Svostrup sogn

(S. kom.) omgives af Skanderborg a. (Tvilum, Gjern og Voel so. i Gjern hrd.), Gødvad og Lemming so. samt Lysgård hrd. (Grønbæk so.). Mod sidstn. danner Alling å skel, og i ådalen ligger den 43 ha store Alling sø og den kunstige Allinggd. sø, mens grænsen til Skanderborg a. følger Gudenåen med dens brede, senglaciale terrasse. I ådalen ligger Sminge sø. Det noget bakkede terræn, der i Dansigbakke når 81 m, er af jævnt god beskaffenhed, om end sandmuldet. Mod v. ligger et parti med moser (Grauballe mose, Lysemose) og småsøer. Der er en hel del skov, således på Gudenåens terrasse Borup skov og fl. plantager, på de smukke skrænter mod Alling sø Alling Klosterskov, og lidt østligere Allinggd. skov med Suderdal. Igennem denne går landevejen ml. Silkeborg og Randers over Ans.

Areal i alt 1960: 3194 ha. Befolkning 26/9 1960: 1144 indb. fordelt på 327 husstande (1801: 402, 1850: 751, 1901: 971, 1930: 1093, 1955: 1199). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 880 levede af landbrug m.v., 152 af industri og håndværk, 34 af handel s. 460 olgn., 31 af transportvirksomhed, 9 af liberale erhverv og administration og 78 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Svostrup (*1360 Sogstrup, o. 1525 Sostrop; u. 1807) m. kirke, kro og bro over Gudenå; Grauballe (1573 Gravballe; u. 1807) m. skole, bibl. (i skolen; opret. 1942; 1500 bd.), missionshus (opf. 1899), hvile- og rekreationshjem (opret. 1959 i gl. hotel), lystanlæg, sportspl., Svostrup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1866; 31/3 1961: indskud 534.000 kr., reserver 31.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1911), posteksp. og telf.central; Borup (*1432 Borup; u. 1807); Nebel (1345 Nybøle; u. 1807). – Saml. af gde og hse: Dalsgde (*1530 Soustrupdall, 1573 Dalsgaardt); Asmildgde (Asmindegde, *1429 Asmild gard) m. skole, bibl. (i skolen) og sportspl. Allingskovby – Gårde: hovedgd. Allinggd. (1610 Allingaardtt; 13,5 tdr. hartk., 294 ha, hvoraf 181 skov; ejdv. 686, grv. 119); Alling ml. (1610 Allingmølle); Alling Skovgd. (6,3 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 390, grv. 167); Allingkloster (9,5 tdr. hartk., 268 ha, hvoraf 175 skov; ejdv. 436, grv. 119); hovedgd. Grauballegd. (15,0 tdr. hartk., 127 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 715, grv. 320); Nebelgd.; Borupgd.; Borupholm; Margretelyst.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Gødvad so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 546. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken, der ligger direkte ned til Gudenåen, var if. Pont.Atlas (IV. 473) i middelalderen indviet til Skt. Mikael. Den består af romansk kor og skib samt v.tårn fra 1788. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder ses i de omsatte kvadermure kun korbuen, der har brede løve- og akantusprydede kragbånd (Mackeprang. JG. 297). Af de romanske portaler er kun bev. en tympanon, m. dobbeltløver m. fælles hoved (ibid. 257), der tidl. lå i sdr. kgd.sdige, men 1906 blev opsat over døren ml. skib og tårnrum. I korets ø.gavl findes en billedkvader m. menneskehoved. I middelalderens slutning indbyggedes hvælvinger i kor og skib. Tårnet, der er opf. af munkesten i krydsskifte, har over det opskalkede, blytækte pyramidespir en vindfløj m. indskr. F 1788, hvilket må henvise til bygherren, Jean A. Fischer til Allinggård, og tidspunktet for opførelsen. Tårnet har som det samtidige tårn på nabokirken i Lemming et overhvælvet pulpitur m. bred, fladbuet åbning mod skibet over det fladt hvælvede tårnrum, der har yderdør i v. og tjener som våbenhus. Trapper fra våbenhus til pulpituret og fra pulpituret til de øvre stokv. er indbygget i henh. s.- og n.-muren. Samtidigt m. tårnets opførelse fik kor og skib profileret teglstensgesims som tårnets, og der blev lagt nyt tegltag; på en del tagsten findes som teglværksmærke en fisk (Fischers eget teglværk?). En tilsv. tagsten kendes fra Gødvad kirke. – På hvælvingsbuer og -ribber i kor og skib findes opmalede sengotiske dekorationer. – Altertavle fra ca. 1903 m. maleri, Jesus helbreder den døvstumme, af Poul Steffensen. Tavlens forgænger, en stor sengotisk fløjaltertavle, hvis udskårne figurer forlængst er tabt, men som 1845 blev udsmykket m. malerier af A. F. Jæger (et af disse hænger endnu i kirken), opbevares nu på Viborg Stiftsmuseum. Anselige alterstager af opdrevet messingblik fra 1600t. Over korbuen hænger et krucifiks af baroktype på nygotisk korstræ. Romansk granitdøbefont m. løverelieffer. Renæssanceprædikestol fra beg. af 1600t. m. opgang gennem triumfmuren. Nyere stolestader. Orgel på pulpituret i tårnet. Series pastorum på tre tavler i skibet. Klokke fra 1890. Mindetavle over Anton S. Jacobæus, falden 1864. – I kgd.s sø.hjørne er opstillet fire bondegravsten af granit fra 1600- og 1700t.

Alling kloster (*1231 Aluyng, 1268 Claustro Alfing) lå ved Alling sø, omgivet af skov. Dets grundlæggelse falder sikkert ml. 1231, da Alling nævnes bl. kongens gods i ValdJb., og 1268, da klosteret betænkes i Esbern Vognsens enke [Gros] testamente. Det tilhørte formentlig benediktinerordenen og lededes af en abbed. 1444 kaldes det Skt. Hans kloster i Grønbæk. Klosteret blev efterhånden en anset og rig stiftelse; 1330 var abbeden en af de tre gejstlige, som paven rettede henvendelse til om hjælp til opførelsen af den brandskadede domkirke i Århus. If. en registrant over klosterets breve (fra 1580) ejede det gods i Hids, Houlbjerg, Lysgård, Rinds, s. 461 Middelsom, Lisbjerg, Hasle, Sabro og Gjern hrdr., bl.a. hovedgdene Kærbygd. og Remstrup. Desuden ejedes Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming, Aidt og Vejerslev kirker; førstn. forundte kong Christoffer konventet 1443 til dér at opbygge klosteret; alt kronens gods i Grønbæk so. erhvervedes samtidig ved mageskifte; andet gods er formentlig erhvervet i forb. m. ophævelsen af Vejerslev kloster. Ved reformationen sekulariseredes klosteret, og den sidste abbed, Hans Lauridsen, blev 1538 præst i Grønbæk-Svostrup. Johan Høcken († 1561) blev 1536 forstander for A. og fik det 1547 i pant. Hans enke Karine Plüsckow afstod 1562 A. til Hans Johansen Lindenow († 1568), hvis søn af sa. navn 1573 af kongen modtog pantsætningssummen. A. lagdes derefter under Silkeborg slot.

År 1661 skødede kongen Allinggård (38 tdr. hartk., da beboet af 3 bønder), der skal have været en ladegård til klosteret, med mere gods (i alt 1009 tdr. hartk.) for 51.379 rdl. til sin vinskænk Christian Fischer († 1677), fra hvem den kom til broderen Rasmus Fischer († 1686), hvis enke Kirstine Masdorph († 1717) 1708 skødede den (27 tdr. hartk.) med skov (5), mølle (5), tiender (28) og gods (178) m.m. til sin søn kancelliråd Thomas Fischer († 1716), hvis enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 225 tdr. hartk.) for 12.525 rdl. til Chr. Fischer († 1774), som testamenterede A. og Grauballegd. til brødrene Chr. og Jean Arnold Fischer. Sidstn. († ugift 1805; Blicher: »Jomfruhaderen«) udkøbte sin bror for 20.000 rdl. og overtog A. (39 tdr. hartk.), Grauballegd. (12), tiender (206) og gods (604). 1804 solgte han A. (43 tdr. hartk.), Grauballegd. (13), tiender (171) og gods (485) for 430.000 rdl. til kapt. N. Secher til Trudsholm († 1808), hvis enke 1809 skødede A. m.m. for 205.800 rdl. til major Johan Conrad Schuchardt, der bortsolgte godset og udstykkede hovedgden i Allinggd., Alling Skovgd. og Alling Mølle, som afhændedes til forsk. ejere. Allinggd. blev 1813 solgt til A. Ledertoug, der 1814 solgte den (15 1/2 tdr. hartk.) for 21.650 rbdl. sølv og 167 rbdl. sedler til H. L. Poulsen fra Flensborg, som 1817 solgte den for 34.350 rbdl. sølv til ovenn. J. C. Schuchardt († 1819). 1820 blev gdens udparcellering approberet, og hans dødsbo solgte den 1828 med påhvilende skatte- og s. 462 renterestancer på auktion for 211 rdl.(!) til D. Poulsen og N. Lind. Poulsen († 1860) blev eneejer 1830 og solgte 1838 A. for 13.100 rdl. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den for 70.000 rdl. til konsul H. P. Rygaard, der s.å. solgte den til brødrene J. R. og H. L. Hansen. De solgte den 1860 til hofchef, grev August S. F. Tramp († 1863), hvis enke Julie Ahlefeldt-Laurvigen 1867 bortbyttede den med Kjeldgd. (Selde so., Nørre hrd.). Landvæsenskommissær A.V. Wahl fik A., som 1886 ved auktion solgtes til et interessentskab, der s.å. solgte den for 54.000 kr. til H. Th. Uldall Jørgensen. Han afhændede den 1890 for omtrent 60.000 kr. til højesteretsadvokat Sophus Scavenius Nellemann, der atter samlede hele ejendommen, idet han 1884 havde købt Alling Skovgd. for 245.000 kr. af sin far justitsråd L. Nellemann og s.å. Alling mølle for 46.400 kr. Efter hans død 1915 afhændede sønnen løjtn. L. Nellemann den samlede ejendom 1918 for 850.000 kr. til et konsortium. Et af medlemmerne, landbrugskandidat J. Jespersen, overtog gden, lod den nye hovedbygn. opføre og anlagde 1918 et elektricitetsværk ved Alling å, ø.f. gden, idet åen opdæmmedes ved en tværdæmning over dalen, hvorved der fremkom en sø på ca. 9 ha; værkets anlæg medførte, at Alling mølle måtte nedlægges, ligesom engvandingsanlægget i A.s enge forstyrredes. 1920 købtes A. for 660.000 kr. af direktør Th. S. Hermansen, 1933 købtes gden af fabrikant N. Hede Nielsen († 1943), hvis søn, fabr. E. Hede Nielsen, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. Christensen. Om A., i JySaml. VI. 1876. 59–69. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 567–72. DLandbr. VI. 583–85. J. B. Krarup. Beskr. af Landbrugets Udv. III. 1899. 453ff.

Hovedbygningen, der er opf. 1919–20 i st. f. de gl. bindingsværksbygninger fra slutn. af 1700t., er et typisk eksempel på tidens forkærlighed for »palæ«-stilen m. pilasterprydet midtrisalit og opskalkede valmtage.

Alling Skovgård blev med approbation af 1820 udskilt fra Allinggd. og 1821 solgt (12 1/2 tdr. hartk.) for 4250 rbdl. sølv af J. C. Schuchardts dødsbo (se ovf.) til Albert Stabell, sen. til Ø. Kejlstrup. Han solgte den 1833 til cand. jur. H. E. van Deurs, som 1847 solgte den til justitsråd L. Nellemann († 1887), som 1884 afhændede den (22 tdr. hartk.) til sin søn, højesteretsadvokat Sophus Scavenius Nellemann, hvorefter den havde ejer fælles med Allinggd. til 1918. Efter at den havde tilhørt C. H. I. Nymann, C. Christensen ofl., blev der 1922 foretaget betydelige udstykninger (165 ha); hovedparcellen (6 tdr. hartk.) kom til C. B. Clausen, som 1959 solgte den til A. Drivsholm for 500.000 kr.

Litt.: DLandbr. VI. 586–87.

Alling Skovgårds skov og plantage (med klostertomten) blev 1918 overtaget af herredsfuldmægtig E. Jopp, Horsens. Nuv. ejer dir. Pagh Jensen. En stor, højt beliggende villa opførtes og fik navnet Allingkloster.

Litt.: DLandbr. VI. 585–86.

Grauballegård er opret. af fire gde i Grauballe by og tilhørte Henrik Andersen Wendelboe, hvis enke ægtede Jens Jensen Augsborg († 1706), hvis stedsøn Niels Wendelboe testamenterede den til Chr. Fischer til Allinggd.; med denne fulgte den (12 tdr. hartk.) til ca. 1810, da den tilhørte Albert Stabell, sen. til Alling Skovgd., der 1813 skødede den for 25.584 rbdl. til Christian Carl Alberti († 1831, far til politikeren C. C. Alberti), fra hvem den 1824 ved tvangsauktion for 5000 rbdl. sølv gik over til kommandørkapt. Gotfred Hagerup († 1838), som 1835 skødede den (13 tdr. hartk.) for 5000 rbdl. rede sølv og 5550 rbdl. sedler til Albertis enke Anna Elise Lindberg, som straks afhændede den for 20.000 rbdl. til A. H. Hillebrandt og V. B. Munck; førstn. blev eneejer og havde den til sin død 1895 (fra 1855 tilhørte den dog nogle få år lensgreve Fr. M. Knuth († 1856) og hans bo). Hillebrandts dødsbo solgte den (21 tdr. hartk.) 1897 for 157.500 kr. til Fritz Neukirch, der 1909 afhændede den for 250.000 kr. til et konsortium, der udstykkede over 2/3 af jorden, men han overtog den atter og solgte den 1912 for 169.500 kr. til N. Johansen, der straks overdrog den til Johs. Laursen, som tilkøbte en del jord, så gden fik 15 tdr. hartk. 1955 blev den overtaget af sønnen A. Busk Laursen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 587–88. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 519–21.

Fra Grauballegd. bortsolgtes 1909 en større parcel (115 ha): Ny Grauballegård.

Asmildgård var 1429 forlenet af bisp Torluf til Mogens Jensen (Løvenbalk).

I so. har ligget bebyggelserne Svostruplund (*1432 Sostruplund) og Bronkær (*1432 Bronkier). En skov Tavlbord (*1315 Tauelbord) ved skellet til Lemming omtales ofte i middelalderen.

Skove: Nø. i so. ligger Allinggård skov og plantage, 194 ha, hvoraf 181 ha er bevokset, 36 ha med løvtræ og 145 ha med nåletræ. Terrænet er fladt mod v., bakket mod ø. Mod v. let sandjord, mod ø. mere frugtbart. Ejendommen tilh. fabr. Eigil Hede Nielsen. Vestligere ligger skovene under Allingkloster, 175 ha, hvoraf bøg 15 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 155 ha. Skovene er Allingkloster skov, 145 ha, Mølleskov, 5 ha, og Grønbæk skov, 25 ha. Ejer er direktør Pagh Jensen, Allingkloster. Mindre dele af skovene under Allinggd. og Allingkloster ligger i Grønbæk so. Spredt i so. findes desuden mange små plantager.

Et kapel, hvoraf der endnu sås grundmure i 1700t., skal have stået på Kapelhøj mellem Allinggd. og Alling ml.; det skal have været brugt endnu i nogen tid efter reformationen (Pont.Atlas. IV. 474).

En mindesten med portrætrelief af propr. Johannes Laursen, Grauballegd., er 1956 rejst ved indkørslen til gården.

Paa et Næs i Gudenaabredden ved Svostrup er fundet nedrammet Tømmer, efter Traditionen fra en gl. Herregaard.

Fredede oldtidsminder: En middelstor høj ved Borup. – Sløjfet el. ødelagt: 51 høje, der hovedsagelig lå i en stribe langs Gudenå fra Borup til Asmild. – Bopladser fra gudenå-kulturen kendes fra Svostrup og Sminge sø. Ved Grauballe Nygård er fundet en lerkargrav og affaldsgruber fra ældre romersk jernalder. Fra en mose i Grauballe stammer et velbevaret moselig, nu i Forhistorisk Museum, Århus. En kulstof 14-bestemmelse har vist, at det stammer fra omkr. 300 e.kr.

Litt.: P. V. Glob m. fl. i Kuml 1956. 99–163 og 1958. 83–116.

I Svostrup so. fødtes 1814 politikeren C. C. Alberti.

Litt.: S. D. Kristensen. S. So.s historie. 1948.