Bislev sogn

(B. kom.) omgives af Vokslev og Veggerby so., Års hrd. (Skivum og Ejdrup so.) samt Limfjorden (Sebber sund og Nibe bredning). Grænsen til Vokslev dannes på et stykke af Binderup å, mens den kanaliserede Halkær å danner skel til Års hrd. Sidstnævnte vider sig i sit nedre løb ud til en fladbundet dal, der er dannet som tunneldal, men i stenalderen blev invaderet af havet, hvorfor bakkelandet står med stejle skrænter ned mod dalen, ligesom erosionsdale skærer sig herfra ind i landet. Istidslandskabet er jævnt storbakket med flere moselavninger (Karlsmose). Højeste punkt (58 m) ligger mod sø., mens Hammelhøje når 48 m. Der er lidt skov og en del plantage, delvis på tidl. hedejord, men lyngbakker findes også fl.st. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund (Lundbæk trinbræt og Sebbersund og Halkær stat.) og landevejene Nibe-Hvalpsund, Nibe-Løgstør og Nibe-Sebbersund, sidstnævnte med bro over Sebber sund.

Areal i alt 1955: 2777 ha. Befolkning 1/10 1955: 805 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 460, 1850: 541, 1901: 612, 1930: 696). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 591 levede af landbrug m.v., 121 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 38 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bislev (1397 Bysløff; u. 1796) m. kirke, skole (omb. 1950) og bibl. (opret. 1956), forsamlingssal, Baronesse Sophie Juul-Rysensteens Stiftelse af 1887 m. fribol. for 4 enlige kvinder, kom.-kontor, andelsmejeri (opf. 1931) og telf.central; Djørup (*1380 Dyurdorp, 1445 Dyrdorp; u. 1796); Holmager (*1504 Holmagers marck, Holomgardtz marck; u. 1796); Hedegde (1385 Hethægardh; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Tyrrestrupgde (1445 Thyristrop; u. 1798); Bislev Kær; Lundbæk Hse m. jernbanehpl.; Halkær m. ml. (1664 Halkier Mølle), jernbanestat. og posteksp. Ved Sebber sund hvorfra en bro fører over til sundets v.side, jernbanestat. og posteksp. – Gårde: hovedgd. Lundbæk (1490 Lundbeck; udstykket, nu Nordjyllands Landbrugsskole), Lundbæk avlsgd. (19,3 tdr. hartk., 182 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 430, grv. 185); Pindstrup (1610 Pinndstrup); Snorupgd. (1487 Snarup); Ilsøgd. (*1533 Ilsøø); Bislev Kringel; Ny Kringel.

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Veggerby so. ét pastorat under Fleskum-Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 392. lægd og har sessionssted i Nibe.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid samt et gotisk tårn mod v. Skib og kor er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Murene er i stor udstrækning omsatte, og de romanskformede, delvis rekonstruerede vinduer mod n. og ø. sidder næppe alle på opr. plads. Begge døre er tilmurede; den nordre, m. halvrundt tympanon, sidder nær murens midte. Som overligger s. 1070 over s.døren sad tidl. en romansk gravsten m. reliefhugget fremstilling af kæmpende krigere; den blev 1905 udtaget og opsat på v.væggen (E. Rothe i Aarb. 1908. 91). Korbuen, m. skråkantede kragsten, er stærkt udvidet. I koret er i gotisk tid indbygget en ottedelt hvælving; det meget brede skib har bjælkeloft. Tårnet er opf. af kvadre fra skibets v.gavl og munkesten. De kamtakkede gavle er ligesom trappehuset mod v. (m. indgang fra tårnrummet) fra ny tid. Om gentagne reparationer erindrer flere sæt initialer tilh. fam. Juel-Rysensteen på Lundbæk; mod s. CFJ – CCM 1778, mod v. CFJ – OCB 1805 og mod ø. NJR. Tårnrummet, hvis hvælving er fornyet, tjener nu som våbenhus (indgang mod n.) og åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Kirken, der er rest. 1910 (arkt. C. Harild), står udv. m. blank mur og blytag, tårnet dog hvidtet og teglhængt. – Lutheransk fløjaltertavle fra slutn. af 1500t.m. Chrf. Mikkelsen Tornekrans til Lundbæk og hustru Dorte Juuls fædrene og mødrene våben. I midtfeltet et maleri (gravlæggelsen) af Hans Sager fra 1686, bekostet af Johan Clausen i Tyrrestrup, som 1688 skænkede dåbsfadet. Alterstagerne er skænket af ovenn. Chrf. Mikkelsen og hustru 1584. Romansk granitdøbefont. Prædikestol fra 1588 m. Chrf. Mikkelsen Tornekrans og Dorte Juuls udskårne våben tillige m. bibelske relieffer; if. en indskr. er stolen stafferet 1744 på bekostning af baron Otto Henr. Juul og hustru. Den nuv. staffering er fra 1937. Lydhimmel fra midten af 1700t. Stolestaderne, lukkede, er antagelig fra 1910. Indtil rest. 1910 stod i skibets v.ende et herskabspulpitur fra o. 1750 m. indgang gennem n.muren. Dets malede loft og to fyldinger m. Juuls og Billes våben er bev. ved det 1910 opstillede orgel (6 stemmer og klokkespil, bygget af I. Starup). En lille lysekrone er skænket af frøken Helene Cathrine Brønsdorff 1775. En større lysekrone er skænket af baronesse Ottilia Juul-Rysensteen 1910, og en tredje er af gdr. P. Pinstrups børnebørn ophængt til minde om Kristine Vesgaard. Nyere tremastet kirkeskib. Gl. pengeblok. – I koret et epitafium over ovenn. Christopher Mikkelsen Tornekrans, † 1602 (på epitafiet står 1582), m. hustru Dorte Juul og to børn; et maleri fremstiller familien knælende ved Kristi kors. Epitafiet er tillige m. altertavlen rest. 1900. – Ved kirkens s.side et stort fam.gravsted for slægten Juul (Juul-Rysensteen). Bl.a. hviler her Chr. F. Juul-Rysensteen († 1842), Niels J.-R., † 1889, samt kmh. Chr. J.-R., † 1907, som ved gravstedet har ladet indrette et underjordisk gravkapel, hvori han ligget begr. tillige m. sine to hustruer.,

Lundbæk tilhørte Vitskøl kloster, men blev o. 1540 af abbed Anders Andersen solgt til Mikkel Nielsen Tornekrans til Kyø († 1552). L. tilfaldt sønnen Christoffer Mikkelsen Tornekrans († 1602), der 1568 flyttede gden til dens nuv. sted. Da ingen børn overlevede hans enke Dorthe Juul, kom L. til hendes bror Iver Juul til Villestrup. Efter hans død 1627 tilhørte L. (36 tdr. hartk.) hans enke Ingeborg Parsberg († 1665) og sønnen Ove Juul († 1686), der fra 1634 skrives til gden. Hans søn oberst Chr. Juul oprettede 1687 L.-Pandum birk (nedlagt 1833); efter hans ægteskab m. baronesse Johanne Marie Rüse ophøjedes han i friherrestanden under navnet Juul-Rysensteen. Johanne Marie Rüse blev enke 1690, men ægtede 1694 Gregers Daa, der skrev sig til L. og Pandum; det var vist ham, der anlagde den smukke have. De flg. ejere var Ove Henrik Juul-Rysensteen († 1735), Otto Henrik Juul-Rysensteen († 1769) og oberst Chr. Fr. Juul-Rysensteen († 1782). If.sidstn.s testamente tilfaldt L. og Pandum hans enke Christiane Dorothea Mohrsen, som ægtede kmh. Conrad Vilhelm Adeler til Dragsholm († 1785). Da hun døde 1789, tilfaldt L. hendes søn, major Chr. Fr. Juul-Rysensteen († 1842), derefter kmh. Niels Juul-Rysensteen, der 1852 afløste hoveriet og i den flg. tid solgte fæstegodset til selveje. Efter hans død 1889 kom L. til sønnen, kmh. og trafikminister Chr. Fr. Juul-Rysensteen († 1907), hvis datter Vibeke ægtede baron Holger Emerentz Gyldenkrone, der 1907 fik bevilling til at bære navnet Gyldenkrone-Rysensteen. 1917 solgtes L. for 475.000 kr. til Niels Kaas (Mur-K.), som 1918 solgte gden for 700.000 kr. til vekselerer Erik Heiberg. L. solgtes 1922 til ing., hofjægerm. Kay Andersen, 1932 til ing. Olaf Kirketerp-Møller for 440.000 kr. Dennes dødsbo solgte 1939 L. til Statens Jordlovsudvalg for 325.000 kr. 9 statshusmandsbrug oprettedes; hovedparcellen af avlsgden solgtes 1940 til gross. H. Thorndahl; 1949 købtes den af den nuv. ejer P. Pedersen for 280.000 kr. Hovedbygningen m. park (33 ha) solgtes til dir. Laurenz Westerby, Kbh., der 1947 for 160.000 kr. solgte den til Ålborg Amts Landboforening, der har opret. en landbrugsskole (Nordjyllands Landbrugsskole). – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. Riismøller i DSlHerreg. III. 1943. 602–09. DLandbr. VI. 1934. 632–34.

Hovedbygn. (fredet i kl. B), opf. 1804 af major Chr. Fr. Juul-Rysensteen, er et anseligt grundmuret hus i to stokv. over høj kælder, i enkel, nyklassisk stil. Mod s. en rundbuet frontespice over midtpartiet. Fra Ove Juuls ældre, trefløjede anlæg fra 1650 er bev. en indskriftsten m. hans og hustrus våben og årstal. Endnu ældre – fra Christoffer Mikkelsens tid – er sikkert s. 1071 det firkantede voldsted, der har været omgivet af en bæk, opstemmet til dam, og delvis bev. stensatte grave. I den store have, som allr. i 1740erne pristes som egnens smukkeste, står endnu en allé af store bøge og en gruppe på otte meget store og gl. takstræer. Avlsgården brændte 1901 og flyttedes derefter 400 m mod nv. for hovedbygningen, som siden 1947 har huset Nordjyllands Landbrugsskole. Til skolens brug er i havens v.side opf. en bygn. for elever. Hovedbygningens indre rest. af E. Heiberg.

Ca. 1 km sv.f. Lundbæk ses i marken spor af det nu helt opdyrkede voldsted Korsris, som sagnet nævner som forgænger for Lundbæk. Den uregelm. firsidede tomt, ca. 25 × 30 m, indrammes af næsten jævnede grave. En plet brændt lerklining er sikkert af en bageovn, men selve bygningerne må have været af tømmer, da hverken tegl el. kalk er fundet.

Gden Vesterris tilfaldt ved skiftet efter Claus Podebusk hans yngste datter Vivike. Hans enke Sofie Ulfstand solgte den dog 1618 til Iver Juul, der 1623 nedlagde gden og lagde jorden under Lundbæk.

I maj 1406 godtgjordes det ved gl. breve, at Hedegård hørte under kronen. Peder Andersen Munk, der førte slægten Tornekrans’ våben, skrives fra 1385 til H.; 1394 kaldes han capitaneus castri Hædegord, sept. 1406 var »Munk de Hethegarth« kansler på rettertinget i Ålborg. 1505 solgtes H. af kronen til Viborg bispestol, 1680 ejede Jørgen Due H., delt i 3 gde à 11 1/2 tdr. hartk.

Mellem Sønderup å og Halkær å, vestligst i so., blev efter 1920 de såkaldte voldenge drænet, hvorved tørvelaget sank så meget, at pæle af Hedegårds tomt stak op over overfladen. Den blev 1938–46 udgravet af Nationalmus. 2. afd. og viste sig at være et firsidet borganlæg helt af træ, omgivet af palisader af uafbarkede løvtræsstammer. Borgens plan var af en vej i ø.-v. delt i en beboelsesdel og en avlsgård m. to stalde, forrådshuse og bageovn, ofte nedbrudt og genopbygget. Staldvæggene var delvis af fletværk. Beboelsesdelen var delt i tre fløje. Mod v. et 16 m langt hus, bygget på stolpebåret fodrem, med en 11 m lang hal, i hvis midte en s. 1072 langild af ler m. bræddekant, en helt oldtidspræget bygning. Vinkelret på denne hovedbygning lå ildhuset, af græstørv m. indvendige, tagbærende stolper. Den tredje fløj var et sovehus af omtr. sa. dimensioner som hallen, men m. tagbærende højstolper i væggen. Vejvaser af slyngværk og grus forbandt borgen m. land til begge sider af ådalen. Fund af keramik og en mønt fra 1385 bekræfter datering af tomten til Peder Andersen Munks tid.

Litt.: Aa. Roussell i NationalmusA. 1939. 55–58 og 1947. 73–79.

Snorupgård lå senest fra 1546 under Pandum. 1563 fik Jørgen Prip, der havde lånt kronen 100 joachimsdaler, gden i pant og tilladelse til at drive den som avlsgd. under egen plov, men da bonden på S. tilbød at indløse pantet for at undgå at blive husvild, måtte Jørgen Prip afstå sine breve på gden. 1591 forlenedes den til Christoffer Mikkelsen (Tornekrans) († 1602), men 1597 genforenedes den med Pandum.

Solgård i Djørup nævnes o. 1518 blandt Viborgbispens gods.

Ilsøgård nævnes 1533 blandt kirkens gods; 1697 skødede kronen den til Caspar Schøller til Lellinge.

I Djørup boede 1548 Kirsten Nielsdatter Høeg (Banner), enke efter Mads Jensen Skade, og 1549 hendes mor Kirsten Jonsdatter Viffert, der ligeledes var enke.

Gden Pindstrup ejedes 1566 af Iver Krabbes enke Magdalene Banner. Pindstrup er if. sognevidne fra 1533 bygget 1501 af Nis Pind.

Flg. gde i so. er forsv.: Ermgård (*1506 Erum gard), som Stig Vesteni 1506 solgte til Viborgbispen, Offegård (1664 Offe Gaard), Solgård (1516 Solgard), Mølgård (*1533 Mølgard), alle i Djørup, og Vesterris (1563 Vesterris). Halkær mølle hed tidl. Tornbæk(s)mølle (1533 Tornbecks mølle, 1541 Torinbechmøll).

Lundbæk og Pandum birk blev oprettet ved kgl. bevilling til Chr. Juul af 15/11 1687. Til birket skulle være alle de bønder, der nu hørte til de to gde, el. som han »herefter inden 2 mil kunne lægge til dem.« Fortegnelse over de bønder, der kom under birket, findes i birkets ældste tingbog, 1697–1721. 1743 bestod det især af Veggerby, Bislev og Vokslev so. 20/11 1833 blev det nedlagt og indlemmet i Fleskum og Hornum hrdr. m.m. – Birketinget blev holdt på Lundbæk.

Litt.: Chr. Christensen i HimmerlKjær. VI. 1917. 546ff.

Skove: N. i so. på bakket terræn ligger Lundbæk Vesterskov, 44 ha, hvoraf bøg 3, eg 6, andet løvtræ 5 og nåletræ 30 ha. I skoven, der ejes af propr. P. Petersen, Lundbæk, er i en høj begr. den hest, der bar general Schleppegrell i slaget ved Isted 25/7 1850; på højen en sten med indskr. Lundbæk skov, 13 ha, hvoraf bøg 4, andet løvtræ 2, nåletræ 1 og ubevokset 6 ha, tilh. Nordjyllands Landbrugsskole. Mod v. på tidl. hede dele af Veggerby og Linalyst plantager (jf. omtalen under Veggerby so.).

Fredede oldtidsminder: 34 høje; anselige grupper er de 5 Silshøje n.f. Bislev, de 3 Ørnehøje s.f. Holmager og de 4 Hammelhøje v.f. sa. by; ved Ilsøgård ligger 2 store høje, sø.f. Bislev Snorup høj. – Sløjfet el. ødelagt: 2 ubestemmelige stengrave og 51 høje. Køkkenmøddinger kendes fra s.f. Lundbæk og nær Vegger bro; det sidste sted synes der at have været gravet hytter ind i brinken.

Litt.: P. Simonsen i Aarb. 1951. 199–210.

I Bislev so. fødtes 1784 amtmanden Christian Lente Adeler, 1838 politikeren, lensbaron Christian Juul-Rysensteen.

Litt.: Erhardt Justesen. Aner – og andet rundt Sebberfjord, HimmerlKjær. XLVIII. 1959. 54–72.