Estruplund sogn

(Voer-E. kom.) grænser i ø. til Kattegat og omgives i øvrigt af Ørsted og Holbæk so. I so. ligger to enklaver af Holbæk so., hvor også so. selv har en enklave. Den jævnt bølgede og sandmuldede overflade, hvorpå Hjelmehøj når 42 m, begrænses mod ø. af gl. stenalderklinter, neden for hvilke det marine forland væsentlig består af flyvesands-jorder m. lyngpletter og små plantager ml. de opdyrkede, magre agre. Den største skov er Estruplund skov.

Areal i alt 1961: 1599 ha. Befolkning 26/9 1960: 415 indb. fordelt på 124 husstande (1801: 263, 1850: 398, 1901: 518, 1930: 521, 1955: 424).

I so. Estruplund kirke (1632 Estruplunds Kirke), ved gd. af sa. navn; byerne: Store Sjørup (her? *1423 Siorup, 1462 Østersørop, 1509 Store Sørop; u. 1785) m. forskole (opf. 1942), bibl. (i skolen; opret. 1939; 1180 bd.), forsamlingshus, missionshus og kom.kontor; Tørslev (*1425 Tørsløff, 1426 Thørsløff; u. 1785); en del af Ingerslev (her? *1187 Ingelsleff, 1426 Inggersløff, 1437 Ingisløff; u. 1789) (resten i Holbæk so.). – Gårde: hovedgd. Estruplund (1633 Estruplund; i alt 52,7 tdr. hartk., 469 ha, hvoraf 97 skov; ejdv. 1642, grv. 735, heraf under hgd. 32,3 tdr. hartk., 215 ha; ejdv. 1050, grv. 445, under Tørslevgd. 18,0 tdr. hartk., 128 ha; ejdv. 560, grv. 258); Lundballegd. (18,6 tdr. hartk., 138 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 475, grv. 263); Tørslev Søndergd. (9,0 tdr. hartk., 78 ha; ejdv. 325, grv. 105); Hevring mølle (1455 Hæffringh mølnesteth).

E. so., der sa. m. Voer so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 327. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Den blytækte, hvidkalkede kirke ligger skovomkranset tæt ved herregden. Den består af skib og kor m. lille apsis, tårn mod v. samt et våbenhus ved s.døren. Koret m. apsis og den østl. del af skibet er af teglsten fra senromansk tid m. stilistisk tilknytning til den øvr. da. teglstensarkitektur fra slutn. af 1100t. og beg. af 1200t. Apsis har skråkantsokkel og hjørnelisener, koret s. 832 har hjørnelisener og delvis bev. rundbuefrise på n.- og s.siden. Skibet har mod s. over en skråkantsokkel bev. en lav rundstavfrise og på n.siden under gesimsen en næsten fuldstændig bev. rundbuefrise m. søjleformede konsoller af en type, der kendes fra Valdemarstidens sjæll. bygningskunst; spor af lign. frise ses på s.siden i det sen. tilbyggede våbenhus. Begge døre er bev., n.døren dog tilmuret; de er falsede m. murede søjlestave og dækkes af gavllignende portaloverbygninger. Et opr. vindue er bev. i korets n.mur. Sen. i middelalderen forlængedes skibet mod v.; der indbyggedes hvælvinger i skibet og byggedes ansatser dertil i det i øvrigt nu fladloftede kor. Ved v.gavlen opførtes et anseligt tårn, kronet af pyramidespir. Det svære middelald. våbenhus har høj, blændingsprydet gavl, spidsbuet døråbning m. indre fladbuet spejl og fladbuede vinduer i to stokv.; bomhuller ses til gulvet i et opr., men sen. sløjfet andet stokv.; fast muret bænk langs våbenhusets ø.side. Kirkens indre præges nu af den store istandsættelse 1953–55 (arkt. Edv. Thomsen); der lagdes nyt flisegulv, alterpartiet fornyedes, og der indlagdes el-varme. De 1899 først opdagede og atter tildækkede kalkmalerier blev på ny blotlagt og rest. ved Olaf Hellvik og E. Lind; de dækker apsis, kor, skib og tårn og er i deres nuv. skikkelse fra slutn. af 1400t. og beg. af 1500t., if. en indskr. på triumfmuren udbedret 1542. I apsis’ hvælv er afb. Kristus på dommedag; i det øvr. billedværk er gl.- og nytestamentlige motiver blandet ml. hinanden: skabelsen, syndefaldet, brodermordet, syndfloden, Moses, David og Goliath, Samson, Marias og Elisabeths møde, lidelseshistorien, nedfarten til dødsriget. I tårnrummet tillige kæmpefigurer, bl.a. Josva. – På det murede alterbord står to barokke malmstager, og som alterprydelse tjener et kors af træ; den ældre alterprydelse, en lille renæssancetavle fra o. 1600 m. nyere maleri, hænger nu i våbenhuset. Romansk font af granit m. enkel tovsnoning på kummen; dåbsfadet fra o. 1575 har indskr.: Christen Seefeldt og fru Lene Rosenkrantz (jf. under Stenalt, Ørsted so.). Prædikestolen i renset eg m. snoede søjler er et enkelt snedkerarbejde m. samtidig himmel og skåret årst. 1663 (jf. stolene i Ørum og Hadbjerg, Galten hrd.). Stoleværket er delvis fornyet 1953. Gl., jernbundet pengeblok ved s.døren. I tårnet to klokker: 1) fra slutn. af 1200t. m. majuskelindskr. (»Hellig Marias klokke«, Uldall. 30), og 2) fra 1766 (König).

Estruplund. 1499 udlagde hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) til sin afdøde søn Holgers børn bl.a. en del gods i Rougsø hrd. og skoven Estruplund. Her opstod sen. en herregd., der 1609 og 1613 tilhørte Anders Jørgensen Friis (af Haraldskær), derefter Eske Brok til Gl. Estrup († 1625) og 1638 hans svigersøn Frans Lykke († 1655), der brugte den (16 tdr. hartk.) som ladegd. til Hevringholm (i hrd.s tingbog for 1680 siges: For 53 år siden stode 2 bøndergde ved E., som blev afbrudte, og jorderne underlagte hovedgden). Da Frans Lykkes søn Kaj havde forbrudt sit gods til kronen, udlagde kommissærerne i hans bo 1662 E. m. lidt gods til herredsfoged i Bjæverskov hrd. Peder Gad for 2514 rdl. Hans arvinger skødede den 1668 til Knud Jensen, men 1680 solgte Maren Jensdatter Hammel den (16 tdr. hartk.) m. 3 gde for 2990 rdl. til generalløjtn. Johan Rantzau til Bramming († 1708); 1689 tilhørte den Laurids Eriksen Vraae († 1712), hvis enke Else Eskildsdatter 1723 solgte E. (34 og 215 tdr. hartk.) til justitsråd Jakob Kaalund († 1744), hvorefter den 1745 på auktion blev solgt for 11.720 rdl. i otte- og tiskillingstykker til kancelliråd Hans Eilersen Steenfeld til Demstrup, der straks overdrog buddet til forp. på Mariagerkloster Hans Vincentsen Tørslev, som kort før sin død 1765 overdrog den (34 og 210 tdr. hartk.) til sin ældste søn Laurs Chr. Tørslev († 1783). Hans enke Anne Margrethe Schifter († 1809) solgte 1785 E. (33 og 215 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til Christoffer Møller til Åløkkegd., der kort før sin død 1787 overlod den for 25.000 rdl. til sin søn Hans Adolf Møller († 1791), hvorefter den (34 og 204 tdr. hartk.) på auktion blev købt for 38.100 rdl. af kancellideputeret grev Preben Brahe Schack, der efter kgl. bevilling af 1802 lagde E. under stamhuset Stenalt, der nedlagdes 1805, hvorefter greven 1806 solgte den for 98.000 rdl. til kapt. J. C. Mylius til Bjørnholm († 1852), som 1810 solgte en del af godset. 1851 overdrog han for 80.000 rdl. E. (i alt 175 tdr. hartk.) til sin søn, kammerjunker S. W. V. Mylius, der 1853 solgte den (32 og 25 tdr. hartk.) for 120.000 rdl. til brygger H. Müller og kapt. Frederik Buchwald til Annebjerggd. († 1874); de afhændede den 1854 for 81.405 rdl. til sidstn.s søn løjtn. Jochum Christian Buchwald († 1903), fra hvem Bikuben overtog den 1899 ved tvangsauktion for 219.500 kr. Denne solgte den 1902 for 250.000 kr. til kammerjunker Just Henrik Krieger til Isgd., fra hvis konkursbo den 1911 for 300.600 kr. ved auktion gik over til particulier C. F. Lehrmann, som 1912 solgte den til J. H. Kriegers broder, kapt., kmh. Valdemar Krieger for 370.000 kr., efter hvem den 1942 arvedes af Oluf v. Lowzow. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 261–62. Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 54–58.

En enetages hovedbygn. m. korte, tværstillede endefløje i to stokv. fra 1863 (arkt. Theodor s. 833 Sørensen), ombyggedes 1916 af V. Krieger. Bygn. står nu i rød mur og i to stokv. over høj kælder, m. svungne gavle på tværfløjene og på en kvist over indgangspartiet.

Tørslevgård tilhørte 1455–78 Niels Henriksen Prip; 1499 var den bl. det gods, hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) udlagde til sin afdøde søn Holgers børn, jf. Estruplund; 1633 blev den af Frans Lykke mageskiftet til kronen; før sin død o. 1650 skrev fru Anne Mund sig til T. – Det nuv. T. tilhørte 1855 G. V. H. Müller, 1860 Niels Møller, som 1863 solgte den for 54.000 rdl. til N. C. S. S. Petersen, som 1874 afhændede den for 70.000 rdl. til P. Vestberg; derefter tilhørte den en kort tid sagf. Chr. J. Madsen, som 1900 afhændede den til W. Groth, der 1906 solgte den for 101.000 kr. til C. L. Böss. Hans arvinger solgte den 1917 til kmh. Valdemar Krieger til Estruplund for 250.000 kr. 1942 arvedes den af Oluf v. Lowzow.

Litt.: DStørreGde. I. 262–63.

Lundballegård har længe været i slægten Gæmelkes eje; 1949 overtoges den af F. G. Gæmelke.

Litt.: DStørreGde. I. 264–65.

1626 nedlagdes landsbyen Estrup (1426 Æsindorp), og dens jorder lagdes ind under hovedgden Estruplund.

Skove: Estruplund skov, 97 ha, hvoraf bøg 38, eg 2, andet løvtræ 16, rødgran 30, skovfyr 11 ha, m. partierne Hulskov, Palmaskær og Rejsdal, ligger på meget bakket terræn. I den gl. del af skoven er der god lermuldet jordbund. I plantagen er den derimod af lettere beskaffenhed. Den gl. skov består overvejende af mellemaldrende bøgebevoksninger m. ask i lavningerne, begge træarter er i god vækst. I plantagen er væksten ringere. Skoven ejes af godsejer Oluf v. Lowzow, Estruplund. Endv. findes enkelte, mindre plantager i so.

Der er ingen bev. oldtidsmindesmærker i so., men der skal have været flere, hvad navne som Tohøj, Rummelhøj og Hjelmshøj minder om; men deres nøjagtige plads kendes ikke.

E. var anneks til Ørsted, indtil det 1761 (reskr. af 9/10 1751) blev anneks til Voer.

I Estruplund so. fødtes 1858 forstmanden Henrik Buchwald, 1865 maleren Otto P. Balle.