Voer hrd., og Havbæk skiller Sdr. Vissing fra Tønning so. Den østl. del udgøres af Gudenådalens og Saltendalens sandede smeltevandsterrasser, der hidrører fra afsmeltningstiden på et tidspunkt, da isen stod langs den østjy. israndslinie, men fundamentet skabtes allr. af smeltevandets erosion under isen, da denne stod langs hovedopholdslinien i Midtjylland. Terrasser s. 608 i forsk. højde, indbyrdes adskilte ved tydelige skrænter, er vidnesbyrd om Gudenåens forsk. udløb gennem senglacial tid, der resulterede i stadigt lavere erosionsbasis. Høje, stejle og ofte skovklædte skrænter, der giver et falsk indtryk af stor skovrigdom, skiller de ufrugtbare og næsten mennesketomme smeltevandssletter fra det sandmuldede, bølgede moræneplateau omkr. Sdr. Vissing og Addit, hvor Låddenhøj når 129 m og Kongenshøj 112 m. Mere ujævnt bakkeland er den israndslinie, der strækker sig gennem so.s vestl. del fra Trebjerg høje (124 m) til Eshøj (116 m). Forb. ml. plateau og dalbund dannes af dybe, tørre dalkløfter som Kragedal og Løndal, og ad flere af disse føres trafikken frem. De største og smukkeste skove er Addit skov, Nørreskov og Sønderskov. So. er rigt på småsøer, de fleste i Salten- og Gudenådalen, hvor de oftest er mærker efter dødisklumper (Nedenskov sø 8 ha, Vængsø 19 ha, Blidsø 5 ha, Oversø 4 ha og Nedersø 2,5 ha), mens flere andre er udtørrede (St. og L. Fuglsø). Andre søer er Stejlholt sø, Kragsø, Brudesø, L. Langsø, Geddesø, Køgesø samt den største af dem alle, Salten Langsø. Gennem so. går landevejen Horsens-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 4026 ha. Befolkning 26/9 1960: 1012 indb. fordelt på 317 husstande (1801: 344, 1850: 651, 1901: 923, 1930: 1043, 1955: 1032).

I so. byerne: Sdr. Vissing (her? Saxo o. 1200 vico Wisingo, 1200t. Gamlæwisyng; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 238 indb. fordelt på 89 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 52 levede af landbr. m.v., 64 af håndv. og industri, 16 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af rente, formue, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opr. en rytterskole; nuv. bygn. opf. 1893), filialbibl., forsamlingshus (opf. 1888), kom.kontor, alderdomshjemmet Toftegården (opf. 1960, arkt. H. Vinther og R. Roldsgaard, for Sdr. V.-Voerladegård kom.), sportspl., Spare- og Laanekassen i Sdr. V. Sogn (opret. 1872; 31/12 1962 var indskuddene 1,5 mill. kr., reserverne 103.000 kr.), filial af Banken for Brædstrup og Omegn, planteskole, posteksp. og telf.central; Addit (*1465 Addit; u. før 1805) m. skole (opf. 1860), afdelingsbibl., forsamlingshus og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vissingkloster (1268 claustro Wising; u. før 1805) m. mus. og flygtningekirkegd.; Vilholt (*1524 Wilholtz marck, 1573 Wilholt); en del af Voervadsbro (resten i Voerladegd. so.) m. andelsmejeri (opret. 1887); Funkisby (opf. af ejeren af Vissinggd.); Sivkær; Sandmark m. sandgrave til støbesand; Sdr. Vissing Vestermark; Addit Mark; Addit Hede; Additnæs; Søndermark; Nedenskov (*1458 Nedenskouff marck). – Gårde: Løndal (m. Vinding Tved og Ulstrupgd. i Vinding so., i alt 29,5 tdr. hartk., 984 ha, hvoraf skov 889 ha; ejdv. 2158, grv. 481) m. savværk; Addithus (7,7 tdr. hartk., 678 ha, hvoraf 581 skov; ejdv. 992, grv. 284); Vissinggd. m. Havbækgd. (13,4 tdr. hartk., 458 ha, hvoraf 308 skov; ejdv. 1036, grv. 274); Pindsmølle (*1524 Pindz mølle).

Sdr. V. so., der sa.m. Voerladegård so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 57. retskr. (Brædstrup) m. tingsted i Brædstrup, 40. politikr. (Horsens), 37. lægekr. (Tyrstrup-Vrads), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 43. skattekr. (Silkeborg), Skanderborg a.s skyldkr., 4. vurderingskr. (Vrads hrd.) og under a.s s. 609 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., 179. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. fra renæssancetiden. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af rå kampesten, frådsten og al på en svagt markeret sokkel. S.døren, der er rundbuet, er bev., om end noget udv., mens n.døren, der udvendig flankeres af halvsøjler (Mackeprang.JG. 24), er tilmuret ligesom et enkelt vindue på n.siden. Indvendig står den runde, overgribende korbue m. hulkantede kragbånd. I sengotisk tid, o. 1475, er der i koret indsat ét, i skibet fire krydshvælv på stærkt fremtrædende vægpiller, og ved sa. tid er korets gavlspids mod ø. ommuret af munkesten m. et stort blændingskors over savskifter. Noget sen., vel i beg. af 1500t., tilføjedes mod v. det spinkle tårn, der har pyramidetag, vist fra en hovedreparation 1795 (jernankerårst. og initialer FIF–SCF). Våbenhuset er bygget af store mursten i krydsskifte og synes at stamme fra første halvdel a 1600t. – På korbuens underside er der en elegant, sengotisk, kalkmalet rankedek., mens hvælvene har enklere ornamentik. Bev. er endv. en fremstilling af Skt. Jørgen og dragen, alt fra 1400t.s slutn. I koret er der 1910 indsat et glasmosaikvindue, udf. af Johs. Kragh og bekostet af konferensrådinde Anna Plenge Jørgensen. – Alterarrangementet, der er formet som et retabel, er udf. 1911, også af Johs. Kragh, og den ældre altertavle, et jævnt renæssancearbejde fra o. 1600 m. tarveligt nadvermaleri, er ophængt på korvæggen. Sengotiske stager o. 1550 m. skaftringe. Ganske godt, men hæsligt overmalet, sengotisk korbuekrucifiks. Ny granitfont. Den ganske lille prædikestol, der kun har tre fag, er et smukt arb. i højrenæssance fra 1585. Lysekroner fra 1900, skænket af konferensråd V. Jørgensen, Løndal. Overdådigt kirkeskib »Neptun«, en fregat m. tre dæk, vist fra midten af 1700t. Udskårne stolestader fra o. 1910. – En ejendommelig, sikkert romansk gravsten m. indhugget, lat. kors er opstillet ved kirkegårdsporten. I koret figursten over Jens Nielsen i Vissingkloster, † 1591, og hustru. I våbenhuset sten over sgpr. Fog Jacobsen Ørsted, † 1721, og to hustruer, Maren Hansdatter og Karen Pedersdatter. Endv. to meget slidte sten fra 1700t. og sten over Ole Arntzen, † 1846, og tilsvarende over hans hustru Ane Marie, f. Andersen, † 1851. Om to i kirken opstillede runesten se ndf. – Kirken tilhørte i middelalderen Voer kloster.

Vissing kloster anlagdes før 1249 af en af stiftets bisper for nonner af benediktinerordenen; dets hist. er lidet kendt. Abel afbrændte, før han blev konge, nonnernes by Gl. Vissing m. undt. af kirken; 1268 blev klosteret, 1345 to nonner betænkt i testamenter; 1411 var hr. Jens præst og prior i klosteret; snart efter var det omtr. øde, og biskop Ulrik af Århus (1424–49) nedlagde det. Dets gods kom i hvert fald delvis til Voer kloster, mul. ved mageskifte m. Århusbispen.

Litt.: Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1955. 126–29.

Klostertomten findes n.f. Pindsmølle på en tidl. halvø, der i ø. begrænses af Gudenå. Ved en mindre undersøgelse ved Nationalmuseet 1915 fandtes der stærkt ødelagte rester af munkestensmur på kampestensfundament, formentlig af anlæggets sø.hjørne, samt to murede grave, en af kamp og en af munkesten.

Ved det skanderborgske rytterdistr.s ophævelse 1767 bestemtes, at der af de 2 bøndergde Nedenskov (10 tdr. hartk.) og Vilholt (9 tdr. hartk.) skulle oprettes en hovedgd., og 1768 skødede kongen denne m. 204 tdr. hartk. gods samt Våbensholm (15, gods 245 tdr. hartk., jf. s. 632) og tiender til begge (89 tdr. hartk.) for 48.940 rdl. til justitsråd Thyge Jesper de Thygeson til stamhuset Mattrup, som 1798 fik tilladelse til at lægge gdene under stamhuset. Ved dettes ophævelse købtes ved tvangsauktion 1829 N.-V. (19, 20 og 204 tdr. hartk.) for 27.350 rbdl. sølv af J. P. Chr. Holst, sen. til Rodvigsballe, som udparcellerede N. og V., der stadig havde været fæstede til bønder og aldrig udgjort en samlet ejd. – Godsarkiv i NLA.

Løndal kaldtes i beg. af 1800t. Addit teglværk og hørte under Bygholm (teglovnen sen. omdannet til atelier). Omkr. 1840 kom Wohnsen dertil som bestyrer, købte sen. gden og solgte den 1887 til skovrider Lorenzen, der 1899 for 75.000 kr. solgte den til konferensråd Vilh. Jørgensen. Ved tilkøb af mange ejd., bl.a. Vedelsbo og Fuglsang, forøgedes arealet betydeligt, og hovedbygn. opførtes. Efter hans død 1925 tilhørte L. enken Anna Plenge († 1936) og derefter datterbørnene, frk. Anna I. Bruun og landsretssagf. Palle Bruun. Vedelsbo er blevet omb. og s. 610 har fået navnet Vinding Tved. Fuglsang er frasolgt og udstykket, men 1963 tilkøbtes Ulstrupgd.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 619–20.

Den ældre hovedbygning var et trefløjet, énetages anlæg m. kamtakkede gavle og kviste, hvortil var tilbygget tårn og toetages, tårnagtig pavillon. Bygningerne, hvis ældste del var opf. 1866, men sen. stærkt ændret, blev nedrevet 1911, og 1911–14 opførtes ved arkt. Gotfred Tvede den nuv., meget herskabelige, trefløjede hovedbygn., bestående af en anselig midterfløj m. let fremspringende midterrisalit og trekantfronton m. relief på havesiden og mod gården rundt trappetårn m. kobberdækket kuppel, samt en større og en mindre sidefløj henh. i ø. og v. Bygn., der står i blank, rød mur m. rig dek., til dels m. sandstensenkeltheder (vinduesindfatninger, pilastre m.v.) er dækket af et højt, afvalmet, blåt tegltag m. kviste til begge sider. Hovedbygn., der er udformet m. stærke mindelser om 1700t.s arkitektur, fremtræder ved sine betydelige dimensioner og monumentale iscenesættelse som et af vore sidste herregårdsanlæg i den store stil. Løndal ligger overordentligt naturskønt i et stærkt kuperet, skovklædt terræn; den vidtstrakte park (anl. af havearkt. Erstad-Jørgensen) i det lavere terræn s.f. hovedbygn. har mange sjældne træer samt forsk. billedhuggerarbejder, bl.a. Anders Bundgaard: Heden. En atelierbygn. i parken er den gl., ombyggede teglovn fra Addit teglværk.

Addithus. Addit skov hørte i middelalderen under Vissing kloster, sen. under Mattrup, hvorfra den 1835 købtes af Dines Pontoppidan Møller til Liselund († 1870). Hans enke solgte straks skoven til kmh. Frederik Sehested til Broholm († 1882), hvis søn, landbrugsminister, kmh. Knud Sehested derpå ejede den. Han tilkøbte mange mindre ejd. og gav den navnet A. Efter hans død 1909 tilhørte A. enken Ellen Bech († 1941), derefter hendes 4 børn, som 1954 for 1.250.000 kr. solgte den til minister N. P. Arnstedt († 1954), hvis søn, civilingeniør C. Arnstedt, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 617–19.

Den anselige, grundmurede hovedbygn. er opf. 1895 af sen. landbrugsminister, kmh. Knud Sehested som et særpræget udformet højt dobbelthus i to etager over høj kælder; midt på ø.siden er rejst et tårn m. udkraget bindingsværks overdel og pyramidetag. Det meget særpræget udformede hus har omløbende cordongesims, hvori er indsat runde medaljoner m. farvede mosaikfremstillinger af dyr; gennem begge etager er om vinduerne ført murede bånd dek. m. granitmosaik, og hjørnerne er markeret m. granitkvadre. Bygn., der står gulkalket, har højt, dobbelt skifertag, mønstret i sort og rødt. Addithus ligger i højt, midt inde i skoven og m.vid udsigt mod n. over Salten Langsø til Høvildgård. I haven er sjældne nåletræer og store rhododendrongrupper. På Møgelbjerg i Addit skov er rejst et monument for landbrugsminister Knud Sehested. Avlsgården, der ligger 1/2 km s.f. hovedbygn. i skovbrynet, er delvis opf. af kampesten.

Vissinggård samledes 1915–20 af E. Schou til Palsgd. af to bøndergde og nogle skovparceller. Ved E. Schous død 1925 overgik V. til datteren fru Gertrud Andersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 620–22.

Den trefløjede hovedbygning, der ligger frit i den brede Gudenådal, er opf. 1920 efter tegn. af kgl. bygningsinsp., arkt. Magdahl Nielsen for godsejer E. Schou, Palsgård. Sidefløjene, der omslutter den dybe gårdsplads, er bygget som selvstændige huse, kun ved hjørnet forbundet m. den bredere hovedfløj, hvis akse er stærkt betonet ved den kraftige midterrisalit, der bærer en høj, gennemgående trekantsfronton. Bygningerne, der står i rød mur m. hvidkalkede dekorative led (liséner, tandsnitsfrise, sokkel m.v.), er et fint kultiveret arbejde, udformet i nær tilknytning til jy. 1700t.s herregårdsarkitektur (fx. Williamsborg) m. god forståelse for disse anlægs sikre proportioner og fornemme ro. I kraft af disse kvaliteter er Vissinggd. det ubetinget lødigste blandt de anselige herregårdsanlæg, der i 1900t.s første snes år rejstes i de naturskønne Vrads og Tyrsting hrdr. (Rye Nørskov, Høvildgd., Løndal m.fl.).

Vissing birk eksisterede 1504 og bestod af Sdr. Vissing og Træden so. »undtagen Træden og Træden kirkegård«. Det havde ligget til det gl. Vissing kloster, som i første halvdel af 1400t. blev henlagt under Voer kloster. 1506 erhvervede dette kloster dombreve »på alt Vissing so., som er Voer klosters fri birk«. 7/10 1560 blev Rye, Dover, Tåning, Voer og Vissing birker forenet til et birk, som skulle udlægges uden for Øm kloster. 16/1 1573 bestemtes det, at Dover, Rye s. 611 og Sdr. Vissing so. samt Salten skulle søge et birketing, der skulle kaldes Rye birketing. Dette blev 1687 forenet m. Hjelmslev hrd. og Skanderup birk.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 318.

Ved Sdr. Vissing præstegd. har der været et kgl. jagthus, der nævnes 1604.

4 hellig kilder kendes i so.: Fredskilde ved Vejen til Rye, Frørs kilde på den tidl. skolelod, en midt i byen og en ved landevejen i Addit skov (Schmidt. DH. 148).

Ved Sdr. V. kirke er 14/7 1913 afsl. en granitstøtte m. portrætmedaljon til minde om sognepræst N. Bak. En genforeningssten er 1920 rejst midt i byen.

Skove: Der er en hel del skov i so. Mod nv. indtager således Addithus skovdistr. et betydeligt areal, 581 ha, fordelt på skovene Addit skov og Additnæs skov. Det bevoksede areal fordeler sig således: bøg 86 ha, andet løvtræ 9 ha og nåletræ 296 ha. Under distr. hører et betydeligt hedeog moseareal. Terrænet er delvis endog meget bakket. Jordbunden består overvejende af lerfrit sand, til dels hedejord. Kun pletvis forekommer ler. Vækstbetingelserne er ikke gode for bøgens vedk. Nåletræets vækst varierer med jordbundsforholdene. Addithus skovdistr. ejes af underdir. i A/S F. L. Smith og Co., civiling. Chr. Arnstedt, Kbh. Endv. ligger en del af skovene under naboejendommen Løndal i so. Det samlede skovareal til denne ejd. er 889 ha, deraf udgør løvtræ 193 ha og nåletræ 480 ha, medens 216 ha er ubevokset. Der findes nogle flerhundredårige bøge m. stammeomfang på over 5 m samt nogle »krybende bøge«. Kristtorn og enebærbuske opnår betydelige størrelser. Ejendommen tilh. frk. A. I. Bruun og landsretssagf. Palle Bruun. Vissingkloster plantage, 134 ha, tilh. siden 1934 A/S Potagua og indgår i Højkol skovdistr. (jf. omtalen under Them so.). Til Vissinggård hører bl.a. Sønderskov m. Nederskov, 98 ha, Nørreskov, 60 ha (samt Træden skov, 100 ha, i Træden so. og Tørring skov, 50 ha, i Tørring so.). Det samlede areal, 308 ha, fordeler sig således: bøg 111 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 182 ha. 6 ha er ubevokset. Terrænet er overvejende bakket. Jordbunden veksler fra lerfrit sand el. grus til lerblandet sand til lettere ler. Væksten varierer stærkt for bøgen efter jordbund og ekspositionen. For nåletræ er væksten middelgod. Vissinggård skove tilh. fru G. Andersen. Andre skov- og plantageparceller i so. tilh. gde. Til Tornelund således Sdr. Vissing skov, 27 ha, til Lysholt 13 ha, til Ny Vissingkloster 33 ha. Sdr. Vissing præsteskov er på 25 ha.

I so. nævnes tidl. en gd. Hedegård (*1458 Hedegaardtz marck). Den var øde 1508.

Ved harvning og gravning på præstegårdsmarken fandtes 1898–1901 i alt 99 speciedalere, den yngste fra Brunsvig-Lyneborg 1642.

Litt.: J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 6.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer m. dæksten s.f. Sdr. Vissing, en røse og 19 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Kongenshøj ø.f. Addit, en af Trebjerg høje v.f. Sdr. Vissing, Bredhøj, Bavnehøj, den stærkt afgravede Mejlhøj og en fjerde høj, alle sv.f. Sdr. Vissing, og en høj ved Voervadsbro. – Sløjfet el. ødelagt: 102 høje, hvoraf særl. mange lå omkr. Addit. De fleste af højene omkr. Vissingkloster, der var ret små, indeholdt stenalders enkeltgrave, medens højene omkr. Addit hovedsagelig er fra bronzealderen. – En række af de største bopladser fra gudenåkulturen ligger i so. Først og fremmest de store pladser på begge sider af Rye bro, hvor der 1957 er bygget et helt mus. for de store saml., Chr. Hull skabte. Andre bopladser er ved Lysholtgd., Vissinggd., Revelmose og Salten ø; ude i Revelmose er fundet en økse af urokseben, som antagelig også hører denne kultur til. Fra Sdr. Vissing kendes en boplads m. affaldsgruber fra tidlig keltisk jernalder. Agerfelter fra ældre jernalder kendes fra Addit skov (»Kirkegården«). Fra Addit kendes et par rige grave fra yngre romersk jernalder, en m. bronzekar, kniv, bøjlenål, 2 guldringe m.m., en anden m. våben, glasbæger m.m.

To runesten er fundet i so. Den ene, der er af meget anselig størrelse, blev 1836 fundet som sidesten til indgangen gennem kirkegårdsdiget; den står nu inde i kirken, under orglet. Indskr. lyder: Tove, Mistives datter, Harald den godes, Gorms søns kone, lod gøre disse kumler efter sin moder. Den anden sten lå som tærskelsten i indgangen til kgd.; den står nu i våbenhuset. Indskr. lyder: Toke gjorde disse kumler efter sin fader Abe, en klog mand (DRun. 93–95).

Litt.: Therkel Mathiassen. Gudenåkulturen, Aarb. 1937. 40–47. N. F. B. Sehested. Archæologiske Undersøgelser 1878–81. 1884. 115–45. M. Møller. S.-Vissing Sogn rundt, AarbAarh. 1931. 182–200. Chr. Heilskov. Sønder-Vissing Sogn. 1951. Sa. De sytten Søers Sogn, ØstjyHj. 1951. 5–52.